Integration
Læsetid: 8 min.

Nyt studie: Muslimske friskoleelever er ikke dårligere integreret end muslimske elever i folkeskoler

Regeringen vil fjerne statstilskuddet til muslimske friskoler for at modvirke parallelsamfund. Men et nyt studie peger på, at der kun er små forskelle på, hvor godt elever i muslimske friskoler og elever med tilsvarende baggrund i folkeskolen er integreret. Og på de få områder, hvor der er forskelle, klarer muslimske friskoleelever sig som regel bedst
Morgensamling på den muslimske friskole Al-Salahiyah i Odense. Undersøgelsen nævnt i artiklen er baseret på svar fra 9.-klasseelever, og altså ikke nødvendigvis de børn, som vises på billedet.

Morgensamling på den muslimske friskole Al-Salahiyah i Odense. Undersøgelsen nævnt i artiklen er baseret på svar fra 9.-klasseelever, og altså ikke nødvendigvis de børn, som vises på billedet.

Nils Lund

Indland
25. juni 2021

De muslimske friskoler er antidemokratiske institutioner, som modvirker integrationen. Sådan har det flere gange lydt fra politikere i Danmark.

Men en ny rapport fra Rockwool Fonden peger på, at det ikke er tilfældet. 

Når det kommer til forhold som at have tillid til danskerne, demokratiske værdier og støtte skattebetaling, er der kun meget små forskelle på, hvad muslimske elever på henholdsvis muslimske friskoler og folkeskoler svarer, fortæller lektor på Aarhus Universitet og hovedforfatter på studiet, Per Mouritsen.

»Og når der er en forskel på grupperne, så er det i vidt omfang sådan, at eleverne i friskolerne svarer som bedre medborgere end folkeskoleeleverne,« siger han.

Studiet, som er det første af sin art i Danmark og er fagfællebedømt, kommer i kølvandet på en heftig debat om de muslimske friskoler de senere år. Efter afsløringer af social kontrol og dårlig undervisning på en række muslimske friskoler, som har ført til lukning, har flere politikere kritiseret friskolerne for at modvirke integrationen.

I januar måned skrev udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) i en kronik i Jyllands-Posten, at »en stor del af islam i dag repræsenteres af ekstremister«. Regeringen vil derfor med en række love dæmme op for islamisme i Danmark, og et af lovindgrebene er at fjerne statsstøtten til friskoler med mere end 50 procent muslimske elever.

Rapporten viser imidlertid, at man skal passe på med at overdrive forskellene på muslimske friskoler og folkeskoler, når det kommer til integration. Det siger Signe Hvid Thingstrup, som er lektor på Københavns Professionshøjskole. Hun har skrevet ph.d. om multikulturel lærerfaglighed og har læst den nye rapport.

»Det er en rapport, som udfordrer forståelsen af, at friskoler er et problem. Og i det hele taget, at koncentration af minoritetselever på bestemte skoler er et problem for integrationen,« siger hun.

Der er altså ikke noget i den nye undersøgelse, som taler for, at man ud fra et integrationshensyn bør fjerne støtten til muslimske friskoler, supplerer Institut for Menneskerettigheders ligebehandlingschef, Nikolaj Nielsen. Og det er væsentligt for, om det kan lade sig gøre juridisk.

»Hvis man laver et indgreb, som rammer muslimske friskoler hårdere, så kan det godt være forskelsbehandling, og hvis det skal være lovligt, skal det retfærdiggøres ud fra formålene, man ønsker at varetage. Og så skal man kunne dokumentere, at det rent faktisk vil have den ønskede effekt. Baseret på den her undersøgelse er der ikke noget, der tyder på det,« siger han.

Et øjebliksbillede

Forskerne har undersøgt integrationen blandt de to elevgrupper ved at bede muslimske elever på folkeskoler og muslimske friskoler om at svare på et spørgeskema. Svarene giver forskerne et billede af, om eleverne er gode medborgere.

Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse af 2.307 9.-klasses elever fra henholdsvis 19 muslimske friskoler og 75 folkeskoler, hvor mindst en femtedel af eleverne har anden etnisk herkomst end dansk. Fokus i rapporten er på de 840 9.-klasses elever i undersøgelsen, som har familiebaggrund i et muslimsk land.

Der er i dag 22 muslimske friskoler med 9.-klasser i Danmark. To muslimske friskoler kunne ikke nå at være med på grund af coronapandemien, og én ønskede ikke at være med. Per Mouritsen påpeger, at det for friskolernes vedkommende er tæt på at være en populationsundersøgelse, fordi en så stor procentdel har deltaget.

Også folkeskoleeleverne har en høj svarprocent og er repræsentative for populationen. Samtidig har forskerne korrigeret for socioøkonomiske faktorer i de to grupper, påpeger Per Mouritsen.

»Friskoleeleverne er lidt bedre stillet i forhold til især farens beskæftigelsesgrad. Morens beskæftigelsesgrad er nogenlunde ens for begge grupper, og uddannelsesniveauet er også. Men det kontrollerer vi for. Også køn og statsborgerskab er der renset for,« siger han.

Selv om undersøgelsen er repræsentativ og har et solidt datagrundlag, understreger Per Mouritsen, at den principielt kun kan sige noget om, hvordan det ser ud med 9. klasseselever i den periode, hvor undersøgelsen er lavet.

»Det er væsentligt at slå fast, at det er 9. klasse i muslimske friskoler og folkeskoler, sådan som de er i dag. Det er altså ikke det samme som at sige, at det er sådan til alle tider eller i alle lande.«

Sidsel Vive Jensen er seniorforsker i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og har været fagfællebedømmer på rapporten.

Hun påpeger, at man i princippet ikke kan vide, om de forskelle, undersøgelsen finder mellem muslimske elever i friskolerne og folkeskolerne, skyldes, at elevgrupperne er forskellige, allerede når de vælger skole, eller at muslimske friskoler og folkeskoler påvirker eleverne forskelligt.

»Vi kan med sikkerhed sige, at der ikke lige nu er nogle større udfordringer med medborgerskab og trivsel på friskoler end på folkeskolerne, snarere tværtimod. Men vi kan ikke vide, hvorfor det er sådan,« siger hun.

Mere religiøs og mere dansk

I den nye undersøgelse ser det ud til, at de muslimske friskoleelever generelt er mere religiøse end eleverne i folkeskolen. Men der er ikke i undersøgelsen en modsætning mellem det at være stærkt religiøs og føle sig dansk. De muslimske friskoleelever har en svagere etnisk identitet og en stærkere national identitet end eleverne i folkeskolerne, som er mindre religiøse, viser undersøgelsen.

Langt størstedelen i begge elevgrupper er samtidig enige om, at indvandrere og flygtninge kan blive danske, og at det både er etniske danskere og minoriteterne, som har et ansvar for, om integrationen lykkes eller slår fejl.

Det næste, forskerne undersøger, er elevernes sociale integration. Eleverne på de muslimske friskoler har lidt flere venner med minoritetsbaggrund sammenlignet med de muslimske elever i folkeskolen.

Men selv om eleverne i friskolerne har flere muslimske venner, ses der ikke en negativ sammenhæng med, om de har social tillid. Samtidig finder undersøgelsen ikke en sammenhæng mellem, om man har etnisk danske venner, og hvor fordomsfuld man er. Faktisk ser man i undersøgelsen, at elever i folkeskolen, som har lidt flere etnisk danske venner, har en større grad af fordomme end eleverne i de muslimske friskoler.

»I folkeskolen er det sådan, at hvis du kun har andre muslimske venner, så er du tilbøjelig til at være mere fordomsfuld. Men den sammenhæng ser man ikke i friskolerne,« siger Per Mouritsen.

Det tredje og sidste aspekt i medborgerskabsundersøgelsen handler om elevernes demokratiske orientering. Her har forskerne blandt andet spurgt ind til elevernes holdning til homoseksuelle, og her er der ikke forskel på de to grupper. En tredjedel af begge grupper har en meget eller ret lav tolerance over for homoseksuelles adoptionsret. Det er særligt drengenes tolerance, som er lav.

Et sted, hvor der til gengæld ses en signifikant forskel, er til spørgsmålet om, hvorvidt mænd er bedre ledere end kvinder. Her svarer eleverne på de muslimske friskoler i mindre grad, at mænd er bedre ledere end kvinder, sammenlignet med muslimske elever i folkeskolen.

Eleverne har også svaret på, om de har en forpligtelse til at arbejde og betale skat, stemme og yde en frivillig indsats i foreninger eller lokalsamfundet. Dette anses for vigtige borgerdyder for både den ene og den anden gruppe.

Endelig er de muslimske friskoleelever mere interesserede i politik end folkeskoleelever med muslimsk baggrund, men til gengæld oplever de i mindre grad, at det politiske system er åbent og lydhørt.

»Det kunne man jo forestille sig kunne have noget at gøre med, at muslimske friskoler bliver lagt for had i debatten. Men det ved vi ikke, så man kan kun spekulere over årsagerne,« siger Per Mouritsen.

Dilemma, der ikke er et dilemma

Forskerne har også undersøgt de muslimske elevers trivsel på henholdsvis friskolerne og i folkeskolerne. Her tyder det på, at friskoleeleverne trives i højere grad.

»Data understøtter, at der er nogle forhold i friskolerne som opleves positivt af eleverne,« siger Per Mouritsen.

Når politikere diskuterer, om man skal bremse tilskuddet til friskoler med overvejende muslimske elever, støder de ind i et dilemma undervejs, påpeger Per Mouritsen.

På den ene side har man forældrenes ret til at vælge en skole, som vedligeholder deres børns religiøse eller kulturelle socialisering. Mindretallet må gøre, hvad de vil inden for Friskolelovens rammer. På den anden side er der hensynet til det enkelte barns trivsel og autonomi og samfundets behov for at skabe ordentlige medborgere.

Her har regeringen indtil videre peget på, at det sidste trumfer det første. Da Socialdemokratiet første gang præsenterede sit forslag om at fjerne støtten til muslimske friskoler i 2017, lød det fra formand Mette Frederiksen i B.T., at »grundlæggende er det ikke en god idé med muslimske friskoler.«

»Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så er en friskole, der tager udgangspunkt i islam, ikke en del af majoritetskulturen i Danmark,« sagde Mette Frederiksen og tilføjede:

»Oven i det kan vi lægge en masse eksempler, som B.T. har været drivende i at afdække, for eksempel skoleledere og lærere, der promoverer terrororganisationer. Jeg bryder mig heller ikke om den manglende ligestilling i skolerne og disse meget hadske ord over for vores jødiske mindretal. Det understreger, at vi har parallelsamfund.«

Men spørgsmålet er, om der overhovedet er et reelt dilemma, eller det mest er et, politikerne selv skaber. Altså: Får man et tryggere og mere sammenhængende Danmark ved at indskrænke friheden for nogle borgere og lukke de muslimske friskoler? Det tyder det ikke på, når man ser på empirien lige nu, påpeger Per Mouritsen.

»Det ser ikke rigtigt ud til, at der er et stort medborgerskabstab ved, at de muslimske elever går i den ene eller den anden skole. Vi ved ikke, hvorfor det er sådan – for eksempel om det er, fordi tilsynet med friskolerne er styrket markant, eller fordi eleverne føler sig trygge og ikke behøver at forsvare deres religiøsitet,« siger han.

Fordomsfri på distance

Nikolaj Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder mener, at det er vigtigt at skelne mellem det billede, som denne undersøgelse tegner, og øvrige udfordringer, der kan være ved etnisk segregerede skoler.

»Det er et vigtigt resultat, fordi det stiller spørgsmål ved antagelsen om, at muslimske friskoler som sådan skader børnenes integration. Baseret på denne her undersøgelse kan man ikke sige, at muslimske friskoler udgør en barriere for integrationen.«

Regeringen arbejder fortsat på at bremse statsstøtten til muslimske friskoler. Udlændingeminister Mattias Tesfaye henviser til undervisningsministeren for en kommentar til den nye rapport, som altså ikke finder belæg for at konkludere, at muslimske friskoler modvirker integrationen.

Men undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at stille op til interview. I en skriftlig kommentar udtaler hun:

»Det er let at være tolerant, fordomsfri og tillidsfuld per langdistance og dermed på et teoretisk plan. At have en hverdag sammen er langt sværere og mere udfordrende. Men det er jo ved at have en hverdag sammen med dem, der har en anden baggrund, at der opstår kendskab til og erfaring med ’de andre’. Og dermed skabes det dybe fundament af tillid, som vores samfund skal basere sig på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Endnu et skud for boven til symbolpolitiske stramninger.

Pietro Cini, Jette Steensen, nanna Brendstrup, John Andersen, anne lindegaard, lise zeuthen, Peter Mikkelsen, David Zennaro, Werner Gass, Inger Pedersen, Ib Christensen, Birte Pedersen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Dorte Sørensen, Hanne Utoft og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Et PS: I P1 Debat fra onsdag d. 23.6 blev Kraka's analyse "Efterkommere af indvandrere fra muslimske lande ligner i høj grad andre danskere" debatret -
http://www.kraka.dk/analy/efterkommere_af_indvandrere_fra_muslimske_land...

Rasmus Stoklund påstod at Krakas analyse ikke var rigtig , da Kraka bare var en venstreorienteret tænketank. Hertil mindede P1 værten ham om, at bidragyderne til Kraka var bl. a. DI, Mærsk osv. med de er måske også bare venstreorienterede i RS øjne.

Hans Larsen, Steffen Gliese, Jette Steensen, Bjarne Andersen, nanna Brendstrup, John Andersen, anne lindegaard, lise zeuthen, Peter Mikkelsen, David Zennaro, Inger Pedersen, Erik Karlsen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg prøvede mit link - som ikke ville findes - men jeg havde gemt det og her er en kopi.
"Analyse
Mandag 14. jun 2021
Efterkommere af indvandrere fra muslimske lande ligner i høj grad andre danskere

Langt størstedelen af efterkommere af indvandrere fra muslimske lande ligner resten af danskerne, selvom det ikke er det indtryk, man får ved at se på simple gennemsnit for de to grupper. 80-90 pct. af grupperne er ens, målt på indkomst, skattebetaling, karaktergennemsnit i folkeskolen og uger på overførselsindkomst, mens de resterende 10-20 pct. driver alle forskellene i gennemsnit.
Thomas Damsgaard Tørsløv
tdt@kraka.dk
Alexandro Mastrandrea
ama@kraka.dk
Annasofie Marckstrøm Olesen
amo@kraka.dk
Villiam Bo Bresler
vil@kraka.dk

Diskussioner om integration og indvandring i Danmark er ofte farvet af politisk ståsted og præget af følelser, når tal og fakta flyver gennem luften. Et retvisende billede kræver derfor et køligt blik ind bag tallene, som vi præsenterer i en ny analyse. Mange af tallene afspejler nemlig gennemsnit for en minoritet, som sammenlignes med gennemsnit for andre danskere. Og en stor forskel i de to gennemsnit kan give indtryk af, at de fleste personer i grupperne er fundamentalt forskellige. Det simple billede, et gennemsnit tegner, dækker som regel over en mere broget virkelighed med både høje og lave tal i begge grupperne man sammenligner.

De simple gennemsnit fortæller os, at efterkommere af indvandrere fra lande med muslimsk flertal betaler 47 pct. mindre skat, modtager overførselsindkomster i 53 pct. flere uger om året, tjener 39 pct. mindre og får 1,4 point lavere karakterer i dansk i folkeskolens afgangseksamen end personer med dansk oprindelse. Det kan der være alle mulige grunde til, men det er ikke desto mindre sandt – i gennemsnit.

En anden måde at sammenligne de to grupper på kunne være at vise, hvor mange personer der driver forskellen i gennemsnittene. Og hvor mange personer der på den anden side har helt ens tal. Andelen af personer af dansk oprindelse og efterkommergruppen med muslimsk baggrund i samme aldersgruppe, som tjener det samme, er fx 82 pct. De væsentlige indkomstforskelle på knap 40 pct., som ses i gennemsnittene, drejer sig altså om, hvad 18 pct. af de to grupper tjener. De resterende 82 pct. af grupperne tjener præcis det samme. Kigger man i stedet på skattebetalinger, bliver tallet 81 pct.

Også når det kommer til danskkarakterer i folkeskolens afgangseksamen og antal uger på overførselsindkomst, er der meget stor lighed mellem personer af dansk oprindelse og efterkommere med muslimsk baggrund. Målt på de måder er henholdsvis 80 og 92 pct. af grupperne ens. Et udsagn om at efterkommere med muslimsk baggrund er mere på overførselsindkomster end andre, vil altså for 92 pct. af personerne i gruppen være forkert. Også selvom det passer i gennemsnit.

Resultaterne viser, at det er farligt at lægge for meget vægt på gennemsnit alene, når man sammenligner befolkningsgrupper. I stedet for bør man supplere gennemsnit med, hvor stor en andel af grupperne som er ens. På den måde kan man bedre forholde sig til, om forskellene i gennemsnit skyldes et generelt problem blandt mange mennesker eller store forskelle blandt få mennesker.
Analysen er omtalt i Politiken den 14. juni 2021."

Steffen Gliese, Bjarne Andersen, nanna Brendstrup, John Andersen, anne lindegaard, Ole Meyer, lise zeuthen, Peter Larsen, Peter Mikkelsen, Werner Gass, Annette Månestjerne, Peter Knap, Birte Pedersen, John Scheibelein og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Regeringen vil fjerne statstilskuddet til muslimske friskoler for at modvirke parallelsamfund."

Enig med alle kommentarer herover. Men hvis politikerne forfalder til denne udokumenterede stupiditet, må de nødvendigvis gøre det samme for alle andre friskoler med et religiøst fundament. Ellers er det jo kun forfølgelse, de har som argument.

Hans Larsen, Niels G Madsen, Pietro Cini, Jette Steensen, Bjarne Andersen, Else Marie Arevad, Christian Mondrup, John Andersen, Peter Wulff, Peter Mikkelsen, David Zennaro, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Jan Fritsbøger og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Det er glædeligt at 9. klasse eleverne svarer som de gør. Det bliver spændende at se hvilke konsekvenser rapporten vil få. Men hvad er egentlig billedet på den gode, kompetente borger som politiske beslutningstagere ønsker, at skoler skal forfølge, og på hvilke måder?
FNs Børnekonvention om børns rettigheder siger at barnet har ret til religionsfrihed, og forældre har pligt til at vejlede barnet i overensstemmelse med barnets løbende udvikling, så barnet kan udøve retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. Forældrenes vejledning skal udøves i overensstemmelse med hele konventionen, som bl.a. betyder, at børns ret til at blive hørt skal respekteres. Det er en paragraf som kun er lidt kendt, men den er vigtig i et stadig mere sekulært samfund som det danske (og det svenske).
Det kan mange gange været nyttigt at sammenligne danske og svenske integrationsnormer- og lovgivning. Danmark har siden århundredeskiftet implementeret nogle af de mest krævende krav til ophold og statsborgerskab i Europa, mens Sverige endnu ikke har vedtaget nogen. Den danske tilgang kan beskrives som restriktiv og monokulturel, idet det forventes, at mindretal vil tilpasse sig og assimileres med de almindelige kulturelle normer for at være en integreret samfundsborger. Den danske tilgang bygger på en monistisk idé om samfundets indretning, hvor danske normer og værdier udgør det centrale Referencepunkt, hvormed apolitisk samfund bevares og gengives.
Eleverne i 9. klasse udviser kompetent borgeradfærd. Man kan måske hævde, at den restriktive danske lovgivning og de rigide danske kulturelle normer, der er vendt mod muslimske friskoler har båret frugt. Nu vil svenskerne gå meget mere restriktivt frem. Fra 2023 kan der ikke længere etableres konfessionelle friskoler i landet. Det skyldes først og fremmest, at barnets ret til frihed for religiøs påvirkning ikke er blevet respekteret i de svenske muslimske friskoler. De svenske kommuner indberetter dårlige erfaringer med dominerende konfessionelle (bøn, andagt) indslag i skolens hverdag især at konfessionelle indslag forekommer i undervisningen, hvor det er ulovligt eller kun i uddannelsen som sådan samt om hvorvidt religiøs påvirkning sker frivilligt som det skal iflg. svensk skolelovgivning.
Det bliver spændende at se på hvordan de svenske borgerskabsidealer så vil udvikle sig.

Steffen Gliese, Flemming Olsen, Ole Meyer, David Zennaro, Gustav V. og Annette Månestjerne anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Jeg forstår ikke rene muslimske indvandreskoler, for jeg kan vitterligt ikke se hvordan eleverne her får en reel chance for at tilpasse og integrere sig efter de normer, den levevis. den kultur og de udfordringer som vores samfund byder dem.

At leve i vores vestlige samfund er ikke kun at have en god uddannelse eller et godt job, det er også at kunne mænge sig og gebærde sig socialt, få oprindelige danskeres bekendskaber, venskaber, kærester og ægtefælder. I det hele taget at deltage i det omkringliggende samfund udenfor det muslimske indvandrings miljø som på den her måde vil blive opretholdt i et parallelsamfund.

Så det korte af det lange, fordi man har en god uddannelse og er i job, det betyder ikke at man er en velintegreret del af samfundet, der skal desværre mere til end dette, så konklusionen i denne rapport må anses ud fra et meget tyndt grundlag.

Jeg støtter fuldt ud en regering der satser på sammenhængskraften, modsat en splittelse i parallelsamfund. Vi kan se hvor galt det allerede er gået i lande som f.eks. Frankrig, hvor der findes store bydele med hundredetusinde menensker som efterhånden er så fremmede for det omkringliggende samfund at det udgør en sikkerhedsrisiko for den franske stat og samfund indefra.

Den tendens og de tilstande skal vi lære af og forebygge, så de ikke også vokser til noget uoverkommeligt og et stående problem her i landet.

Dorte Sørensen

Peter Hansen hvis regeringen og et flertal i Folketinget mener noget med deres megen snak om at modvirke parallelsamfund så skulle de se at give mulighed til opførelsen af billige boliger , som folk med en lavindkomst kan betale i alle boligområder . Det vil være en direkte vej til at løse problemet så Danmark kan blive et samfund hvor lavindkomstfamilierne har om gang med højindkomstfamilierne og ingen "rigmands eller fattigdoms ghettoer." Det vil sikre sammenhængskræften.

Hans Larsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nyt studie: Muslimske friskoleelever er ikke dårligere integreret end muslimske elever i folkeskoler.
Interessant ordvalg. Ville optimisten ikke skrive: Lige så godt integreret som..

Peter Hansen

@Dorte Sørensen

Slet ikke uenig, men spørgsmålet er bare om indvandrere skal klumpe sig sammen i de større byer, eller har bedre af at komme ud i de små byer i provinsen,. Her er der ikke de store mangler, men set ud fra mit synspunkt, større muligheder for at deltage i det omkringliggende samfund.