Analyse
Læsetid: 3 min.

Regeringen slækker på krav til udflytning af uddannelser. Det gør det svært at indfri ambitionerne

I aftalen om udflytning af uddannelser har regeringen givet efter for den voldsomme kritik af nedskæringer i optaget på ti procent i de store byer, der nu ikke længere er et krav, men en målsætning. Det er godt nyt for universiteterne, men gør ikke den i forvejen svære ambition om udflytning lettere
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har tidligere understreget, at en politisk begrænsning af uddannelsesoptaget i de store byer var afgørende for, at udflytningen kunne lykkes. Alligevel bliver det ikke et krav, men en målsætning.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har tidligere understreget, at en politisk begrænsning af uddannelsesoptaget i de store byer var afgørende for, at udflytningen kunne lykkes. Alligevel bliver det ikke et krav, men en målsætning.

Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Indland
26. juni 2021

Der blev ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) taget »et afgørende nyt skridt« i dansk uddannelsespolitik, da regeringen på et pressemøde fredag præsenterede en aftale om udflytning af uddannelser.

Bag aftalen er et bredt flertal bestående af alle Folketingets partier på nær De Radikale og Liberal Alliance, som fandt aftalen forhastet og underfinansieret. En kritik, som også Djøf-chef Sigge Winther Nielsen har fremsat i Information, hvor han advarer om, at udflytningsplanen kan blive et eksempel på den pseudopolitik, han kritiserer i sin nye bog Entreprenørstaten.

På et helt centralt punkt har S-regeringen i forhandlingerne måttet give sig i forhold til det udspil, der oprindeligt blev lanceret i slutningen af maj. Udspillet lagde op til, at universiteterne skulle nedlægge ti procent af deres studiepladser i København, Aarhus, Odense og Aalborg eller flytte dem ud af byerne.

Det blev ikke overraskende mødt af store protester – både politisk og fra uddannelserne – og i den endelige aftale har støttepartierne Enhedslisten og SF fået igennem, at det bliver en målsætning frem for et krav frem mod 2030. Det er desuden droppet, at en del af aftalen skal finansieres med de udskældte besparelser på uddannelsernes markedsføringsbudgetter.

Ane Halsboe-Jørgensen har ellers tidligere understreget, at en politisk begrænsning af optaget i de store byer var afgørende for, at udflytningen kunne lykkes.

»Vi skal turde tage politisk styring med, hvor der er studiepladser i det her land,« har hun udtalt til Uniavisen.

Det er en glædelig nyhed for de i forvejen hårdt dimensionerede universiteter, at der ikke længere er lagt op til tvungne nedskæringer. Men det får det til at virke endnu mere usandsynligt, at den i forvejen svære udflytning af studiepladser skal lykkes, når den ikke længere drives af et politisk krav. Ligesom man stadig kan frygte for forskningsmiljøerne på de udstyrstunge dyr- og tandlægeuddannelser, der fortsat skal flyttes ud. 

Risiko for tomme studiepladser

Når det kommer til velfærdsuddannelserne til eksempelvis sygeplejerske og lærer, er det i den nye udflytningsaftale fortsat ambitionen at udflytte 1.000 eksisterende pladser fra de fire største danske byer for at indfri en tidligere ambition om, at 60 procent af studiepladserne skal ligge uden for byerne.

I anerkendelse af, at det er dyrere at uddanne decentralt, hæves det regionale taxameter gradvist op til syv procent i 2027, og det nuværende tilskud, som udløses per udbudssted, fordobles fra to til fire millioner.

Ane Halsboe-Jørgensen understregede på pressemødet, at »de varige højere økonomiske rammer« er afgørende for, at denne udflytning af studiepladser i modsætning til tidligere politiske forsøg bliver en succes.

Men erfaringerne viser, hvor svært og dyrt det er. Kun ni søgte ind på læreruddannelsen i Helsingør sidste år, og i forbindelse med VLAK-regeringens Bedre Balance II i 2018 er det trods millioninvesteringer kun lykkedes at udfylde knap 100 af 500-1.000 nyoprettede studiepladser uden for de store byer.

Minimum en tredjedel af de udflyttede studiepladser på velfærdsuddannelserne skal ifølge den nye aftale være ’aktive’ pladser. Hvis de ikke bliver besat uden for de store byer, som historien viser, der er risiko for, vil det bidrage yderligere til den mangel på eksempelvis sygeplejersker og pædagoger, der allerede er udtalt.

Uddannelse kan være et godt greb til at vende årtiers udvikling og skabe et mere decentraliseret Danmark. Men der tilføres ikke nye midler til uddannelsesområdet i forbindelse med den nye aftale, og mange uddannelsesfolk føler sig overhørt i processen bag den. Derfor kan man frygte, at aftalen ikke kan indfri ambitionerne bag den og i værste fald vil gøre skade på dele af uddannelsessektoren. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Jespersen

Det er en påstand og illusion at kravet om 10% nedskæring på universiteterne nu bare er en målsætning om5-10%. Læser man på sagen kan man se at universiteterne allerede 2021 skal komme med en plan for nedskæringen og gør man ikke det "frivilligt" så bliver der foretaget et politisk indgreb der beskærer optaget med op til 10%. Hvad i alverden laver SF og Enhedslisten i dette nedskæringsprojekt. Hvis man vil øge antallet af unge som får en uddannelse skal man jo udvide antallet af gode uddannelsestilbud og pladser på alle niveauer.
Hvis man vil forsyne dele af landet med flere uddannelsespladser og institutioner, skal man investere i at hver landsdels universitet styrkes og yderligere at mellemlange uddannelser etableres og konsolideres i faglige og studiesociale kvalificerede tilbud. At svække hele landets nuværende uddannelseskapacitet og kvalitet er i bedste fald kortsynet og risikabelt . I værste fald at ødelægge kvalificerede uddannelses- og forskningsmiløjer som det har taget årtier at udvikle og samtidig give unge dårlige uddannelsestilbud, med det resultat at flere enten kun bliver dårligt uddannet eller vælger uddannelse fra. Denne leflen for provinsbyerne pga det kommende kommunalvalg er alt andet end kønt. Det ser desværre ud til at praktisk talt alle partier tilslutter sig denne aftale pga. den kommende valgkamp. Det er ikke en aftale som Enhedslisten og SF burde deltage i. Erfaringen burde i øvrigt vise alle partier, at tvangsprojekter der gennemtrumfes af folketinget hen over hovedet på sagkundskaben og dem der skal lægge ryg til mislykkes . Forklar mig også lige hvorfor de sygeplejersker og pædagoger som der desperat brug for i Københavnsområdet skal tvinges til at flytte til en provinsby for at få uddannelsen til det job de ønsker sig i København og som byens indbyggere mangler i vuggestuer og børnehaver, på sygehuse og i kommunerne i hovedstadsområdet.

Svend-Erik Runberg

Jeg er i ét og alt enig med Marianne Jespersen.
Tilføjer: Set med udlandes øjne er det nærmest grinagtigt, at tale om at noget er langt væk i et så lille land som Danmark.
Vores uddannelses- og forskningsminister Ane Halsbo-Jørgensen burde tage sit ressort alvorligt og være mere optaget af at styrke og fremme stærke institutioner og forskningsmiljøer for videregående uddannelse end at lege Velfærdsminister og nedbryde sunde institutioner til landsbyskoler.

Ole Rasmussen

Hvis Socialdemokratiet med det repræsentative demokrati vil tvinge alle borgere til at leve i mangfoldighed, i skoler, på uddannelsessteder og i deres boliger, så dræber de ikke kun retten til vor frihed, men også retten til forskellighed. Sjov nok må en bøsse gerne være bøsse, og bestemme over sin egen seksualitet, men han må ikke bo sammen med en som ligner ham selv! Hvis Socialdemokratiet samtidig opkræver skatter og afgifter på indtægter og forbrug (el, vand, varme, transport etc.), som ikke er nødvendigt, så fjerner Socialdemokratiet borgernes incitament til innovation og manges forståelse for demokrati.

Steffen Gliese

3 ting er fornødent: en opsplitning efter den katastrofale centralisering, en demokratisering som den, der var gældende indtil 2003, en etablering af nye institutioner i lokale købstæder.
Der er kun gode erfaringer med den type ekspansion - måske især på et tidspunkt, hvor ansættelsesforholdene i de etablerede uddannelses- og forskningsinstitutioner er så fortvivlende med alt for mange professorer og alt for få fastansatte amanuenser og lektorer. Unge dynamiske kræfter får erfaringsmæssigt nogle nødvendige muligheder, når der lukkes op for nyt.
Som samfund har vi forlængst vedtaget, at udviklingen skal foregå via uddannelse og forskning.

Jesper Frimann Ljungberg

Visionsløst fifleri der gør mere skade end gavn. Men hvad de har nok også mere travlt med at blive inviteret til seminarer med industrien med efterfølgende landskamp.

// Jesper

Morten Hansen

Og så kan man stilfærdigt bemærke, at man med aftalen også slagter engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler - men pudsigt nok ikke på universiteterne.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir arkitekt maa skriver ikke Stella.

Ideen om, at flytte Kunstakademiet Arkitektskoles afdeling for byplanlægning til Kalundborg fortæller alt om politikernes ringe indsigt i arkitektuddannelsen og vigtigheden af at holde de forskellige grene af arkitektuddannelsen samlet.

Selv har jeg undervist på Kunstakademiets Arkitektskole i 8 år, samtidigt med et fuldtidsarbejde i det private erhvervsliv. Det er fantastisk inspirerende at være bland unge mennesker og deres oftest store engagement.

I Politiken i dag skriver Hanne Schmidt en artikel om, hvordan den stedmoderligt behandling af byplanafdelingen på Kunstakademiets Arkitektskole har haft på byplan og derfor hilser hun det velkommen, at afdelingen flyttes til Kalundborg.

Hanne Schmidt glemmer desværre, at arkitektuddannelsen er blevet stedmoderligt behandlet generelt, her er byplanafdelingen ingen undtagelse. Byplanlægning hænger i den grad sammen med hele arkitektuddannelsen, hvordan vi planlægger vores byer, former landskaber både i byerne og parker og meget andet, hvordan vi så bygger huse i disse landområder, kvarter og byer.

Ingen af delene kan undvære den anden. Alt hænger sammen, fra det store greb byplanen, til landskabet, til byggeriet, og til den helt præcise udformning og objektdesign, som kan være møbler, detaljer, vinduer og døre og meget meget andet, alt helst i pagt med naturen og med fornemmelse for vores CO2 forbrug.

Således er flytningen af byplanafdelingen en helt forkert beslutning, som kun bliver med til at øge CO2 forbruget i transport af studerende og lærere.

Regeringen er derved med til at splitte studiemiljøet op og frarane underviserne et kreativt miljø. Jeg har intet imod Kalundborg, her har Novo Nordisk store fabrikker, men der er måske andre og vigtigere ting regeringen kunne gøre for Kalundborg, end at flytte Kunstakademiets Arkitektskole til Kalundborg.

Arkitektuddannelsen har i mange år været den billigste lange videregående uddannelse i Danmark og har hørt under Kulturministeriet. Ingeniøruddannelser får derimod altid en glimrende behandling.

Mange ved ikke, at arkitekter tegner alle tegninger i byggeriet og er primus motor i hele forløbet med konstruktiv hjælp fra ingeniører, samt økonomiske overslag. Ingeniørerne tegner så deres el og ventilationssystemer mm. ind på arkitekttegningerne. Egentlig burde arkitekterne blive meget bedre aflønnede af bygherren end tilfældet.

De økonomiske overslag på store projekter bygger desværre ofte på beslutningsgrundlag fra politikere, der tager sig al den tid i verden for at blive enige, men så skal tingene bare stå færdige dagen efter, når politikerne endelig har besluttet sig. Økonomien bliver undervurderet og tidsplanen bliver forkortet til det kriminelle, fordi der er brugt alt for lang tid på beslutningen og arkitekterne og de udførende skal haste byggeriet igennem, hvilket oftest koster for mere end forventet, fordi der skal sættes ekstra kræfter til for at nå at lave byggeriet til tiden. Derfor bliver statslige og offentlige byggerier ofte forsinkede og dyrere end de kunne være, hvis politikerne gik ud med realistiske bevillinger og anstændige tidsplaner. Men politikere er folkevalgte, de er oftest ikke uddannede til det de beskæftiger sig med.

Jeg husker flere projekter, Storebæltsforbindelsen, som jeg tegnede den allerførste skitse til da jeg var helt ung. Jeg husker også konkurrencen om Skejby Hospital hvor man lagde ud med ca. 250.000 M2. Vores firma vandt ikke. Vi kom nummer 2 sammen med 3xNielsen. CF Møller vandt. De havde også lavet 1. etape. En del inde i projekteringen af byggeriet beslutter politikerne så at spare op mod 70-90.000 M2 . Så viser det sig senere, at disse M2 mangler. Og hvem skriger højest, det gør en DF er blandt andre. Hvad kan vi bruge amatører i Folketinget til?

Da jeg startede på Kunstademiets Arkitektskole lå alle Arkitektskolens afdelinger flere forskellige steder indre København og på Christianshavn. Nogle lå inde ved Kongens Nytorv, hvor skolen oprindelig lå. Jeg gik derimod på Christianshavn til at begynde med. Vi havde lokaler i en nedlagt Burmeister og Wein lokaler. Der var ikke langt til Kongens Nytorv, men det gjorde alligevel noget. Senere blev disse afdelinger flyttet til Peter Skrams Gade og det gjorde noget godt. Vi fik en fælles kantine, hvor man kunne komme og købe kaffe og mad.

Så blev skolen flyttet igen og nu ud til Holmen. Det var mange utilfredse med men nu blev skolen samlet igen. Her har jeg så undervist i ca. 8 år sammen med arbejde i det private erhvervsliv. Jeg har været ansat, leder og partner og denne rækkefølge.

Byplanafdelingen bør ikke flyttes. De kunne flytte en del af konstruktøruddanelsen til Kalundborg. Novo Nordisk kunne have brug for mange konstruktører for deres store tekniske byggerier dernede.

I øvrigt er det forkert, at konstruktører kan blive arkitekter på 2 år. Hvis det skal ske bør man hæve den æstetiske uddannelse for konstruktører betragteligt. De har meget ringe æstetisk uddannelse på deres studie og Arkitektskolen burde hæve niveauet for materialekendskab og detaljering på Arkitektskolen. Det ville ingen af dem tage skade af, hverken konstruktørerne eller arkitekterne.

Med venlig hilsen.

Stella Lystlund

G.Gustafsdottir skriver ikke Stella.
Arkitekter laver de økonomiske overslag for byggeriet. Ingeniørerne er selvfølgelig med til at prissætter særlige konstruktioner, el, vand, ventilation mm.

Stella Lystlund

i nedlagte Burmeister og Wain lokaler.