UDDANNELSE
Læsetid: 9 min.

Nyt studie tegner portræt af de 20 procent uden uddannelse: Dårligere helbred, færre penge og mere kriminalitet

Hver femte dansker får aldrig en uddannelse højere end grundskolen. Danmarks Statistik har for første gang tegnet et portræt af gruppen, som politikere i årevis har forsøgt at gøre mindre. Det er mennesker med et væld af komplekse problemer, der skal tages højde for, hvis flere skal gennemføre en uddannelse, mener direktør i Danmarks Statistik
Hver femte dansker får aldrig en uddannelse højere end grundskolen. Danmarks Statistik har for første gang tegnet et portræt af gruppen, som politikere i årevis har forsøgt at gøre mindre. Det er mennesker med et væld af komplekse problemer, der skal tages højde for, hvis flere skal gennemføre en uddannelse, mener direktør i Danmarks Statistik

Karoline Ulvig Pedersen

Indland
18. juni 2021

Udfordringen er historisk. I årtier har skiftende regeringer og folkevalgte politikere, uddannelsesfolk og økonomer brudt hovedet med, hvordan man kan få flere unge mennesker til at fuldføre en uddannelse.

For 28 år siden fremlagde den daværende radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen planen ’Uddannelse til alle’. Med den skulle politikerne arbejde for, at 95 procent af en årgang fik en ungdomsuddannelse, inden de fyldte 40 år. I 2017 blev målet nedjusteret til 90 procent af de 24-årige, men trods gode intentioner, initiativer og tiltag, har vi aldrig været i nærheden af at nå derop.

Efter et generelt uddannelsesløft af befolkningen op igennem 1960’erne og 1970’erne er andelen af en ungdomsårgang, som ikke fuldfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, frosset fast ved de 20 procent.

Hver femte borger på 45 år har i dag således aldrig fået en uddannelse højere end grundskolen, og det gælder altså også for de 30-årige. En del af dem har heller ikke færdiggjort grundskolen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Alvin Jensen

Det kunde være at man konsekvent brugte de forkerte midler og at man "glemte" de ting som indirekte stopper folk fra at komme nogen vejne i sagen. Det kunde f.eks. hjælpe hvis man gjorde så at kommunerne ikke hade staffrihed i familiesager da det stopper en del på forhånd. Og så skal man nok også hæve su'en til noget man kan leve ondeligt af. Gratis "tiltag" virker ikke.

Eva Schwanenflügel, Niels G Madsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Der står et interessant spørgsmål tilbage: Hvorfor er andelen af dem der ikke får en erhvervsuddannelse større i Danmark end i de øvrige skandinaviske lande? Er der flere børn og unge med psykiske, sociale eller sundhedsmæssige belastninger i Danmark, eller er der noget der er anderledes i Danmark i skoleforløbet inden ungdomsuddannelserne?
Hans Dorf

Sven Elming, Inger Pedersen, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Niels G Madsen, Emil Davidsen, Gert Romme, Inge Lehmann, Pia Nielsen, Claus Nielsen, Ove Junne og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

Vores måde at tænke uddannelse i Danmark er blevet en sortsprukken, svovldryppende mørkets kult omkring de nydelige. Jeg har set dem på humaniora og jeg har set dem på samfundsfag. Mage til dukse skal man lede længe efter. Ignoranter! Det eneste de præsterede var at gange med to. Nemlig gange deres befængte pænhed med to. Dividere deres klækkelige løn med to gider de ikke høre tale om, men jeg er Morten og jeg hader pænhed.

Den herskende mentalitet i forhold til uddannelsesområdet i Danmark frakender reelt dem der er vokset op uden rige perspektiver og store forventninger, menneskeværd. Vi lefler for normalitet i Danmark. Utraditionel tænkning bandlyser vi ved at frakende medicinerne og samfundsfagene et filosofikum. Statskundskab er et let studium. De rige har fået det alt for nemt og har ikke en hatteblomst interesse i at folket kommer til kassen.

Find dog på et nyt ord for mønsterbryder. Giv en arbejdsmand lov til at tage en studentereksamen drypvist, når vedkommende orker.

Peter Knap, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Carl Chr Søndergård, Niels G Madsen, Jens Ole Mortensen, Jan Fritsbøger, Per Torbensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad med at få flere lærer og pædagoger så der er tid og rum til de enkelte børn - mon ikke det var et godt sted at begynde.

En bemærkning til - "36 procent af mænd uden en uddannelse er blevet dømt for overtrædelse af straffeloven, når de er 30 år. For mænd med uddannelse er andelene 13 procent. Samme tendens gør sig gældende for kvinderne. Ud af de 30-årige kvinder uden uddannelse har 17 procent fået mindst én dom for overtrædelse af straffeloven. For kvinderne med en uddannelse er andelen fire procent." -
Det ville være dejligt , hvis det var denne statistik som de udskældte flygtninge og indvandre blev sammenlignet med , alle de gange de bliver udskældt for en højre kriminalitet end gruppen gl. danskere.

Søs Jensen, Sven Elming, Ole Frank, Viggo Okholm, Carl Chr Søndergård, Thomas Andersen, Eva Schwanenflügel, Niels G Madsen, Inge Lehmann, Jacob Johansen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Uha.. jeg har flere spørgsmål:
- Hvor stor en andel af de uddannede, varetager et ufaglært job som en ufaglært ligesågodt kunne varetage?
- Hvordan spiller andelen af 'praktikanter' i erhvevslivet ind på, at der ikke er lønnede job til de ufaglærte?
- Man tager i rapporten udgangspunkt i at normen er, at alle har en uddannelse.
Der har vel aldrig været et tidspunkt i historien, hvor alle i et samfund havde en uddannelse og et job. Tværtimod, har normen været, at det var de få, der havde en uddannelse og de mange, som var uden formel uddannelse.
- Kriminalitet... ja, hvordan dulan tror man, at mennesker som ikke kan arbejde sig til luksus eller buffer-kapital kan skaffe det.. via trylleri??

Sven Elming, Inger Pedersen, Ole Frank, Søren Kristensen, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Inge Lehmann, Claus Nielsen, Steen K Petersen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Nytter det at sætte unge på meget lave ydelser som f.eks. uddannelseshjælp som er på blot 6410 kr før skat for at presse dem ind i uddannelsessystemet. Jeg forstår godt at man skal motivere alle til at tage en uddannelse hvis de kan og hjælpe dem med at træffe et valg, men behøver det at være på ydelser det ikke er muligt at leve af. Man kunne i det mindste garantere dem en bolig de kunne betale.

Der kan være en del unge der går rundt på disse ydelser der ikke kan opfylde kravene og jeg frygter at hele dette setup skader mere end det gavner. Tænk at vi i et så rigt et samfund behandler unge mennesker på denne måde. Med mistro og stokkemetoder.

Jeg har desværre mistanke om at der i denne gruppe befinder sig en del unge som har det meget skidt. Ganske vist får unge med en psykisk lidelse under den nuværende lovgivning en ydelse på niveau med en alm kontanthjælp (11.698 kr før skat). Men det gælder meget få diagnoser, f.eks. skitzofreni. Depression og angst som flere og flere lider af er ikke omfattet - selv svær depression. - De kan såmend alligevel sagtens blive bedømt som uddannelsesparate.

Det er i øvrigt her ydelseskommissionen foreslår at spare. Så også unge med de diagnoser der hidtil har givet højere sats ender på grundsatsen på blot 6700 kr før skat. Det hænger slet ikke sammen. Men bekræfter min mistanke om hvor let folk der ingen forstand har på området tænker.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/nyt-forslag-skaerer-psykisk-syge-unges...

Er det så mærkeligt hvis kriminaliteten er højere for gruppen uden uddannelse under 30 år.

Søs Jensen, Ole Frank, Jane Jensen, Viggo Okholm, Carl Chr Søndergård, jens rasmussen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Steen K Petersen, Jan Fritsbøger, John Graversgaard, Inge Lehmann, Per Torbensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

Og så skal vi totalt droppe mundtlige eksaminer på de videregående uddannelser i den forstand at vi skal gøre det frivilligt om man vil op mundtligt eller skriftligt. Hvem 17 siger at sådan en smileklub ikke er en hån mod mennesker, hvilket jeg mener den er.

Afskaf alle begrænsninger på uddannelser og hysteriet om at det skal foregå på rekordtid, i øvrigt samtidig med at kravene stiger og undervisningen forringes på grund af besparelser.

En del unge dropper ud af forløbene eller må på forhånd opgive uddannelsen fordi der ikke er praktikpladser. Er det i orden at ende på uddannelseshjælp fordi der ikke er praktikpladser nok. Hvem har ansvaret for manglen på praktikpladser?

Inger Pedersen, Ole Frank, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Steen K Petersen og Niels G Madsen anbefalede denne kommentar
Grete Kerrn-jespersen

Hej
I Danmark ved vi faktisk ikke om de har en 9 klasses afgangseksamen. En del af dem der tales om her, har ikke det der skal til for at optages på en erhvervsuddannelse i dag. De har ikke 9 klasses afgangseksamen. Det er der mange voksne som heller ikke har. De er således også udelukket fra erhvervsuddannelserne. Det er ikke mere åbent for alle at gå på VUC og tage en 9 klasses afgangseksamen.
Mange tror det er nok at bestå 9 klasse i Dansk og matematik med gennemsnittet 2 for at kunne optages på erhvervuddannelserne. Det er ikke nok. Mange erhvervsuddannelser kræver mere Matematik , Engelsk og Naturfag for at kunne optages og gennemføre uddannelsesforløbet på erhvervsskolen.
Dejligt at der bliver lukket op for viden om hvor komplekst problemet er.
Ydelses kommissionens forslag om at kunne hæve ydelsesniveauet hvis man har 9 klasses afgangseksamen er et godt forslag.

Claus Nielsen, Emil Davidsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det ville være dejligt , hvis det var denne statistik som de udskældte flygtninge og indvandre blev sammenlignet med , alle de gange de bliver udskældt for en højre kriminalitet end gruppen gl. danskere.

Hvorfor pokker skulle indvandrere blive glade ved at blive sammenlignet med en gruppe som har høj kriminalitet ? Jeg ville da blive nedtrykt.

Nyt studie tegner portræt af akademikernes sociale skyklapper.

Politikerne er taget til Folkemødet i Allinge på Bornholm for at fortælle journalisterne og derved medierne at Christiansborg er et lukket ekkokammer? De samme ideer tales der om og den samme politik føres der. Samtidigt sidder alle borgerne ude på de sociale medier og råber højere og højere: Hvad med at føre en anden politik?

I Berlingske siger Sofie Carsten Nielsen at "Politik er gået i stykker. Der mangler idéer og visioner i dansk politik, som ikke løser samfundets store problemer. Politik, som vi kender det, magter ikke opgaven. De store problemer bliver ikke løst, fordi politik mangler ilt, idéer og visioner. Jeg tror på, at der findes en person derude med en ny idé til, hvordan vi former fremtiden, som vi ikke selv er kommet på inde på Christiansborg."

I stedet for at fatte det, afslører De Radikale så endeligt deres sande ansigt i BT, Berlingske og Politiken. De Radikales politiske leder Sofie Carsten Nielsen åbner for fremtidig regering med Liberal Alliance. Hun rækker også hånden ud til Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne. Sofie Carsten Nielsen satser på et politisk flertal ved næste folketingsvalg bestående af Radikale Venstre, Konservative, Venstre, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne.

De Radikale ønsker at sænke skatterne betragteligt, hvilket naturligvis medfører mere fattigdom. De vil have flere sociale nedskæringer, der påstås at give mere arbejdskraft, men som i virkeligheden, som vi har set, betyder flere sociale nedskæringer. Radikale kræver en afskaffelse af efterlønnen, hvilket rammer de nedslidte, men ikke akademikerne som hende selv. De ønsker en ændret SU, altså flere sociale nedskæringer, samt en højere pensionsalder, hvilket rammer de nedslidte men ikke akademikerne.

Det må nu være indlysende for enhver at De Radikale ikke ønsker at de sociale forhold i Danmark bliver forbedret. Problemet er at De Radikale bejlede til de tyve procent fra underklassen ved folketingsvalget 2019, Morten Østergård overnattede i almennyttige boliger under valgkampen. Nu viser De Radikale deres sande ansigt: De arbejder for at skabe større ulighed og flere fattige.

De økonomiske forhold for underklassen, de 20 % af befolkningen, har en betydelig indflydelse på både helbred og psykisk velvære, samt muligheden for at tage en uddannelse for de unges vedkommende. Men de ressourcestærke har åbenlyst ingen anelse om, hvordan det er at være trykket ned i fattigdom, de forestiller sig situationen ud fra deres egne muligheder, og siger altid, at vi lever i et land med lige muligheder. Det medfører et gigantisk selvbedrag af en fattigdomsskabende politik, som vi betaler prisen for.

De tyve procents forhold skal ses på baggrund af den politik der føres her i landet. Bankerne og alle andre investerer i middelklassen og især i overklassen, for at maksimere deres eget udbytte, men også politikerne har ført en bevidst fattigdomsskabende politik i tyve år med over 62 sociale nedskæringer. Hvad havde de egentligt regnet med ville ske? Er der en eneste politiker der tror på, at mere fattigdom forbedrer situationen for de tyve procent i bunden af samfundet?

Fattigdom koster. Politikerne har brugt tyve år på at skabe fattigdom. Resultatet er klart for enhver: Mere ulighed, dårligere forhold på alle punkter, forringet retsforhold, forkortet livslængde, dårligere social sikkerhed ved arbejdsløshed, over 600 lokalskoler og lokalhospitalerne er fjernet. etc. etc. Alt dette har vi skrevet om her i kommentarfeltet i årtier. Hvad med at forære politikerne et gratis abonnement til Information?

Hvorfor er der ikke en eneste politiker som bare kan sige det ligeud: Vi ønsker mere ulighed og flere fattige? Kom nu alle bedragere og løgnere, vi kender jer jo, I kan lige så godt sige tingene som de er fremover. Hvor længe skal vi høre på jeres kujonagtige bedrag? I ødelægger jeres eget rygte på den her måde.

Inger Pedersen, William Mannicke, Ole Frank, Inge Lehmann, Steffen Gliese, Erik Bresler, Egon Stich, Estermarie Mandelquist, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel, jens rasmussen, johnny volke, David Adam, Bjarne Bisgaard Jensen, ingemaje lange, Ebbe Overbye og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Egentligt er det både sørgeligt og tragisk, men den sociale ulighed i Danmark er altså stigende i Danmark. Og ingen af dem. man kan kalde arbejderpartier gør et suk for at ændre på denne politiske retning.

Dette studie, med baggrund i reelle fakta fra Danmarks Statistik, viser med al tydelighed, at Danmark stadig er et klassesamfund med rigtig langt fra top til bund. Og dette studie er desværre ikke det eneste, der dokumenterer dette.

Det andet, som studiet tydligt viser, det er, at de andre Skandinaviske lande er nået betydeligt længere end Danmark på dette klasse-område. Også på dette område synker Danmark mere og mere igennem, medens andre Skandinaviske lande hæver sig.

Hvorfor det er blevet sådan i Danmark gennem de seneste 15-20 år, tror jeg, de fleste er ganske klar over. Derfor bør man bruge krudtet til at finde ud af, hvordan man kan gøre det bedre fremover.

En af de områder, som man er kommet videre med i andre lande er de basale uddannelser. I samtlige Skandinaviske lande er gymnasium obligatorisk, og f.eks. i Sverige er gymnasieuddannelsen udformet sådan, at den forbinder teori og praktisk faglig uddannelse. Man vælger simpelt hen et fagområde, og når man har sin gymnasieeksamen, der giver adgang til videregående uddannelser, har man også en praktisk faglig uddannelse - f.eks. som mekaniker, kontoruddannet eller noget helt andet. - Mesterlæren, med udnyttelse af lærlingen, findes altså kun som praktikperioder i gymnasieuddannelsen.

Men en uddannelsesreform gør det ikke alene. Man skal simpelt hen have folketingets partier med på, at arbejde aktivt for at reducere de sociale uligheder i samfundet. Men for tiden arbejder både SF og Enhedslisten aktivt sammen med Socialdemokratiet på at øge de sociale skel. - Se blot på en række nyere love, som disse partier har hjulpet gennem Folketinget.

- Altså, ud med Socialdemokratiet i sin nuværende her social misforstået politik. Og tving en helt anden politik igennem. At støttepartier godt kan presse en S-regering, ses jo i Sverige, hvor Venstrepartiet i disse dage er ved at vælte regeringen, der vil acceptere, at huslejerne kan bestemmes af udbud og efterspørgsel - altså enorme huslejestigninger til lejerne, meden boligejerne har alle økonomiske fordele..

Dorte Sørensen

jens peter hansen 18. juni, 2021 - 12:32
Din kommentar må være til mig. Jeg skriver ikke at flygtninge og indvander bliver glade for at blive sammenlignet med den gruppe hvor kriminalitet er høj - Det jeg skriver er, at en sammenligning med den gruppe ville være mere ærlig end når de sammenlignes med hele den danske befolkning. Denne opdeling med uddannede og ikke uddannede viser tydeligt at der er forskel i hvilken grupper der bliver taget ud.
Hvis sammenlignings grundlaget var mere færd så ville kriminaliteten nok være meget mere ens - men så havde kritikerne jo ikke noget at skælde indvander og flygtninge ud over. Det er jo god propaganda at råbe, at de er meget mere kriminelle og kun kommer for at nasse osv.

Søs Jensen, Inger Pedersen, Ruth Sørensen, Ole Frank, Inge Lehmann, Anders Reinholdt, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
johnny volke

@ peter olsen 13.11.
Måske er det bare det "spild", der accepteres at være i det segment man heldigvis ikke selv tilhører.
Husker i hvert fald for år tilbage i programmet "På borgen", hvor de to værter havde medbragt en bistandsklient på vel omkring 40 år, altså en moden mand i sin bedste alder, som ku få lov til personligt at stille spørgsmål til socialministeren, den ærværdige venstrekvinde, Ulla Tørnæs.
Han starter med at sige, "Hvis nu du var i min situation...".
Hun starter sit svar med, "Ja, nu kommer jeg aldrig til at være i din situation..."
Så er det vel næsten sagt direkte at hun foragter ham og hans situation. Også selvom det var en fortalelse fra hendes side.
Eller en anden fra nyhederne på en af de danske hovedkanaler også for nogle år tilbage, hvor reporteren er på voxpop i rungsted havn for at høre de velbjærgedes mening om en evt forhøjelse af bistands-/kontanthjælpsydelsen.
Han fanger en kvinde på en stor dyr speedbåd, der svarer, "ja, så drikker de vel bare nogle flere øl!".
Ingen af disse to ytringer indeholder nogen form for indlevelse, interesse, sympati, empati eller nuance, men masser af kynisme, ligegyldighed og egocentrering.
"Live and let die", som de siger hos James Bond.

Inger Pedersen, Ruth Sørensen, Ole Frank, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist, Viggo Okholm, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
johnny volke

Og mon ikke det syn på underklassen mv er rimeligt udbredt i de kredse? Det ville i hvert fald ikke overraske mig.

Carl Chr Søndergård

Det er vel også mærkeligt at man skal have så travlt med at flå folk igennem ‘uddannelse’

Hvorfor ikke forbedre SU’en - for man bliver f.eks. hverken en bedre eller dårligere lærer eller sygeplejerske af at tage uddannelsen på 4 - 5 - 6 eller 7 år. Og man har sig jo stadig, som regel et studie-job ved siden af - måske endda et studierelevant af slagsen.

Men det er så ekskluderende at man skal kunne nå en uddannelse på ‘norm-tiden’ - for det er vel de færreste der i det lange løb, vil være det man kaldte ‘evighedsstudenter’

Jeg kan altid se på disse Radikal, der gerne sutter på den offentlige ‘pat’ - og gerne modtog SU - men når de er færdige med den og har landet deres ‘respektive’ pamper-job - så pludseligt skal der sjovt nok skæres ind til benet.

Tak for kaffe

Grethe Ulstrup

Det er et forfejlet fokus at stirre sig blind på gruppen “uden erhvervsrettet uddannelse”. Der er jo en del, som klarer sig fortræffeligt uden en sådan. Der er ligeledes en del, der har en erhvervsrettet uddannelse, som ikke arbejder inden for det pågældende fag. Uddannelse er ikke begrænset til de formelle uddannelser, som ender med et eksamensbevis/svendebrev.
Fokus bør være på gruppen: “ folk, som ikke kan bestride et arbejde”.

Inger Pedersen, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole K. Ersgaard

Uddannelse?
Er det ikke mere et spørgsmål om den enkelte qua sin personlige indsats (udover 9 års skolegang) opnår kompentencer, der sikrer vedkommende de fornødne forudsætninger for selvforsørgelse hele livet?

"Uddannelse" (baseret på formel uddannelse) er da også for adskillige år siden erstattet af realkompetencebegrebet * - så man kan undre sig over, at der fortsat er fokus på den del, der ikke "opnår nogen uddannelse", og de konsekvenser det får for de pågældende.

Hvad med fx den enkeltes motivation for at være selvforsørgende?

https://viden-om-realkompetence.via.dk/hvad-er-realkompetence-1

Dorte Sørensen

Bemærkning til Ole K. Ersgaards bemærkning - "Hvad med fx den enkeltes motivation for at være selvforsørgende? " -

Hvor mange vil ikke kunne klare sig selv- mit gæt er meget få.
Skal der ikke mere ses på hvordan flere får en chance. Her vil flere voksne i daginstitutionerne og på skolerne være en god begyndelse - så flere kan blive set og få den hjælp så de kan komme med på "vognen".
Ligeledes ville større krav til arbejdsgiverne om at tage lærlinge også være en god begyndelse.
Ja der er mange årsager til at folk ikke få en uddannelse - mange skuffelser osv... virker heller ikke fremmende.

Sofie Marie Høegh Henriksen

Hvor mange er 40% af de 20%? Og hvor mange er så 10% af de resterende 80% - til sammenligning?

Ole K. Ersgaard

Kommentar til Dorte Sørensen:
Man kan jo altid gætte. Men det giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af virkeligheden. Og det gælder ikke mindst med "dit gæt på få".

Alene negative hændelser i den enkeltes barndom kan medføre nedsat motivation til at stræbe mod selvforsørgelse.
Tillad mig at anbefale fx rapporten:

Unge uden job og uddannelse – hvor mange, hvorfra, hvorhen og hvorfor? – En kortlægning af de udsatte unge i NEET-gruppen

https://www.vive.dk/media/pure/14561/3641625

Dorte Sørensen

Ole K Ersgaard tak for linket , som jeg kun har skimmet - men det passer da meget godt med mit gæt og andre rapporter/undersøgelser.

Derfor vil flere pædagoger og lærer være en god begyndelse så denne gruppe kan få den hjælp og støtte som de har behov for.

Men motivation til at klare sig mon ikke alle ønsker det - jeg kender ingen der ikke har det og har ikke hørt folk sige at de ønsker at blive forsørget af samfundet fordi de ikke gider tage et arbejde.
Der er desværre mange grunde til manglende uddannelse - sygedom, manglende støtte og hjælp, osv.........

Ole K. Ersgaard

Dorte Sørensen
Passer godt med dit gæt? Og du kender vel ikke et bredt repræsentativt udsnit?
Hvilke rapporter har du i tankerne i den forbindelse?
Antallet er jo modsat foruroligende højt, hvilket da også fremgår af den omtalte rapport.