Analyse
Læsetid: 7 min.

Pladen er kørt i hak. Øget arbejdsudbud er ikke et mål i sig selv

De offentlige finanser er overholdbare, og der er intet presserende behov for at øge arbejdsudbuddet, selv om det kunne lyde sådan i den offentlige debat
Der blev lagt op til reformer, da statsminister Mette Frederiksen talte under Folketingets afslutningsdebat den 2. juni. Ifølge økonomilektor Jeppe Druedahl er der intet presserende behov for at øge arbejdsudbuddet, selv om det kunne lyde sådan i den offentlige debat.

Der blev lagt op til reformer, da statsminister Mette Frederiksen talte under Folketingets afslutningsdebat den 2. juni. Ifølge økonomilektor Jeppe Druedahl er der intet presserende behov for at øge arbejdsudbuddet, selv om det kunne lyde sådan i den offentlige debat.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Indland
12. juni 2021

Vi skal øge arbejdsudbuddet. Der er brug for mere arbejdskraft. Derfor skal vi sænke skatten på arbejde, reformere pensionssystemet og sænke de sociale ydelser.

Sådan lyder det ofte i den offentlige økonomiske debat. Men det er en misvisende måde at tage debatten på.

Historisk har der været gode argumenter for at lave reformer for at øge arbejdsudbuddet. Men det har været som middel til at forbedre de offentlige finanser. Her har pensionsreformerne været afgørende. Nu vurderer så godt som alle økonomer, at de danske offentlige finanser er overholdbare. Derfor forsvinder den brændende platform for arbejdsudbudsreformer.

Der er selvfølgelig en positiv effekt, hvis vi alle sammen arbejder mere: Vi producerer flere varer og services. Omvendt får vi dog mindre af et afgørende gode her i livet: fritid. Hvilket tilmed er et klimavenligt gode.

Derfor er øget arbejdsudbud ikke et eviggyldigt mål i sig selv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

jamen det handler om at grådighedssegmentet vil have mere, og eftersom de forsørges / forgyldes af manden på gulvet er der da brug for flere aktive mennesker på gulvet, og eftersom nogle få får kæmpet sig op fra gulvet og selv bliver en del af grådighedssegmentet bliver der jo mangel på aktive forsørgere,
og det er åbenbart ikke nok at globaliseringen bidrager med langt billigere produkter fremstillet af working poor,
nej man har også brug for lokale working poor, som kan give de besiddende ekstra indkomst at købe flere af de billige produkter for, ( "det ville da være rart hvis vi kunne få skabt en masse nye ultralavtlønsjobs" som Claus Hjort kom for skade at indrømme for åben skærm, oops )
for desværre findes begrebet "nok" ikke når det gælder grådighedssegmentets egne behov, og for dem findes "for lidt" heller ikke når det gælder "forsørgernes" behov,
som det tydeligt ses på fattig-gørelsen af mennesker på overførsel, som jo er sket netop for at holde lønnen nede, de officielle begrundelser er løgn og spin.

lars pedersen, Per Torbensen, Inge Lehmann, Peter Knap, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Liselotte Paulsen, Ib Christensen, Klaus Schwab, Ruth Sørensen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, Søren Bro, bent nielsen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Marianne Stockmarr, Palle Jensen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, arbejdskraft skaber ikke sin egen efterspørgsel. I det hele taget er det udbud, der skaber efterspørgsel, ikke det modsatte.
Det gælder de egentlige varer, men forplumres af ækvivaleringen med 'penge'. I relationen mellem arbejdsgiver og -tager er det således Arbejdet i sig selv, der er varen, og når den udbydes, vokser efterspørgslen, som vi tydeligst så det, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og vi begyndte at modtage fremmedarbejdere. Det er meningsløst at operere med, at stigende udbud af arbejdskraft øger behovet for den, og det bedste eksempel er den kamp for at finde på beskæftigelse til folk i et samfund, hvor vi har en mere end tilstrækkelig produktion og eksport, og hvor der derfor er brug for nærmest at lade arbejdet være terapi, hvis ikke forholdsvis få skal udføre de grundlæggende opgaver for de mange.
Når det kommer til tiltrækning af udenlandsk kapital, er det jo et nyt fænomen, som vi tidligere med god grund har kæmpet imod. Således var hele den økonomiske politik under Nyrup baseret på at tilvejebringe dansk kapital for at undgå opkøb og lukning af danske virksomheder fra udlandet, hvor man i højere grad ønskede at bevare sine egne arbejdspladser ved at lukke konkurrenterne.

Inge Lehmann, Peter Knap, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Sundhedsvæsnet ønskes tydeligvis forbedret.
Der er ikke nok personale på sygehusene.
Der er heller ikke nok unge under uddannelse til at kunne fylde op med hen ad vejen.

Hvorfor det?

Fordi arbejdsforholdene og lønnen ikke er tidssvarende.
Det samme kan siges i ældresektoren og i daginstitutionerne for børnene.

Dette kan jo løses ved at tilbyde bedre forhold til personalet, således at flere vælger uddannelse indenfor disse områder.

Men det kræver at vi har et skattevæsnet der er i stand til at opkræve de dertil nødvendige midler.
Skat er det tydeligste sted at vise følgerne af mange års borgerlig og sossernes sparepolitik når det er værst.

Det er tilsyneladende bedre at forære Bandidos 35 millioner fremfor at ansætte folk til at føre en rimelig kontrol med svindlerne.

Skat er ikke et spørgsmål om at betale for meget, men et spørgsmål om hvor meget vi skal være fælles om at bære igennem.

Inge Lehmann, Peter Knap, Bjarne Andersen, Lars Jørgensen, Carl Chr Søndergård, Susanne Kaspersen, Søren Bro, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvis man strammer økonomien for mennesker på overførselsindkomster,
og samtidig ikke sørger for, at der er jobs de kan bestride,
og oveni strammer boligpolitikken med en ghettolov,
hvordan forestiller man sig så,
at de skal kunne bidrage til den nationale økonomi, når de ikke har råd til at købe ordentlig mad og medicin?

Skal de fattige lade sig indlægge på hospitalerne, hvor der mangler sygepersonale, for at få mad og en seng, eller.. hvordan ser de konsekvenser ud?

Inge Lehmann, Peter Knap, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, Søren Bro, Majken Munch, Steffen Gliese, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Mette Frederiksen og resten af højrefløjen danser sammen..

Og det er ikke kønt.

Inge Lehmann, Bjarne Andersen, Liselotte Paulsen, Ib Christensen, Susanne Kaspersen, Jan Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Frederik Drivsholm

Ajh Information's overskriftsansvarlige. "Arbejdsudbud" er newspeak fra en spindoktor - det korrekte er arbejdsKRAFTudbud.

Spin-ordet bliver ikke rigtigere ved at blive gentaget.

Bjarne Andersen, Ib Christensen, Anders Reinholdt, Flemming Kjeldstrup, Lars Jørgensen, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Majken Munch anbefalede denne kommentar
Jens Frederik Drivsholm

@ Jeppe Druedahl
” Vi skal øge arbejdsudbuddet. Der er brug for mere arbejdskraft. Derfor skal vi sænke skatten på arbejde, reformere pensionssystemet og sænke de sociale ydelser.
Sådan lyder det ofte i den offentlige økonomiske debat. Men det er en misvisende måde at tage debatten på.”

Sådan er indledningen – først langt længere nede i teksten kommer det så:
>Hvis alle danskere blev klonet<
"Mange vælgere misforstår også, hvad det overhovedet betyder, at arbejdsudbuddet øges. På dansk er ’arbejde’ både et navneord som i ’et arbejde’ forstået som ’et job’. Og et udsagnsord som i aktiviteten ’at arbejde’. Ved øget arbejdsudbud forstår økonomer basalt set, at udbuddet af arbejdskraft bliver større for en given løn. Enten ved at flere personer ønsker at tage et arbejde. Eller at flere i arbejde ønsker at arbejde flere timer eller at arbejde hårdere. Et bedre ord ville derfor være arbejdskraftsudbud.

Sammenhængen mellem arbejdsudbuddet og beskæftigelsen er tit til diskussion.”
Det er groft, at vælgerne får skylden, når økonomer o.a. promoverer logisk sprogligt forkerte begreber: Udbud af arbejde vs. arbejdskraft-udbud.

Der er laang vej, når selv du Jeppe Druedal, der fint argumenterer for det korrekte sproglige begreb: arbejdskraftsudbud, kun i eet afsnit >Intet præcisionsværktøj< faktisk bruger det – og så glipper det endda til sidst.
FÅ DERFOR sat din stavekontrol rigtigt op: ’tvangsret’ dine manuskripter og artikler til det korrekte arbejdskraftudbud.

Der er mange færre økonomer m.fl. end arbejdende indbyggere, så det nemmeste er da klart at KLONE ØKONOMERNE.

@ alle:
HUSK DET NU
Udbud af arbejde vs. arbejdskraft-udbud

lars pedersen, Peter Knap, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Ib Christensen, Klaus Schwab, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Om øget (eller højt) arbejdsudbud er et mål i sig selv, afhænger i høj grad af motiverne til dette overdimensionerede arbejdsudbud.

Et overdimensioneret udbud af arbejdskraft virker alt-andet-lige til at fastholde lave lønomkostninger. Hvis udbuddet af arbejdskraft modsætningsvis var lavt, ville arbejdsgiverne konkurrerer om at tiltrække arbejdskraften, og lønomkostningerne vil herved stige.

Det kan måske syntes mærkelig i Danmark, men de danske lønomkostninger er trukket op på et niveau under Fogh Rasmussen, at de principielt er blandt de højeste i Europa. Og derfor påvirker det i høj grad danske virksomhedes konkurrenceevne.

Derfor er politikerne kun interesserede i at fastholde et meget stort arbejdsudbud. Og det er altså ikke noget, der har relation til at skaffe flere i jobs.

Hvis virksomhederne mangler arbejdskraft, er arbejdsgiverne da velkomne til at øge efterspørgslen på arbejdskraft.
Det kan gøres ved enten at forhøje lønningerne og/eller forbedre arbejdsvilkårene.
Sværere er det egentlig ikke.
Det vil i øvrigt medvirke til at rette op på nogle af ubalancerne i dansk økonomi, men det er en anden sag.

Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Bjarne Andersen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Noget tyder på at de amerikanske arbejdsgivere ser skriften på væggen og lokker med gratis ferier og uddannelser og McDonald’s hæver lønnen med 10 pct. medarbejderne kræver simpelthen deres del af kagen.
https://www.berlingske.dk/internationalt/tag-et-job-og-faa-en-gratis-luk...