Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ny rundspørge blandt socialrådgivere: Lave ydelser står i vejen for jobindsatsen

Flere socialrådgivere peger i ny rundspørge for Dansk Socialrådgiverforening på, at lave ydelser skaber fattigdom og gør det svært at arbejde med borgernes øvrige problemstillinger. Og det problem bliver ikke løst af Ydelseskommissionens anbefalinger, advarer formanden
Lave ydelser får ikke borgere væk fra passiv forsørgelse, mener socialrådgivere i rundspørge. I en tidligere artikel i Information har vi talt med kontanthjælpsmodtageren Patricia Sotelo. Hun håber, at ydelserne ændres, fordi det kan betyde en bedre opvækst for hendes børn, siger hun.

Lave ydelser får ikke borgere væk fra passiv forsørgelse, mener socialrådgivere i rundspørge. I en tidligere artikel i Information har vi talt med kontanthjælpsmodtageren Patricia Sotelo. Hun håber, at ydelserne ændres, fordi det kan betyde en bedre opvækst for hendes børn, siger hun.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
3. juni 2021

Nogle borgere i Danmark er så presset økonomisk på grund af lave ydelser, at det er svært for socialrådgiverne at hjælpe dem med andre problemstillinger, som kan få dem ud af passiv forsørgelse.

Det mener 77 procent af 1.222 socialrådgivere, som har deltaget i en ny rundspørge for Dansk Socialrådgiverforening.

Mads Bilstrup, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening, påpeger, at i de år, ydelserne har været nedsat, har tilbagemeldingen fra socialrådigverne været klar.

»Og den er, at nedsatte ydelser med fattigdom til følge fjerner fokus på, hvordan man kommer ud af det her forsørgelsessystem, fordi al fokus går på, hvordan man får familiens økonomi til at hænge sammen,« siger han.

Tidligere på ugen kom Ydelseskommissionen med sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, som gøres mere enkelt med én ydelse og to satser, som fastsættes af et optjeningsprincip.

Anbefalingerne flytter penge fra særligt de enlige over til nogle børnefamilier, og cirka 4-6.000 børn løftes ifølge beregningerne ud af fattigdom.

Mads Bilstrup er positiv over for en forenkling af kontanthjælpssystemet, men tror ikke på, at modellen er tilstrækkelig til at løse fattigdomsproblematikken.

»Helt overordnet har den løst den opgave, den har fået i kommissoriet med at forenkle systemet. Det omfavner vi, for det har der været brug for – både af hensyn til brugernes retssikkerhed, og at socialrådgiverne har tabt overblikket. Men man fjerner ikke et fattigdomsproblem i Danmark. Man omfordeler imellem nogle målgrupper,« siger han.

Afklaringsgaranti

Mads Bilstrup er særligt bekymret for de unge, psykisk sårbare, som står til at miste op til 4.000 kr. om måneden, samt enlige borgere over 30 år.

Han påpeger, at kontanthjælpsmodtagere ofte har andre problemer end ledighed, som socialrådgiverne skal hjælpe dem med. Det kan være psykiske udfordringer, anden mistrivsel eller manglende faglige kompetencer til at få et arbejde.

»Frygten, hvis anbefalingerne bliver fulgt, er, at de vil blive endnu mere presset og få sværere ved at arbejde med deres problemer i samarbejde med sagsbehandleren i kommunen,« siger han.

Kommissionens forslag

  • Ydelseskommissionen foreslår, at der oprettes én kontanthjælpsydelse med to satser på henholdvis 6.600 kr. (grundsats) og 10.450 kr. (forhøjet sats).
  • For at komme på den forhøjede sats, skal man mindst være 25 år og opfylde et beskæftigelses- og uddannelseskrav på 2,5 år og have boet i Danmark i mindst syv ud af de seneste otte år eller have gennemført grundskolen og have opholdt sig i Danmark i 12 ud af de seneste 13 år.

I Ydelseskommissionens beretning fremgår det også, at der er en risiko for, at nogle borgere ender med lang tid på den lave grundsats, blandt andet på grund af andre udfordringer end ledighed. Derfor foreslår kommissionen, at der indføres et princip om at genvurdere borgere på den lave sats i det nye system efter to år. Men Mads Bilstrup påpeger, at det allerede sker i dag. I stedet ser han gerne, at man indfører en »afklaringsgaranti« efter et år.

»Så der bliver en garanti for borgerne om at blive vurderet og afklaret. Er der progression i forløbet, kan de blive på kontanthjælp. Men for nogle vil det betyde, at de skal bevilliges til et revaliderings- eller ressourceforløb. Og for nogle er det en førtidspension.«

Samtidig så han gerne, at politikerne blev bedre til at prioritere, at der kan ydes de relevante tilbud for borgerne i systemet. 

»Det kunne være tilbud om psykologsamtaler, en bostøtte, der kan sætte struktur på hverdagen, eller en diætist. Tilbud, som vi ved, har en positiv effekt fremfor hårdere, økonomiske incitamenter.«

Reagerer ikke

Når ydelsesniveauerne de senere år er blevet skåret, handler det dels om at få flere borgere ud af arbejdsløshed og i beskæftigelse. Jacob Nielsen Arendt, som er forskningsleder i Rockwool Fonden, understreger, at det samlet set har en beskæftigelseseffekt, når man sænker ydelserne.

»Folk reagerer på økonomiske incitamenter og herunder også niveauet for overførselsindkomster,« fastslår Jacob Arendt.

Det har man blandt andet set med starthjælpen og integrationsydelsen, som ifølge undersøgelser har en beskæftigelseseffekt i de første år frem.

Fakta om rundspørgen

  • Dansk Socialrådgiverforening udsendte den 26. april tre rundspørger til medlemmer, som arbejder med henholdsvis ledige, sårbare voksne og sårbare børn. Medlemmerne er blevet bedt om at besvare spørgsmålene om ydelser og fattigdom ud fra deres egen faglige vurdering som socialrådgivere.
  • 1.222 socialrådgivere har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de lave ydelser står i vejen for deres sociale arbejde med borgerne. Det giver en svarprocent på 15.
  • Rundspørgen er ikke repræsentativ for hele landet.

Han understreger dog også, at forskning tyder på, at det for nogle borgere i de svageste grupper er svært at reagere på det økonomiske incitament. Det kan for eksempel gælde borgere, som er psykisk syge eller for nogle indvandrergrupper, som mangler sprogkundskaber. Faktisk har forskning vist, at ydelsesreduktion derfor kan have negative effekter for nogle modtagere og deres børn.

»På den helt brede klinge, kan man sige, at jo flere problemer man har, jo vanskeligere vil det være at reagere på det incitament, der ligger i at sænke ydelsen,« siger han.

Mads Bilstrup anerkender, at de lave ydelser har fået nogle borgere hurtigere i arbejde.

»Det skal så sættes op imod, at 60.000 børn har en tilværelse i fattigdom, og at endnu flere voksne har et liv i fattigdom. Og hvor den her fattigdom efter mange af mine kollegers opfattelse er med til at fastholde dem i forsørgelsessystemet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Når ydelsesniveauerne de senere år er blevet skåret, handler det dels om at få flere borgere ud af arbejdsløshed og i beskæftigelse. Jacob Nielsen Arendt, som er forskningsleder i Rockwool Fonden, understreger, at det samlet set har en beskæftigelseseffekt, når man sænker ydelserne."

Det er ulideligt at høre denne myte viderekolporteret ukritisk af folk, der burde vide bedre.

Det handler om at skabe et kunstigt arbejdsudbud, så lønnen trykkes.

Og om at gøre det så utåleligt som muligt at være arbejdsløs og syg, så alle får skræmt livet af sig ved tanken om ikke at få høje karakterer eller miste jobbet.

Og om at opdele befolkningen i dem der har meget, og dem der nu faktisk bliver nødt til at tigge om hjælp på facebook, hos venner eller i familien- hvis man da er så heldig at have en familie, der har overskud til at støtte én.

Om at uddele skam til dem, der er eller bliver så syge, at de ikke formår at arbejde, og derefter langsomt men sikkert vride livslysten og helbredet ud af dem på Jobcenteret, så de får det værre, bliver mere ensomme og isolerede, eller tager den sidste udvej ud af livet.

Og om at gøre en hel befolkningsgruppe til syndebukke, nemlig flygtninge, og lade dem leve under fattigdomsgrænsen i årevis, mens deres børn spiser den mad, de selv kan undvære.

Kort sagt, det handler overhovedet ikke om at hjælpe folk med at få et arbejde, for så havde man for længst grebet det helt anderledes an.

Det nuværende system virker ikke, har aldrig virket, og kommer aldrig til at virke, slet ikke med de 'forenklinger' Ydelseskommissionen har fremlagt.

Anne Schøtt, Ruth Sørensen, ingemaje lange, Nikolaj Lykke Nielsen, David Zennaro, Inge Lehmann, Dan Jensen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Viggo Okholm, Carsten Munk, Søren Lind, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Steen K Petersen, Peter Wulff, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Nicolaj Knudsen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Dorte Sørensen, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Det er ikke kun vores forhold til vores nære nabolande der er blevet amerikaniseret i de sidste mange år.
Hele vores samfunds model lugter efterhånden som radikalt påvirket af amerikansk model.

Vi har hørt en del om "den danske model", men er det så også den de arbejder efter / for?

David Zennaro, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Dan Jensen, Holger Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er uforståeligt, når et flertal af politi og andet godt folk påstår at det drejer sig om at få folk i arbejde.

Jamen så se at få skaffet de arbejdsmuligheder og uddannelses muligheder i stedet for at piske folk endnu længere ud over kanten.

Lydt dog til socialrådgiverformanden Mads Bilstrup- "Det kunne være tilbud om psykologsamtaler, en bostøtte, der kan sætte struktur på hverdagen, eller en diætist. Tilbud, som vi ved, har en positiv effekt fremfor hårdere, økonomiske incitamenter." -

Hvor svært skal det være - mon ikke en sådan indsats er mere for pengene end at ansætte flere og flere kontrollører til at svinge piske over de syge og ledige.

Det er også håbløst at høre på at det skal kunne betale sig at arbejde og derfor skal overførslelsindkomsterne være så skrabet som overhoved muligt. Men hvor mange kommer i arbejde af det, Hvor er alle de arbejdsgivere der er parat til at ansætte folk med nedsat arbejdsevne og andre skavanker.

Giv i stedet mulighed til arbejdsfællesskaber så folk kan starte et eller andet arbejdsfællesskab - lav nogle steder hvor folk kan omsy/designe tøj fra grenbrug og hvor folk kan reparerer ting og sager - her kunne unge også komme i lærer til at kunne reparerer ting og sager. Sådanne tiltag vil give folk muligheder og klimaet vil også blive tilgodeset.
Kære politikere tænk ny, grønt i stedet for kun i pisk.

Ruth Sørensen, ingemaje lange, David Zennaro, Chris Ru Brix, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Dan Jensen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Viggo Okholm, Carsten Munk, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Ivan Mortensen, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man er nødt til at indlægge nogle andre punkter at understrege i ligningen: samfundet har en pligt til at sørge for, at folk kan leve godt, men ikke herskabeligt - det gælder over hele feltet, derfor omfordeles der fra de ressourcer, den økonomiske overklasse har magten til at rage til sig til dem, der er prisgivet andres beslutninger af forskellige grunde.
Kun ved at sikre en ordentlig kompensation for ikke kunne (evt. finde) arbejde kan man holde indtægterne og omfordelingen på et niveau, der sikrer en tilstrækkelig indkomst for alle job. - Problemer med at rekruttere må imidlertid løses ad andre veje, nemlig ved at gøre jobbet tilstrækkeligt tilfredsstillende at udføre. Som det er i dag står lav løn i vejen for megen teknologisk aflastning - ligesom angsten for at fjerne jobs med teknologi fuldkommen idiotisk skulle være et problem.
Det er simpelthen en barnagtig måde at betragte arbejde på - ikke som en kilde til løsning af opgaver, men til at forbedre en fiktiv 'økonomi'.

David Zennaro, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ikke en eneste gang kan jeg huske, at arbejdsgiverne er blevet presset økonomisk til at ansætte mennesker, som trænger til et job.
Aldrig.
Det er suverænt arbejdsgiverne som bestemmer, hvem og hvor mange mennesker, som kan få et lønnet job.

Det er den forkerte hest, man pisker.

ingemaje lange, Nikolaj Lykke Nielsen, David Zennaro, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Chris Ru Brix, Eva Schwanenflügel, Anna Olsen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, Heidi Larsen, Carl Chr Søndergård, Carsten Munk, Alvin Jensen, Ib Christensen, Ebbe Overbye, Steen K Petersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Som jeg læser alle de tiltag her omkring mennesker på "kanten" i forhold til mainstream, så har jeg en opfattelse af at de mennesker med høje uddannelser og placeret godt og grundigt i diverse kontorlandskaber, slet ikke ved hvad der foregår på gaden, skolen og menneske i mellem.
Det er lidt som om at man på den ene side hyle rover at mennesker ikke tager sig sammen og får det karriereforløb, så middelklasse og de der arbejder ikke skal betale for meget til fællesskabet for at sikre at de som måske af mange årsager er trådt "forkert" i uddannelsen, skilsmisser m.v. og simpelthen med evner som systemet ikke værdsætter nok. Nå ja så vore nye medborgere, hvor mange gerne vil, men løber panden mod en mur omkring sprog og kompetencer fra hjemlande som ingen her vil anerkende nok.
Selvfølgelig er der også blandt dem en rest som altid vil ligge på kanten helt som mange her i dette land, det e rså ikke overdreven alkohol forbrug der er problemet.

Alvin Jensen, ingemaje lange, Steffen Gliese, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Gert Romme:
Dine overvejelser her har jeg ingen argumenter imod, for din bemærkning om at jeg ikke kommer ind på sleve beskæftigelsen har du helt ret i.
Men det ændrer så egentlig ikke på min grundindstilling til mennesker og mine tanker omkring dilemmaet om hvordan mennesker som der ikke er arbejde til, og så hvordan vi behandler dem. Samtidig ved jeg jo også godt at dele af landbrugserhvervet bruger arbejdskraft fra østlande og at disse måske ikke lige får helt den løn, som man bør efter overenskomst.. Mange her hjemme bliver nok slet ikke spurgt eller presset til at arbejde ved dette landbrug af forskellige årsager.
Som du skriver har den teknologiske udvikling gjort at mennesker sættes af i vores system, og skal de "straffes" for manglende kompetencer eller evner?
Min holdning er nej! løn lighed som sådan er nok utopi men ingen skal ligge helt ude på kanten omkring overlevelse og lige nu begynder konsekvenserne af den syge ghettolov snart at sætte spor, da adskillige "ikke egnede" nægtes at bo bestemte steder.

Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar