Baggrund
Læsetid: 8 min.

Justitsministeriet vinder retssag: Masseovervågning kan fortsætte trods EU-domme

Hvor længe må staten opretholde en erkendt ulovlig masseovervågning? Det er det principielle spørgsmål, som en gruppe aktivister i de seneste tre år har arbejdet på at få Østre Landsret til at tage stilling til. Tirsdag tabte de sagen med et brag
Talspersonen for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malver, havde champagnem klar foran byretten tirsdag, men måtte gå skuffet derfra.

Talspersonen for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malver, havde champagnem klar foran byretten tirsdag, men måtte gå skuffet derfra.

Indland
30. juni 2021

Talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning Rasmus Malver har et træskjold med, hvor EU’s logo er malet på med stjerner. På en stenkant står der flasker med champagne og papkasser med glas i, og han fortæller om, hvad foreningen planlægger at gøre, hvis den om få øjeblikke vinder sagen. Det er tirsdag formiddag foran byretten i København, og en gruppe aktivister står samlet omkring ham.

»Hvis vi vinder, så kører vi direkte ud til teleselskaberne og forkynder dommen. Vi har en aftale med de juridiske direktører … eller rettere: Jeg har en aftale, de ved det ikke endnu. På mandag beder vi om at få en kopi af vores egne data. Hvis de har data, så sagsøger vi dem. Det bliver noget med en prøvesag, hvor vi sagsøger dem for 10.000 kroner per person,« siger Rasmus Malver.

For mere end tre år siden stævnede Foreningen imod Ulovlig Logning Justitsministeriet. Foreningen var utilfreds med, at ministeriet ikke havde ændret de såkaldte logningsregler, på trods af at flere domme fra EU-Domstolen havde slået fast, at den form for masseovervågning strider mod de grundlæggende rettigheder til privatliv, der sikres af EU’s charter.

De danske logningsregler pålægger blandt andet de danske teleudbydere at gemme oplysninger om, hvem alle deres kunder ringer og sms’er til, samt hvilken mobilmast telefonen forbinder til på det pågældende tidspunkt.

Oplysningerne skal gemmes et år tilbage i tiden og kan blandt andet udleveres til politiet i forbindelse med efterforskning af kriminalitet, hvor opkaldsoplysningerne kan vise en persons sociale netværk og kommunikationsmønstre, mens masteoplysningerne med stor præcision kan kortlægge bevægelsesmønstre.

»Det bliver spændende, det bliver godt, jeg glæder mig helt åndssvagt meget. Det har taget så lang tid. Tre år og to måneder siden vi indleverede stævningen,« siger Rasmus Malver og henvender sig til forsamlingen.

»Brug hashtagget #ulovliglogning, så vi kan få det til at trende!«

Kirkeklokkerne ringer. Klokken er ti, og Rasmus Malver begynder febrilsk at opdatere domstolens hjemmeside på en bærbar computer. Han læser koncentreret. Der bliver stille.

»Vi tabte. Vi tabte fuldstændig,« siger han.

Rasmus Malver sætter sig på stenkanten oven i de badges og klistermærker, der er lagt frem.

»Æh … det var virkelig ikke det her, jeg havde regnet med.«

Fuldstændig afvist

Østre Landsrets dom er en fuldstændig afvisning af foreningens påstande. I den ene påstand får Justitsministeriet medhold i sit argument, mens retten slet ikke tager stilling til den anden påstand, da foreningen ikke vurderes at have retlig interesse.

Foreningen anlagde sagen, efter den såkaldte Tele2-dom i december 2016 gjorde det klart, at generel og udifferentieret logning ikke var forenelig med menneskerettighederne.

Dommen var en bombe under de danske logningsregler, og daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) anerkendte også på et efterfølgende samråd, at de danske regler skulle laves om.

Som konsekvens af dommen skulle de ændres, så det ikke længere var alle landets borgere, der skulle være omfattet af overvågningen. Ministeren annoncerede dengang en mere målrettet logningsmodel. 

Hvordan denne model skulle se ud, var ministeriet ikke klar over, men i stedet for at suspendere de nuværende regler efter domme, valgte man at fortsætte, da de loggede oplysninger ifølge Justitsministeriet var meget vigtige for politi og anklagemyndighed. De nye regler skulle på plads »hurtigst muligt«, og imens ville man fortsætte som hidtil.

Der kom dog hele tiden noget i vejen for, at Justitsministeriet kunne fremlægge disse nye regler.

Først havde man forhåbninger til, at en EU-proces ville komme frem til nogle retningslinjer, og da det viste sig håbløst, begyndte man at henvise til, at der var andre EU-domme på vej, som ville gøre det mere klart, hvordan nye regler kunne se ud.

Ugyldig eller uanvendelig

Foreningen imod Ulovlig Logning forsøgte at udfordre Justitsministeriet på to måder. Dels ved at få Østre Landsret til at erklære, at logningsbekendtgørelsen som følge af EU-dommene var »ugyldig« i sin helhed og derfor ikke kunne opretholdes. Og dels ved at få retten til at tage stilling til, at Justitsministeriet ikke havde handlet hurtigst muligt ved at fortsætte med logningsreglerne i så mange år vel vidende, at de stred mod EU-retten.

Kammeradvokaten havde på vegne af Justitsministeriet modsat argumenteret for, at der ikke var dækning i dansk retspraksis for at erklære en bekendtgørelse »ugyldig«, hvis den strider imod EU-retten. I stedet skal de dele af bekendtgørelsen, som strider mod EU-retten, betragtes som »uanvendelige«, og netop det havde Justitsministeriet allerede i sin praksis forsøgt at sikre, forklarede Rass Holdgaard fra Kammeradvokaten under sagen.

Han argumenterede for, at det først var med en EU-dom i 2020 – og altså ikke i 2016 – at det stod fuldstændig klart, hvordan EU-retten skulle fortolkes, og at ministeren derefter havde handlet på det.

I et brev til teleselskaberne i januar 2021 understregede justitsminister Nick Hækkerup, at EU-dommene ikke betød, at »de gældende danske logningsregler sættes ud af kraft eller bliver umiddelbart ugyldige«.

Det stod dog ifølge ministeren klart, at EU-Domstolen kun mente, at der var mulighed for at anvende loggede oplysninger i sager om grov kriminalitet og trusler mod statens sikkerhed. Da den danske tærskel for, hvornår reglerne kan anvendes, er meget lavere end det, var der ifølge ministeren et problem.

»Da de gældende logningsregler pålægger teleselskaberne at registrere og opbevare oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning af alle strafbare forhold, er det således Justitsministeriets opfattelse, at teleselskaberne, indtil vi har de nye logningsregler på plads, ikke vil kunne straffes, hvis de ikke følger reglerne om logning i logningsbekendtgørelsen,« skrev ministeren.

Han bad dem altså på den ene side om at fortsætte med at logge, som om intet var hændt, men understregede på den anden side, at de ikke ville kunne straffes, hvis de nægtede at gøre det.

En retsstilling, der måske umiddelbart kan virke både kompliceret og rodet, men som Østre Landsret i dommen virker til at bakke op om.

»Retsvirkningen af en konstateret modstrid med EU-retten er således ikke, at logningsbekendtgørelsen eller enkeltregler deri er ugyldige. Danske domstole skal i stedet undlade at anvende de danske regler i konkrete tilfælde, i det omfang de ikke er i overensstemmelse med EU-retlige regler med direkte virkning,« skriver landsretten i dommen.

Mange uklarheder

Ifølge Julie Bak-Larsen, der er partner i Bird & Bird og advokat for Foreningen imod Ulovlig Logning, er landsretten kommet frem til et »åbenlyst forkert resultat«.

Landsretten bruger halvanden ud af dommens 120 sider på at konkludere, hvorfor den alligevel ikke kan tage stilling til sagen, mener hun.

I stedet henviser landsretten bare til, at der ikke er dansk praksis for, at den kan erklære en bekendtgørelse »ugyldig«. Landsretten konkluderer på den baggrund, at allerede fordi EU-rettens forrang alene kan føre til, at lovgivning kan blive »uanvendelig«, var der ikke grundlag for at gå videre ind i sagen.

Man kommer altså aldrig frem til nogen selvstændig prøvelse af spørgsmålene om menneskerettigheder og privatliv, men kun en helt overordnet stillingtagen til landsrettens mandat og reaktionsmuligheder.

»Landsretten har taget den nemme, systemtekniske vej uden at forholde sig til sagens hovedspørgsmål – om logning er i strid med grundlæggende rettigheder, og om lovgiver har overholdt sine forpligtelser til at sikre, at de danske regler bringes i overensstemmelse med EU-Domstolens klare praksis,« siger Julie Bak-Larsen.

Hun mener, at dommen har konsekvenser for retssikkerheden, da den reelt ikke gør det muligt for borgerne at bruge domstolene til at sikre deres grundlæggende rettigheder ved at få kendt lovgivning ugyldig.

»Man skal alene forlade sig på, at lovgiver gør noget, og selv når de ikke gør noget i syv år, kan man tilsyneladende stadig ikke gøre noget ved det,« siger Julie Bak-Larsen.

Også Helene Qvist Petersen, advokat i den juridiske tænketank Justitia, peger på, at man fortsat er i en uholdbar situation, da domstolen ikke tager stilling til, i hvilke konkrete tilfælde en dansk domstol skal undgå at følge reglerne i logningsbekendtgørelsen.

»Desværre gør dommen os ikke rigtigt klogere på, hvor grænserne går, og hvad det er for konkrete tilfælde, hvor reglerne er i strid med EU-retten, herunder retten til privatliv. Der er behov for en afklaring, for retsstillingen har været uafklaret siden 2014. Det stiller også telebranchen i en svær og uhensigtsmæssig situation,« siger hun.

Det er Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien, helt enig i:

»Det er en særpræget og uholdbar situation med logningsregler, som er gældende, men som ikke kan håndhæves. Fra branchens side ser vi derfor også frem til den revision af de danske logningsregler, som vil blive gennemført til efteråret som følge af dommene fra EU-Domstolen,« siger han.

»For teleselskaberne ændrer den her dom ikke noget på retstilstanden.«

Ifølge Helene Qvist Petersen er der nu tre muligheder for at blive klogere på, hvordan den danske lovgivning strider imod EU-retten: at dommen bliver anket til Højesteret, at der bliver anlagt nye – og mere konkrete – sager, eller at politikerne selv får rettet op på situationen og vedtaget nogle nye regler.

Aktivister vil anke

I en kommentar til dommen henviser Justitsministeriet netop til, at der er nye regler på vej, som ifølge ministeriet allerede forventes at blive fremsat i åbningsugen af den næste folketingssamling.

»Justitsministeriet noterer sig, at Østre Landsret i dag har givet Justitsministeriet medhold i sagen. Det har hele tiden været Justitsministeriets opfattelse, at EU-Domstolens praksis ikke medfører, at de danske logningsregler er umiddelbart ugyldige,« skriver ministeriet i en kommentar.

»Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at Justitsministeriet hele tiden har handlet – og fortsat handler – hurtigst muligt for at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis.«

Foreningen imod Ulovlig Logning har været dygtig til at rejse penge til sagen – og hele dagen har man på Twitter kunnet følge folk, der poster Mobile Pay-kvitteringer med overførsler til foreningen.

Ifølge Rasmus Malver er kampen bestemt ikke slut endnu og foreningen vil anke dommen.

– Hvorfor anker I?

»Fordi dommen er forkert. Og fordi det er absolut nødvendigt, hvis vi skal have nogen form for menneskerettigheder,« siger han over telefonen, da Information fanger ham et par timer efter dommen.

– Men hvilken betydning vil det få? Inden sagen kommer for Højesteret, vil der jo være helt nye logningsregler, som forsøger at rette ind efter dommen?

»De forsøger ikke at rette ind efter dommen. Det er noget, Justitsministeriet i deres spin forsøger at få jer til at konkludere,« siger Rasmus Malver.

»Vi skal etablere, at man bruger EU’s menneskerettigheder i Danmark. De nye regler kommer til at krænke de samme menneskerettigheder på den samme måde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Selvom retssagen mod Justitsministeriet anlagt af Foreningen imod Ulovlig Logning sandsynligvis går under radaren hos mange danske borgere, har Information heldigvis fulgt sagen lige fra begyndelsen, tak for det.

Det er af yderste vigtighed, at staten ikke blot selv kan vælge at smyge sig udenom lovgivningen når det passer i dens kram, for det åbner for en gedigen ladeport af overvågning, vi endnu kun har set den spæde begyndelse af.

Foreningen indleder på sin hjemmeside:

"I en demokratisk retsstat har borgerne tillid til staten, og alle har ret til en retfærdig rettergang.
Logningsdata indsamles ulovligt, men kan alligevel bruges i en straffesag imod dig. Dansk politi kan rejse tiltale og varetægtsfængsle udelukkende på baggrund af hvor din telefon har været.

Måske er du gået forbi et sted hvor der blev begået en forbrydelse.
Politiet får en liste over alle telefoner i området, og så skal du bevise at du ikke var skyldig.

Men du kan ikke bruge det i dit forsvar.
Hvis du beviser at din telefon ikke var på gerningsstedet, kan anklageren bruge det som bevis for at du havde planlagt din forbrydelse.
Politiet har lettere og hurtigere adgang til dine data, og der er ingen garanti for at de deler data med din forsvarsadvokat.

I teleskandalerne lærte vi at visse teleselskaber ulovligt logger dine sms’ers indhold, og ulovligt deler dem med politiet. Politiet indrømmede også at de i årevis har ændret data, uden at sige det til forsvarsadvokater og dommere.

FN’s verdensmål nr. 16 handler om at støtte fredelige og inkluderende samfund.
Alle skal have adgang til retssikkerhed og samfund skal have effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer. Vores retssag er et vigtigt skridt i retning af at opnå dette mål.
Vi skaber retspraksis der giver EU’s menneskerettigheder direkte virkning i Danmark. Tidligere kunne et simpelt flertal i Folketinget tilsidesætte de fleste rettigheder.

Det standser vi."

https://ulovliglogning.dk/

Ole Svendsen, P.G. Olsen, John Andersen, Carsten Munk, Lasse Glavind, Elisabeth From, Erik Winberg, Helle Degnbol, Dorte Schmidt-Nielsen, Susanne Kaspersen, Peter Wulff, Jeppe Larsen, Christian De Coninck Lucas, Nicolaj Knudsen, John Scheibelein, Ole Frank, Poul Søren Kjærsgaard, erik pedersen, Nis Baggesen, Jørgen Mathiasen, Tommy Clausen, Hans Larsen, Ib Christensen, Klaus Lundahl Engelholt, Mathias Petersen, Thomas Rasmussen, Bjarne Andersen, uffe hellum, Søren Cramer Nielsen, Vibeke Olsen, Morten Larsen, Lise Lotte Rahbek, Troels Ken Pedersen, Steen K Petersen, Anne Søgaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad sker der i Danmark?
Først meddeler Rigsrettens dommere at en minister forskellige oplysninger ikke skal have indflydelse - og så Øster Landsrets kendelse .

Ole Svendsen, Elisabeth From, Dorte Schmidt-Nielsen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, John Andersen, Ole Frank, Poul Søren Kjærsgaard, erik pedersen, Nis Baggesen, Tommy Clausen, Hans Larsen, Ib Christensen, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Andersen, Vibeke Olsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

FORFATNINGSDOMSTOL, TAK !!

Ole Svendsen, Ken Sass, Lasse Glavind, Elisabeth From, Dorte Schmidt-Nielsen, Susanne Kaspersen, John Andersen, Ole Frank, Poul Søren Kjærsgaard, erik pedersen, Tommy Clausen, Hans Larsen, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Andersen, uffe hellum, Werner Gass, Vibeke Olsen, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Er staten til for borgerne eller er borgeren til for staten....

Ole Svendsen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

I Tyskland har selve institutionen en føderal forfatningsdomstol delt vandene. Megen ros og skarp kritik: Der er dem, der ser en forfatningsdomstol som den bedste garanti for, at grundloven/forfatningen altid ligger til grund for alle parlamentarisk-politiske beslutninger, mens kritikerne ser en domstol som en godkendelse af en indskrænket demokratiopfattelse. Der er ingen tvivl om, at flertallet af den tyske befolkning ser en forfatningsdomstol som garanti for deres fortsatte tillid til de tyske institutioner og til retsstaten. Det er typisk for lande der de facto har to-partisystemer. Befolkningen kan altid spørge forfatningsdomstolen. Er det en udvikling vi skal arbejde for i Danmark? Jeg mener nej.
Af interesse for diskussionen her satte den tyske forfatningsdomstol for nylig klare og snævre retningslinjer for den fremtidige anvendelse af international telekommunikation fra BND – den tyske efterretningstjeneste. Det kan synes rigtigt og vigtigt set fra beskyttelsen af borgernes grundlæggende rettigheder, men det hindrer den tyske efterretningstjenestes arbejde betydeligt. Især udvekslingen af oplysninger med efterretningstjenester fra andre, venlige stater er blevet gjort ekstremt vanskeligt. Det lyder jo fint. Godt så at tyskerne har danskerne til at smug-logge for dem – gøre det beskidte arbejde med at overvåge tyske statsborgere. Og hvis danskerne får en forfatningsdomstol har man amerikanerne, der ikke offentligt er underlagt den slags smålige bekymringer.
En forfatningsdomstol får vidtrækkende konsekvenser for det parlamentariske demokrati. En forfatningsdomstol kommer jf. det tyske eksempel til at fungere som lovgiver og tilsidesætter de facto politikker (og partier) der kan høste demokratiske og parlamentariske fordele ved at vinde opslutning bag netop en sag som overvågning og loggning. Hvad skal vi med Enhedslisten? Vi har en forfatningsdomstol! Rent bortset fra at Tyskland nu er afhængig af, at andre stater gør det beskidte arbejde – og udelukker at kritiske røster i befolkningen politisk kan bringe efterretningstjenester og loggning ind i et kritisk, parlamentarisk system, der ikke kun er afhængig af to store politiske partier.
Så: Er det jura eller politik der skal bestemme, hvad der sker i Danmark? Jeg mener politik og den demokratiske kontrol. Uanset hvor utilfredsstillende den i perioder måtte være.

Michael Netschajeff, Ervin Lazar og Tommy Gundestrup Schou anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Man kan se i den tyske grundlovs art. 93, hvad det er for opgaver, forfatningsdomstolen i Karlsruhe skal løse. Først står, at domstolen udlægger grundloven, men derefter følger nogle bestemmelser om, at domstolen afgør stridsspørgsmål mellem de mange forskellige regeludstedende forsamlinger i et land med 16 forbundslande, der hver har en forfatning, en regering og et domstolssystem.

De to lovgivningskamre i Tyskland, forbundsdagen og forbundsrådet, bestemmer over sammensætningen af forfatningsdomstolen, som allerede af den grund har et politisk islæt. Desuden skal man lægge mærke til, at det meget ofte er politikere, som klager til forfatningsdomstolen med den begrundelse, at en lov er forfatningsstridig. Det fik på et tidspunkt et sådant omfang, at Der Spiegel skrev på forsiden: Jetzt regiert Karlsruhe. Og det er selvfølgelig ikke hverken ånd eller bogstav i forfatningen. Lovgivning på forbundsplan varetages af forbundsregeringen, hvis politikerne ellers kan tøjle deres klagelyst.

Karlsruhe har magt i det tyske system, men den har sine grænser. Det er bl.a overkommeligt at ændre forfatningen og dermed Karlsruhes udlægning, og magtfordelingen mellem lovgiver og domstol har tilslutning fra befolkning og det politiske system i et stort omfang.
Det er tvivlsomt, om det samme kunne blive tilfældet i Danmark, hvor det er forestillingen om at lovgiver, legitimeret gennem et folkeligt mandat, bør stå over den dømmende magt, som hersker. Danske politikere har næppe ønsker om at få flere råd fra højesteret.

Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Jeg er sådan set enig i, at østre landsret tager den nemme vej, og lader der gå EU ret vs Dansk lovgivning nørderi i det, som vi lægfolk ikke har en chance for sætte os ind i. Og det mener jeg, er en fejl i en så principiel sag. Men det kan jo nok mest tolkes som om at den her sag burde ha været for Højesteret med det samme. Men Dommen siger:

“Dansk retspraksis er i overensstemmelse hermed, jf. herved eksempelvis Højesteret domme trykt i U.2011.2646.H og U.2017.824.H, og retsvirkningen af en konstateret modstrid med EU-retten er således ikke, at logningsbekendtgørelsen eller enkeltregler deri er ugyldige. Danske domstole skal i stedet undlade at anvende de danske regler i konkrete tilfælde i det omfang, de ikke er i overensstemmelse med EU-retlige regler med direkte virkning.”

Så de danske domstole vil dømme efter EU retten når, der er en konflikt mellem dansk lovgivning og EU retten.

Det betyder jo defacto at justitsministeriet redder ansigt, men at sagsøger havde ret. At sagsøger kan tage dommen i hånden og gå til teleselskaberne, som jo så er blevet smidt under bussen af ministeriet, og sige at de skal stoppe med at logge ifølge eu retten, ellers så vil der blive taget retslige tiltag i brug.

Så ja mudder på mudder.

// Jesper

Helle Degnbol

Rasmus Malvers hele fremfærd i denne sag er forbilledlig. Klog og utrættelig, tak. Jeg er taknemmelig, at sådan en medborger eksisterer og agerer.

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Niels G Madsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

For Danmarks vedkommende har vi forbud mod, uden dommerkendelse, at aflytte telekommunikation og vi har brev- og dokumenthemmelighed jvnf. Grundlovens § 72.

Denne bestemmelse forhindrer ikke, at myndighederne kan overvåge teletrafik m.v. så tosset man vil men - man må ikke tilegne sig indholdet i meddelelser - uden dommerkendelse.