Analyse
Læsetid: 5 min.

Klimapolitik fungerer som et omvendt udlændingekort – og rykker blå vælgere hen over midten

For første gang nogensinde blussede klimaet op som det altdominerende tema ved sidste folketingsvalg – og ikke blot blandt unge i de største byer. Ny valgforskning viser, at klimaet trumfede mere klassiske bekymringer som velfærd og udlændinge blandt vælgere i alle aldersgrupper over hele landet
Forskerne peger på den svenske klimaaktivist Greta Thunbergs besøg i København som en skelsættende begivenhed. Efter hendes tale på Christiansborgs Slotsplads i forbindelse med klimamarchen den 25. maj 2019 kom klimaspørgsmålet straks til at dominere blandt alle partiers vælgere.

Forskerne peger på den svenske klimaaktivist Greta Thunbergs besøg i København som en skelsættende begivenhed. Efter hendes tale på Christiansborgs Slotsplads i forbindelse med klimamarchen den 25. maj 2019 kom klimaspørgsmålet straks til at dominere blandt alle partiers vælgere.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
26. juni 2021

Dagsordener afgør valg. De partier, der evner at ’eje’ de debatter, som topper lige midt i valgkampen, kaprer ekstra mange vælgere. Det kaldes for issue voting. Sådan er det sket i årevis med udlændingedebatten, som valg efter valg har gavnet de borgerlige partier. Men ved seneste folketingsvalg i 2019 skiftede dagsordenen – og for første gang nogensinde gjorde den grønne omstilling udslaget.

Den store valgundersøgelse, som netop er blevet udgivet i bogen Klimavalg, og som de to professorer i statskundskab, Kasper Møller Hansen og Rune Stubager, har været hovedforfattere til, viser ganske opsigtsvækkende, at klimaspørgsmålet var med til at trække vælgere hen over midten og dermed bane vej for regeringsskiftet. Klimaet er blevet en politisk gamechanger.

Flere emner spillede en rolle for det samlede magtskifte fra blåt til rødt, men det er allerførste gang i de seneste 50 år i dansk politik, at den grønne omstilling ikke alene steg op øverst på vælgernes dagsorden, men også blev en faktor, som fik borgerlige vælgere til at skifte side:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

'Enighed skaber ligegyldighed, og derfor er det langtfra givet, at næste folketingsvalg vil blive afgjort af grønne stemmer.'
Med denne fejende flotte formulering sætter LTM et ordentligt punktum for sin klumme. Den viser LTMs største svaghed som politisk kommentator. Hans formuleringer tager magten fra ham og skriver sig selv. Går man klummen efter, kunne afslutningen lige så godt være det modsatte: Fordi der ikke er opnået enighed om klimapolitikken, dør denne, hvis et nyt tema indfinder sig. Og det kan man jo aldrig vide iflg LTM.

Ib Gram-Jensen

Jeg tillader mig lige at gøre opmærksom på, at der er kommet en ny hjemmeside om grøn omstilling: www.sektorkobling.dk

Helle Degnbol

Kære Lars Trier Mogensen -

Selvom det nok fornemmes, ville du være rar at fortælle, hvad libertær betyder i din terminologi?

Er man så 'bare' en fri fugl?

Eller ville man kunne sige anarkistisk? (radikalt) individualistisk? er der tale om en ganske særlig holdning? med hvilket forhold til diverse grupperinger og især de regerende magter, nu da vi jo taler om v a l g ? hvad har man ellers kaldt det på dansk? Hvor ser jeg libertære skikkelser i DK?

Hvad siger man i det engelsk/amerikanske, hvor jeg hører om 'libertarianism' som en -isme, i USA et politisk parti. Bruges et andet eng. ord end libertarian... libertary? for det at være 'libertær', som jeg forstår (af dig) repræsenterer en grundholdning mods. autoritær (autoritetstro)?

Det er i forvejen godt forvirrende, dvs. upraktisk og noget skidt, at liberal på amerikansk ingenlunde er det samme som liberal i det danske. Det samme med farverne rød og blå…

Tak for god klumme!

Mogens Kjær

Ib Gram-Jensen

Tak for linket til den nye hjemmeside. Den ser ud til at tage nogle relevante emner op. Måske har hjemmesiden ikke altid de "rigtige" svar", men den synes at være et godt udgangspunkt for væsentlige diskussioner.

Ib Gram-Jensen

Mogens Kjær,
Også mit indtryk. Det kan være svært at komme igennem med andre vinkler på forskellige problemstillinger i forhold til forlags- og avisredaktioner, så derfor vil det være godt, hvis kendskabet til hjemmesider som denne bliver udbredt. Som du måske har set på hjemmesiden, har Sten Melson også skrevet en bog: Den store plan - debatbog om grøn omstilling udgivet i år på forlaget Books on Demand (hvor manuskripterne ikke skal gennem lektørers og redaktions nåleøje for at komme ud). Jeg har ingen faglige forudsætninger for at bedømme det tekniske, men hvis brint faktisk kan anvendes som beskrevet, kan man for eksempel godt tvivle på visdommen i, at man med de nu trufne politiske valg skal bygge nye broer over jernbanerne for at få plads til køreledninger osv., fordi togene skal elektrificeres i stedet for at køre på brint.