Baggrund
Læsetid: 11 min.

Klimabevægelsen har vundet de første, store sejre, men der er lang vej igen. Så hvad nu?

For to år siden kunne den danske klimabevægelse samle op mod 70.000 mennesker til demonstrationer. Siden er radikale krav blevet til reel politik. Men i takt med frustrationerne over den manglende politiske vilje til »at gå hele vejen« er der blandt de grønne aktører opstået uenighed om, hvor og hvordan de næste store klimakampe skal kæmpes
Efter klimaets store indtog på den politiske dagsorden i 2019, er der nye kampe. »Mange af de nuværende klimapolitiske kampe er mere nørdede og meget sværere for os at kæmpe,« siger Greenpeaces klimapolitiske leder Helene Hagel. På billedet er en person til klimademonstration på Rådhuspladsen i 2019.

Efter klimaets store indtog på den politiske dagsorden i 2019, er der nye kampe. »Mange af de nuværende klimapolitiske kampe er mere nørdede og meget sværere for os at kæmpe,« siger Greenpeaces klimapolitiske leder Helene Hagel. På billedet er en person til klimademonstration på Rådhuspladsen i 2019.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
28. juni 2021

Det er ikke hver dag, at en regering møder ros fra Greenpeace for at gøre noget godt på klimafronten. Tværtimod kan det nærmest virke som en naturlov, at uanset hvad det politiske system kan opnå af kompromiser, så vil Greenpeace – og andre grønne organisationer – stå klar med budskabet: Ikke godt nok.

Men da et politisk flertal i november satte en slutdato for olie- og gasjagten i Nordsøen, valgte Greenpeace at lade mundbindet »vige pladsen for champagneflasken« og »skåle på den her historiske klimasejr«, som organisationens klimapolitiske leder, Helene Hagel, udtalte.

Jublen var ikke ukontroversiel. Mens Greenpeace indrykkede rosende annoncer i Financial Times, var andre dele af den grønne bevægelse – særligt de unge klimaaktivister – mere kritiske over for aftalen, som trods alt vil tillade fortsatte olieboringer de næste 30 år.

»Det er for nemt at rose regeringen, når den gør lidt af det rigtige. Men det ér sgu bare ikke godt nok,« siger Sarah Hellebek, en af stifterne af Den Grønne Studenterbevægelse, der blev dannet i 2018 efter den historiske sommertørke og Greta Thunbergs klimastrejker.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Klimabevægelsen må ikke gå ind ind i for snævre tekniske gyder, som de færreste kan finde rundt i. Det skal være sådan, at almindelige mennesker med almindelige skolekundskaber kan følge med. Det betyder, at vi skal finde ud af, hvad det bæredygtige består af, og det skal alle være med til. Det er en folkelig opgave og ikke en ekspertopgave. Klimabevægelsen kan umuligt gå ind for grøn vækst og øget forbrug, som er regeringens mål.
Der er en stor opgave at gå ned i forbrug og skabe andre livsværdier. Det er det, der er Klimabevægelsens mål at pege på.

nanna Brendstrup, Inge Lehmann, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Høivang, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Steen K Petersen, gregers hoff, Susanne Kaspersen, Hanne Utoft, Gitte Loeyche, Arne Albatros Olsen, Carsten Munk, Inger Pedersen, Holger Nielsen, Kurt Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

»Problemet er, at hvis to organisationer kritiserer en minister eller en aftale, mens en tredje blåstempler den, så fremhæver regeringen jo bare den sidste.«

Er det kommunikationen eller det reelle arbejde, der skal fokuseres på?
Hvor stor er asymmetrien mellem NGO og politikere?

Når jeg læser artiklen fornemmer jeg kløften mellem det lokale/praktiske og det nationale/politiske niveau vokse. Med de radikale forslag, som er kommet ind i mainstream-politikken har vi nået meget overfor politikerne, men hvor langt er vi kommet i den brede befolkning.
Jeg tror, at oplysning på det lokale plan er det allervigtigste medie lige nu. Aftenskoler, biblioteker og nabo-til-nabo hjælp kan løfte den folkelige opbakning, så de næste skridt i forhold til politikerne bliver lettere.

Niels-Simon Larsen

Grundproblemet er, at der skal siges noget, som ingen vil høre. Det er forbi, og har været det siden tidernes morgen. Forskellen fra før og nu er, at videnskaben har fortalt os i detaljer, at isen smelter, og vi bare fortsætter som hidtil. Den sandhed kan Sarah ikke kapere. Helene fortsætter den tekniske, nørdede kurs og tror på den. Dermed har vi Klimabevægelsens dilemma: Sandheden må ikke siges for højt, og de teknisk indrettede kører deres eget løb langt fra folket. Ingen har folkelig opbakning. Det har de ikke lært noget om i skole og uddannelse. Sarah’erne og Helena’erne har hægtet sig selv af og har ingen folkelig opbakning.
Den gruppe, jeg selv hører til, Bedsteforældregenerationen har et andet problem, idet kun få ældre kan holde ud at tænke på, hvad deres børnebørn skal igennem. Det er et svigt, og der får dem til at blive hjemme - foruden de aldersmæssige genvordigheder.

jens christian jacobsen, Mads Lundby, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Hanne Utoft og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Kapitalismen har fundet utallige måde at at gøre al sin kommunikation i grøn , og opfindsomheden her kender ingen grænser, og alle de tekniske diskusioner trækker som nævnt i den grad i langdrag, mens isen smelter, solen brænder og klimaet gør amok.
Spørgmålet er i virkeligheden om, det ikke allerede er forsent.

Vi har bare endnu ikke fået den hele regningen.

Den kommer i etaper.

jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Hanne Utoft og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

"Klimabevægelsen kan umuligt gå ind for grøn vækst og øget forbrug, som er regeringens mål.
Der er en stor opgave at gå ned i forbrug og skabe andre livsværdier. Det er det, der er Klimabevægelsens mål at pege på."

Det er kun en stor opgave at gå ned i forbrug fordi afhængigheden af vækst og kapitalisering, såvel den psykologiske som den materielle, er så omfattende - og fordi den er indlejret i narrativer, som har til formål at fastholde vækstparadigmet og samtidig håndtere den udbredte, kognitive dissonans.

Men i øvrigt meget enig; det er kun en betydelig nedgang i forbrug, der nødvendigvis skal ske i svangerskabet med genopdagelsen og accentueringen af tilværelsens intrinsiske, sociale og eksistentielle, værdier, som peger blot et glimt af en positiv fremtid ud.

jens christian jacobsen, Peter Høivang, Eva Schwanenflügel og David Adam anbefalede denne kommentar
gregers hoff

hanne,
dit sprog støder mig

Niels-Simon Larsen

Problemstillingen er ganske enkel: Helenefolkene begraver sig i beregningerne, og og Sarahfolket taler sagte om sandheden.
For mig er det mere end nok at vide, at isen smelter. Den sandhed skal frem på alle mulige pædagogiske måder, men frem skal den.
Desværre kan jeg ikke sige, at bedsteforældresegmentet har gennemslagskraft, men når de unge og vi ældre har lavet noget sammen, har der altid været gode vibrationer. Lytter vi til hinanden, går det fint.

Det er en kæmpe opgave, vi har foran os. Bare sådan noget som et passende, skriftligt debatforum er svært at opretholde. Nu har vi en debat her, men deltagelsen er ikke overvældende. Dette sagt på baggrund af den påståede kommunikationskultur, vi befinder os i.

nanna Brendstrup, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

'Problemet er, at politikerne ikke har modet til at gå hele vejen.'
Den diagnose er jeg rygende uenig i - ikke mindst når jeg ser på, hvad de ellers har mod til at byde befolkningen.
Det er viljen der mangler og ikke modet. Tag den derfra!