Menneskerettigheder
Læsetid: 9 min.

Nye domme fra menneskerettighedsdomstolen sætter store spørgsmålstegn ved den danske FE-lov

Masseovervågning kan godt være foreneligt med menneskerettighederne, fastslår menneskerettighedsdomstolen i to nye domme. Men det kræver nogle retsgarantier, som ikke umiddelbart er til stede i den danske lov om Forsvarets Efterretningstjeneste. Forsvarsministeriet er nu i gang med at analysere dommene
Masseovervågning kan godt være foreneligt med menneskerettighederne, fastslår menneskerettighedsdomstolen i to nye domme. Men det kræver nogle retsgarantier, som ikke umiddelbart er til stede i den danske lov om Forsvarets Efterretningstjeneste. Forsvarsministeriet er nu i gang med at analysere dommene

Katrine Bælum

Indland
24. juni 2021

To nye domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sætter store spørgsmålstegn ved, om den danske lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, FE-loven, er forenelig med menneskerettighederne.

Derfor bør loven gøres mere klar, og nye retsgarantier bør indføres, vurderer både Institut for Menneskerettigheder og den juridiske tænketank Justitia.

»Der kan efter de her domme ikke herske tvivl om, at det danske kontrolsystem lider under nogle klare mangler. Og hvis en dansk sag skulle komme for menneskerettighedsdomstolen, er det tvivlsomt, om den ville bestå testen,« siger Pernille Boye Koch, der er forskningschef på Institut for Menneskerettigheder.

Advokat i Justitia Helene Qvist Petersen mener ligeledes, den danske lovgivning må ses efter.

»Der bør foretages en grundig overvejelse af, om ikke reglerne skal præciseres på en række punkter. Sådan at selve lovkvaliteten højnes, der bliver flere retsgarantier, og den bliver mere klar og forudsigelig. Sådanne præciseringer vil bestemt højne chancen for, at menneskerettighedsdomstolen vil acceptere de danske regler under en eventuel retssag,« siger Helene Qvist Petersen.

De to sager, hvor der nu er faldet dom, har været henholdsvis otte og 13 år undervejs og er anlagt af britiske og svenske ngo’er imod deres respektive landes regeringer. Ngo’erne har argumenteret for, at efterretningstjenesterne i deres lande bryder menneskerettighederne med omfattende masseovervågningsprogrammer, der blandt andet giver adgang til data fra fiberkabler med telefon- og internettrafik.

Den danske skandale

Sagerne er særligt aktuelle i Danmark, hvor netop denne type overvågning er omdrejningspunktet for den historisk store efterretningsskandale, der begyndte sidste år.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol finder, at den svenske lovgivning har mangler på tre konkrete områder, så konventionens artikel 8 om retten til privatliv bliver overtrådt. I den britiske sag blev det vurderet, at både artikel 8 og 10, der skal beskytte ytringsfriheden, blev overtrådt.

Forskningschef Pernille Boye Koch vurderer, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols underkendelse af den svenske lovgivning er et klart tegn på, at den danske lovgivning rummer væsentlige mangler.

Sverige har – i modsætning til Danmark – været åben om overvågningen af internetkabler. Det står klart beskrevet i loven, hvad der kan overvåges og under hvilke betingelser. Der er oprettet en uafhængig domstol, som skal behandle sagerne, og der er en uafhængig tilsynsmyndighed, som løbende fører kontrol med, om den svenske efterretningstjeneste holder sig inden for sine beføjelser.

»Det er tydeligt, at det danske kontrolsystem vil have meget svært ved at leve op til de her krav, alene fordi det er mindre effektivt og omfattende end det svenske system. Det siger næsten sig selv, at når svenskerne får problemer, så vil vi så meget desto mere også få problemer, hvis vi skulle komme til menneskerettighedsdomstolen,« siger Pernille Boye Koch.

Dommene slår dog også fast, at det generelt er legitimt for stater at have den type masseovervågningsprogrammer, når det handler om national sikkerhed.

»Så du vil også finde menneskerettighedsaktivister, som er skuffede over dommen, fordi de synes, at den giver ret meget rum til masseovervågning,« siger Pernille Boye Koch.

Risiko for misbrug

For at efterretningstjenesternes masseovervågning – der som udgangspunkt er uden retskendelser – kan accepteres, skal lovgivningen indeholde en række andre kontrolforanstaltninger, fastslår Den Europæiske Mennekerettighedsdomstol.

Blandt andet skal der være et såkaldt end-to-end-værn i lovgivningen og et tilstrækkeligt uafhængigt tilsyn, der kan sikre mod muligheden for misbrug af beføjelserne.

Som domstolen skriver, har masseovervågningsprogrammerne en »iboende risiko for misbrug«, fordi efterretningstjenesterne af hensyn til den nationale sikkerhed ikke vil have mulighed for at offentliggøre information om selve operationerne. En risiko, som kontrolforanstaltningerne skal være stærke nok til at modgå.

»Dommene viser, at man stiller ret strikse krav, fordi masseovervågning og det tætte samarbejde med udenlandske tjenester er så indgribende. Så man godkender kun de her metoder, hvis der er et betryggende kontrolsystem,« siger Pernille Boye Koch.

Ministerium ser nærmere på domme

Selv om sagerne tager udgangspunkt i andre landes masseovervågning og kontrolsystemer, kan de stadig få betydning for Danmark allerede i den nære fremtid. De europæiske menneskerettigheder er en del af dansk lovgivning, og den danske regering har en forpligtelse til at følge dommene, hvis de har betydning for den danske FE-lov.

Information har spurgt Forsvarsministeriet til dommene og forelagt de præmisser, hvor der kan være uoverensstemmelse mellem domstolens kriterier og den danske FE-lovgivning. Forsvarsministeriet svarer i en mail, at ministeriet er i gang med at vurdere dommenes mulige konsekvenser.

»Forsvarsministeriets aktiviteter skal selvsagt ske i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser. Ministeriet er opmærksom på de to domme. På den baggrund er der igangsat en analyse af dommene for at afdække deres betydning,« skriver ministeriet.

Med andre ord er Forsvarsministeriet altså opmærksom på, at dommene kan få betydning for Danmark.

Selv om menneskerettighedsdomstolen på en række områder fremhæver nogle principper som centrale for, at en lovgivning lever op til kravene om beskyttelse af privatlivet, er det ikke givet, hvordan Forsvarsministeriet vil fortolke dommene, da domstolen selv åbner for et ret stort fortolkningsrum, vurderer Helene Qvist Petersen fra Justitia.

»Domstolen peger på, at det er en helhedsvurdering af hele regimet. Så selv om den formulerer en række krav, så kan mindre tilfredsstillende beskyttelsesforanstaltninger – som jeg læser dommen – godt opvejes af andre tiltag,« siger hun.

»Så det er ikke sådan, at hvis man på ét punkt ikke lever op til kravene, så falder hele regimet, og så er man i strid med menneskerettighedskonventionen. Det er en helhedsvurdering. Dog er der ifølge min vurdering en række punkter, hvor der er plads til forbedring af de danske regler.«

Samarbejdet med amerikanerne

Menneskerettighedsdomstolens afgørelser kommer efter et år, hvor FE har været under hård beskydning. I august 2020 afleverede det danske Tilsyn med Efterretningstjenesterne (TET) en analyse i fire bind på baggrund af materiale, som tilsynet var kommet i besiddelse af fra en eller flere whistleblowere.

De fire bind er fortrolige, men på baggrund af undersøgelsen rejste tilsynet en uhørt hård kritik af FE.

Efterfølgende er det ved hjælp af anonyme kilder blevet afdækket, at skandalen handler om et samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, om at overvåge internetkabler, hvilket Information afslørede eksistensen af i 2014. 

Og netop samarbejde og udveksling af oplysninger med andre landes efterretningstjenester er et af de områder, hvor den svenske lov nu er blevet underkendt af domstolen.

Domstolen lægger vægt på, at der ikke i den svenske lovgivning er et krav om at tage hensyn til »individernes ret til privatliv«, når der tages beslutning om at sende efterretningsmateriale til andre landes efterretningstjenester.

Denne mangel »kan tillade informationer, der alvorligt kompromitterer retten til privatliv eller retten til respekt for korrespondance, at blive mekanisk overført til udlandet, selv hvis efterretningsværdien er meget lav. En sådan overførsel kan derfor generere klart uproportionale risici for artikel 8-rettigheder«, skriver domstolen.

I de danske regler tyder intet på, at der foretages sådan en generel afvejning. Det danske TET fører tilsyn, når det handler om danskeres personlige oplysninger, hvor der også i loven er sat klare rammer op for, hvornår udveksling kan finde sted. Disse regler finder dog ikke anvendelse på såkaldt rådata indsamlet fra fiberkabler, fordi der er tale om ubehandlet data, hvor det er vanskeligt at vurdere mængden af danskeres oplysninger.

»Jeg vil mene, at det er et oplagt område, hvor man vil kunne præcisere reglerne, så der som minimum kommer nogle klare kriterier for, hvornår man kan videregive rådata til udlandet. Det er ganske uklart med vores nuværende lov,« siger Helene Qvist Petersen.

Pernille Boye Koch vurderer også, at den danske lovgivning er problematisk på dette punkt.

»Vi har et problem med det system, vi har skruet sammen i Danmark. Vi lever ikke op til betingelserne, når det handler om overlevering af rådata til andre landes efterretningstjenester, fordi der ikke er et uafhængigt organ, der foretager en proportionalitets- og nødvendighedsvurdering på flere tidspunkter i processen,« siger Pernille Boye Koch.

»Man har ikke de her sikkerhedsgarantier, og man har ikke engang et tilsyn, som kan gå ind og vurdere sagerne, fordi de kun har et begrænset mandat på det her område.«

Tilsyn skal styrkes

I flere præmisser understreger domstolen også, at en konkret overvågningsindsats skal godkendes af en »uafhængig enhed«. Denne uafhængige godkendelse skal ske fra begyndelsen, hvor målet og omfanget af en operation bliver klarlagt, og domstolen mener, at efterretningstjenesten skal fremlægge informationer om både formålet med indgrebet, og hvilke kommunikationsruter man vil have adgang til.

»Dette vil gøre den uafhængige godkendende myndighed i stand til at vurdere nødvendigheden og proportionaliteten med masseindsamlingsoperationen,« skriver domstolen.

Den svenske lovgivning lever klart op til disse krav, da man her har en uafhængig særdomstol, der behandler den svenske efterretningstjenestes overvågningsoperationer, inden den bliver sat i værk.

Men det danske tilsyn fører ikke nogen forudgående kontrol med FE og er begrænset til først og fremmest at føre tilsyn med FE’s efterlevelse af reglerne om behandling af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer.

»Så der er ikke meget, der tyder på, at den danske ordning lever op til det,« siger Pernille Boye Koch.

Hun understreger, at det er svært at vurdere, hvilke godkendelsesprocedurer FE internt gør brug af, da det ikke er beskrevet i loven. Og netop det forhold er også et problem, vurderer Helene Qvist Petersen.

»Jeg kan ikke vide, om de interne og fortrolige procedurer i FE stiller krav om tilladelse, før der iværksættes masseovervågning. Men hvis det er tilfældet, skal det for det første overvejes, om dem, der udsteder tilladelserne, er tilstrækkeligt uafhængige af FE, da det er et krav. Derudover er det et krav, at selve processen for at give de her tilladelser skal fremgå tydeligt af loven. Så der er plads til forbedringer.«

Hemmeligholdt i Danmark

Hvor mange lande i Europa, der har efterretningstjenester med omfattende masseovervågningsprogrammer, står ikke klart. Domstolen konstaterer, at »mindst syv« lande, der er omfattet af domstolens afgørelser (Finland, Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige, Schweiz og Storbritannien), har denne type overvågningsprogrammer, og den nævner altså således ikke Danmark.

Det skyldes, at man fra dansk side stadig ikke anerkender, at FE overvåger fiberkabler. Da Information afslørede det i 2014, ville den daværende regering hverken be- eller afkræfte oplysningerne, men henviste i efterfølgende folketingssvar blot til FE-lovens generelle bestemmelser.

Loven oplyser kun i meget begrænset omfang, under hvilke omstændigheder der kan overvåges, og slet ikke hvilke indhentningsmetoder Danmark benytter sig af, og hvordan kontrollen bliver sikret skridt for skridt. Det kan være et problem i forhold til de generelle principper, som domstolen lægger vægt på i de to domme, vurderer Pernille Boye Koch.

Selv om domstolen anerkender, at ikke alt kan stå klart beskrevet i et lovgrundlag, da der er tale om overvågning af potentielle trusler mod statens sikkerhed, skal det alligevel være muligt for borgere i en stat at få indsigt i, under hvilke betingelser der kan overvåges, og hvem der kan blive omfattet af overvågningen.

»Hvis vi kigger på den danske FE-lov, er det en meget bred og skønspræget lovgivning, som ikke er særlig specifik eller konkret. Det er i sig selv en menneskerettighedsudfordring, fordi det er spørgsmålet, om den overhovedet lever op til de grundlæggende krav til hjemmelsgrundlaget,« siger Pernille Boye Koch.

»Jeg læser det, som om man stiller krav om, at det skal være mere konkret, end den danske lovgivning er nu.«

På baggrund af tilsynets kritik i august 2020 blev der nedsat en undersøgelseskommission, der i al hemmelighed nu kulegraver forløbet. Tilsynet opfordrede i sin pressemeddelelse dengang til, at man igangsatte »en snarlig evaluering af FE-loven med henblik på stillingtagen til, om tilsynet i tilstrækkelig grad har de nødvendige kompetencer og ressourcer til at gennemføre en effektiv legalitetskontrol af FE«.

En evaluering, som ifølge Pernille Boye Koch oplagt bør tage højde for de principper og kontrolmekanismer, som menneskerettighedsdomstolen beskriver i de to domme.

»På den anden side af undersøgelseskommissionen er det oplagt, at man styrker tilsynet og laver en mere detaljeret lovgivning, så vi med sikkerhed lever op til de krav, som de to domme udstikker,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

"Dommene slår dog også fast, at det generelt er legitimt for stater at have den type masseovervågningsprogrammer, når det handler om national sikkerhed".

Ja, blot man husker, at vi for Danmarks vedkommende har forbud mod, uden dommerkendelse, at aflytte telekommunikation og vi har brev- og dokumenthemmelighed jvnf. Grundlovens § 72.

Man kan overvåge teletrafik m.v så tosset man vil men man må ikke tilegne sig indholdet i meddelelser -uden dommerkendelse.

John Scheibelein, Per Christiansen, Marianne Stockmarr og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Det skyldes, at man fra dansk side stadig ikke anerkender, at FE overvåger fiberkabler. Da Information afslørede det i 2014, ville den daværende regering hverken be- eller afkræfte oplysningerne, men henviste i efterfølgende folketingssvar blot til FE-lovens generelle bestemmelser."

Det er så typisk dansk.

Bare luk øjnene og sig "lalalalala", så går det hele nok væk igen.

John Andersen, Per Christiansen, Inge Lehmann, Werner Gass, Gert Romme og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En gammel liste over danske værdier ikke engang Dansk Folkeparti kan modsige - med eller uden evidens:

1. Luk øjnene for realiteterne og lad som ingenting.
Hvis problemerne bliver tiet ihjel, skal de nok gå væk, selvom historien fortæller det modsatte.

2. Lad som om at alting er normalt, uanset at mange mennesker i samfundet er tæt på kollaps.
Stress er kun en ting for den øverste klasse, og Danmark må endelig ikke give udtryk for, at der er kurrer på tråden for landbrugets og eksportens skyld.

3. Giv udtryk for at alt er som i de gode, gamle dage med makrelmadder og solnedgange over kornmarker.
Det er det muligvis også, idet Danmark har genindført fattiggården ad bagveje, og genåbnet døren for pjalteproletariatet og stavnsbåndet via det prekariserede arbejdsmarked og Jobcenteret.

4. Glem klimaet og krisen i biodiversiteten, havmiljøets deroute, opkøb af landbrug fra udenlandske kapitalfonde og dyr, der dør i hobetal indespærret i bure.
Det vil gå ud over priserne, hvis Danmark regulerer landbruget, og partikasserne vil hastigt svinde ind.

5. Ignorer når pressen kræver aktindsigt.
De kalder sig godt nok den fjerde statsmagt, men det gælder kun, hvis de gengiver budskaber fra facebook og Twitter.

Fortsæt selv.

Johannes De Fine Licht, Hanne Utoft, Elisabeth From, Per Christiansen, Peter Wulff, Inge Lehmann, Thomas Tanghus, Werner Gass, Marianne Stockmarr, Poul Søren Kjærsgaard, Ebbe Overbye, Gert Romme, Franz Nitschke og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Den lovgivning kunne sikkert forbedres med klarere begrænsninger af "tilladt overvågning".
Det betyder slet ikke at politi, efterretningsvæsen og for den sags skyld pressen nu skal begrænses så meget som muligt i jagten på informationer.
Der har været det der betegnes som terror og så i Skandinaviske lande med mange døde og sårede. Andre "hændelser" kan have været afværget, netop ved at der blev holdt vågent øje.
I en helt anden men aktuel sag, nemlig den om stenkast mod trafikanter i Sverige forekommer det berettiget at politiet har de redskaber de skal bruge. Også i tilfælde med kriminalitet, eventuelt bander hvor vold og drab indgår. Her kunneman tænke sig nye værktøjer, som observationer fra små satteliter (nogle omtrent så store som mælkekartoner ), droner, m.m. Ingen automatisk accept men heller ikke blank afvisning.

Manual for ulighed

Dette er demokrati i Danmark anno 2020: (Nuværende gældende praksis for neoliberal demokrati)

Enhver krise skal benyttes til at skabe ulighed. Krisetilstand skaber uundgåeligt stærke monopoler på magt og viden. Disse monopoler kan modbalanceres af medier der er kritiske, og netop for at undgå dette, skal alle medier privatiseres. For alt i verden gælder det om at bevare uligheden og fattigdommen på nuværende niveau, samt formuerne på ejernes hænder. På længere sigt handler det om at forøge uligheden og fattigdommen.

Overklassen skal have frihed, derfor overføres samfundsbyrden til middelklassen. Overklassen skal sidde i råd og udvalg i ministerierne for at fjerne enhver lov der belaster overklassen økonomisk set. Der skal lægges maksimalt pres på så mange som muligt for at få flere penge til de rige. Alle borgere skal bidrage med så meget som muligt, derfor skal fritiden indskrænkes. Friheden skal afvikles for borgerne, men ikke for toppens vedkommende. På den anden side af en aktuel krise bliver der ikke tid til at puste ud, derfor skal friheden afvikles.

Lovgivning er en sag mellem Folketinget og erhvervslivet. Borgerne skal naturligvis ikke indblandes i lovarbejdet. Al forberedelse til love skal foregå i hemmelighed, således at de befolkningsgrupper som lovene kommer til at omhandle, ikke kan protestere eller blande sig.

Når der er Folketingsvalg skal alle politiske partier vise interesse på det sociale område, for at forhindre venstrefløjen i at få politisk indflydelse og omfordele til de lavere klasser. Efter valget kan partierne bare ignorere ethvert valgløfte.

De rige kommuner skal tiltrække ressourcestærke familier og skubbe fattige ud af kommunerne. Desuden skal der i stedet for, over flere omgange, bruges trecifrede milliarder på kulturprojekter af samme grund. Det almennyttige boligsystem skal føres væk fra underklassen og over til middelklassen. Boliger som de fattige kan betale, skal rives ned eller renoveres, således at lejen kan mere end fordobles. Så vidt muligt skal der kun bygges almennyttige boliger med en husleje som kun middelklassen kan betale, hvis muligt til en pris som kun den øvre middelklasse har råd til.

Den sociale sikring for arbejderklassens vedkommende skal fjernes, dette skal ske langsomt og i etaper, for at undgå generalstrejker. Et flertal af de politiske partier skal tilslutte sig den neoliberale ideologi, der siger at arbejde er helligt. Erhvervslivet skal altid fodres. Dem som ikke kan arbejde, skal stå i kø til et arbejde, dette for at sænke lønningerne for dem som er i arbejde - altså de lavtlønnede af dem naturligvis. Dem udenfor arbejdsmarkedet skal stresses så meget som muligt, gerne til de dør, det sparer overførselsudgifter.

Enkeltsager, der kommer i aviserne/medierne, skal man tage sig af, men alle andre lignende sager kan man bare ignorere, medmindre sagerne eller de involverede tilhører en af de privilegerede og forgyldte samfundsgrupper.

En samfundsgruppe, som befinder sig i bunden, skal alt tages fra. Et mindretal kan man tage alt fra, uanset følgevirkningerne. Men et mindretal, der har mange penge, skal fodres, uanset hvor mange penge de har i forvejen. Underklassen, som ikke er i arbejde, skal drænes for enhver indkomst. Disse penge skal gives til dem som er i arbejde.

Alle kommuner skal stresse underklassen maksimalt, samt forfølge og overvåge dem, bl.a. på de sociale medier. Medarbejderne i kommunerne skal belønnes med op til 100.000 kr. Dette for at anspore denne nyttige praksis. Underklassen må ikke have bare noget som ligner en retsstilling. Dette er en flere hundrede år gammel tradition, og dette må aldrig laves om. Lovgivning på det sociale område skal opbygges som en myretue; enhver ny lov skal lægges ovenpå de gamle love, således at ingen kan overskue retsstillingen. Ingen gammel lov på det sociale område må fjernes, og en forenkling af nuværende gældende love skal forhindres - for at undgå enhver følelse af retsstilling.

Dem fra underklassen, skal altid betragtes som kriminelle som udgangspunkt, og så mange som muligt skal i fængsel, samt overvåges på internettet til enhver tid, døgnet rundt. Omvendt må medlemmer fra overklassen, som er så uheldig at havne i konflikt med loven, aldrig fængsles.

Svend Jespersen

Hvem vil vove at påstå, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller andre menneskeretighedsdomstole har sandheden for alle mennesker til alle tider?

Hvem tør vove at påstå, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller andre menneskeretighedsdomstole skal tage hensyn til alles personlige kæpheste og stråmandsargumenter i sager som disse?

"De to sager, hvor der nu er faldet dom, har været henholdsvis otte og 13 år undervejs og er anlagt af britiske og svenske ngo’er imod deres respektive landes regeringer."

På den store klinge er det helt afgørende spørgsmål; hvordan kan det lade sig gøre at de offentlige samtaler/diskurser i angiveligt oplyste, demokratiske samfund, hvis litterære arv bl.a. omfatter George Orwell's 1984, overhovedet kan og vil rumme masseovervågning - uanset på hvilke betingelser? Der er internationalt sket et paradigmeskifte, som ikke blot gør sig gældende i Europa - jvf. de angivne sager - men også i USA, Australien og mange andre steder, hvor man hævder at have en retsstat. Det er også blevet legitimt i vestlig demokratiforståelse at cyberbekrige politiske modstandere; eksempelvis kunne amerikanerne, uden nævneværdig kritisk medieomtale, tage adskillige bl.a. iranske medienetværks hjemmesider ned, simpelthen destruere dem, med henvisning til at de efter amerikansk opfattelse er terror-affilierede.
https://www.timesofisrael.com/iran-says-government-news-sites-seized-by-us/