Interview
Læsetid: 9 min.

Overvismand: Drop skræmmescenarier og afgrundsmetaforer. Dansk økonomi er sund

Man skal ikke være bekymret for dansk økonomi på hverken kort eller lang sigt. Faktisk er der mere brug for større frihed til at føre økonomisk politik end det modsatte, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard. Han anbefaler at lempe de finanspolitiske regler og advarer mod at male skræmmebilleder om dansk økonomi
Overvismand Carl-Johan Dalgaard mener, at politikere skal være varsomme med at fremmane billedet af en kommende økonomisk afgrund. Retorikken kan måske have uforudsete og negative konsekvenser.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard mener, at politikere skal være varsomme med at fremmane billedet af en kommende økonomisk afgrund. Retorikken kan måske have uforudsete og negative konsekvenser.

Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Indland
5. juni 2021

Det er, som om den gamle S-finansminister Knud Heinesens ord fra 1979 om, at nok kørte vi ikke på kanten af afgrunden, »men vi kan se den«, ikke vil dø hen. De er på mange måder blevet billedet på det økonomiske kaos under Anker Jørgensen, og selv om vi i dag er langt fra afgrunden, bruges 1970’erne ofte som advarsel mod at føre fortidens slappe finanspolitik.

Økonomiprofessor og tidligere vismand Nina Smith udtalte i sidste uge til Berlingske, at der skal nye reformer til, »hvis vi vil bevare den velfærdsmodel, vi har, og ikke rende ind i økonomiske kriser som tilbage i 70’erne med meget høj arbejdsløshed og store underskud på de offentlige finanser«.

Samme avis har på lederplads flere gange kritiseret det »orgie af gældsætning«, som ifølge avisen har været regeringens svar på coronakrisen:

»Det er naivt at tro, at verden efter coronakrisen bare uden videre bliver normal, og at vi går ind i et nyt langt økonomisk opsving. Men det er ikke naivt at tro, at Mette Frederiksen vil vælge samme vej som Anker Jørgensen,« skrev Berlingske i januar.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Der er noget, de såkaldt kloge har misforstået.

I omsorgsfagene (sygeplejerske, SOSU, pædagog) VÆLGER man ikke som flest at gå på fuldtid.
Tværtimod, de fleste kan ikke få det antal timer, de gerne vil have, fordi det er billigere at have folk på deltid, for så skal de have mindre i løn.

Det samme gør sig gældende, når man mener at kunne lave incitamenter, der skal få folk til at VÆLGE at tage et arbejde.
Ingen vælger, om de skal ansættes, det gør arbejdsgiveren.

Ingen VÆLGER ej heller at gå på kontanthjælp.
Det skal først vurderes, om man overhovedet er berettiget, man må fx kun eje 10.000 kroner og ægtefællen skal forsørge én hvis vedkommende har arbejde.
Mens man er på kontanthjælp, SKAL man deltage i 'den beskæftigelsesrettede indsats' uanset hvad den er, (virksomhedspraktik, arbejdsprøvning, nyttejob, løntilskud, ressourceforløb, kurser, tre ugentlige ansøgninger, etcetera) ellers bliver man sanktioneret økonomisk.

Og sidst men ikke mindst, mange bliver fyret når de bliver over 50-55 år gamle, for så er de blevet for dyre.
De VÆLGER ikke at trække sig tilbage.
Man kan heller ikke få dagpenge eller kontanthjælp hvis man bare opsiger sit job uden at have et andet på hånden.

Der er nogle ting, der trænger til at blive skåret ud i pap for politikere og vismænd, hvis titel i starten da også var en spøg.
Den har bare hængt fast lige siden, og er nu blevet billedet på folk, der ikke kan tage fejl.
(Ligesom 'trickle-down effekten', der også startede som en joke)

"Titlen ’økonomiske vismænd’ har fulgt formændene for Det Økonomiske Råd siden dets begyndelse.

Den skyldes efter sigende en sarkastisk bemærkning fra den konservative politiker Poul Møller i forbindelse med Rådets grundlæggelse i 1962.
Han frygtede, at regeringen ville bruge det nye samfundsøkonomiske råd til at fralægge sig ansvaret for vanskelige politiske beslutninger."

https://www.raeson.dk/2020/johan-og-esther-michelsen-kjeldahl-hvorfor-ka...

Joakim Rasmussen, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben K L Jensen, Søren Fosberg, Klaus Schwab, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Morten Lund, Steffen Gliese, Mads Troest, Jørgen Mathiasen, Alvin Jensen, Peter Høivang, Inge Lehmann, Jan Fritsbøger, Susanne Kaspersen, Jens Ole Mortensen, Ebbe Overbye, Peter Wulff, Ruth Sørensen, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Per Torbensen, Jesper Frimann Ljungberg, Holger Nielsen, Olaf Tehrani, Christian Mondrup, Pia Nielsen, Gert Romme, Egon Stich, Kim Houmøller, erik pedersen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Når det er sagt, siger Carl-Johan Dahlgaard nogle ret fornuftige ting, især om at passe på med at skabe krisestemning for at få alibi for reformer, og at Budgetloven skal lempes.

Torben K L Jensen, Estermarie Mandelquist, Liselotte Paulsen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Peter Høivang, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen, Holger Nielsen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

1. Det økonomiske system skal laves om.
2. Skulle mennesker ikke til at arbejde 30 timer, også dig!
3. Ufatteligt at vi accepterer at det vælter ned med penge til få
4. Ufatteligt at det drypper med penge på flere. For sveden fra menneske dybet.
5. FN og Thunberg siger at huset brænder. Det kan det ikke blive ved med. Det er brændt ned.
6. Festen med forbrug, amazon, cruise og charterferier får de unge til at væmmes.
7. Finanskrisen, skatteunddragelse, corona snyd falder altid ned på dem der har mindst. Er det rimeligt.
8. Rolls Royce segmentet vil nok overleve så længe vi accepterer dette regime.

Eva Schwanenflügel har ellers sagt det meste.

Mikael Velschow-Rasmussen, Søren Fosberg, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Peter Høivang, Inge Lehmann, Jan Fritsbøger, Susanne Kaspersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Problemet med dansk økonomi er ikke usikkerhed - men kan gå hen og blive det.

- Problemer er. en social vildt uretfærdig fordeling af det genererede midler.

- Samt at der totalt mangler incitament ti grøn omstilling.

Og begge dele kan hver for sig, - og vil formentlig også, end med usikkerked for økonomien.

Jacob Nielsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Peter Høivang, Inge Lehmann og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Økonomer er tidens alkymister.

Når private overforbruger, altså bruger mere end den disponible indkomst og opsparing levner mulighed for, så sker det for lånte penge. Disse penge skal selvfølgelig betales tilbage. Det sure og uundgåelige ved denne orden er, at de penge man bruger til afdrag på gæld af indlysende grunde ikke kan bruges til nyt forbrug. Man opnår således kun at flytte forbrug fra én til en anden tidsperiode og ikke at udvide totalforbruget som tværtimod, efter lånemanøvren, bliver mindre fordi der også skal udredes renter.

Det er samme sag med den offentlige økonomi. Vi lever på et højt niveau som skatterne ikke kan finansiere og derfor låner vi. For at klare renter og afdrag på gælden er forventningen, at man hele tiden kan ekspandere beskatningsgrundlaget. Metoden er at få flere i arbejde og dermed generere nye indkomster til staten, der kan sikre tilbagebetaling af lån og renter. Men som vi kan konstatere er det ikke så let, at få nok kroner i statskassen til ”nødvendige” udgifter og nye ”uundværlige” tiltag. Derfor bliver der efterfølgende et pres på politikerne for at balancere udgifter og indtægter. Besparelse, effektiviseringer, højere pensionsalder m.m. er nogle af de kendte værktøjer.

Når man har iagttaget den offentlige økonomis op- og nedture i årtier, bør man indse, at ingen af de økonomiske virkemidler der anvendes, har nogen helbredende effekt på samfundsøkonomien. Gældsøkonomien fortsætter - ganske enkelt fordi, den politiske vilje ikke lader sig tøjle og ikke begrænses forfatningsmæssigt.

Vi må derfor have en ny orden der regulerer forholdet om statens ret til at stifte gæld og indskrive en begrænsning herom i Grundloven. Vi skal forbyde enhver offentlig låntagning og sætte loft over skatternes størrelse og grænser for, hvilke objekter der må beskattes. Altså et kontantsamfund der kun bruger de penge der indbetales i skatter og den opsparing, der burde være tilstede i et land med mere end 4 mio. skattebetalere. Med disse komponenter får vi styr på politikernes ubegrænsede ret til skatteudskrivning og vi behøver ikke mere tage hensyn til hvad ene eller anden økonomiske skole hævder.

Jesper Frimann Ljungberg

@Eva Schwanenflügel

Rigtig god kommentar, den havde fortjent mindst 3 anbefalinger. Du slår lidt hovedet på sømmet, nemlig at dagens ypperstepræster stirer sig blindt på nøgletal, der har sådan en 'opløsning' at de skjuler fakta.

En ting som f.eks. arbejdsløshedstallene, der kan man jo spørge sig, med små 700 test kvicktest centre rundt omkring i Danmark, og tusindvis ansat til smitteopsporing, hvor mange af disse vil så gå over i arbejdsløshedsøen ? 10.000, 20.000 ?

Vi får flere og flere og flere Administration for Administrationens skyld folk i den offentlige forvaltning, der hæmmer produktivitet, arbejdsglæde, mening med arbejdet og som konstant fører krig mod en faglighed de ikke respekterer og/eller forstår.

Så ja.. BNP vokser måske, men hvad er BNP værd når værdien der laves ikke bliver større.

// Jesper

// Jesper

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Peter Høivang, Inge Lehmann og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

nej en sund økonomi skaber ikke vild overflod for de få og lader de mindst privilegerede i stikken, og en sund økonomi vækster ikke men er bæredygtig og skader ikke klimaet, biodiversiteten, skaber ikke forurening, krige og ekstrem magt, en sund økonomi modvirker alt for stor ulighed, så vestlig / dansk økonomi er en kræftsvulst på menneskeheden, og så usund som noget kan være,
og årsagen til miseren er egoisme og grådighed, både på individ niveau og på nationalt niveau, en menneskehed som konkurrerer i stedet for at samarbejde er følgen.

Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Jens Ole Mortensen, Eva Schwanenflügel, Krister Meyersahm, Alvin Jensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Eva Schwanenflügel
'..I omsorgsfagene (sygeplejerske, SOSU, pædagog) VÆLGER man ikke som flest at gå på fuldtid.
Tværtimod, de fleste kan ikke få det antal timer, de gerne vil have, fordi det er billigere at have folk på deltid, for så skal de have mindre i løn.'
Nu er 'deltidsansættelse' flere ting. Overordnet bliver flere og flere ansat i projektstillinger og andre midlertidige ansættelser (prekariatet) fordi arbejdsgiverne globalt har fået gennetrumfet at de ingen forpligtelse har overfor deres ansatte udover hvad markledet her-og-nu tilsiger. Så der fyres under lavkonjunkturer og ansættes under udsigten til bedre konjukturer. Her er der naturligvis mange, der hellere ville forblive ansatte, fordi de ikke har andet at leve af end den løn, de får udbetalt. Ingen job, ingen løn.
Så er der en anden slags deltidsarbejde (< 37timer pr. uge) som nok er den slags som overvismanden taler om. Her viser Arbjedskraftundersøgelsen (2018) at langt de fleste på deltid i k k e ønsker fuldtid, kun 10% ønsker dette, og at langt de fleste på deltid er studerende (39%). Grunden til at disse deltidsansatte ikke ønsker fuldtid, er ønsker om at færdiggøre studier, børn, sygdom mv.
Eller enig...

Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Jeg kan kun give Eva ret i det med deltid. Jeg er uddannet indenfor et kvindedomineret fag. Jeg har vel søgt omkring 50 stillinger inden min første fastansættelse og 2 af dem var på fuldtid.
Den afdeling jeg er i nu, er vi 30 ansatte. 2 er efter årelang kamp på fuldtid. Ca. 10 står på "venteliste" til fuldtid.
Min kone er også uddannet indenfor et kvindedomineret fag.
Hun har 1 gang været ansat på fuldtid, det er ikke muligt i hendes nuværende stilling.

Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Jesper Frimann Ljungberg og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Der er visse ting, som kan få en til at finde afbryderknappen bl.a. til Radioavisen i lysets fart. Til dem hører betegnelsen af økonomer som »vismænd«.

Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Høivang

Ja, en af grundene til at jeg prøver at 'nudge' mine unger mod STEM fagene. Selv om det vigtigste er, at de bliver lykkelige.

// Jesper

Eva Schwanenflügel

Fidusen for arbejdsgiveren med at ansætte folk på deltid består i, at man ved at anmode dem om ekstra vagter, eller at blive nogle timer længere, kan afspadsere lønnen i stedet for at udbetale den.

Så slipper man også for at tage vikarer ind, når nogle bliver syge, mange ironisk nok af arbejdspresset.

Med mindre ekstra vagter er påbudt eller skemalagt, er der ingen overarbejdsbetaling.

På denne måde jongleres der med de ansattes helbred, og der er tit underbemanding.

Susanne Kaspersen, Kim Houmøller og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Jeg kan forstå på overvismand C-JD, at vi generelt er fòr forsigtige hvad angår økonomien.

Men er der nogen der kan forklare mig hvorfor vi ikke skal være forsigtige? Hvorfor er det ikke en god idé at polstre både vores privatøkonomi og samfundsøkonomien?
Hvad er formålet med hele tiden at have spændt elastikken til bristepunktet?

Jeg spørger, fordi jeg ikke kan se formålet med at tage chancer, medmindre man er tvunget til det, eller anser det for absolut nødvendigt. Et eksempel er de alt for lempelige låneregler, herunder afdragsfrie lån, belåningsreglerne og flexrentelånene. Har man kun råd til at blive husejer, hvis det er belånt til op over skorstenen, bør man slet ikke kunne vurderes til at være kreditværdig.

Siden de radikale fik en kurv af Soc.Dem. ved regeringsdannelsen i 2019 har de skumlet ovre i hjørnet. For at undgå overflødiggørelse fandt Sofie Carsten Nielsen derfor nogle gamle travere frem om øget arbejdsudbud, som vi har kendt til i de seneste 30 år: Afskaffe resterne af efterlønnen og senere pension mv. Virksomhederne (DI og Dansk Erhverv) vejrer selvfølgelig morgenluft, men dybest set er det kendte politikker, der har tjent deres formål.
Men de, altså virksomhederne, skal ikke fortvivle, for heldigvis lever vi i et land, hvor det står virksomhederne frit for at øge arbejdsEFTERspørgslen og dermed skaffe den eftersøgte arbejdskraft.
Hvordan kan det gøres? Virksomhederne kunne fx. hæve lønningerne og forbedre arbejdsvilkårene for arbejdstagerne. Hvem ved... måske kan de endda overtale Arne til at vente et år eller to med at gå på pension.
Herudover vil det hjælpe på balanceproblemerne i dansk økonomi: Højere beskæftigelse, økonomisk vækst og lidt højere inflation, nedbringelse af de uhørt store og af EU ildesete overskud på betalingsbalancen samt bedre balance mellem dem med de højeste indkomster og formuer og de knapt så velstående.

Gæld har altid været et problem. Det er gennem tiden blevet løst ved gældsanering og eftergivelse af gæld. Historisk er der talrige eksempler på at magthaverne med passende interval har strøget gælden - lavet en nulstilling - når gælden har skabt uhensigtmæssige resultater ( f.eks. når gældsbyrden blev så tung at folk ville opgive at dyrke jorden eller efter naturkatastrofer som tørke hvor indkomstgrundlaget har været truet - her kan vi sammenligne med pandemien som jo netop har truet indkomstgrundlaget for især små erhvervsdrivende).

Problemer med gæld opstår først når udlåneren hårdhændet forsøger at inddrive en gæld som ikke kan betales og som hvis den skal betales skaber problemer for samfundsøkonomien. Derfor burde det muligvis være langt lettere at få eftergivet håbløs gæld. Og det gælder også eftergivelse af gæld til håbløst forgældede lande ( denne gæld er i øvrigt ofte stiftet uden befolkningerne har haft gavn og indflydelse på denne og kunne dermed betegnes som odiøs)

Långiveren stiller kredit til rådighed med henblik på at tjene på det. Argumentet er at der er en risiko forbundet med et udlån og det skal man måske være mere villig til at lade udlåneren stå på mål for.

Hvordan forestiller man sig at vi skulle kunne komme igennem en pandemi på kun et husholdningsbudget. Det ville jo betyde enten at skatten skulle stige vodlsomt her og nu og staten ville så være nød til at lave en opsparing (flere skatter) til næste gang en krise ville optræde og kræve store investeringer. Vi har jo også en klimakrise hvor økonomien stiller sig i vejen for hurtig og effektiv handling som er nødvendig hvis vi skal have en tålelig fremtid.

Hvis man vil tilbage til noget der ligner husholdningsmodellen så skal man genindføre guldstandarden. Men det vil i praksis være meget svært at løse alle de problemer vi står med hvis vi skulle gøre noget sådant. Den eneste fordel ved at indføre guld som betalingsmiddel skulle være at det kunne lægge en kraftig dæmper på investeringer i militære operationer. En af årsagerne til at USA droppede guld som betalingsmiddel var de stigende udgifter til Vietnamkrigen.

For øjebliikket er der negative renter og renten på statslån er lave. Grunden til at de alligevel kan være interessante for nogle investorer er at de netop er en sikker opbevaring af penge - en sikker havn - i en tid hvor sandsynligheden for endnu en økonomisk krise truer.

Skræmt af sidste omgang - er der også en tendens til at folk vælger at holde på pengene og spare op i stedet for at bruge dem og sende dem ind i økonomien Og selv om de negative renter er indført med hensigten at få folk til at bruge af deres opsparinger er der ikke noget der tyder på at det virker . Folk er utrygge netop fordi der overordnet holdes igen på økonomien og føres en nedskæringpolitik oppefra. Det skaber krisestemning. Man vil gerne polstre sig til næste krise . Dette er også en hovedpine for økonomerne og en af grundene til at nogle taler for en anden politik.

At staten ikke selv kan lave penge uden at skulle optage dem som lån er en absurditet som man kunne afskaffe hvis man ville. Men det er der ikke politisk flertal for og derfor bliver det ikke til noget.

Steen K Petersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Peder J. Pedersen anbefalede denne kommentar

Når Dalgaard siger, at vi er milevidt fra 70'ernes kriseøkonomi, og de hjemlige finanser har det godt, og at han ikke er bange for, at staten i krisesituaioner stifter gæld for at sætte gang i tingene - hvilket jo er alm Keynes-lærdam, hvad mange vist har glemt - er det så udtryk for det Henrik Dahl og Messershit kalder for "aktivistisk forskning".
Det var jo det Fogh mente, dengang han sagde at økonomerne skulle skrive deres lærebøger om - fordi de gik imod Foghs absurde vælgerbestikkelse aka "afdragsfrie lån".

Per Christiansen

Man kunne i næste sparerunde snildt finde adskillige milliarder i landbrugets tilskudsordninger, til bla. Del financering af den grønne omstilling.
Men man griber nok til den gamle traver, arbejdsudbud, efterlønnen, pensionsalder og de gamle sange.
Landbruget og deres tilskuds ordninger tør man ikke rører.

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Fidusen eller rettere fiduserne med at kombinere deltidsansættelser med ekstravagter, overtid og andre kreative tiltag, kan også godt løbe ind i en hård mur og måske sker det snart.

Jeg talte forleden med flere sygeplejersker om mæglingsforslaget, om "tilbuddet" om en lønkomite, der skal gøre præcis det samme som lønkommissionen fra forrige konflikt, om hvad de vil stemme til urafstemningen, der slutter her d. 13. juni, og om deres muligheder for at få noget som helst ud af en strejke, hvis flertallet stemmer nej. Blandt dem jeg har talt med, hælder de fleste til et nej, men de er samtidigt ikke optimistiske omkring resultaterne af en konflikt. Desuden føler flere sig presset mod et ja pga. timingen, der ved et nej og den deraf følgende arbejdskonflikt for dem betyder et farvel til dette års sommerferie sammen med børn, partner og øvrig familie, her lige efter at 16 måneder i pandemiens greb har presset deres arbejdsliv og privatliv.

Jeg forstår glimrende deres dilemmaer og står i øvrigt meget velovervejet på deres side. Sygeplejersker er generelt alt andet end idioter, så de fleste er ganske bevidste om hvor dårlige kort de har på hånden i overenskomstforhandlinger og arbejdskonflikter. Mange af dem ved godt at der skal andet og mere til. Og nogle af disse har en meget enkel idé, som kan presse arbejdsgiverne i stat, regioner og kommuner meget hårdere end nogen strejke. Idéen er lige så genial som den er simpel og den går i al sin enkelhed ud på kollektivt at holde op med at være fleksible og blive til rigide regelryttere lige indtil arbejdsgiverne og/eller politikerne giver efter og kommer med et acceptabelt tilbud om nye aftaler. Alle skal blot sige nej tak til ekstra vagter og overtid, kræve at vagtplaner og varslingstid for ændringer bliver overholdt, kræve 11 timers reglen overholdt og i det hele taget stå fast på at love og aftaler bliver overholdt til punkt og prikke.

Kan de blive enige om at gøre dette i en periode, så rammer alle arbejdsgivernes smarte fiduser muren med et brag. Som sundhedsvæsenet er nu, så holdes hele systemet oppe af sundhedspersonalets fleksibilitet og deres accept af systematiske brud på arbejdstidsreglerne. Vil man vide hvor omfattende dette forhold er, så kan man få lidt fornemmelse af dette, ved at læse artiklen her: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2017-11/brud-paa-arbejdstidsre...

Jeg har naturligvis nogle ambivalente følelser om idéen og ved at det samme gælder en del sygeplejersker. Den vil nemlig uundgåeligt komme til at gøre ondt på patienter og pårørende før at arbejdsgiverne mærker presset. Alligevel håber jeg at idéen gennemføres, fordi de nuværende vilkår kan ikke fortsætte, uden at der kommer endnu større negative konsekvenser. Dertil er sygeplejersker ikke den eneste større faggruppe, der sidder som et uundværligt tandhjul i samfundsmaskinens store gear. Der er flere andre grupper, hvoraf ikke helt få også er blevet skubbet bagud på løn og andre arbejdsvilkår. Nogle af disse vil kunne bruge samme idé i deres arbejdskampe.

Det eneste som skal til er at nogle gør det først og sker dette nu, så kan jeg ikke overse ironien i at det vil komme til at ske under en socialdemokratisk regering, der meget tydeligt har udtrykt holdningen; "Gør din pligt og kræv din ret". Der er jo en hvis komik i at hele systemet vil bryde sammen, hvis hele faggrupper tager opfordringen så bogstaveligt at de lige præcis kun gør deres pligt og ikke mere, samtidigt med at de kræver alle deres lovsikrede rettigheder nøje overholdt.

Peter Høivang, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg håber virkelig idéen breder sig, Brian.
Det ville være skønt hvis det blev gennemført, også på tværs af faggrupper.

For der må ske noget snart.

Kim Houmøller

Arbejd efter regler og overenskomst!
Tænk det virker!