Skattesvindel
Læsetid: 3 min.

Rigsrevisionen: Sagsbehandlingen i Skat er så langsom, at skattesvindlere går fri

Lange sagsbehandlingstider betyder, at sager om svindel med skatter og afgifter bliver forældede, og derfor ikke får konsekvenser for dem, der har snydt
Folketingets statsrevisorer konkluderer på baggrund af Rigsrevisionens beretning, at Skatteministeriets behandling af straffesager er kritisabel. »Vi har brug for, at danske borgere oplever, at det har konsekvenser, når de snyder og ikke betaler deres skat,« siger Klaus Frandsen, der er statsrevisor udpeget af De Radikale.

Folketingets statsrevisorer konkluderer på baggrund af Rigsrevisionens beretning, at Skatteministeriets behandling af straffesager er kritisabel. »Vi har brug for, at danske borgere oplever, at det har konsekvenser, når de snyder og ikke betaler deres skat,« siger Klaus Frandsen, der er statsrevisor udpeget af De Radikale.

Ida Guldbæk Arentsen

Indland
12. juni 2021

Sagsbunkerne vokser i Skat. Og det i en sådan grad, at skattesvindlere potentielt slipper for at blive straffet. Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny beretning.

Undersøgelsen viser blandt andet, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Skattestyrelsens straffesagsenheder er mere end fordoblet på fire år – fra 202 dage i 2016 til 452 dage i 2020. Tilgangen af sager er også steget, så styrelsen nu har en beholdning på 12.300 uafsluttede straffesager.

De lange sagsbehandlingstider har haft den konsekvens, at 1.000 sager er blevet forældede siden 2016 – et tal, som Rigsrevisionen argumenterer for reelt er langt højere, da der kan gemme sig forældede sager blandt de tusindvis af sager, der fortsat er ubehandlede.

Når – og hvis – sagerne endelig når frem til domstolene, har den lange sagsbehandlingstid også konsekvens for strafudmålingen, der bliver nedsat eller gjort betinget.

Som Rigsrevisionen bemærker »følger det af almindelige retsprincipper, at strafbare overtrædelser bør have konsekvens og ikke forblive ustraffede«.

Folketingets statsrevisorer konkluderer på baggrund af beretningen, at Skatteministeriets behandling af straffesager er kritisabel.

»Vi har brug for, at danske borgere oplever, at det har konsekvenser, når de snyder og ikke betaler deres skat,« siger Klaus Frandsen, der er statsrevisor udpeget af De Radikale.

»Der er et højt antal af sager, hvor der simpelthen ikke er sket noget som helst,« siger han.

Ifølge beretningen er problemet særligt, at sagerne ligger klar til sagsbehandling meget længe, inden sagsbehandlingen går igang.

Ud af de 9.300 sager, der lå klar til at blive undersøgt i slutningen af 2020, havde cirka halvdelen af dem ligget i mere end et år. Disse sager omfatter blandt andet social dumping, organiseret kædesvig og momskarruselsvig.

En gennemgang af udvalgte kontrolsager viser også, at der er eksempler på »potentielt strafbare forhold, som uden dokumenteret begrundelse« slet ikke er sendt videre til strafferetlig vurdering i Skattestyrelsen.

Stort fokus

I en pressemeddelelse erklærer Skattestyrelsen sig enige med Rigsrevisionen i, at de lange sagsbehandlingstider er problematiske.

»Det er selvsagt ikke tilfredsstillende, hvis en straffesag når at forælde, inden vi kan nå at behandle den. Derfor er det også vigtigt for mig at fastslå, at vi er enige med Rigsrevisionen i den rejste kritik her, og vi er i gang. Det har vi været længe. Der er allerede et stort fokus på området, og det bliver der ved med at være,« udtaler juridisk direktør i Skattestyrelsen Karin Degnboel Thostrup.

Skattestyrelsen henviser til, at den allerede har oprettet to nye enheder til at håndtere de mange sager og har tilført området 40 millioner kroner.

Ifølge Klaus Frandsen er problemet dog, at Skat alt for sent reagerede på de kraftigt stigende antal sager.

»Vi må desværre bare konstatere, at det er helt klassisk ledelsesstyring i Skat, den er gal med. Da antallet af udestående sager begynder at stige, har man ikke det tilstrækkelige overblik til at få gjort noget ved det i tide,« siger Klaus Frandsen.

Så selvom man nu er i gang med at rette op på det, risikerer der at gå flere år, før det slår igennem, og imens kan yderligere sager nå at blive forældede og potentielle skattesnydere gå fri.

»Det er først her i 2019-2020, at man begynder at tage nogle tiltag for at få det løst, og det er alt, alt for sent. Der er ingen af de tiltag, der er taget, der har haft nogen effekt endnu,« siger Klaus Frandsen.

Svindelmaskinen

Tidligere på året har Information i samarbejde med erhvervsmediet Finans sat fokus på den manglende retsforfølgelse af virksomheder involveret i blandt andet moms- og kædesvig. Artikelserien tydede på, at der både var udfordringer hos politiet og i Skat.

En af sagerne handlede om to direktører med forbindelse til Bandidos, hvis selskaber gik konkurs med en gæld til staten på 36 millioner kroner.

Sagens dokumenter viste, at Skattestyrelsen tidligt interesserede sig for det ene af selskaberne, men selv om selskabet havde handlet med andre selskaber, som på det tidspunkt var i myndighedernes søgelys, fik aktiviteterne lov at fortsætte i mere end et år.

Da en konkursadvokat efterfølgende skulle rydde op i de to selskaber, politianmeldte advokaten sagen ad to omgange i 2018. Men tilsyneladende skete der ingenting.

»Politiet oplyser, at de afventer en tiltalebegæring fra Skattestyrelsen. Og at de forventer, at der kommer en sådan grundet beløbenes størrelser, men at det er mere end et år siden, at de sidst har hørt fra Skattestyrelsen,« udtalte advokaten til Information og Finans.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Sebastian Gjerding

Moms- og kædesvig er et tag-selv-bord

Når Told & Skat endelig begynder at interessere sig for et bestemt svindel-firma bliver selskabet lynhurtigt tømt, alle registreringer makuleres og direktøren fratræder ... og politibetjentene aner ikke deres levende råd.

Typisk er der ikke penge til en konkursadvokat, så selskabet bliver blot lukket af myndighederne .... hvilket vel er det billigste, da det er umuligt for Told & Skat og Politi & Anklagemyndighed at få anklageskriftet klart inden forældelsesfristen er indtrådt.

Det er til at hulke over.

Vibeke Olsen, Steen Obel, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt, Søren Fosberg, Bjarne Andersen, Inge Lehmann, Sonja Rosdahl, Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Vi lider fortsat af følgerne af kontraktpolitikeren, Venstres sidste store statsmand, Anders Fogh Rasmussens dygtige ledelse i begyndelse af dette årtusinde!

Men måske har denne dygtige Venstre mand bare indgået en kontrakt med alle mulige svindlere i sin tid som skatteminister, og så er der jo ikke noget at komme efter!

De forskellige dygtig skolede direktører i Skat har tilsyneladende været tro mod AFR's tankegang om at statens penge gør bedst gavn i svindlerne lommer.

Vibeke Olsen, Steen Obel, Per Torbensen, Lars Jørgensen, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen, Ole Henriksen, Bjarne Andersen, Inge Lehmann, Sonja Rosdahl, erik pedersen, kjeld hougaard og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Den lille svindler udfyldte AFR retningslinier til fulde, bakket op af Socialdemokratiet. Føj.
Bedre bliver det ikke, ved at fordele ansvaret i skat, på syv adskilte enheder. Må de mon tale sammen/ samarbejde? Ofte fremmer den slags konstruktioner mere kaos end samhørighed med et fælles mål: se på ministerierne og styrelserne = ansvarsforflygtigelse!

Vibeke Olsen, Werner Gass, Lars Jørgensen, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Inge Lehmann og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Atter et bevis på inkompetent ledelse , der har stået på i åre vis. Ink. stateministre der ikke har forestået en skid. Man ligger som man ret!

Vibeke Olsen, Werner Gass, Per Torbensen, Søren Fosberg, Susanne Kaspersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Der er et eller andet helt galt her. Man snakker om skattesvindlere men glemmer at alle er uskyldige indtil de er dømt. Og er ingen dømt er der jo ingen skattesvindlere. Er et at målene for administrationen at forhindre skattesvindel? Netop. Det er jo lige det den gør.

Så stik lige pipen ind. I stedet for skattesvindlere burde vi tale om driftige erhvervsfolk. Samfundets rygrad som bærer alle byrder og får det driftige erhvervsliv til at fungere. Spørg bare Brian Mikkelsen. Og husk, hvad der er godt for erhvervslivet er godt for os alle.