Baggrund
Læsetid: 8 min.

Justitsministeriet vinder retssag: Masseovervågning kan fortsætte trods EU-domme

Hvor længe må staten opretholde en erkendt ulovlig masseovervågning? Det er det principielle spørgsmål, som en gruppe aktivister i de seneste tre år har arbejdet på at få Østre Landsret til at tage stilling til. Tirsdag tabte de sagen med et brag
Talspersonen for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malver, havde champagnem klar foran byretten tirsdag, men måtte gå skuffet derfra.

Talspersonen for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malver, havde champagnem klar foran byretten tirsdag, men måtte gå skuffet derfra.

Indland
30. juni 2021

Talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning Rasmus Malver har et træskjold med, hvor EU’s logo er malet på med stjerner. På en stenkant står der flasker med champagne og papkasser med glas i, og han fortæller om, hvad foreningen planlægger at gøre, hvis den om få øjeblikke vinder sagen. Det er tirsdag formiddag foran byretten i København, og en gruppe aktivister står samlet omkring ham.

»Hvis vi vinder, så kører vi direkte ud til teleselskaberne og forkynder dommen. Vi har en aftale med de juridiske direktører … eller rettere: Jeg har en aftale, de ved det ikke endnu. På mandag beder vi om at få en kopi af vores egne data. Hvis de har data, så sagsøger vi dem. Det bliver noget med en prøvesag, hvor vi sagsøger dem for 10.000 kroner per person,« siger Rasmus Malver.

For mere end tre år siden stævnede Foreningen imod Ulovlig Logning Justitsministeriet. Foreningen var utilfreds med, at ministeriet ikke havde ændret de såkaldte logningsregler, på trods af at flere domme fra EU-Domstolen havde slået fast, at den form for masseovervågning strider mod de grundlæggende rettigheder til privatliv, der sikres af EU’s charter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Selvom retssagen mod Justitsministeriet anlagt af Foreningen imod Ulovlig Logning sandsynligvis går under radaren hos mange danske borgere, har Information heldigvis fulgt sagen lige fra begyndelsen, tak for det.

Det er af yderste vigtighed, at staten ikke blot selv kan vælge at smyge sig udenom lovgivningen når det passer i dens kram, for det åbner for en gedigen ladeport af overvågning, vi endnu kun har set den spæde begyndelse af.

Foreningen indleder på sin hjemmeside:

"I en demokratisk retsstat har borgerne tillid til staten, og alle har ret til en retfærdig rettergang.
Logningsdata indsamles ulovligt, men kan alligevel bruges i en straffesag imod dig. Dansk politi kan rejse tiltale og varetægtsfængsle udelukkende på baggrund af hvor din telefon har været.

Måske er du gået forbi et sted hvor der blev begået en forbrydelse.
Politiet får en liste over alle telefoner i området, og så skal du bevise at du ikke var skyldig.

Men du kan ikke bruge det i dit forsvar.
Hvis du beviser at din telefon ikke var på gerningsstedet, kan anklageren bruge det som bevis for at du havde planlagt din forbrydelse.
Politiet har lettere og hurtigere adgang til dine data, og der er ingen garanti for at de deler data med din forsvarsadvokat.

I teleskandalerne lærte vi at visse teleselskaber ulovligt logger dine sms’ers indhold, og ulovligt deler dem med politiet. Politiet indrømmede også at de i årevis har ændret data, uden at sige det til forsvarsadvokater og dommere.

FN’s verdensmål nr. 16 handler om at støtte fredelige og inkluderende samfund.
Alle skal have adgang til retssikkerhed og samfund skal have effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer. Vores retssag er et vigtigt skridt i retning af at opnå dette mål.
Vi skaber retspraksis der giver EU’s menneskerettigheder direkte virkning i Danmark. Tidligere kunne et simpelt flertal i Folketinget tilsidesætte de fleste rettigheder.

Det standser vi."

https://ulovliglogning.dk/

Ole Svendsen, P.G. Olsen, John Andersen, Carsten Munk, Lasse Glavind, Elisabeth From, Erik Winberg, Helle Degnbol, Dorte Schmidt-Nielsen, Susanne Kaspersen, Peter Wulff, Jeppe Larsen, Christian De Coninck Lucas, Nicolaj Knudsen, John Scheibelein, Ole Frank, Poul Søren Kjærsgaard, erik pedersen, Nis Baggesen, Jørgen Mathiasen, Tommy Clausen, Hans Larsen, Ib Christensen, Klaus Lundahl Engelholt, Martin Rønnow Klarlund, Gert Romme, Thomas Rasmussen, Bjarne Andersen, uffe hellum, Søren Cramer Nielsen, Vibeke Olsen, Morten Larsen, Lise Lotte Rahbek, Troels Ken Pedersen, Steen K Petersen, Søren Bro, Anne Søgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad sker der i Danmark?
Først meddeler Rigsrettens dommere at en minister forskellige oplysninger ikke skal have indflydelse - og så Øster Landsrets kendelse .

Ole Svendsen, Elisabeth From, Dorte Schmidt-Nielsen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, John Andersen, Ole Frank, Poul Søren Kjærsgaard, erik pedersen, Nis Baggesen, Tommy Clausen, Hans Larsen, Ib Christensen, Klaus Lundahl Engelholt, Gert Romme, Bjarne Andersen, Vibeke Olsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Magtens tredeling: HA.

Elisabeth From, Susanne Kaspersen, Birthe Drews, erik pedersen, Tommy Clausen, Klaus Lundahl Engelholt, Kim Houmøller, Gert Romme, Bjarne Andersen, jens rasmussen, Vibeke Olsen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

FORFATNINGSDOMSTOL, TAK !!

Ole Svendsen, Ken Sass, Lasse Glavind, Elisabeth From, Dorte Schmidt-Nielsen, Susanne Kaspersen, John Andersen, Ole Frank, Poul Søren Kjærsgaard, erik pedersen, Tommy Clausen, Hans Larsen, Søren Bro, Klaus Lundahl Engelholt, Gert Romme, Bjarne Andersen, uffe hellum, Werner Gass, Vibeke Olsen, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Er staten til for borgerne eller er borgeren til for staten....

Ole Svendsen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

I Tyskland har selve institutionen en føderal forfatningsdomstol delt vandene. Megen ros og skarp kritik: Der er dem, der ser en forfatningsdomstol som den bedste garanti for, at grundloven/forfatningen altid ligger til grund for alle parlamentarisk-politiske beslutninger, mens kritikerne ser en domstol som en godkendelse af en indskrænket demokratiopfattelse. Der er ingen tvivl om, at flertallet af den tyske befolkning ser en forfatningsdomstol som garanti for deres fortsatte tillid til de tyske institutioner og til retsstaten. Det er typisk for lande der de facto har to-partisystemer. Befolkningen kan altid spørge forfatningsdomstolen. Er det en udvikling vi skal arbejde for i Danmark? Jeg mener nej.
Af interesse for diskussionen her satte den tyske forfatningsdomstol for nylig klare og snævre retningslinjer for den fremtidige anvendelse af international telekommunikation fra BND – den tyske efterretningstjeneste. Det kan synes rigtigt og vigtigt set fra beskyttelsen af borgernes grundlæggende rettigheder, men det hindrer den tyske efterretningstjenestes arbejde betydeligt. Især udvekslingen af oplysninger med efterretningstjenester fra andre, venlige stater er blevet gjort ekstremt vanskeligt. Det lyder jo fint. Godt så at tyskerne har danskerne til at smug-logge for dem – gøre det beskidte arbejde med at overvåge tyske statsborgere. Og hvis danskerne får en forfatningsdomstol har man amerikanerne, der ikke offentligt er underlagt den slags smålige bekymringer.
En forfatningsdomstol får vidtrækkende konsekvenser for det parlamentariske demokrati. En forfatningsdomstol kommer jf. det tyske eksempel til at fungere som lovgiver og tilsidesætter de facto politikker (og partier) der kan høste demokratiske og parlamentariske fordele ved at vinde opslutning bag netop en sag som overvågning og loggning. Hvad skal vi med Enhedslisten? Vi har en forfatningsdomstol! Rent bortset fra at Tyskland nu er afhængig af, at andre stater gør det beskidte arbejde – og udelukker at kritiske røster i befolkningen politisk kan bringe efterretningstjenester og loggning ind i et kritisk, parlamentarisk system, der ikke kun er afhængig af to store politiske partier.
Så: Er det jura eller politik der skal bestemme, hvad der sker i Danmark? Jeg mener politik og den demokratiske kontrol. Uanset hvor utilfredsstillende den i perioder måtte være.

Michael Netschajeff, Ervin Lazar og Tommy Gundestrup Schou anbefalede denne kommentar

En forfatningsdomstol er ikke i sig selv en universalløsning. Det kommer udelukkende an på, hvilke lovgivningsmæssige kompetence og afgrænsning man lægger i begrebet. For umiddelbart betyder titlen "forfatningsdomstol", at domstolen skal at "forfatningen," - altså de danske love overholdes.

Men i en tid, hvor man som borger på ingen måde kan have tillid til, at danske politikere overholder de love, som de selv er med til at skabe, ser jeg ikke anden mulighed end at etablere en forfatningsdomstol.

At ingen danske politiker er tilsyneladende interesseret i at blive kontrolleret, ses jo tydeligt på, hvor mange begrænsninger der efterhånden er lagt for Lov om offentlighed i forvaltningen samt Folketingets ombudsmandsinstitution. Og derfor vil en sådan domstolskontrol være "op af bakke" for domstolens etablering.

Men måske kan det lykkes en vakker dag. Og så må der kæmpes for at få mest mulig kontrol med i forfatningsdomstolens kompetence. Og her tænker jeg på alle disse traktater og konventioner, som Danmark forpligtet sig til at overholde.

- Ellers ender det med at blive som denne sag, der totalt frikender regeringen for at have overtrådt dansk lov.
- Altså en lov som regeringen selv har været med til at udforme. og derfor er part i.

Eva Schwanenflügel, Niels G Madsen, Holger Nielsen, Steen K Petersen, Jørgen Mathiasen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Man kan se i den tyske grundlovs art. 93, hvad det er for opgaver, forfatningsdomstolen i Karlsruhe skal løse. Først står, at domstolen udlægger grundloven, men derefter følger nogle bestemmelser om, at domstolen afgør stridsspørgsmål mellem de mange forskellige regeludstedende forsamlinger i et land med 16 forbundslande, der hver har en forfatning, en regering og et domstolssystem.

De to lovgivningskamre i Tyskland, forbundsdagen og forbundsrådet, bestemmer over sammensætningen af forfatningsdomstolen, som allerede af den grund har et politisk islæt. Desuden skal man lægge mærke til, at det meget ofte er politikere, som klager til forfatningsdomstolen med den begrundelse, at en lov er forfatningsstridig. Det fik på et tidspunkt et sådant omfang, at Der Spiegel skrev på forsiden: Jetzt regiert Karlsruhe. Og det er selvfølgelig ikke hverken ånd eller bogstav i forfatningen. Lovgivning på forbundsplan varetages af forbundsregeringen, hvis politikerne ellers kan tøjle deres klagelyst.

Karlsruhe har magt i det tyske system, men den har sine grænser. Det er bl.a overkommeligt at ændre forfatningen og dermed Karlsruhes udlægning, og magtfordelingen mellem lovgiver og domstol har tilslutning fra befolkning og det politiske system i et stort omfang.
Det er tvivlsomt, om det samme kunne blive tilfældet i Danmark, hvor det er forestillingen om at lovgiver, legitimeret gennem et folkeligt mandat, bør stå over den dømmende magt, som hersker. Danske politikere har næppe ønsker om at få flere råd fra højesteret.

Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, jens christian jacobsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

(BVerfG) Bundesverfassungsgericht blev til i en helt anden tid - både for Europa men især for Forbundsrepublikken, hvor mange lovmæssige ændringer blev tvundet igennem udefra.

Sagen var jo, at den politiske dimension i disse år var forholdsvis svag. Og administrationen blev ledet af tidligere nazi-embedsmænd, der formentlig forholdt sig ganske indifferente, for ikke at sætte fokus på sig selv.

Det samme vil næppe gøre sig gældende ved en mulig etablering af en forfatningsdomstol i Danmark.

I Danmark vil langt de fleste politikere været meget kritiske - grænsende til at være modstandere. Man kan jo blot se på, visse politiske partiers holdning til Lov om offentlighed i forvaltningen samt Folketingets ombudsmandsinstitution op genne årene fra cirka 2005-2020.

Desuden har danske regeringer gennem em årrække opdyrket en slags "politiske" embedsmandskultur i Danmark, hvor nogle embedsmænd mere virker som ministerens særlige politiske rådgiver, end de virker som partineutrale embedsmænd. Og dette skyldes formentlig, at visse politikere anvender embedsmandens loyalitet som en karriere-parameter, der kan føre til bedre jobs og anden lønklasse.

Derfor bliver en kamp om etablering af en effektiv og totalt politisk uafhængig forfatningsdomstol med vide kompetencer, der selv kan tage sager op på eget initiativ, på ganske ulige omstændigheder meget ulige. Politikere og deres håndlangere blandt embedsmændene vil have en meget stor fordel i forhold til borgerne.

Eva Schwanenflügel, Niels G Madsen og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Jeg er sådan set enig i, at østre landsret tager den nemme vej, og lader der gå EU ret vs Dansk lovgivning nørderi i det, som vi lægfolk ikke har en chance for sætte os ind i. Og det mener jeg, er en fejl i en så principiel sag. Men det kan jo nok mest tolkes som om at den her sag burde ha været for Højesteret med det samme. Men Dommen siger:

“Dansk retspraksis er i overensstemmelse hermed, jf. herved eksempelvis Højesteret domme trykt i U.2011.2646.H og U.2017.824.H, og retsvirkningen af en konstateret modstrid med EU-retten er således ikke, at logningsbekendtgørelsen eller enkeltregler deri er ugyldige. Danske domstole skal i stedet undlade at anvende de danske regler i konkrete tilfælde i det omfang, de ikke er i overensstemmelse med EU-retlige regler med direkte virkning.”

Så de danske domstole vil dømme efter EU retten når, der er en konflikt mellem dansk lovgivning og EU retten.

Det betyder jo defacto at justitsministeriet redder ansigt, men at sagsøger havde ret. At sagsøger kan tage dommen i hånden og gå til teleselskaberne, som jo så er blevet smidt under bussen af ministeriet, og sige at de skal stoppe med at logge ifølge eu retten, ellers så vil der blive taget retslige tiltag i brug.

Så ja mudder på mudder.

// Jesper

Helle Degnbol

Rasmus Malvers hele fremfærd i denne sag er forbilledlig. Klog og utrættelig, tak. Jeg er taknemmelig, at sådan en medborger eksisterer og agerer.

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Niels G Madsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, at man skal forholde sig til, at danske domstole kun kan afgøre sager i henhold til gældende danske love.

- Altså; var logning i strid med gældende danske love, eller var logning det ikke?

Og med denne synsvinkel er sagen jo ganske simpelt, for et folketingsflertal havde jo skabt det danske lovgrundlag, der pålægger teleselskaberne at foretage logning.

Til gengæld har EU besluttet (ministerrådet), at logning kun kan ske under visse forhold, og at logning ikke må foretages som en generel procedure. Og denne EU-afgørelse har altså juridisk styrke, der ligge over den danske lov på området.

Andre lande har også været for langt fremme omkring logning. I Sverige nægtede en af de større teleudbydere, Bahnhof AB, over længere tid at efter komme det svenske lovkrav, og blev pådømt en række bødestraffe af betydelig størrelse.

Bahnhof AB gik så langt, at man krypterede kundernes telekommunikation på en måde, der gjorde indsigt komplet umuligt for myndighederne. Og Bahnhof AB er i øvrigt fortsat med denne kryptering.

Sagen endte i EU-domstolen på Bahnhof AB´s initiativ. Og her blev Sveriges politik på området kendt ulovlig, hvorefter Bahnhof AB fik returneret sin bødebetaling. Som efterskrift kan det tilføjes, at andre, men ikke alle, teleselskaber i Sverige fortsat logger formentlig af hensyn til de gode relationer til den svenske regering.

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

For Danmarks vedkommende har vi forbud mod, uden dommerkendelse, at aflytte telekommunikation og vi har brev- og dokumenthemmelighed jvnf. Grundlovens § 72.

Denne bestemmelse forhindrer ikke, at myndighederne kan overvåge teletrafik m.v. så tosset man vil men - man må ikke tilegne sig indholdet i meddelelser - uden dommerkendelse.