Interview
Læsetid: 7 min.

Skolereformen skal ændres: Mindre detailstyring og mere trivsel er nogle af budene

Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen
»Både lærere og pædagoger har haft travlt med de mange krav i reformen, der skulle indfases, men også med inklusionsopgaven, samtidig med at der er blev skruet ned for forberedelsestiden« siger Elisa Rimpler.

»Både lærere og pædagoger har haft travlt med de mange krav i reformen, der skulle indfases, men også med inklusionsopgaven, samtidig med at der er blev skruet ned for forberedelsestiden« siger Elisa Rimpler.

Peter Nygaard Christensen

Indland
7. juni 2021

Folkeskolereformens mål om, at eleverne skulle blive dygtigere fagligt og trives bedre, er ikke blevet indfriet, siden reformen trådte i kraft i 2014. Det slog undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for nylig fast i en redegørelse til Folketinget. Ministeren mener dog ikke, at skolen har brug for flere store reformer. I stedet lægger hun op til, at de ansatte i skolen, elever, forældre, kommuner og politikere arbejder sammen om at komme med bud på ændringer i skolen. Det skal foregå i et nationalt samtale- og udviklingsprogram kaldet ’Sammen om skolen’. Information har spurgt lærerne, pædagogerne og en skolerådmand, hvad de mener, der bør ændres i skolen.

Lærerne: Fællesskab om og frihed til skolen er afgørende

Det er en stor lettelse, at ministeren endelig er kommet med en redegørelse om skolereformen og har sat gang i et samarbejde om at ændre skolen, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening. Ministerens redegørelse er nemlig blevet udskudt to år på grund af corona.

»Vi har brugt mange år på at diskutere, om reformen var god eller dårlig, og hvad årsagerne er til, at det ikke lykkes at skabe resultater. Alt det kan vi nu lægge bag os. Nu har vi en klokkeklar konklusion, og nu må vi prøve at gøre noget andet – for der skal ske konkrete ændringer,« siger han.

Skolen har ifølge lærerformanden ikke brug for en ny reform, der vender op og ned på alt igen, og derfor er det nye ’Sammen om skolen’-initiativ den rigtige løsning, siger han, men hvis ændringer af skolen skal slå igennem, så kræver det – i modsætning til reformen – opbakning fra parterne i og omkring skolen.

»Når alle parter går ind og siger, at nu skal der findes nogle løsninger i fællesskab, så sker der noget,« siger Gordon Ørskov Madsen.

Han mener især, at der er behov for større frihedsgrader til skolen og kommunerne, så man lokalt bedre kan træffe beslutninger om, hvorvidt man vil sløjfe nogle af de mange undervisningstimer, som reformen førte med sig, og i stedet have to lærere på, mindre grupper eller lave mere intensive faglige forløb. Skolen skal altså bedre kunne bruge ressourcerne der, hvor der er mest behov for det. Derfor er det vigtigt at gøre op med de stramme krav til timetal i skolen, mener Gordon Ørskov Madsen.

»Det er uhensigtsmæssigt, at man centralt beslutter, at skoledagen skal være så og så lang, når man mange steder på skolerne kan se, at eleverne får mere ud af færre timer med bedre undervisning. Derfor skal skolen have frihed til at sige, hvordan eleverne lærer bedst: Er det ved at få syv timers undervisning om dagen eller fem timer om dagen med to lærere på i nogle timer eller mere holddeling? Det skal overlades til skolerne selv, i stedet for at vi konstant skal diskutere skoledagens længde,« siger lærerformanden, der dog går ind for et vist minimumstimetal.

Friheden skal også være under ansvar, så skolen kan vise politikerne, at det giver bedre resultater at sætte den mere fri. Derfor mener lærerformanden, at de nationale test skal laves om, så de både giver mening for lærere og elever, og så politikerne samtidig kan følge med i, hvordan det går i skolen. Også inklusionen af elever med særlige behov er vigtig, siger Gordon Ørskov Madsen:

»Det er et problem, vi ikke har fået løst ordentligt, og det kræver, at lærerne får mere viden om børn med særlige behov og specialundervisning, bedre adgang til ekspertviden, eller at de kan lave co-teaching med lærere, der har den nødvendige specialpædagogiske viden.«

Skolerådmand: Skolerne skal have frihed til at prioritere det vigtigste

Det nye samarbejde om udviklingen af skolen er en spændende idé, men der ligger også et stort ansvar for, at det fører til andet end sniksnak, siger Thomas Medom (SF), der er rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune.

»For reformen har jo ikke virket og gjort gavn,« siger han.

Han mener, at de vigtigste ændringer bør handle om ressourcer og frihed til skolerne. De seneste ti år er timetallet nemlig steget med 25 procent, mens antallet af lærere er dalet med 18 procent, siger Thomas Medom med henvisning til en opgørelse lavet af Danmarks Lærerforening.

»Det er jo i virkeligheden en gigantisk besparelse på skolen. Når der i samme periode også er kommet flere børn med særlige behov, så er dem, som man troede reformen ville løfte, ikke blevet løftet. Og det er en kæmpe udfordring for skolen i dag,« siger Medom.

Redegørelse om skolereformen

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils redegørelse til Folketinget om folkeskolereformens effekt slår fast, at målsætninger i reformen, der trådte i kraft i 2014, endnu ikke er indfriet. Målene for reformen var, at 80 procent af eleverne skulle være gode til at læse og regne i de nationale test, andelen af de allerdygtigste elever skulle stige år for år, og elevernes trivsel skulle øges.

  • Elevernes faglige resultater og trivsel er ikke forbedret.
  • Betydningen af elevernes baggrund i deres faglige resultater er ikke mindsket.
  • Følgeforskningen, som blev afsluttet i 2018, giver ikke et entydigt svar på virkningerne af reformen. Tidligere undersøgelser viser dog, at det kan tage op til 15 år at se effekten af store reformer.
  • Andre ændringer af skolen kan også have betydning for elevernes trivsel og udvikling eksempelvis inklusion, skolelukninger og -sammenlægninger, samt lærernes nye arbejdstidsregler.

Kilde: Redegørelse til Folketinget om folkeskolereformen

Mange problemer i skolen ville efter hans mening kunne løses med større frihedsgrader ikke bare til kommunerne, men også til skoleledelsen og den enkelte lærer.

»Det er rigtig vigtigt, at vi ikke har så detailstyret en lovgivning som i dag, og at vi også i kommunerne tænker over, hvor mange projekter og krav vi har til skolen.«

Detailstyringen af skolen fra centralt hold handler især om timetal, men også om de tusindvis af centralt fastsatte fælles mål for, hvad man skal nå i hvert fag. Det er ikke, fordi kommunerne og skolerne bare ønsker sig et blankt stykke papir og en pose penge, men detailkravene er blevet så store, at det er svært for skolerne at prioritere, mener Thomas Medom:

»Jeg tror, det ville kunne frigøre en masse faglig energi, hvis lærerne og skolerne blev fri for meget af den mål- og detailstyring. Folkeskolen skal alt for mange ting i dag, men der er altså noget, der er vigtigere end andet, og der må vi give skolerne en frihed til at prioritere, hvad der lokalt er det vigtigste.«

Også mængden af prøver, test og karakterer, mener Thomas Medom, er værd at tage en snak om. Efter to år med meget få prøver på grund af coronanedlukningerne, mener han, det er værd at få belyst, hvad det egentlig har haft af betydning. Men også de øvrige erfaringer under corona med kortere skoledage, mindre grupper og færre skift er værd at tage med i forhold til ændringer i skolen.

»Konflikt- og støjniveauet blev langt mindre, og elever og lærere trivedes bedre især under den første genåbning. Så coronaperioden har jo på mange måder reformeret meget mere i skolen, end de seneste års skolereform har. Pludselig fik eleverne meget mere udeundervisning, og ideen om den åbne skole, der samarbejder med eksempelvis foreninger og virksomheder, blev pludselig til virkelighed på en helt anden måde,« siger Thomas Medom.

Pædagogerne: Samarbejdet er det vigtigste for skolen

Elisa Rimpler, der som formand for BUPL repræsenterer de 15.000 pædagoger, der er ansat i skolen, mener, at samarbejde er noget af det vigtigste for skolen. Det kommer i gang nu og med det samarbejde håber hun, at der kan der skabes en fælles retning for skolen. Elisa Rimpler mener især, at der skal gøres noget ved den stramme styring af skolen, da den også går ud over skolepædagogernes arbejde.

»Det har været rigtig svært for pædagogerne at få gang i mere tværprofessionelt samarbejde med lærerne, som var et af formålene med reformen, og som forskningen viser giver gode resultater. Årsagen er, at både lærere og pædagoger har haft travlt med de mange krav i reformen, der skulle indfases, men også med inklusionsopgaven, samtidig med at der er blevet skruet ned for forberedelsestiden,« siger Elisa Rimpler.

Også den øgede inklusion af børn med særlig behov, som blev vedtaget et par år før reformen, skal der efter Elisa Rimplers mening gøres noget ved.

»Forventningen var, at pædagogerne skulle bidrage til inklusionsopgaven, men både den og hele trivselsarbejdet med børn har haft virkelig trange kår. For selv om pædagoger fagligt er klædt på til at styrke inklusionen, så kræver det ledelsesopbakning, tid og forberedelse at skabe et godt samarbejde, hvor pædagoger og lærere hjælper hinanden med at løfte den kæmpe opgave, som inklusionen er. Og det har der været for lidt af,« siger Elisa Rimpler.

I det nye samarbejde bør der også være fokus på skolefritidsordninger og fritidsklubber, mener hun. Fritidsområdet er blevet skåret kraftigt på grund af reformens længere skoledage, men hvis der bliver skruet ned for skoledagens længde, så skal der rettes op på fritidsområdet, mener Rimpler.

»Fritidsdelen af skolen bløder i den grad, og det er ærgerligt, for vi misser de muligheder, som fritidspædagogerne har for at arbejde med dannelse, venskaber og trivsel. Jeg har en kæmpestor bekymring for trivslen, for det er en af vores vigtigste opgaver i skolen for, at børnene overhovedet er klar til at lære. Og vi havde også før corona mange børn og unge, som ikke havde det godt,« siger Elisa Rimpler.

Reformskolen har især haft fokus på bedre faglige præstationer, men skolens vigtigste opgave er ifølge Rimpler, at børn skal lære at være en del af et fællesskab og et samfund.

»Det kræver plads til at udvikle sig som menneske, og det er ikke bare et spørgsmål om faglighed. Derfor skal der være mere fokus på trivsel og kvalitet hele dagen – både i skolen og i fritidsinstitutionerne,« siger Elisa Rimpler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Gode betragtninger om heldagsskolen, der fra starten var en spareøvelse:
Jo længere skoledag, jo færre timer i fritidsordningen, der er dyrere.

Her burde man måske også medtænke, at kommunerne i tilgift sparer penge ved at fremrykke børn fra vuggestue til børnehave til skole, og at børns evne til indlæring altså ikke forbedres, når de er nødt til at gå nulte klasse om.

Lærernes arbejdstid, og den øgede brug af uuddannede i lærerstillinger har selvfølgelig også indflydelse.

Lad os nu se, om der egentlig kommer flere penge til skolen, eller om det bare handler om at omrokere lidt.

Man kunne udmærket mistænke, det var kongstanken.

Steen K Petersen, Nicolaj Knudsen, Alvin Jensen, Hans Houmøller, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, Estermarie Mandelquist og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Den største fejl ved udformningen af Helhedsskolen var at lærerforeningen blev sat uden for døren - så den kunne udformes med flere undervisningstimer , mindre forberedelse og tid til forældresamarbejde , osv.

Der var ellers mange gode takter i Helhedsskolen - men nå den skulle op at stå ved at lærerne skulle betale "gildet" med afskaffelse af deres forhandlede arbejdsaftale og forberedelse på skolen og flere undervisningstimer så skulle det da gå galt og flere og flere lærer forlod Folkeskolen.
Er det ikke mere overraskende at nogle lærer forblev i Folkeskolen?

Steen K Petersen, Alvin Jensen, Hans Houmøller, Bjarne Andersen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

.. fokus på mere trivsel og kvalitet. O.k...
Jeg bemærker at ordene musiske og humanistiske fag overhovedet ikke nævnes! Og jeg bli’r beskæmmet.

Steen K Petersen, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Citat fra artiklen: “Det har været rigtig svært for pædagogerne at få gang i mere tværprofessionelt samarbejde med lærerne, som var et af formålene med reformen ...”

Nej, det var ikke et af formålene med den såkaldte reform af Folkeskolen. Det handlede udelukkende om økonomi, og blandt andet at få pædagogernes arbejdstid samlet, så de ikke skulle møde om morgenen og så være børnefri , indtil eleverne efter endt skolegang gik i deres SFO.

At påstå andet er løgn.

Dertil er det svært for ikke at sige fysisk umuligt at samarbejde med andre, når man samtidig underviser elevernes dermed ikke har fri på samme tid.

At økonomi var den vigtigste grund til hele miseren, udtrykkes tydeligst i Bjarne Corydons ord om, at hans største succes som finansminister var netop den såkaldte reform, som blev finansieret med regeringens smadring af Den danske Model for forhandlinger på arbejdsmarkedet, så folkeskolelærerne kom til at betale gildet.

Desuden har Bjarne Corydon mig bekendt ikke en uddannelse, der giver indsigt i og viden om undervisning i Folkeskolen.

Steen K Petersen, Peter Knap, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar