Nyhed
Læsetid: 4 min.

Økonomer ser G7-aftale om selskabsskat som historisk. Aftalen vil kunne lukke skattely

G7-landenes nye aftale om en minimumsselskabsskat vil kunne stoppe multinationale selskabers brug af skattely, mener økonomiprofessor. NGO mener, at aftalen i værste fald kan føre til lavere selskabsskatter
En ny aftale mellem G7-landene kan gøre det langt mindre profitabelt for multinationale selskaber at flytte deres overskud til skattely i lande med meget lav selskabskat. Det forklarer tidligere overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

En ny aftale mellem G7-landene kan gøre det langt mindre profitabelt for multinationale selskaber at flytte deres overskud til skattely i lande med meget lav selskabskat. Det forklarer tidligere overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Erik Refner

Indland
7. juni 2021

En ny aftale mellem verdens syv store industrinationer – G7-landene – om en global selskabsskat på minimum 15 procent kan få stor betydning for statskasserne verden over. Aftalen kan nemlig gøre det langt mindre profitabelt for multinationale selskaber at flytte deres overskud til skattely i lande med meget lav selskabskat. Det forklarer tidligere overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Aftalen vil betyde, at mange af de penge, som de multinationale selskaber i dag flytter til skattely, fremover kan beskattes i de lande, hvor selskabernes aktivitet ligger. Man har kæmpet i mange år for at få lavet aftaler, der kunne komme skattely til livs, men man har ikke kunnet få skattelylandene med,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Hvis ordningen bliver skruet rigtig sammen, så vil den betyde, at det land, hvor virksomheden har hovedsæde, eller lande, der huser datterselskaber af virksomheden, vil kunne sætte en grænse for, hvor lidt skat virksomheden kan betale. Hvis virksomheden betaler under 15 procent i skat, så får de lande, hvor virksomheden har aktiviteter, ret til at beskatte virksomhedens indkomst op til de 15 procent, selv om indkomsten ligger i et andet land, forklarer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Selv om han gerne havde set, at den nye procentgrænse var højere, eksempelvis 20 procent, så mener han også, at de 15 procent vil få betydning. Selv en så lav minimumsskat vil nemlig gøre, at det i langt mindre grad vil kunne betale sig at flytte overskud i skattely for de store virksomheder, forklarer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Aftalen er i sin grundstruktur den rigtige løsning på problemet med skattely. Det er enkelt og virkelig genialt, og det giver fantastiske perspektiver, hvis vi kan få virksomhedernes indtægter hjem og beskattet der, hvor de er skabt, især for et land som Danmark, men gerne med en noget højere skatteprocent,« siger han.

Historisk, men utilstrækkeligt

Franske Gabriel Zucman, der er internationalt kendt for sin forskning i skatteunddragelse og skattely, er også begejstret for den nye aftale. Han mener dog procentsatsen skal langt højere op. På sin twitterprofil skriver Zucman:

»G7-aftalen om selskabskat er historisk, utilstrækkelig og lovende – ja, alt det på samme tid! Historisk, fordi det er første gang, at lande bliver enige om en minimumsrate. Utilstrækkelig, fordi 15 procent er alt for lavt. Lovende, fordi der ikke er nogen forhindringer for snart at nå op på 25 procent.«

Hos den internationale ngo Oxfam Ibis er begejstringen for den nye aftale knap så stor. Kristian Weise, der er generalsekretær i Oxfam Ibis, mener ifølge ritzau ikke, at den vil gøre nogen mærkbar forskel. De 15 procent er ifølge Weise et alt for lavt niveau, fordi det ligger væsentlig under den gennemsnitlige selskabsskat i Europa og Nordamerika.

»Så det betyder, at man accepterer, at man fremover opkræver væsentligt mindre i selskabsskat, end man gør i dag,« siger Kristian Weise.

Oxfam Ibis anbefaler en minimumsats på 25 procent. Weise er dog positiv over for, at G7-landene overhovedet er nået til enighed om en minimumsgrænse for selskabsskat, og mener, at det vil føre til, at de værste skattely får sværere ved at overleve.

»Omvendt kan nogle af de lande, der i dag har højere selskabsskattesatser, føle, at de bliver presset eller tvunget til at sænke deres,« siger Kristian Weise til ritzau.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ser dog ikke de store problemer med skatteaftalen. Selv om det ene land kun kan beskatte indkomst selvangivet i et andet land op til de 15 procent, så kan det første land fortsat godt vælge at have en højere selskabsskat på eksempelvis 22 eller 25 procent, forklarer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: 

»Og presset nedad på selskabsskatten vil blive langt mindre end i dag, fordi bunden på de 15 procent ikke kan undgås ved at flytte overskud eller aktivitet til andre lande. Systemet vil på den måde skabe en tendens til en international selskabsskat på mindst 15 procent, men i mange tilfælde højere.«

Det eneste problem med aftalen kan blive at skrue den rigtigt sammen rent teknisk, mener Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. For med alt, der har med skat at gøre, er det svært at skrive de regler, der bestemmer beskatningsgrundlaget, altså den indkomst, der beskattes.

»Så når man laver ordningen, er man nødt til se på, hvordan man definerer beskatningsgrundlaget præcist. Den her ordning forhindrer ikke lande i at have meget lav selskabsbeskatning. Den siger bare, at de lande, som selskaberne opererer i, så har ret til at opkræve skat på op til 15 procent af indkomsten angivet i lavskattelandet. Men for at blive enige om en effektiv beskatning på mindst 15 procent, er det meget vigtigt at blive enige om et bredt, robust og veldefineret beskatningsgrundlag, og det kan godt blive teknisk svært,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Ifølge Financial Times har multinationale selskaber som Google, Amazon og Facebook budt G7-aftalen velkommen. Aftalen skal dog først vedtages på et G20-topmøde i juli.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Overflødiggør skattelylande - drop selskabsskat.

Virksomhedsskat, i alle former, er den mest stupide skat der nogensinde har set dagens lys – den virker helt enkelt kontraproduktiv. Tænk engang, at konfiskere det grundlag hvorpå virksomhederne kunne bygge endnu flere arbejdspladser og dermed skabe endnu større beskatningsgrundlag. Vi kunne vel ikke drømme om, at konfiskere dele af produktionsapparatet – hvorfor ser vi så på kapitalapparatet med andre øjne?

Det største beskatningsgrundlag opnås naturligvis ved, at så mange arbejdsdygtige som muligt er i sving. For virksomheder er skat en omkostning der gør det dyrere at konkurrere. Skat bør selvfølgelig kun udskrives, når virksomhedsejerne tager midler ud til eget forbrug.
Penge af overskud der bliver i virksomhederne ligesom produktionsapparatet gør det - skal selvfølgelig ikke beskattes.

Desuden er det en underlig orden, at enkeltmandsejede virksomheder ikke betaler skat – her er det alene ejeren der indkomstbeskattes. Dette i modsætning til selskaber hvor, først ejernes virksomheder beskattes og dernæst også ejerne.

Alvin Jensen

@Krister Meyersahm Det hjælper IKKE at fjerne selvskabsskat da der kan snydes med at et selvskab betaler ting for sine ejere.

Peter Beck-Lauritzen, Holger Nielsen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Alvin Jensen.
Er der ingen selskabsskat, kan man i det mindste ikke snyde her. Snyde og bedrage kan kriminelle altid finde ud af - er vel en anden sag?

Anton Kelsall

Krister Meyersahm,
Der er to grunlæggende problemer med den argumentation;

1: Det er påvist, at ‘trickle down economics’ ikke bidrager til hverken ansattes lønninger eller generel velstand i samfundet. Koncentration af kapital øger ulighed og skader som al koncentration af ikke folkevalgt magt demokratiet.

2: Idet der er tale om multinationale firmaer er der ingen grund til at tro, at de ikke trækker deres overskud ud af landet og investerer andetsteds.

Desuden er det begrænset hvor mange arbejdspladser der efterspørges på arbejdsmarkedet. Danmark er i øjeblikket tæt på denne grænse og har som udgangspunkt fra et økonomisk liberalt perspektiv ikke behov for flere arbejdspladser.

Peter Beck-Lauritzen, Steen K Petersen, Gustav Alexander og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Majkjær Mikkelsen

@Krister Meyersahm om det er kontraproduktivt eller ikke afhænger vel af hvad de beskattede midler anvendes til. Hvis de anvendes til uddannelse og goder som sikrer at et samfund hænger sammen er skat jo ikke kontraproduktivt. Men snarere produktivt. Og så er der vel en årsag til at enkeltmandsselskaber på et tidspunkt (når de bliver klar til det) skifter til en virksomhedsselskabskonstruktion. Hvis de var bange for skatten, skulle de jo bare blive ved med at være enkeltmandsselskaber.

Er det fair at det er G7 landene der fastsætter en global skat fastlagt efte en model udarbejdet af EOCD. Burde den ikke i stedet drøftes i FN regi for resultatet er til relativt større fordel for G7 landene end for resten af verden.

Og så er det ikke overraskende UK der har blokkeret mest for denne skat, men EU landene har åbenbart også strittet imod.

“Our modelling1 shows that a 25% minimum effective tax rate could raise $780bn in additional revenues worldwide – and still leave multinationals with three quarters of their gross profits. Countries outside the G7 could receive $355 billion under the fairer approach we’ve proposed. If the G7 pushes ahead with a 15% minimum rate under the deeply unequal OECD approach, they will leave barely more than $100 billion for other countries – while taking $170 billion just for themselves."

https://www.taxjustice.net/2021/06/01/%f0%9f%94%b4-live-blog-global-mini...

Hovedparten af virksomhederne er i dag finansialiserede. De skaffer sorte tal på bundlinien ved aktie buyback og investeringer på det finansielle marked hvor det drejer sig om at se godt ud og få aktiekurserne til at stige uden der nødvendigvis er er tilsvarende reelle værdier bag. Det giver også høje løngevinster og bonusser til direktørerne. Så den gamle model med at virksomheden investerer hele sin profit i nye arbejdspladser holder ikke rigtig her.

Krister Meyersahm

Anton Kelsall.
"..Koncentration af kapital øger ulighed..", skriver du. Jeg opfatter ikke at kapital der bliver i en virksomhed kan skade nogen - endvidere skriver du ".. når det drejer sig om multinationale firmaer er der ingen grund til at tro, at ikke trækker deres overskud ud af landet". Til dette må jeg blot svare at, det har de vel lov til - for afskaffer vi skatten skal vi ikke hindre flytning af kapital.

Gustav Alexander

Krister Meyersahm,

Du lider af en mytologiseret religiøs overbevisning om, at større indtægter til selskaber oversættes til flere ansættelser. Det er der IKKE empirisk bevis for, om noget viser flere studier faktisk det modsatte.

Jeg begriber ikke at man så hovmodigt på højrefløjen kan påstå at have en overlegen forståelse for økonomi, når man gang på gang postulerer en politik, der ikke har nogen empiri bag sig, ikke virkede i 80'erne eller 90'erne og ikke virker i dag.

Her har vi et nyere studie fra London School of Economics, der blandt andet undersøger diverse beskatningstyper, herunder selskabsskat: http://eprints.lse.ac.uk/107919/1/Hope_economic_consequences_of_major_ta...

"“Our findings on the effects of growth and unemployment provide evidence against supply side theories that suggest lower taxes on the rich will induce labour supply responses from high-income individuals (more hours of work, more effort etc.) that boost economic activity. They are, in fact, more in line with recent empirical research showing that income tax holidays and windfall gains do not lead individuals to significantly alter the amount they work."

Det ville være berigende med en lidt mere empirisk funderet højrefløj, der var i stand til at observere virkeligheden, fremfor blot at genpostulere teorier, der for længst er blevet afvist af basal empiri.

Peter Beck-Lauritzen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Man er på højrefløjen ganske vant til at gentage flosklen "Jamen en virksomheds job er at give et afkast til aktionærer!" ad absurdum, som om den blotte identifikation af markedsøkonomiens basale imperativer legitimerede sig selv. Det er måske det der glemmes, når vi snakker om selskabsskat, for så bliver de glade liberale pludselig selektivt overbevist om, at virksomheden da er en ansættelsemæssig almissefond for arbejdskraften, samt at det blot er den fordægtige selskabsskat, der forhaler deres altruisme. Det helt uden nogen skelen til tidligere forståelse af markedsøkonomiens imperativer ifht til profit, eller spørgsmål om efterspørgsel, der immervæk også må farve virksomhedernes villighed til at hyre arbejdskraft. Man bliver så træt af den faktaresistente jubel-liberalisme.

Steen K Petersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

@Krister

"Det største beskatningsgrundlag opnås naturligvis ved, at så mange arbejdsdygtige som muligt er i sving"

Ud over det som andre skribenter har ytret, så tager jeg hatten af for, du tros all argumentation, agiterer igen og igen for, ingen arveafgift, ingen topskatten, ingen selvskat, .......

Du går så også ind for et lønmodtager finansieret samfund, og dermed må du jo støtte op omkring øget arbejdsudbud, det vi så ser disse år, med store menneskelig omkosninger til følge.

Peter Beck-Lauritzen

Kapitalens formål er alene at skabe profit. Og selvfølgelig skal virksomheder betale skat og bidrage til samfundsøkonomien(infrastruktur, skoler, sundhedssystemet etc.). Skattely-lande fremmer "samfunds-nasseri"!
Håber G7's ideer til generel beskatning af virksomheder, bliver uden "loop-holes"!

Anton Kelsall

Krister Meyersahm,

Det er vidt anset som et fundamentalt krav for demokrati, at der eksister lighed i samfundet. Om ikke i udfald så i mulighed. Kapital koncentration er pr. definition ulighed, men ikke nødvendigvis skadelig for demokratiet. Den er først skadelig (for demokratiet), når den er tilstrækkeligt stor, til at den muliggør en udvidet indflydelse over nationale interesser. Det ses når firmaer gennem lobbyisme og mere direkte handling undergraver demokratiske beslutningsprocesser.

Hvis firmaerne flytter kapitalen kan de ikke investere her; kan de ikke investere her, får vi ikke ekstra arbejdspladser; får vi ikke ekstra arbejdspladser opnås den vækst din model påstår at fremvinde ikke; ergo er vi bedre stillet ved at beskatte firmaerne.