Statslig Jordfond
Læsetid: 4 min.

De Konservative og Enhedslisten i kor: Giv os en statslig jordfond

Staten skal finde mange flere penge til at udtage klimabelastende landbrugsjorde, siger de to partier. Socialdemokratiet og Venstre er positive. For Enhedslisten kan en statslig fond samtidig blive et værn mod udenlandske investorers opkøb af danske landbrug
Finansministeren må til lommerne, så vi kan få etableret en statslig jordfond. Det er det, der skal til, hvis vi skal opnå fremdrift med det her, mener De Konservatives landbrugsordfører Per Larsen.

Finansministeren må til lommerne, så vi kan få etableret en statslig jordfond. Det er det, der skal til, hvis vi skal opnå fremdrift med det her, mener De Konservatives landbrugsordfører Per Larsen.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
2. juni 2021

Under de igangværende, meget langtrukne forhandlinger om en klima- og kvælstofplan for dansk landbrug stiller De Konservative og Enhedslisten nu krav om, at der etableres en statslig fond til opkøb af landbrugsjord.

Ideen er, at en statslig fond bliver en slags mellemhandler, der opkøber landbrugsjord og tilbyder landmænd nye arealer, hvis de må opgive lavbundsjorde af hensyn til klimaet.

»Vi taler om store arealer, og hvis ikke landmænd med lavbundsjorde kan tilbydes anden jord i stedet, vil mange af dem sige nej,« siger De Konservatives landbrugsordfører, Per Larsen.

De to partiers fælles motiv er behovet for at sikre store beløb til opkøb af landbrugsjord, så den vigtige klimagevinst ved udtagning af kulstofrige lavbundsjorde kan realiseres.

Tanken om en statslig jordfond har eksisteret i 20 år, siden Poul Nyrup Rasmussens (S) regering i 2001 gjorde klar til at få en sådan fond vedtaget, men blev forhindret af folketingsvalget, der bragte Anders Fogh Rasmussen (V) til statsministerposten. Efterfølgende er forslaget forsøgt relanceret flere gange uden held, men nu gør det rødgrønne og det blågrønne parti det til et centralt krav i forhandlingerne, der forestås af fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S).

Til lommerne

Der eksisterer allerede flere statslige puljer med sammenlagt et trecifret millionbeløb til udtagning af de klimabelastende jorde, men pengene er langtfra nok til at indhøste det mulige og nødvendige potentiale for udtagning.

»Tager man regeringens udspil til landbrugsforhandlingerne og ser samtidig på, hvad omlægning af EU’s landbrugsstøtte og pengene i råderummet kan muliggøre, så når vi ikke ret langt. Derfor må en statslig fond ind i billedet,« siger Enhedslistens landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussen.

»Vi har jo fået private fonde som for eksempel Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, der er ved at have opkøbt ti gårde – det er godt, men det er også småt, og derfor er vi nødt til at finde på noget, som er større,« siger han.

Det er De Konservatives Per Larsen enig i.

»Finansministeren må til lommerne, så vi kan få etableret en statslig jordfond. Det er det, der skal til, hvis vi skal opnå fremdrift med det her,« siger han.

»For at det kan lykkes at udtage klimabelastende lavbundsjorde i tilstrækkeligt omfang, er staten nødt til at opkøbe landbrugsejendomme, så der bliver noget at bytte med for de lodsejere, der kommer til at mangle arealer, hvis de skal tage deres lavbundsjorde ud af drift.«

Per Larsen understreger, at mange landmænd med gæld næppe vil få lov til at udtage lavbundsjorde, fordi deres bank eller andre kreditorer vil indvende, at pantværdien derved udhules. En statslig jordfond, der opkøber bedrifter, kan sikre, at der bliver arealer til rådighed for byttehandler, så værdien af jorden for de berørte landmænd og deres kreditorer opretholdes.

Bred opbakning til ideen

Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn kalder forslaget om en jordfond »en spændende idé«.

»Det vil jeg glæde mig til at høre mere om i forhandlingerne med partierne. Det afgørende for regeringen er, at vi bruger de penge, vi har, på den mest fornuftige måde.«

Ministeren betoner vigtigheden af politisk bredde i en kommende landbrugsaftale.

»Derfor er det superpositivt, at Enhedslisten og De Konservative går sammen om det her forslag,« siger han.

Også Venstres chefforhandler i processen frem mod en landbrugsaftale, Troels Lund Poulsen, ser gerne en statslig jordfond som del af aftalen.

»Det er en udmærket idé med en statslig jordfond til at finansiere udtagning af landbrugsjord. Pointen må være, at man øremærker et meget stort milliardbeløb til over de næste 10-15 år at købe den jord, der måtte være behov for. Men vi kan kun gøre det, hvis vi er enige om, hvor pengene skal komme fra, og det tror jeg ikke, at Venstre er enige med Enhedslisten om – vi mener, at det økonomiske råderum skal være garant for tilførsel af pengene,« siger Troels Lund Poulsen.

Udenlandske investorers opkøb

Parallelt med klimaforhandlingerne for landbruget fremlægger Enhedslisten et selvstændigt forslag til en statslig jordfond, der også skal bane vej for et nødvendigt generationsskifte i landbruget og forebygge, at dansk landbrugsjord i stigende grad bliver investeringsobjekt for udenlandske kapitalinteresser.

»Der har aldrig været så få mennesker, der ejer så meget jord i Danmark. Samtidig står vi over for et generationsskifte i landbruget. Men de fleste danske landbrug er i dag så store, at kun udenlandske kapitalfonde har penge nok til at opkøbe dem, når halvdelen af de danske landmænd over de næste ti år går på pension,« hedder det i Enhedslistens forslag.

»Med ejerskabet over jorden følger magten over naturen, klimaet, fødevarerne og drikkevandet – essentielle dele af den grønne omstilling, som vi ikke må overlade til udenlandske investorer og kapitalfonde, der kun har profit for øje.«

Partiet lægger op til en fond, der får 1,5 statslige milliarder i investeringskapital for dermed at kunne opkøbe mindst 15.000 hektar jord årligt de første fem år af fondens levetid.

Træge forhandlinger

For De Konservative er spørgsmålet om dansk ejerskab i dansk landbrug ikke afgørende. De udenlandske opkøb er i dag »i småtingsafdelingen«, siger Per Larsen og minder om, at danske landmænd også selv opkøber landbrug rundt om i Europa.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 2,5 procent af det danske landbrugsareal – omkring 66.500 hektar – i dag har udenlandske ejere. Rasmus Prehn nedsatte i sidste måned en tværministeriel arbejdsgruppe, der »skal afdække muligheder for at begrænse opkøb foretaget fra lande uden for EU«.

»Udenlandsk kapital kan være nyttigt, men det må ikke tage overhånd,« hedder det i ministerens pressemeddelelse om arbejdsgruppen.

Forhandlingerne om en landbrugsaftale, der oprindelig skulle være gennemført i efteråret, har nu stået på i en måned, men går ifølge Informations oplysninger trægt. Man taler i øjeblikket om landbrugets kvælstofudledninger og er end ikke nået til klimaudfordringen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Hvis jeg har forstået de Konservatives forslag ret, så skal den statlige jordfond købe landbrug op, så man har jorde med god bonitet, som man kan bytte med lavbundsjorde - med ringe bonitet.
Gad vide hvem der vinder på den byttehandel.?Næppe almenvellet og naturen.
Eksproprier lavbundsjordene og betale erstatning for den indkomst, som landmanden går glip af. Det kan næppe være de store beløb al den stund der jo ikke kan dyrkes på en lavbundsjord. Eller er der noget, jeg ikke har forstået?
PS Jeg er stadig generet af alle de kvikke massage- mm tilbud som står først i min udgave af denne streng. Kan en eller anden på Inf. ikke se at få fødderne ned og tage affære?

Thomas Tanghus, Torben Bruhn Andersen, erik pedersen og Anne-Marie Paul anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Nej mere statsstyring af jorden er mere af det vi ikke vil have. En anden vej at gå er via borgerstyrede jordfonde a la tanken om andelsbevægelse, fagbevægelse, boligbevægelse (som vi kender det) men ny-tænkt i foreningsregi tættere på hvor folk bor. Den slags må V og S da kunne tilslutte sig - det var jo dem der opfandt den slags.

Erik Bresler

Dengang politikerne fandt det nødvendigt at oprette et sted hvor vindmølleproducerende selskaber kunne afprøve nye konstruktioner, rettelig var det vel bare klassiske møller i en større udgave, men dengang taltes der højt og meget længe om placeringen hvorimod alle implicerede havde så megen dannelse at ingen talte om noget så prosaisk som hvem der betalte.

Nu hvor talen er om "udtagning" af lavbundsjorde så talers der denne gang kun om økonomi hvorimod ingen, ligesom i slet ingen, interessere sig for hvad der bagefter skal ske med store arealer (åer og moser og lign.) der med forholdsvis simpel genopretning kan blive rekreative naturperler med vidtrækkende positive konsekvenser for befolkning og turisme i et land hvor overfladen for op mod halvdelens vedkommende er præget af monokulturelle ørkner.