Socialpolitik
Læsetid: 7 min.

Jurist efter sag i Holbæk: Kommuner skal kunne betale »aflad« til dårligt behandlede borgere

Efter mere end fem år har Holbæk Kommune betalt en godtgørelse for en belastende håndtering af en borgers køb af en handicapbil. Selv om kommunen erkender, at der ikke var hjemmel til udbetalingen, ville den slags godtgørelser være en fordel for mange borgere, mener ekspert og et borgerforslag med foreløbigt 7.000 underskrifter
Lars Bremers sag begyndte i 2015, da han skulle have en ny handicapbil. Han har i mere end 20 år arbejdet som it-koordinator for COWI, men føler sig behandlet som en andenrangsborger uden nogen retssikkerhed af systemet og kommunen, fortæller han.

Lars Bremers sag begyndte i 2015, da han skulle have en ny handicapbil. Han har i mere end 20 år arbejdet som it-koordinator for COWI, men føler sig behandlet som en andenrangsborger uden nogen retssikkerhed af systemet og kommunen, fortæller han.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
14. juni 2021

En aktuel sag fra Holbæk, hvor en borger har fået 50.000 kroner i godtgørelse, rejser det principielle spørgsmål, om der burde være en mulighed for social erstatning til borgere, der ikke får de serviceydelser, de har krav på.

»Holbæk Kommune anerkender ligeledes, at sagsforløbet for Lars Bremer i det hele taget har været alt for langt, opslidende og konfliktfyldt,« skriver kommunen i et opsigtsvækkende brev til advokat Jonas Christoffersen.

Hans klient, Lars Bremer, har gennem mere end fem år forsøgt at få Holbæk Kommune til at dække sit indkøb af en ny handicapbil. Kommunen er nu gået med til at betale en »godtgørelse« på 50.000 kroner »som en økonomisk kompensation til Lars Bremer for det lange belastende sagsforløb«.

»Det er nyt, at en kommune erkender at have behandlet en funktionsnedsat borger så dårligt, at det er erstatningspådragende,« siger Jonas Christoffersen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Så mangler jeg lige et link til det omtalte borgerforslag.
Ikke fordi jeg tror på at folketinget stort set tager borgerforslag alvorligt,
men jeg vil alligevel støtte forslaget.

Estermarie Mandelquist, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Virkelig interessante oplysninger.
Og borgerforslaget er en god idé, bortset fra, at det etablerer et lukket kredsløb:

1) Vi betaler skat til kommunen, så der er midler til at finansiere velfærdsydelser.
2) Kommunen nøler, og sparer herved, så skatteprocenten ikke afspejler det faktiske behov.
3) Kommunen udbetaler godtgørelse for nøl.
4) Denne godtgørelse kan kun finansieres gennem skatteopkrævning (eller ved at nøle noget mere).

Når jeg læser lovtekster vedr. det sociale område, så er der én vending, jeg ustandselig støder på, det er: »Kommunalbestyrelsen skal ...«.

Så i min bog, må det være kommunalbestyrelsen, der er personligt økonomisk ansvarlig for betaling af godtgørelserne.

Men sådan spille klaveret jo ikke. Det véd jeg godt, men tænk hvis ...

Søren Fosberg, Susanne Kaspersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Runberg
Svend-Erik Runberg

Bemærk!
Fristen for at støtte borgerforslager er, - så vidt jeg kan se, udløbet!

Olav Bo Hessellund

Dette er blot ét ud af mange hundreder eksempler hvert år på borgernes manglende retssikkerhed på det sociale område herhjemme.
Sagen er, at det i dag er gratis for kommunerne at træffe mangelfulde og ligefrem ulovlige afgørelser, når en borger søger om en social ydelse, især af den dyre slags. Det blev tydeligt demonstreret i en nylig højesteretsdom i den såkaldte svømmepigesag, hvor Lollands kommune havde truffet en åbenlys ulovlig afgørelse, men pigen alligevel ikke kunne få erstatninng pga. en retspraksis i denne type sager, der går tilbage til enevælden!
At nogle kommuner åbenlyst spekulerer i at træffe tvivlsomme afgørelser fremgår af Ankestyrelsens statistikker over utilstrækkeligt oplyste og ulovlige afgørelser truffet i kommunerne. Gennemsnittet på børne- ungeområdet er på mere end 50%! I visse kommuner er det helt oppe på 75%. En så høj fejlprocent ville vi jo aldrig acceptere på andre områder i samfundet, sundhed, uddannelse, miljø m.m. Anderledes, når det gælder handicappede og psykisk sårbare.
Modsat de fleste andre lande i Europa har vi ingen forvaltningsdomstol, der kan sanktionere kommunernes ulovlige afgørelser. Grundlovens §63 åbner faktisk mulighed for at oprette en sådan domstol, men den politiske vilje mangler helt åbenlyst. Danmark er at sammenligne med et uland, når det gælder retssikkerheden for de svageste og mest sårbare borgere i det, vi i egen sellvforståelse stadig kalder et velfærdssamfund.
se mere på hashtagget #enmillionstemmer, facebook.

Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Gert Romme, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lars Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar