Økonomi
Læsetid: 4 min.

Råd anbefaler strammere regler for boliglån for at forhindre boble. Det vil ramme unge, siger eksperter

Regeringens rådgiver i spørgsmål om finansiel stabilitet anbefaler at begrænse afdragsfrie lån. Det skal forhindre store prisstigninger og -fald på boligmarkedet
»Det forekommer mig at være et relativt voldsomt tiltag, som vil ramme for eksempel nyuddannede og børnefamilier, der står og skal købe bolig første gang,« siger lektor i økonomi ved Københavns Universitet Jeppe Druedahl om henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd.

»Det forekommer mig at være et relativt voldsomt tiltag, som vil ramme for eksempel nyuddannede og børnefamilier, der står og skal købe bolig første gang,« siger lektor i økonomi ved Københavns Universitet Jeppe Druedahl om henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd.

Astrid Maria Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
23. juni 2021

Risikoen for en boligboble vokser.

Det er en af hovedkonklusionerne fra Det Systemiske Risikoråd, som efter et møde i denne uge kom med sin vurdering af den danske økonomi og anbefalinger til, hvordan regeringen kan forhindre en eventuel boble på boligmarkedet.

Henstillingen fra rådet er enkel: Det bør være sværere at optage afdragsfrie boliglån.

Helt konkret henstiller Det Systemiske Riskoråd til, at boligejere ikke skal kunne optage afdragsfrie realkreditlån eller realkreditlignende banklån, hvis lånet overstiger 60 procent af boligens værdi.

Men det vil ifølge flere eksperter »vende den tunge ende nedad«.

»Det er den korte måde at sige det på,« siger lektor i økonomi ved Københavns Universitet Jeppe Druedahl.

»Det forekommer mig at være et relativt voldsomt tiltag, som vil ramme for eksempel nyuddannede og børnefamilier, der står og skal købe bolig første gang. De tilhører den gruppe, som vil have mest brug for de afdragsfrie lån, men for dem vil det være tæt på en afskafning af de afdragsfrie lån,« siger han.

Direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen er ikke overrasket over, at man vil gøre det sværere at optage afdragsfrie lån. Det har både Nationalbanken og Den Internationale Valutafond opfordret til i årevis som en del af den såkaldte makroprudentielle regulering (forebyggende regulering på makroniveau).

Men det kan gøres på mange måder, siger han.

»Det er sådan set det smukke ved den her makroprudentielle regulering. Der er masser af måder at gøre det på. Men hvis man gør det på den her måde, vil det ramme dem, som ikke tjener så meget eller ikke har haft så mange år til at spare op. De vil ikke kunne lægge en udbetaling på 40 procent, det vil være udelukket. Det har jeg som økonom i princippet ikke nogen holdning til, men det er bare vigtigt at sige. Det vender den tunge ende nedad.«

Tegn på risikoopbygning

Henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd kommer efter flere år med prisstigninger på boligmarkedet.

De seneste år er priserne i hele landet steget til et historisk højt niveau, ikke mindst i store byer som København og Aarhus. Det har skabt »tegn på risikoopbygning på boligmarkedet«, skriver Det Systemiske Risikoråd i sin henstilling til regeringen. 

Ud over de stigende boligpriser har der været en et stort antal handler og et lavt udbud af boliger til salg, hvilket ifølge rådet tilsammen danner grundlag for blandt andet større udlån fra bankerne og stigende optimisme fra ejendomsmæglere og boligejere. Og i for store mængder er optimisme en såkaldt »systemisk« risiko. 

Samtidig er de danske boligejere blandt de mest forgældede i verden målt i forhold til indkomst. De har ganske vist en stor opsparing i boliger og pension, men gælden gør ifølge rådet dansk økonomi og det finansielle system sårbart over for en ugunstig udvikling på boligmarkedet.

Med andre ord: Der kan opstå en risiko for en boble.

Netop dette har de seneste måneder været diskuteret blandt økonomer. Ifølge Curt Liliegreen er der dog ikke tegn på en boble.

»Jeg har en ret konservativ fortolkning af begrebet,« siger han. 

Ifølge Liliegreen er der tale om en boble, hvis man ikke kan forklare prisudviklingen ud fra de bagvedliggende faktorer som for eksempel renten eller disponibel realindkomst. 

»Men i det her tilfælde er der en bagvedliggende faktor, et skift i befolkningens præferencer fremkaldt af pandemien. Så vi kan altså godt forklare prisudviklingen,« siger han og tilføjer: »Men det er en uhensigtsmæssig prisudvikling.«

Så det er ifølge ham forkert at tale om en boble. Men er det alligevel rigtigt at gøre noget? Ikke nødvendigvis.

»Vi ved jo ikke, om vi er på vej ind i en situation, hvor det kommer ud af kontrol, eller hvor markedet vender nedad. På et senere tidspunkt vil vi have mere viden om det her område,« siger Curt Liliegreen. 

Den vurdering deler Jeppe Druedahl. Ifølge ham har prisstigningerne været »voldsomme«, hvilket gør det nødvendigt at holde »godt øje med« situationen. »Men om vi står i en egentlig boble … det er sværere at sige. Derfor kunne jeg godt se nogle mere midlertidige indgreb i stedet for en meget stor strukturel ændring som denne,« siger han. 

Regeringens valg

Det Systemiske Risikoråd kan komme med forskellige typer af udtalelser.

Det kan for eksempel være en observation eller en advarsel, men i denne uge var der altså tale om en henstilling, som er et konkret forslag til regeringen om at gøre en bestemt ting. Det kan regeringen vælge at følge eller lade være, men hvis den ikke følger henstillingen fra rådet, skal den inden tre måneder udarbejde en redegørelse, hvor den forklarer hvorfor.

I et skriftligt svar skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S), at regeringen ikke har planer om at følge rådets henstilling.

»Regeringen har en forventning om – på lige fod med de økonomiske vismænd – at priserne dæmpes igen på grund af genåbningen af samfundet og forventningen om stigende renter. Derfor har vi ikke planer om et indgreb på boligmarkedet,« skriver han. 

Kollerup henviser til, at reguleringen af boliglån de seneste år er blevet strammet, blandt andet krav til udbetalingen og adgangen til de mest risikable lån. 

»Jeg er meget bevidst om, at indgreb kan have konsekvenser for dem, der drømmer om at komme ind på boligmarkedet,« skriver Simon Kollerup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nej - beskat den skattefrie gevinst ved salg.

Jan August, Kim Houmøller, Lars Jørgensen, Jacob O, Anders Reinholdt og olivier goulin anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Afdragsfrie lån har været en skidt idé fra starten

Som minimum burde de ikke kunne forlænges efter 10 år. Det ville give de trængte førstegangskøbere råderum til at etablere sig og evt. stige i løn - og samtidigt gøre det realistisk at få afbetalt lånet i deres levetid

Alt herudover er uansvarligt leven over evne - som resten af os kommer til at finansiere på den ene eller anden måde.

Hele boligmarkedet kræver tydeligvis central regulering. Det kan ikke overlades helt til bankerne og det frie marked.

/O

Steffen Gliese, Jan Damskier, Jan August, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap, Bjarne Andersen, Jacob O, Eric Philipp, Troels Ken Pedersen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

En lempelig, gradvis forøgelse af grundskylden vil:
- reducere og til sidst fjerne den samfundsskabte del af boligernes handelsværdi
- gøre os alle til lejere af vores fælles jord
- føre til samme pris for sammenlignelige bygninger uanset disses beliggenhed
- fjerne finansnassernes (banker, kapitalfonde mm) spekulation i jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi
- fjerne den væsentligste årsag til økonomiske kriser
- give mulighed for markant nedsættelse af skatten på arbejde

Hvad vil førstegangskøbere helst, i mindre grad at kunne få afdragsfrie lån nu, og på grund af det ha sværere ved at komme ind på boligmarkedet lige nu, men til gengæld kan det medføre, at priserne så falder. Eller risikere, at købe til en boblepris, og hvis det sker skulle være teknisk insolvent med fx en million i mange år frem, måske 10-20 år. Jeg har hørt en del historier om hvor forfærdeligt det kan være for folk at ha en stor gæld, det kan være en stor vedvarende kilde til stress.
Jeg tror også, at der er en chance for, at unge der bliver voksne om lidt ofte vil gå meget op i bæredygtighed, og dermed vælge at bo mere bæredygtigt, og ikke være specielt interesseret i at give fx en million i gave skattefrit til en person der i en kortere periode har boet i en lejlighed, for at den person så kan købe forskellige materielle goder som fx en bil.
Jeg tror også, at selvkørende biler bliver meget udbredt indenfor 5-10 år, allerede nu er der flere store områder hvor selvkørende biler køre som føreløse taxier. Det tror jeg muligvis kan give nærmest ubegrænset transport til en billigere pris end at eje en bil nu. Hvis det sker tror jeg det kan medføre, at flere vil bosætte sig uden for storbyerne hvor man kan få hus og have billigere. Eller måske vælge at få et 3D printet hus, som ikke er specielt stort, men bæredygtigt og kun har den størrelse og indeholder det man har brug for, og som er en del billigere end at få bygget et typisk hus nu.

Kim Houmøller

Lad boblen springe. Vi har politikere som ingen føling har med virkeligheden. Mon ikke de boligløse er ligeglad med millionæren der har sovet sig til pengene?
Personligt udstiller det vores demokrati, som en vittighed!

Jesper Frimann Ljungberg

Det er jo manglen på politik fra skiftende regeringer. Man anser politik for at være taktiske tiltag på snævre områder, som feks politik for at få indvandre kvinder i arbejde.
Det er ikke politik, det er tiltag. Noget helt helt andet. Hvis man havde en politik om at have et kraftcenter i hver region, med satellit byer med feks. Vidtgående uddannelser og offentlige statslige institutioner, ville folk kunne bo mere spredt, med faldende boligpriser, der gjorde det muligt at sprede befolkningen mere ud.

Politik…. Det er det vi mangler

// Jesper

Jan Fritsbøger

måske er det selve ejendomsretten til en bolig som bør nytænkes, jeg kunne forestille mig at den kunne erstattes af en beboelsesret, for vi har vel alle ret til en rimelig bolig uanset indtægt og formue,
altså bør en ledig bolig bør være frit tilgængelig for enhver som ikke har en bolig uden nogen form for betaling, så man ikke kan hverken købe eller sælge en bolig, og ikke bebo mere end en bolig,
alt for store boliger bør deles op i passende enheder, ingen har ret til at råde over et palads, så der bør være en definition på "en passende bolig" defineret på familie-størrelse,
i øvrigt burde basale fornødenheder også være frit tilgængelige for alle uden betaling,
faktisk er penge en uretfærdighed mere end noget andet, penge skaber ingen værdi men de skaber magt, og de skaber ulighed,
økonomi burde handle om behov og om fordelingen af de tilgængelige resurser til disses dækning, og ikke om pengeophobning, og pengemagt.

Jan Fritsbøger

fjern 1 stk "bør" når du læser, burde være muligt at redigere efter man har klikket indsend, hvor svært kan det være at tilbyde den mulighed.

Der er kun frygt for egoistiske vælgeres stemmeafgivning, der forhindrer nødvendige indgreb. Forkælelsen af boligejere er markant. Tænk at tilbyde dem en risikofri investering med sikker stor gevinst - uden at afdrage .
Viser dette ikke, at det repræsentative demokrati ikke længere fungerer?

olivier goulin

Præcis. Det er sagens kerne

Dette er et område, hvor alle politiske partier har stor berøringsangst. Boligejerne er blevet for stor en pressionsgruppe, som er repræsenteret i samtlige partier fra yderste højre til yderste venstre.

Politikerne tør ikke gøre noget ved problemet af frygt for at blive straffet af alle deres boligejere.

Så ja - demokratiet er, som Platon allerede forudså fra starten - endt som et bestikkelsesspil mellem opportunistiske politikere og deres opportunistiske vælgere. Korruption sat i system

Desværre er det eneste alternativ, der vil kunne fungere bedre, en eller anden form for ikke folkevalgt styreform, et teknokrati eller forretningsministerium - hvor overordnede og langsigtede samfundshensyn vejere tungere end genvalg

Eller evt. et nyt 'nationalt kompromis' på boligområdet, hvor alle partier må tage en del af ansvaret

/O

Jan Fritsbøger, Jacob O og Jan August anbefalede denne kommentar