Sygeplejerskestrejke
Læsetid: 5 min.

Højere løn kan afhjælpe manglen på sygeplejersker, men løser ikke i sig selv problemet

Kravet om højere løn, som har resulteret i strejke hos sygeplejerskerne, vil også kunne hjælpe med at tiltrække og fastholde flere i faget, mener Dansk Sygeplejeråd og Enhedslisten. Men ifølge ekspert er der især brug for at lette arbejdspresset, hvis man vil sygeplejerskemanglen til livs
Ifølge en undersøgelse fra VIA University College tvivler mere end hver fjerde nyuddannede sygeplejerske på, at de arbejder som sygeplejerske om fem år.

Ifølge en undersøgelse fra VIA University College tvivler mere end hver fjerde nyuddannede sygeplejerske på, at de arbejder som sygeplejerske om fem år.

Ólafur Steinar Gestsson

Indland
16. juni 2021

Løn er det centrale stridspunkt, når mere end 5.000 sygeplejersker fra natten til lørdag indleder en strejke. Sygeplejerskerne vil have bedre betaling for deres arbejde og fandt løfterne i den lønstrukturkomité, der var en del af mæglingsforslaget fra Forligsinstitutionen, for vage og uklare.

Ifølge Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, handler lønkravet ikke kun om bedre vilkår for de enkelte ansatte. Det er også centralt for at tiltrække og fastholde sygeplejersker, mener hun. Og det er der brug for. En prognose fra 2019 peger på, at der i 2025 vil mangle godt 6.000 sygeplejersker, og allerede i dag er der både tomme studiepladser og ubesatte stillinger.

»Løn betyder rigtig meget, det ved vi fra undersøgelser blandt vores medlemmer. Det virker demotiverende og nedgørende, når man leverer en kæmpe indsats hver dag og har andre menneskers liv i sine hænder og så ikke kan se anerkendelsen af det omsat til kroner og øre. Herudover kan unge mennesker opleve, at det ikke kan betale sig at uddanne sig til vores fag,« siger Grete Christensen.

Også Enhedslistens sundhedsordfører, Pernille Skipper, mener, at lønnen er afgørende for, at flere vælger og efterfølgende bliver i sygeplejefaget.

»Vi skal rekruttere og fastholde bedre, ellers kan vi ikke nå målene om bedre forhold i ældreplejen og hospitalerne. Og her spiller løn en vigtig rolle. For at sikre det er regeringen nødt til at vise villighed til et opgør med konsekvenserne af tjenestemandsreformen, som har skabt systematisk uligeløn,« siger hun.

Grundlønnen for en nyuddannet sygeplejerske er ifølge Dansk Sygeplejeråd omkring 25.000 kroner, og efter ti års anciennitet stiger den til godt 30.000. Dertil kommer diverse tillæg og pension.

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Petersen mener derimod ikke, at et lønløft vil løse manglen på sygeplejersker. Han understreger, at der ingen simple løsninger er på problemet.

»Det vil blive relativt dyrt, og så vil det formentlig også udløse lønstigninger i en lang række andre faggrupper såsom jordemødre og SOSU’er. Og det vil jo så betyde, at det ikke bliver mere attraktivt at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen, når lønninger andre steder justeres tilsvarende.«

Mange på deltid

Der er flere årsager til, at der er mangel på sygeplejersker, og problemet forventes kun at blive værre de kommende år. Den demografiske udvikling betyder først og fremmest, at der kommer langt flere ældre, som har brug for pleje og hospitalshjælp.

Herudover har ansøgningerne til sygeplejestudiet på landets professionshøjskoler været faldende siden 2015, hvor der var 5.732 ansøgere. Kurven knækkede dog sidste år, hvor optaget steg med to procent i forhold til året forinden.

Men mange af de færdiguddannede sygeplejersker overvejer hurtigt at forlade deres stilling igen. Ifølge en undersøgelse fra VIA University College tvivler mere end hver fjerde nyuddannede på, at de arbejder som sygeplejerske om fem år.

Dertil kommer, at omkring halvdelen af alle sygeplejersker ifølge Dansk Sygeplejeråd arbejder mindre end 37 timer om ugen. Beregninger fra regeringen viser, at det kan løbe op i arbejdstimer svarende til 1.000 ekstra sygeplejersker, hvis 17 procent af de deltidsansatte arbejdede lidt over en time mere om ugen.

I en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd angiver 48 procent af respondenterne på deltid, at højere løn kunne få dem til at overveje at gå op i tid. Og Grete Christensen mener, at lønstigninger også er en central del af løsningen på andre udfordringer i forhold til at sikre nok sygeplejersker. 

»Vores fællestillidsrepræsentanter fortæller, at omsætningshastigheden blandt sygeplejersker er ekstremt stor. Mange kan finde et andet job, hvor de tjener mere, og de synes, at det arbejdspres og ansvar, de pålægges, er urimeligt, når man sammenholder det med deres løn,« siger hun.

Spørger man Vibeke Røn Noer, som er lektor og forskningsleder MSO på Via University College i Aarhus og en af forskerne bag førnævnte undersøgelse, løser højere løn dog ikke i sig selv manglen på sygeplejersker.

»I forskningen kan vi se, at lønnen selvfølgelig spiller en rolle. Men vil højere løn løse det hele? Det peger vores studier ikke på. Især ikke hvis den skal finansieres gennem effektiviseringer, som blot vil lægge yderligere pres på sundhedsvæsenet. For arbejdspres og -vilkår er også helt centralt for sygeplejerskernes lyst til at blive i faget,« siger hun.

Handler ikke kun om løn

I undersøgelsen fra VIA University College har omkring en tredjedel af de nyuddannede sygeplejersker skiftet job inden for de første tre år, og den primære årsag, som de angiver hertil, er, at de oplevede for meget arbejde under for højt et tidspres. En stor andel af de deltidsansatte beskriver ligeledes i undersøgelsen, at de er gået ned i tid for at tage bedre vare på dem selv.

»Alt peger i vores undersøgelse på, at den stærkeste sammenhæng med frafald er manglende stolthed over eget fag og oplevelsen af forpasset omsorg, fordi vilkårene simpelthen ikke tillader den nødvendige tid til patienterne,« siger Vibeke Røn Noer.

Hvis man vil rekruttere og fastholde flere sygeplejersker, nytter det derfor ifølge hende ikke noget kun at fokusere på fagets lønniveau.

»Løn er vigtigt, men arbejdsvilkårene er nødt til at indgå. Det her er så komplekst, og det er ikke noget uddannelsesstederne, aftagerne eller politikerne i sig selv kan løse. Det handler om at klæde de studerende bedre på, skabe bedre introduktionsforløb ude på arbejdspladserne og give mere tid til at udføre kerneopgaven, som jo er omsorg og sygepleje,« siger hun.

Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd mener, at løn og arbejdsvilkår hænger sammen.

»Bedre løn betyder ikke, at man kan ignorere eller undertrykke arbejdspresset. Men det er helt tydeligt hos vores medlemmer, at problemerne i forhold til arbejdsvilkår kommer til at fylde mere, fordi man ikke lønnes, som man er værd,« siger hun.

Lykkes det ikke i højere grad at rekruttere og fastholde flere sygeplejersker, vil det ifølge Vibeke Røn Noer gå ud over hele sundhedsvæsenet.

»Vi ved fra international forskning, at hvis der er for få sygeplejersker til mange patienter, så har det betydning for patientsikkerhed, -dødelighed og genindlæggelser. Vi har i årevis diskuteret kapacitetsproblemer og behandlingskvalitet, og det vil være en stor udfordring for vores sundhedsvæsen, hvis sygeplejerskerne gør alvor af deres tvivl om at forlade faget,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Høivang

Færre ansatte giver dårligere vilkår, da vi andre skal arbejde hurtigere. Dermed lokker bedre løn og vilkår hos fx. den praktiserende læge/medicinal-virksomhederne/hjælpemiddel-virksomhederne og så er der igen færre ansatte.

Som jeg før har skrevet så er de sidste store velfærdsforringelser jeg har oplevet i mit hjørne af sundhedsvæsenet, et resultat af personale mangel.

Udskiftningen på visse sygehusafdelinger er så stor, at de mest erfarne blev uddannet sygeplejerske for 2 - 3 år siden.

Jeg har ikke arbejdet et sted i det offentlige, hvor der er gået længere end 6 mdr. imellem kollegaers længere sygemelding på grund af stress.

Vi kan ikke løse kerneopgaven imens vi bliver bedt om, at dokumentere mere og mere, lave HK arbejde, gøre rent og løbe hurtigere på grund af personale mangel.

Gunilla Funder Brockdorff, Eric Philipp, Eva Schwanenflügel, Mogens Kjær, Jacob Nielsen, Steen K Petersen, erik pedersen, Claus Nielsen, Nicolaj Knudsen, Holger Nielsen, Werner Gass og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Det virker som et kapløb mod bunden. Sådan som regionerne med forskellige regeringer hængede på ryggen har devalueret den branche.

Det er tiden til historiske forandringer.

Alvin Jensen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Jeg har selv kun dårlige erfaringer med at arbejde steder hvor man bevidst, ubevidst eller utilsigtet underbemander. For det er nemlig ikke lønnen der giver de gode arbejdsforhold, men de betingelser hvor under arbejdet skal udføres. Er der krav om produktivitetsstigninger, eller besparelser, så er det medarbejderne, der uanset om det er det ene eller det andet, der skal løbe hurtigere. Og så er jeg væk. Også selvom jeg ikke har et andet job på hånden. Derfor er mit råd til andre: spar op, for opsparede midler er ikke andet end udskudt forbrug, og det er rart at have til dårlige tider, når chefen vil have den dobbelte produktion for den halve løn.

Holger Nielsen, Werner Gass og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ca. 40 % af sygeplejerskerne arbejder på nedsat tid. Det må da give de tilbageblevne en temmelig stor ekstra arbejdsbyrde.

Peter Høivang

@ Jens Peter

I årevis er sundhedsansatte blevet tvunget til deltid. I de 10 år jeg har været færdiguddannet og de 4 perioder jeg har søgt arbejde, har jeg set een stilling som var opslået på fuldtid.

Mine kollegaer står i kø for, at få flere timer.

Ud af en afdeling på Ca. 30 er der 2-3 stk på over 35 timer.

Der er store fordele for arbejdsgiver, at fastholde os på deltid, fx. i forhold til overarbejdsbetaling.

Dog har DSR gået gennemført at nye stillinger på sygehusene primært skal opslås på fuldtid.

Holger Nielsen, Eric Philipp, Alvin Jensen, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Høivang
Det har du 100% ret i og det er noget hø, der både komplicerer planlægning og i sidste ende bare er pseudo besparelser, hvor man så bare ender op med vikartimer og overarbejde, flere sygedage, dårligere kvalitet og mindre arbejdstilfredshed, fordi man ikke har ‘fedt nok’ til at klare bare de mest almindelige ‘spikes’, i ‘produktionen’.
Det er… bare.. dårlig topledelse.. og nok et symptom på det der er grundlæggende galt med NPM.

Jeg husker da jeg for 25+ år siden var tillidsmand på en offentlig arbejdsplads, og forhandlede (efter MEGET hårde lokale forhandlinger) en aftale på plads der gav flere fuldtidsansatte, at deltidsansatte havde fulde arbejdsdage, med en rullende fridag, og korte fredage (også for fastansatte). Hvilket gav bedre tilfredshed, færre sygedage, nemmere mulighed for at bytte vagter, og højere produktivitet. Da jeg skulle videre, fik NPM’erne trynet tingene tilbage til de gamle tilstande. Jeg snakkede så med min gamle ‘modstander’ nogle år senere, som så indrømmede, at NPM supoptimeringen var et helvede, der ødelagde tingene mere end de gjorde gavn.

Så det at behandle medarbejderne ordentligt er bare undervurderet :)

// Jesper

Holger Nielsen, Alvin Jensen, Werner Gass og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Peter Høivang tak for dine oplysninger. Regionerne er altså selv med til at accentuere problemerne. Hvor forkasteligt.

Holger Nielsen, Alvin Jensen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Mød Grace, fremtidens sygeplejerske - https://www.youtube.com/watch?v=V2p99YPEPZk

Peter Høivang

@ Jens Peter

Det var så lidt. Regionerne er dog gået med til at de fleste nyopslåede stillinger bliver på 37 timer for sygeplejerskerne. Så mangler de andre faggrupper.

Kommunerne er der hvor jeg arbejder som ergoterapeut og her er der vist ingen tiltag i den retning.

Jeg siger ikke, at alle sundhedsansatte vil tage imod 37 timer. Jeg er tilfreds med min deltidsstilling, så længe børnene er små.

Men jeg har lige så mange møder, projekter og telefonvagter, om jeg er på 32 timer eller 37 timer. Så arbejdspresset aftager jo flere timer jeg arbejder på.

Holger Nielsen, Jesper Frimann Ljungberg, Alvin Jensen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@ Jesper

Det er virkelig noget der batter, det du var med til, at indføre. Ærgerligt at NPM, nu kaldet kommune 2.0 ødelagde det.

Min tese er at, jo bedre vilkår jo mindre fokus er der på lønnen.

Ikke fordi jeg og mine kollegaer tror at en mere fair løn gør det op for vilkårene.

Det handler om, at føle sig værdsat. Før følte vi os værdsat på grund af vilkår og goder. Nu oplever vi, at privatansatte ægtefæller og søskende får bedre vilkår og goder, det er godt for dem. Det efterlader bare en følelse af hvorfor?

Hvorfor skal vi løbe stærkere og stærkere?Hvorfor skal vi hele tiden oplære nye når erfarne går ned med stress eller finder andet arbejde?
Hvorfor skal vi overtage mere og mere HK arbejde, når det ikke er en naturlig del af vores kompetencer?

For en betalt spisepause og en bedre pension?( Da pension er en procentsats af løn, får de fleste i min omgangskreds en bedre pension end mig pga højere løn)

Vi gør det heldigvis fordi vi kan lide at gøre en forskel og fordi vi er gode til at møde borgere i sårbare kriser i deres liv.

Holger Nielsen, Jacob Nielsen, Alvin Jensen og Werner Gass anbefalede denne kommentar