Sundhed
Læsetid: 6 min.

Ny analyse: Hvert fjerde indvandrerbarn har ikke besøgt læge i over et år

26 procent af indvandrerbørn under ti år kom ikke til alment praktiserende læge i 2020. Imens var tallet for jævnaldrende børn, der er født i Danmark, 13 procent. Frygt for regninger, sanktioner og dårlig kommunikation er en del af forklaringen, mener professor og overlæge Morten Sodemann
Nogle indvandrere tør ikke gå til lægen, fordi de frygter at få en regning, de ikke kan betale, men det kan også være frygten for systemet, der fører til, at indvandrerforældre venter med at gå til lægen, til det er absolut nødvendigt.

Nogle indvandrere tør ikke gå til lægen, fordi de frygter at få en regning, de ikke kan betale, men det kan også være frygten for systemet, der fører til, at indvandrerforældre venter med at gå til lægen, til det er absolut nødvendigt.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
7. juni 2021

Førstegenerationsindvandrere op til ti år kommer langt sjældnere til lægen end jævnaldrende børn, som er født i Danmark. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration.

Hvert fjerde førstegenerationsindvandrerbarn har ikke besøgt lægen i over et år, og det gælder både aldersgrupperne nul til niårige og ti til 17-årige, viser rapporten. Det samme gør sig gældende for 13 procent af de børn, der er født i Danmark.

I 2020 besøgte nul til niårige førstegenerationsindvandrere desuden gennemsnitligt lægen knap tre gange i løbet af året, mens børn med etnisk dansk oprindelse i samme aldersgruppe i gennemsnit besøgte lægen 4,6 gange, fremgår det af rapporten.

Det er ifølge Rasmus Brygger, som er stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, et problem, at indvandrerbørnene kommer mindre til lægen, fordi både psykiske og fysiske sygdomme risikerer ikke at blive diagnosticeret og behandlet i tide. 

»Det er en udfordring for integrationen, hvis det danske sundhedsvæsen forsømmer at give en velfærdsindsats til nogle af dem, som har allerstørst behov,« siger Rasmus Brygger. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Uligheden i sundhed bliver ganske naturligt øget, når der indføres brugerbetaling ad bagdøren, samtidig med at ydelsesniveauet er helt i bund for flygtninge udenfor arbejdsmarkedet.

Det er altså de mest udsatte der presses længere ud i periferien af samfundet, man fra politisk hold har valgt at indkræve flere penge hos, med et ganske forudsigeligt resultat.

Hvordan det mon vil belaste den enkelte og samfundet på sigt bliver ignoreret, fordi ønsket er nul asylansøgere, og hjemsendelse af de, der har fået midlertidig opholdstilladelse.

Politisk ønsketænkning overtrumfer dermed realiteten, og kan blive ganske dyrt i længden.

Holger Nielsen, Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Birte Pedersen, Werner Gass, David Zennaro, Gert Romme, Rikke Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Et link til en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder om, at gebyret kunne give problemer i kommunikationen mellem patient og læge og gå ud over diagnostik og behandling.
https://menneskeret.dk/udgivelser/egenbetaling-tolkebistand-laegers-erfa...

Bare et eksempel på advarsler om konsekvensen - så den tog politikkerne med åbne øjne.
PS: Men skælde ud når en stort antal beboer i de udsatte boligområder fik coronavirus . "sjovt" nok fik folk fra rigmandsghettoer ikke samme skæld ud , da det bliv deres tur med mange med coronavirus .

Ruth Sørensen, Holger Nielsen, Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Birte Pedersen, Werner Gass, David Zennaro, Niels G Madsen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nej, det er jo sjovt hvordan ansvaret fordeles, Dorte.

Der peges fingre og rynkes bryn over de 'uansvarlige' udlændinge, mens der er (pinlig) tavshed, når de velhavende enklaver rammes af corona, eller Brøndby skal fejre deres mesterskab.

Det er jo enormt folkeligt at omgå restriktionerne ved at anmelde sin fodboldfest som tre separate demonstrationer og forcere stadion ulovligt, mens det til gengæld er dybt usolidarisk at være mange deltagere til en begravelse eller en eid fest, må man da forstå.

Ruth Sørensen, Holger Nielsen, Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Birte Pedersen, Werner Gass, David Zennaro, Jesper Edinger Andersson , Gert Romme og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

"Hvert fjerde førstegenerations indvandrerbarn har ikke besøgt lægen i over et år, og det gælder både aldersgrupperne nul til niårige og ti til 17-årige, viser rapporten. Det samme gør sig gældende for 13 procent af de børn, der er født i Danmark"

75% / 87% børn besøgte lægen over et år ???

Hvor sygt.

Holger Nielsen, Karin Hansen, Per Kortegaard, Henning Kjær, Gert Romme og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Lektor i sundhedstjenesteforskning Signe Smith Nielsen publicerede i 2012 en undersøgelse af borgernes brug af sundhedsvæsenet og fandt, at flygtninge og indvandrere tager lige så tit på hospitalet som borgere med etnisk dansk baggrund - og faktisk oftere opsøger akutmodtagelsen, privatpraktiserende læger og speciallæger.
Og selvom personer med flygtninge- eller indvandrerbaggrund har ringere helbred, så lever de ofte længere end etniske danskere. Blandt andet har etniske minoriteter langt færre tilfælde af cancer. Så konklusionen må være, at selvom/på trods af at de i gennemsnit lever længere end etniske danskere, er de mere udfordret på sundheden end etniske danskere. Hvad fortæller det om at indvandrerbørn er mindre hyppigt gæster i lægekonsultationer end danske?

Eva Schwanenflügel

jens christian jacobsen, du kan altså ikke bruge en så gammel undersøgelse til noget.

Der er sket adskillige stramninger af ydelser siden, blandt andet blev integrationsydelsen indført i 2015 :

https://uim.dk/nyheder/2015/indforelse-af-integrationsydelse-pr-1-septem...

Kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen kom i 2016 :

https://www.dr.dk/nyheder/indland/overblik-saadan-har-kontanthjaelpen-ud...

Og tolkegebyret indførtes i 2018 :

https://dagensmedicin.dk/regeringen-vil-indfoere-tolkegebyr-paa-1-675-kr...

Holger Nielsen, Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Birte Pedersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jo Eva jens christian jacobsen eksempel viser, da at før alle nedskæringerne mv. så var der ikke forskel. Den kan da bruges til at vise konsekvenserne af nedskæringerne og forringelserne over for disse grupper.

Rikke Nielsen, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Inge Lehmann, Birte Pedersen, Werner Gass, David Zennaro, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, Dorte, det har du da ret i, men det virker bare ikke, som om det var jcj's ærinde ;-)

Holger Nielsen, Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Dorte Sørensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Eva Schwanenflügel
Referencen var ufuldstændig - den var fra 2016:
Smith Jervelund Signe; Malik Sanam; Ahlmark Nanna; Fredsted Villadsen Sarah; Nielsen Annemette og Vitus Kathrine (2016): Morbidity, Self-Perceived Health and Mortality Among non-Western Immigrants and Their Descendants in Denmark in a Life Phase Perspective. Journal of Immigrant and Minority Health. 1-29
Mon ikke at minoriteternes sygdomsbillede efterhånden kommer til at ligne de etnisk danskes? Større hyppighed af livsstilssygdomme?
Men i øvrig nægter jeg at tro på at selvbetaler-tolkegebyr kan få børns morbiditet til permanent at gå op. Der skal større boller på suppen .Og jo - jeg synes også at det er urimeligt, at minoriteter selv skal betale for tolkning. Det skal samfundet naturligvis betale. Jeg holder bare så meget af at disksutere fakta og ikke moral og synsninger...

Niels G Madsen

Godt, så! Nu er er vi da blevet tippet om hvad det næste angreb mod os med ikke-vestlige familiemedlemmer kommer til at handle om.

RACISTERNE i Socialdemokratiets absolute top vil næppe være sene til at udnytte denne undersøgelse i deres fortsatte anstrengelser for at udbrede deres gamle hengemte og nyligt genfundne fascistiske flirt fra 30'erne.

@ Jens Christian Jacobsen,

Så vidt jeg kan se, citerer du en 5 år gammel undersøgelse. Men syntes du ikke, at dens validitet ikke er aktuel, hvis der er foregået stramninger omkring brugerbetalinger siden dengang.

I øvrigt er det formentlig med dette forhold, som med meget andet, at der findes en vis tidsmæssig forsinkende reaktion, før ændringer bliver forstået og accepteret af respondenterne.

Jeg tror dog, du har ganske et i, at indvandrere vil få samme frekvens som andre danske omkring livsstilsygdomme. Og jeg er ganske sikker på, at visse etniske grupper for længst er på dette niveau.. Men disse velfærdsrelaterede sygdomme kommer dog normalt senere i livet, og er næppe børnesygdomme.

Men jeg undrer mig over, hvorfor disse brugerbetalinger egentlig er nødvendige, for det er jo en regulær reduktion af velfærdssamfundet i Danmark. Faktisk syntes jeg, at borgerne også burde tage en snak med deres politikere om dette.

Vi er registrerede borgere i 2 andre lande.
- I det ene land, der økonomisk ligger over Danmark, betaler vi for al sundhed, men når man kommer op på op på 1.400 DKK om året, er alt sundhed gratis resten af året. Det vil sige læge, hospital, behandlinger af alle slags, medicin, periodisk tandpleje samt tandlæge. Men har man en lav indkomst, er det helt gratis.
- I det andet land, der økonomisk ligger noget under Danmark, er alt undtagen håndkøbsmedicin gratis.

Det er jo ganske godt for mig, der er kroniker, og sidst vi boede i Danmark, betalte jeg mere end 10.000 DKK om året alene for nødvendig medicin. Og tandpleje samt tandlæge kom ovenpå.

Holger Nielsen, Inge Lehmann, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Okay, så nærmer vi os de faktiske forhold, jens christian jacobsen.

Men undersøgelsen kom stadig to år før tolkegebyret blev indført, og det må alt andet lige have medført, at mange fattige flygtninge og indvandrere har holdt sig væk fra lægekonsultationer og hospitaler.

Jeg aner ikke, om indvandreres livstilssygdomme på sigt vil ligne etniske danskeres, der er fx den store forskel, at mange slet ikke drikker alkohol eller ryger cigaretter.
Men det har vel intet at gøre med den manglende adgang til sundhed.

Jeg læser i artiklen intet om, at børns morbiditet risikerer at stige permanent.
Det fremføres blot, at der er problemer med sene diagnoser, og at det er et problem for integrationen og ligheden i sundhed, hvis nogle familier ikke har råd til eller er bange for at benytte sundhedsvæsenet.

Det glæder mig, at du også mener tolkegebyret er urimeligt :-)

Holger Nielsen, Inge Lehmann og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Eva Schwanenflügel
Hvis tolkegebyret har fået færre indvandrere og etniske minoriteter til at søge læge for deres børn, så vil jeg godt vide - af ren nysgerrighed - om de færre lægebesøg har resulteret i en højere sygelighed blandt børnene, end den ellers ville have været. Det er der ikke noget hokuspokus i. Der må ligge nogle fremskrivninger et sted.
Ellers er artikelforargelsen vel ligegyldig?
Og så må tolkegebyret så også have resulteret i at forældregenerationerne blandt etniske minoriteter går sjældnere til lægen. Er det sket? Og hvordan har det påvirket morbiditeten? Hvis du har ret i at der er 'problemer med sene diagnoser' - hvad er det så for problemer, som etnisk danske ikke også har ?

jens peter hansen

Undtagelser for gebyr
Der er undtagelser for gebyret, fx:

hvis du på grund af alder eller af anden årsag har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og af den grund ikke er i stand til at lære og bruge dansk
for forældre som, i forbindelse med behandling af et barn, har brug for tolkebistand
for børn der møder frem til behandling uden forældre.

Eva Schwanenflügel

jens christian jacobsen

Mht din første indvending om, at det er en ligegyldig forargelse i artiklen der gør sig gældende, hvis ikke der straks kan bevises en højere sygelighed blandt børnene, må man bare indvende det er et godt princip i et velfærdssamfund at der ikke skal være ulige adgang til sundhed, samt at sandsynligheden baseret på erfaring vejer tungt for, at der netop vil være sådanne konsekvenser.

Hvad angår kaskaden af spørgsmål du derpå stiller, er der intet svar på dem i analysen artiklen omhandler, idet:

"Førstegenerationsindvandrere op til ti år kommer langt sjældnere til lægen end jævnaldrende børn, som er født i Danmark. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration."

Det er med andre ord præcist det emne, artiklen forholder sig til, og ikke morbiditet blandt børn og/eller voksne, fremmøde fra forældregenerationen, eller forskellen på diagnoser blandt etniske danskere og indvandrere.

Du mener muligvis, jeg besidder en eller anden form for omnipotens, og kan besvare dine mange undrende spørgsmål med indsigt; i så fald er jeg da lidt smigret..

Men jeg må hellere henvise til en relevant søgemaskine ;-)

Karin Hansen

Under corona nedlukningen har der mig bekendt været færre lægekonsultationer OG mindre sygdom blandt børn.
Selv har jeg ingen erindring om årligt besøg hos egen læge - hverken som barn/ung eller senere i livet.
F.eks ved jeg at har jeg været ude til et hårdt trail-løb og efterfølgende har ondt i knæet så skal knæet ro/genoptræning i en uges tid, istedet for at gå direte til læge og "kræve" scanning som mange kolleger og venner ellers har sagt.

jens christian jacobsen

@ Eva Schwanenflügel
Mine 'kaskader' af spørgsmål var 3. Og etspecifikt til dig, da du var afsender. Kaskader?
Den konklusion, du henviser til, taler vel ikke for sig selv? At børnene kommer sjældnere til lægen er vel ikke i sig selv tegn på diskrimination, social ulighed eller racisme, men måske på en slags rettidig omhu, jf. hvad Sodemann udtaler, at det kan være at bedsteforældre har en mening om en snotnæse som forældrene kan bruge i stedet for at gå til lægen og/eller at etnisk danske forældre er for 'pyldrede.'
Så jeg er stadig interesseret i at kende konsekvenserne af, at børn går sjældnere til lægen. Jeg forventer ikke, jf. din manglende omnipotens, at du har svaret på det spørgsmål.

jens peter hansen

Det er jo ganske godt for mig, der er kroniker, og sidst vi boede i Danmark, betalte jeg mere end 10.000 DKK om året alene for nødvendig medicin. Og tandpleje samt tandlæge kom ovenpå.
Skriver Gert Romme

Når man når over 19.000kr ( egenbetaling 4.200 kr) er medicinen gratis i DK.

Louise Hansen

74 % af indvandrerbørn under ti år kommer til lægen. Det er en stor succes for det danske lægesystem og integrationen generelt.

Sådan kunne man have vinklet den. Men det gjorde man ikke, fordi den bedste vinkel altid er den negative.

Per Christensen

Baseret på den lille del af artiklen jeg har adgang til samt de mange kommentarer, får jeg indtrykket af at der en underforstået målsætning om at 100% af børn burde besøge lægen mindst een gang per år.

At 87% af etniske danske børn kommer til lægen mindst en gang per år virker for mig noget højt. Vores børn havde i hvert fald lange perioder hvor lægebesøg ikke var nødvendigt.

Måske er et lavere tal faktisk mere "rigtigt" ift. egentlig behov.

Da vi boede i Sverige for mange år siden indførte man lidt brugerbetaling. Det var for at sortere de fra som spilder systemets resurser med almindeligheder som ikke kræver læge. Udemærket tiltag!

Er der iøvrigt ikke skolelæge i DK mere? Kommer "alle" ikke til skolelæge mere?

Eva Schwanenflügel

Per Christensen

Du kan slet ikke sammenligne Danmark og Sverige når det gælder sundhed, her halter svenskerne bagefter:

https://ugeskriftet.dk/nyhed/sverige-er-langt-fra-danmarks-niveau-i-plan...

Mht til skolelæger blev de udfaset efter Anders Fogh Rasmussen blev minimalstatsminister.

Ja, alle burde gå til lægen og få et sundhedstjek mindst én gang om året, for det virker forebyggende- især for mænd, der har det med at trække lidt for meget på skulderen og sige pyt, hvis de har smerter eller ubehag.

For børns vedkommende burde det være helt naturligt.