Reportage
Læsetid: 10 min.

»Vi vil skabe en grøn oase i byen, hvor vi bliver mindet om, at vi er en del af et økosystem«

På 3.500 grønne kvadratmeter, midt imellem grå beton og sorte tage, vil en flok iværksættere involvere københavnerne i at dyrke jorden – og i at blive begejstrede for det økosystem, vi er en del af
Øens Have er et 3.500 kvadratmeter stort bylandbrug på Refshaleøen, som netop er åbnet. Et sted, som i al sin enkelthed skal vise byboerne, hvordan gode økologiske råvarer bliver til.

Øens Have er et 3.500 kvadratmeter stort bylandbrug på Refshaleøen, som netop er åbnet. Et sted, som i al sin enkelthed skal vise byboerne, hvordan gode økologiske råvarer bliver til.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
16. juni 2021

Selv om solen har bagt de seneste par uger, er Kristian Skaarup og Livia Urban Swart Haaland mere solbrændte end de fleste. Og deres negle er sortere end de flestes. Siden april har de gravet, plantet, vandet og bygget midt i den grå beton på Refshaleøen i København.

Og nu er der en stor grøn plet midt i alt det grå. Bønner, salat, kål, krydderurter og blomster står på snorlige rækker, ligesom to store mongolskinspirerede telte, såkaldte jurter, fylder midt på pladsen. Inden længe kommer der også høns, bistader og en gårdbutik til.

Øens Have hedder det 3.500 kvadratmeter store bylandbrug på Refshaleøen, som netop er åbnet. Et sted, som i al sin enkelhed skal vise byboerne, hvordan gode økologiske råvarer bliver til, og som samtidig skal skabe oplevelser omkring råvarerne gennem workshops, undervisning og madoplevelser i havens restaurant.

»Vi vil skabe en grøn oase i byen, hvor vi bliver mindet om, at vi er en del af et økosystem,« siger Livia Urban Swart Haaland, som sammen med Kristian Skaarup, Steffen Kristensen og Mikkel Gottlieb står bag Øens Have.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

Er der nogle beregninger på hvor stor et landareal (evt. med inddragelse af hustage, etc.) af f.eks. København, der skulle bruges hvis det skulle inddrages til økologisk dyrkelse af grøntsager og evt. korn, i et sådan omfang at København kunne blive selvforsynende med sine egne grønt og kornprodukter? Ville det være teknisk set muligt?

Mads Kjærgård

Problemet er, at med den samfundkonstruktion vi har, så er der ikke tid til det! Det er sådan en post apokalyptisk tanke! Jorden skal brødføde ca. 8 milliarder og der kommer flere, så der er ikke plads til lav intensivt landbrug. Med mindre, for der er et med mindre! Med mindre man ser bort fra 3. verdens lande, og lader dem i stikken! Og det ligger vel lidt i "Social Distancing" kulturen. At man hytter sig selv, og giver de svage, de dårligst stillede en tanke og går tilfreds i seng, fyldt med økologisk kål! (Tænk at Tyskland under 1. verdenskrig var et foregangsland på området!)

@ Bjørn Pedersen,

Jeg kender ikke hustagenes størrelse, og formentlig er d slet ikke dimensioneret til at bære det. Til gengæld syntes jeg, at hustagene er rigtig godt egnede til solanlæg - både til el-produktion og til opvarmning af vand i lagertanke, der senere kan anvendes til bl.a. opvarmning .

Men flere steder i Europa dyrker man lodret op af husmure. Formentlig er der ikke den billigste form for plantedykning, men den er kombineret isolering, og så fjerner den behovet for klimaanlæg.

Daniel Joelsen

En beboelsesejendom med 4 etager og ca 300m2 tagareal kan ikke selv selv-forsyne sine 30-40 beboere. Man regner med ca. 100 m2 per person som rimeligt. På samme måde ville hele Københavns areal kun række til 2/3 af den befolkning på 1.3 mil. Med mere intensiv dyrkning kan måske alle forsynes, men så er der heller ikke plads til veje, stier, parker og mennesker. En logistisk udfordring.

Jens Christian Jensen

Enig Mads Kjærgård, men vi skal nok se det som en bevægelse der er i gang. Det er nok mest idelogisk på den korte bane med at dyrke mad på flade tage. Tagkonstruktionerne vil i de fleste tilfælde ikke kunne holde til det.

Når det er sagt skal vi til at vænne os til at grøntsagerne skal dyrkes på en helt anden måde end det vi kender i dag. Med en befolkningstilvækst på omkring 37 mill. bare i år - og stigende - skal der til at findes nye løsninger. Der er allerede folk i gang der har set lyset og dyrker grøntsager indendørs i mange etager med flere antal høst pr. år end traditionel dyrkning. Vi har kun set starten på en helt ny måde at brødføde befolkningen på vores planet på.

Hvor meget skal der egentlig til at forsyne en familie med vegetabilske produkter?
- Det kommer selvfølgelig an på hvor meget man spiser, men dyrkningsmetoden er i hvert fald også afgørende.

Vi har en lille mark, som vi anvende som non-profit- frugtplantage - dog mest med vinstokke.

Men vi har lavet 4 højbede på hver 1,2x4,0 meter - altså knapt 20 m2. Og de giver alle slag grønsager i så stort overflod, at vi (2 personer) ikke kan konsumere det.

Dog dyrker vi ikke kartofler eller kornprodukter. Og ligesom med animalske produkter bruger ikke mange kartofler over et helt år.

Som sidegevinst har vi boret huller i siden af disse højbede, der er bygget af træ. I disse huller har vi 4 slags jordbær med 4 forskellige vækstsæsoner. Og det giver en enorm overflod af jordbær hele sæsonen igennem, som vi heller ikke kan konsumeres os igennem.

Lise Lotte Rahbek

Jeg regner med, at by-dyrkerne har beskyttet deres dyrkningsarealer mod hærværk og sultne mennesker/dyr.

@ Lise Lotte Rahbek,

Bl.a. i Paris har denne fødevaredyrkning på privat initiativ i offentlige parker været kendt i nogle år.

Og i de tilfælde vi kender til, at står afgrøderne faktisk til rådighed for alle - faktisk også dem, der ikke bidrager.

I øvrigt er det sådan i de fleste Pariser-kommuner, at kommunerne ligefrem er begyndt at støtte, at noget af parkernes areal kan anvendes til dette formål. Derfor har man flere steder store hønsehold og også dambrugsfisk. Både høns og fisk æder åbenbart det friske bladaffald, og leverer æg, fisk og gødningsstoffer i stedet.

Dyrkerne er ikke organiserede i foreninger, det er en del af grundlaget. Og misbruget fra dem, der ikke dyrker, er åbenbart ikke så stort, at det er et problem.

Lise Lotte Rahbek

Det glæder mig, Gert Romme.
Mennesker kan være så frygteligt destruktive, og den madglæde harer, rådyr og mosegrise udvider, kan være noget af en plage.

Noget af det første jeg ville afskaffe, hvis jeg overtog verdensherredømmet, var græsplæner med et areal på over 200 m2 til fordel for dyrkning,og delvis kontrolleret vildvoksning . Så må der indrettes andre arealer til ophold for byboernes udeglæde end lige græsplæner.