Interview
Læsetid: 10 min.

Sigge Winther: Udflytning af uddannelser kan ende med at blive et eksempel på pseudopolitik

Problemerne i skolen og uddannelsessystemet kræver, at politikerne tænker nyt, stort og inddrager omverdenen i langt højere grad, end de gør nu. Det mener Djøf-chef Sigge Winther Nielsen, der har skrevet debatbog om det danske folkestyre, og hvorfor mange store reformer ikke virker
Indland
15. juni 2021
Den bogaktuelle Djøf-chef Sigge Winther Nielsen mener, at det er påkrævet, at politikerne tænker nyt, stort og inddrager omverdenen i langt højere grad, end de gør nu.

Den bogaktuelle Djøf-chef Sigge Winther Nielsen mener, at det er påkrævet, at politikerne tænker nyt, stort og inddrager omverdenen i langt højere grad, end de gør nu.

Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Det danske folkestyre har et problem. Det politiske arbejde går for stærkt og er ofte dårligt gennemtænkt. Det har den konsekvens, at store reformer ikke får den ønskede effekt. I stedet bliver der ført »pseudopolitik«, som i virkeligheden ikke løser de mere komplekse samfundsproblemer.

Sådan lyder analysen i Sigge Winther Nielsens nye bog Entreprenørstaten. Og den gælder også på skole- og uddannelsesområdet, mener han. Det ses for eksempel ved, at vi trods stor politisk omtale stadig ikke har løst det problem, at hver femte ung aldrig får en uddannelse, mener han.

»Vi har bygget en folkeskole, vi har uddannet lærere, og vi kan smide eleverne ind i et lokale og undervise dem. Men det her med at få løftet de sidste 20 procent af eleverne har vi ikke evnet at gøre noget ved de seneste 20-30 år,« siger Sigge Winther Nielsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Sigge er en rigtig djøffer. Han vil starte med at ansætte " eksempelvis 300 mennesker af til at løse et problem."
Måske ligefrem djøffer i form af konsulenter +journalister og humanister.
Men er det ikke dem der allerede ødelagt systemet, kørt tempoet op og kun opholder sig ved fordøren?

jens christian jacobsen

Der er masser af erfaringer fra udlandet om, hvad man kan gøre for at få fastholdt og uddannet ’restgrupper’ i samfundene. Noget virker nogen gange, og lidt virker altid. Meget er forsøgt, og meget lidt har båret frugt i det lange løb. Noget går dog altid igen: Antallet af uddannelsesfremmede hjem i et land og den geografiske fordeling af disse. Udsatte boligområder og traditionel skolegang er ikke et godt match.
Der er tiltag der virker. Måske er det noget lignende som undervisningsministeren planlægger: Flere såkaldt ekstracurriculære aktiviteter, dvs samarbejde mellem skolefritidsordninger, fritidshjem og skoler, socialpædagogisk efteruddannelse af lærere, værdsættelse af de kompetencer som børnene møder op med i skolen (funds of knowledge), faste hjemmebesøg af skolens pædagogiske personale, tværkulturelle aktiviteter etc.
Men fremfor alt er de 20 % en sikker fattigdomsmarkør. Klassesamfundet stikker igen hovedet frem.

Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Kan varmt anbefale Sigge Winther Nielsens nye bog Entreprenørstaten. Sigge kan sætte ord på, det andre kun fornemmer. Ren pligtlæsning for økonomer og politikere på alle niveauer. Lad os tage den helt nødvendige debat!

Søs Jensen, Per Klüver og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er jo reelt meget simpelt: hvor vores velfærd skulle være blevet bedre med den enorme velstandsstigning i samfundet, er den blevet gradvist forringet.
Hvor forståelsen af nødvendigheden af stadig større dygtighed og evne til selvstændig tænkning burde have båret uddannelserne igennem som mål - og derfor have ført til investering i alt det, vi godt ved virker, er det gået modsat, måske fordi skolen reelt også ses som en sorteringsmekanisme før voksenlivet på den ene side, og på den anden side bærer af et mønster, der skal brydes.
Havde man villet ungdommen det bedste, havde man holdt fast i ungdomsuddannelsernes høje standarder og i folkeskolen indrettet sig efter at kunne løfte langt de fleste børn til det niveau, der kræves for at gennemføre dem. Det kræver små, nære skoler, små klasser, få lærere og en skoledag på max. 6 lektioner. Det kræver også en inddeling af skoletiden, der deler sol og vind lige imellem forskellige interesser, og det kræver engagerede lærere, der forstår vigtigheden af deres fag, og som brænder for at give et eget engagement videre til næste generation.
Meget af det, som Jens Christian Jacobsen nævner, vil helt sikkert betyde meget; men jeg er nu meget skeptisk overfor den forståelse af forskning som direkte anvendelig, der optræder for mange steder i samfundet i dag, i troen på det teknologiske fiks. Det bliver aldrig bedre, end når man er autentisk for den opvoksende generation, på godt og ondt, for det er nu engang den vigtigste lære, hvordan man bliver menneske.

Christian Bruun, John Andersen, Josephine Kaldan, Nicolaj Ottsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Rosendahl Erichsen, Poul Søren Kjærsgaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Henning Kjær
En lille korrektion. Der står "Det kræver dog, at politikerne tør satse på det og sætte eksempelvis 300 mennesker af til at løse et problem.
Sætte af er ikke nødvendigvis det samme som at ny-ansætte 300 mennesker. Jeg håber for min del, at Sigge W mener at de mennesker, som allerede er ansatte i systemerne og kender problematikkerne'skal afsætte mere tid til at samarbejde om at løse problemerne.

Josephine Kaldan, Eva Schwanenflügel, Per Klüver og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Christian Sauer

Sigge W.'s for- og bagdørsmetafor er meget rammende. Mere faktisk, end han selv synes at gøre sig klart. Han har tilsyneladende ikke opdaget, at i tilfældet skolereformen - muligvis også flere af de andre eksempler, han nævner - er det, der foregår ved hhv. for- og bagdør simpelthen to helt adskilte processer. Ved fordøren handlede skolereformen om en bedre folkeskole, ved bagdøren handlede - og handler - den om outputmaksimering. Fordørsprojektet kiksede totalt efterhånden som gik op for folk, hvad reformen gjorde ved skolen. Men bagdørsprojektet kører videre for fuld hammer. Skolepolitikerne insisterer fortsat på at brænde en kæmperesurse (værdi tre mia. årligt) af på meningsløst output i form af lange skoledage, hvorved resurserne til at rette op på miseren - løfte kvaliteten på bekostning af kvantiteten - er pst væk.

Mikael Velschow-Rasmussen, Josephine Kaldan, Søs Jensen, Peter Nissen, Per Klüver og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Ex: socialdemokratiske folketingsmedlemmer er selekterets blandt 38.000 medlemmer, mange kun betalende, ikke egentlig aktive i politikkens udformning. Dem der vil noget, de søger sig til kommune politik. ”Resten”, de kan sidde på en stol i folketinget – og så venter vi os begavede, innovative visionære løsninger på vores samfundsproblemer?

Niels Christian Sauer

En detalje: 'PISA-chokket' kom ikke, som Sigge w. siger, i 90'erne, og da OECD kom med de første PISA-resultater i 2001, var det ikke noget chok, at Danmark lå i midten sammen med en hel masse andre nationer på ranglisten.

Danmark fik sit læsechok allerede i begyndelsen af 90'erne, da IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement, uafhængig verdensomspændende sammenslutning af forskningscentre) offentliggjorde en international læseundersøgelse, hvor Danmark var røget helt i bund. Undersøgelsen fandt så vidt jeg husker sted i 1991, men den ramte først forsiderne i 1994.

Da vi nåede frem til 2012, viste den store læseundersøgelse PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study/IEA -regi), at danske femteklasser var kravlet helt op på en delt femteplads globalt. Det burde have stoppet skolereformen, der netop brugte elevernes påståede elendige læsefærdigheder som brændende platform. Men det blev tiet ihjel. Sidste PIRLS fra 2017 viser et markant fald til en 13.plads efter 4 år med skolereformen.

Christian Bruun, Mikael Velschow-Rasmussen, John Andersen, Josephine Kaldan, Lars Kristian, Eva Schwanenflügel, Peter Nissen, Per Klüver, jens peter hansen, Steffen Gliese, Claus Nielsen og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Det er jo egentlig ikke så dumme tanker som Sigge har når man koger dem ned.

Det drejer sig om, at man fra politisk side simpelt hen er nød til at respektere fagligheden i de områder man beskæftiger sig med at lave politik på.

Det nytter altså ikke., at man fra politisk side insistere på at 'jorden er flad' når nu fagkundskaben siger noget andet. Og det er desværre der vi ofte er.
Lige meget hvor mange ligegyldige indrapporteringer og Key Performance Indicators, som hentes op i toppen af embedsværket, så nytter det ikke noget, hvis du ikke forstår det det handler om. Det eneste dette gør er at det skaber mere administration for administrationens skyld, og skaber en illusion af kontrol.

Noget helt andet er så at Embedsmands regimet ikke har den faglige værktøjskassen til at løse problemerne. Som det også beskrives i artiklen, så er en topstyrings administrations værktøjskasse bare ikke det der løser problemerne.

Og de problemer vi står over for i dag er af en kompleksitet og natur, der ikke løses med en værktøjskasse, der egentlig er bedst til at en enevældig konge kan projektere sin vilje ud til alle afkroge i kongeriget. Man tror feks. , at man lærer unge IT ved at stikke dem Ipads.

Sigge bruger DARPA som eksempel, og ja DARPA har givet os internettet, GPS, Bruger Interfacet, talegenkendelse ...

Men igen er problemet jo bare at toppen af embedsværket og mange politikere lige nu fører noget der bedst kan beskrives som krig mod netop videnskaben på universiteterne, i en megalomanisk bedrevidenheds boble.

// Jesper

Josephine Kaldan, Mikael Velschow-Rasmussen, Niels Christian Sauer, Lise Lotte Rahbek og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Niels Christian Sauer

@ Jesper F. L. Enig, det går galt, når djøfferiet overruler fagkundskaben. Men det gør djøfferiet IKKE, fordi de mener, at de er klogere end fagkundskaben. Det gør det, fordi NMP-tilgangen tilsiger, at fagkundskaben til enhver tid repræsenterer særinteresser, hvorimod djøfferiet repræsenterer almenvellet generelt. Man beklikker simpelthen folks moral. Alt, hvad lærerne siger, afskrives som pleje af egne interesser: Mindre arbejde og højere løn. Derfor kan man bare køre dem over med god samvittighed. Se fx Noa Redingtons klumme her: https://politiken.dk/debat/art8243754/Her-er-%C3%A5rets-sureste-budskab-...

Den tanke, at folk kan kæmpe for en sag, der er større end dem selv, strejfer aldrig djøfferiet.

Etikken er taget helt ud af ligningen, ligegladhed og kynisme hersker.

Henning Kjær, Christian Bruun, Jes Balle Hansen , Josephine Kaldan og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Jag skal i job-praktik

Jesper Frimann Ljungberg

@Niels Christiaon Sauer

Det har du nok ret i. Det jeg har oplevet, da jeg arbejdede i en rigtig 'embedsmands kultur', var helt klart en mangel på respekt for den .. kultur/faglighed som jeg repræsenterede, fordi "man" følte/anså/whetever at den var en trussel/man forstod den ikke.
Jeg arbejder normalt som Enterprise Arkitekt (EA).
Jeg glemmer ikke, at jeg på et tidspunkt fremstillede en rimelig simpel BPMN (Business Process Model and Notation) model for en del af en forretnings proces (vi snakker 5 A4 sider med max 8 kasser på hver side) med tilhørende RASCI til at klarlægge roller og ansvar. Vi taler en dags arbejde.. det var ikke komplekst.
Det var alt alt for komplekst og det var der ingen der kunne forstå. Hvorefter en forsamling af embedsmænd brugte en uge på at lave en powerpoint ... som .. ingen .. af dem den var rettet til kunne forstå. (for det var nemlig IT folk der godt kunne forstå de notationer jeg havde brugt for det er dem man bruger i det fag).

Så var det, at jeg vidste, at jeg skulle videre.

// Jesper

Henning Kjær

Lise Lotte Rahbek.
Du tror og mener at der lige er 300 medarbejdere (fagfolk) der ikke skal lave deres normale opgaver og som så kan løse problemer ingen andre endnu har kunnet løse. Det er også en rigtig djøf løsning ved fordøren.

Lise Lotte Rahbek

Henning Kjær
Jeg kan læse, at du bedre end jeg selv ved, hvad jeg mener og tænker?
Så er der ingen grund til at fortsætte dialog.