Ny undersøgelse: Stort antal kvinder i ungdomspartier har haft grænseoverskridende oplevelser

Fra Socialistisk UngdomsFront (SUF) og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) til Venstres Ungdom (VU) og Dansk Folkepartis Ungdom (DFU): En ny rapport om kulturen i 11 ungdomspolitiske organisationer peger på, at der er et bredt problem med grænseoverskridende adfærd i det ungdomspolitiske miljø i Danmark.

Næsten hver anden kvinde, der har svaret på undersøgelsen, som er sendt ud til medlemmerne af en række ungdomspartier, har været udsat for seksuel grænseoverskridende adfærd eller krænkelser inden for de seneste to år, viser rapporten ’Samvær og kultur i ungdomspolitiske fællesskaber’, som er udarbejdet på initiativ fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Samtidig svarer 38 procent af respondenterne, at de har oplevet mindst én gang inden for de seneste to år at blive udelukket fra socialt eller fagligt samvær, nedgjort på grund af deres seksualitet, køn, hudfarve eller udseende, kaldt skældsord eller er blevet bagtalt.

National chef i Sex og Samfund, Lene Stavngaard, hæfter sig ved, at det i undersøgelsen er »meget tydeligt«, at man i ungdomsorganisationerne er mere udsat som kvinde, eller hvis man tilhører en seksuel eller etnisk minoritet.

Formand for DUF, Chris Preuss, kalder tallene »chokerende«.

»Der er alt for mange, som oplever mobning og grænseoverskridende adfærd. Det er en hæmsko for vores demokrati,« siger han.

Anna Kjær er forkvinde for SF Ungdom (SFU) og udtaler sig på vegne af alle 11 ungdomsorganisationer, som har deltaget i undersøgelsen. Hun mener, at rapportens konklusioner er »voldsomme«.

»Den viser en forskruet og totalt uhørt kultur i alle ungdomspartierne, og det tager vi alle sammen meget alvorligt. Vi er glade for, at vi har fået lavet rapporten og nu kender omfanget, så vi kan slå mere konkret ned på problemet,« siger hun.

Undersøgelsen er udarbejdet af Sex og Samfund og Børns Vilkår i perioden den 15. januar til den 31. maj i år. Den omfatter spørgeskemabesvarelser fra 1.169 medlemmer samt 23 dybdegående interview med 39 medlemmer. Rapporten kommer i kølvandet på flere historier om en problematisk kultur i ungdomspartierne.

I 2019 skrev Information om syv unge kvinder fra Liberal Alliances Ungdom (LAU), som fortalte om voldtægt, overgreb og krænkende kommentarer i regi af ungdomspartiet. Senere afdækkede Information, at to ledende medlemmer af DSU måtte trække sig fra tillidsposter på grund af en tråd, hvor de sammen med otte andre mænd havde skrevet krænkende beskeder om kvinder, mens kvinderne stod på talerstolen. Et år senere fulgte en dokumentar på TV 2, som beskrev en grænseoverskridende kultur i flere af ungdomspartierne.

Og så sent som i denne uge har Berlingske afdækket en sag, som handler om en tidligere ansat i Socialdemokratiet, der ifølge flere kvinder har opført sig krænkende i en lang årrække både i DSU, og da han senere var ansat i moderpartiet.

»Et stort problem«

Medlemmerne i undersøgelsen er mellem 15 og 30 år, og størstedelen af dem, som har besvaret spørgeskemaet, er mellem 18 og 21 år.

Mens 48 procent af kvinderne, der har svaret på undersøgelsen, har oplevet en seksuel krænkende adfærd, gælder det for 24 procent af mændene og i alt for 35 procent af respondenterne.

Herunder har størstedelen – nemlig hvert fjerde medlem, der har svaret på undersøgelsen – oplevet at få stillet spørgsmål, kommentarer eller fået fortalt vittigheder med seksuelle undertoner, som de har fundet ubehagelige eller grænseoverskridende.

Hernæst har 18 procent af medlemmerne, der har svaret, oplevet at blive tilnærmet på en seksuel måde, som de fandt ubehagelig eller grænseoverskridende, 12 procent har fået spredt seksuelle rygter og fem procent er blevet forsøgt tvunget til seksuelle handlinger, som de ikke havde lyst til.

Tre procent angiver, at de har været udsat for et seksuelt overgreb.

I alt har undersøgelsen en svarprocent på 13 og er ikke repræsentativ, fordi der er forskel på svarprocenten blandt de 11 organisationer (og KU deltog kun i den kvalitative del af undersøgelsen). Det er ikke alle ungdomspartier, som deltog i undersøgelsen. Besvarelser på spørgeskemaet er ikke offentliggjort for hver organisation »af hensyn til medlemmernes og organisationernes integritet«.

Anette Borchorst, som er professor ved Aalborg Universitet og forsker i blandt andet ligestilling på arbejdspladser, har læst undersøgelsen, som hun på trods af forbeholdene kalder »solid« og »troværdig«.

»Det tyder på, at der er et stort problem, og det problem gælder især for de helt unge,« siger hun.

På baggrund af #MeToo-debatten og afdækningen af ungdomspartierne i medierne kommer resultatet ikke bag på hende.

»Man må have fokus på, at der er nogle særlige vilkår i partierne, som adskiller sig fra eksempelvis andre arbejdspladser,« siger hun.

»Hvis man vil noget som helst med det at gå ind i et politisk ungdomsparti, så er det svært at sige fra. Man beskytter partiet og hinanden, og samtidig er der ikke den samme forpligtelse til at tage arbejdsmiljøet op i et parti.«

Magt, aldersspænd og alkohol

Rapporten kommer ind på flere forklaringer på, hvorfor der tilsyneladende hersker en problematisk kultur i ungdomspartierne. På baggrund af de kvalitative interview og uddybende kommentarer til spørgeskemaet peges der på især tre grunde: alkohol, store aldersspænd og magt.

Bente Boserup, seniorkonsulent i Børns Vilkår, har været med til at udarbejde rapporten. Hun understreger for det første, at fællesskabet for flertallet af medlemmerne er trygt.

»Men det er alarmerende, at så mange af dem, der er blevet spurgt, har oplevet både krænkelser og grænseoverskridende adfærd – og en utryg kultur,« siger hun.

Problemerne opstår dels, fordi ungdomspartierne har et særligt fællesskab, hvor der er magt involveret, fremhæver Bente Boserup. Samtidig er der et stort aldersspænd, hvor de yngste er ned til 12 år og de ældste kan være over 30, og endelig bliver der afholdt fester med store mængder alkohol involveret.

Det bliver til en cocktail, som kan resultere i situationer, hvor grænser bliver udvisket, samtidig med at især de yngre kan have svært ved at sige fra.

At være medlem af et ungdomsparti er altså langtfra det samme som at være en del af en spejderklub eller en gymnasieklasse, siger Bente Boserup.

»Der er mange flere komplekse problemstillinger, som gør, at der kan opstå situationer, hvor nogle får svært ved at sige fra,« siger hun.

Lene Stavngaard fra Sex og Samfund påpeger også, at ungdomspartierne er fødekæder op til en politisk karriere. Derfor kan der være meget på spil for de unge mennesker, som deltager i det ungdomspolitiske arbejde.

»De har ambitioner, stærke håb og værdier, så på den måde er det ikke bare en fritidsinteresse, men heller ikke arbejdsplads. Samtidig er dine venner måske også dine politiske ledere. Det er de uklare linjer, som gør det risikofyldt og svært at sige fra.«

»Ikke sjovt«

Der er i undersøgelsen også blevet spurgt til mobning. 20 procent af respondenterne svarer, at de er blevet bagtalt, 18 procent udelukket fra socialt samvær og ti procent kaldt skældsord.

Samtidig har 16 procent af de medlemmer, der har svaret, oplevet at blive nedgjort på grund af deres køn, syv procent på grund af deres udseende, tre procent på grund af deres seksualitet og to procent på grund af deres hudfarve.

En kvinde skriver i undersøgelsen, at hun har oplevet hånende snak blandt drenge om kvinder, »som havde været ude for krænkende situationer«.

»Ikke en superfed situation at sidde i, når man selv har oplevet utallige seksuelle krænkelser og blot få uger forinden havde politianmeldt en af dem.«

En anden beretter om, at det har været et problem for ham at være jøde.

»Problemet er antisemitisme, og da jeg er jødisk ved fødsel, synes jeg ikke, det er sjovt. Det er problemer med enkelte individer, og jeg ønsker ikke at generalisere det ved ovenstående,« siger han i et kvalitativt interview til rapporten.

Bente Boserup kalder tallene om mobning »høje og opsigtsvækkende«.

»Hvis hele tonen er, som den fremgår her, er det en meget stor forandring, der skal til. Og den skal til, hvis flere – især kvinder og minoriteter – skal have lyst til at fortsætte med at være en del af politik.«

Stor kønsforskel

Selv om en relativt høj andel har oplevet krænkelser og mobning, angiver 86 procent af medlemmerne, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, at de trives i høj eller nogen grad.

Anna Kjær fra SFU mener, at det er bekymrende, når så mange angiver, at de trives, samtidig med at det i rapporten også fremgår, hvad de tilsyneladende trives under.

»Det bekymrer mig rigtig meget, at folk bare virker til at acceptere, at de her ting sker, og stadig mener, at de har en trivsel. Det viser, hvor indgroet en kultur, det er i os alle sammen.«

I undersøgelsen er det tydeligt, at der er en kønsforskel, når det kommer til trivsel.

Når det for eksempel kommer til at kunne sætte grænser, føle sig nedgjort og opleve at være tryg og trives, er der langt flere kvinder samt nonbinære og LGBT-personer, som oplever et problem. Også medlemmer med minoritetsetnisk baggrund trives i »signifkant« mindre grad end øvrige medlemmer.

Chris Preuss kalder det et »demokratisk problem«, at særlige grupper har en mindre grad af trivsel.

»Vores demokrati er baseret på, at vi alle kan være en del af samtalen. Så når vi ser, at det særligt er dem, bliver det et problem. Det skal vi ikke tolerere.«

Anette Borchorst fra Aalborg Universitet fremhæver, at rapporten bør give stof til eftertanke i forhold til den årelange diskussion, der har været i offentligheden om, at der er for få kvinder i politik.

»Vi har haft mange forklaringer på, hvorfor det er sådan. Og nu får vi så endnu en forklaring, som er, at en stor del af kvinderne siger, at de ikke trives her.«

Rådgivning og lederuddannelse

Bente Boserup fra Børns Vilkår understreger, at ungdomspartierne bør arbejde »meget bevidst« med problemet.

»Det er simpelthen helt urimeligt, at unge kvinder, der går ind i politik, fordi de gerne vil skabe forandring og være en del af en demokratisk proces, skal udsættes for det her.«

Hun fremhæver, at der bør være klare regler for, hvad man gør, hvis man oplever grænseoverskridende adfærd eller mobning.

»Det blev tydeligt i vores interview, at man ikke nødvendigvis har lyst til at gå til sin leder. Det kan være den krænkende, eller det kan være den krænkendes bedste ven. Derfor skal der være nogle andre uvildige, man kan gå til,« siger hun.

I rapporten kommer Sex og Samfund og Børns Vilkår med anbefalinger til lederne i politiske ungdomsorganisationer samt DUF. Til lederne af partierne foreslår de, at man skal udvikle og justere samværspolitikkerne, at der skal være et særligt fokus på medlemmer under 18 år, og at der skal indhentes børneattester på alle fra 18 år og opefter.

DUF bør stille en uvildig og gratis anonym rådgivning til rådighed, oprette en whistleblowerordning og tilbyde relevant lederuddannelse til lederne i ungdomsorganisationerne.

De 11 ungdomspolitiske organisationer har valgt at følge alle anbefalinger på nær indhentelse af børneattester. 

»Det ville for det første være en kæmpe administrativ byrde, som ungdomsorganisationer slet ikke er rustet til at løfte, og derudover ville det i min optik ikke være lige så effektivt som mange af de andre tiltag, vi kommer til at følge og løfte,« siger Anna Kjær.

DUF oplyser, at de har valgt at implementere alle anbefalingerne.

»DUF følger alle anbefalingerne, fordi vi skal handle på de alvorlige problemer. Foreningslivet skal være et trygt sted at være. Jeg bilder mig dog ikke ind, at vi ændrer kulturen hen over natten. Det er et generelt samfundsproblem, så vi vil hele tiden følge op og opdatere vores indsats,« siger Chris Preuss.

Rettelse: Det fremgik af en tidligere rubrik til denne artikel, at hver anden kvinde i ungdomspartier ifølge ny undersøgelse har haft grænseoverskridende oplevelser. Men som der også står tydeligt i artiklen, er det ikke alle medlemmer af ungdomspartier, der har svaret på undersøgelsen. Derfor kan man kun udlede, at det er hver anden kvindelig respondent, der har haft disse oplevelser, og rubrikken skulle have været mere nuanceret. Den er nu rettet. Information har desuden tydeliggjort ned gennem artiklen, at der er tale om antallet af respondenter og ikke antallet af adspurgte eller medlemmer i det hele taget.