Interview
Læsetid: 7 min.

Skolereformen skal ændres: Mindre detailstyring og mere trivsel er nogle af budene

Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen
»Både lærere og pædagoger har haft travlt med de mange krav i reformen, der skulle indfases, men også med inklusionsopgaven, samtidig med at der er blev skruet ned for forberedelsestiden« siger Elisa Rimpler.

»Både lærere og pædagoger har haft travlt med de mange krav i reformen, der skulle indfases, men også med inklusionsopgaven, samtidig med at der er blev skruet ned for forberedelsestiden« siger Elisa Rimpler.

Peter Nygaard

Indland
7. juni 2021

Folkeskolereformens mål om, at eleverne skulle blive dygtigere fagligt og trives bedre, er ikke blevet indfriet, siden reformen trådte i kraft i 2014. Det slog undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for nylig fast i en redegørelse til Folketinget. Ministeren mener dog ikke, at skolen har brug for flere store reformer. I stedet lægger hun op til, at de ansatte i skolen, elever, forældre, kommuner og politikere arbejder sammen om at komme med bud på ændringer i skolen. Det skal foregå i et nationalt samtale- og udviklingsprogram kaldet ’Sammen om skolen’. Information har spurgt lærerne, pædagogerne og en skolerådmand, hvad de mener, der bør ændres i skolen.

Lærerne: Fællesskab om og frihed til skolen er afgørende

Det er en stor lettelse, at ministeren endelig er kommet med en redegørelse om skolereformen og har sat gang i et samarbejde om at ændre skolen, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening. Ministerens redegørelse er nemlig blevet udskudt to år på grund af corona.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Gode betragtninger om heldagsskolen, der fra starten var en spareøvelse:
Jo længere skoledag, jo færre timer i fritidsordningen, der er dyrere.

Her burde man måske også medtænke, at kommunerne i tilgift sparer penge ved at fremrykke børn fra vuggestue til børnehave til skole, og at børns evne til indlæring altså ikke forbedres, når de er nødt til at gå nulte klasse om.

Lærernes arbejdstid, og den øgede brug af uuddannede i lærerstillinger har selvfølgelig også indflydelse.

Lad os nu se, om der egentlig kommer flere penge til skolen, eller om det bare handler om at omrokere lidt.

Man kunne udmærket mistænke, det var kongstanken.

Steen K Petersen, Nicolaj Knudsen, Alvin Jensen, Gert Romme, Hans Houmøller, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, Estermarie Mandelquist og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Den største fejl ved udformningen af Helhedsskolen var at lærerforeningen blev sat uden for døren - så den kunne udformes med flere undervisningstimer , mindre forberedelse og tid til forældresamarbejde , osv.

Der var ellers mange gode takter i Helhedsskolen - men nå den skulle op at stå ved at lærerne skulle betale "gildet" med afskaffelse af deres forhandlede arbejdsaftale og forberedelse på skolen og flere undervisningstimer så skulle det da gå galt og flere og flere lærer forlod Folkeskolen.
Er det ikke mere overraskende at nogle lærer forblev i Folkeskolen?

Steen K Petersen, Alvin Jensen, Gert Romme, Hans Houmøller, Bjarne Andersen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

.. fokus på mere trivsel og kvalitet. O.k...
Jeg bemærker at ordene musiske og humanistiske fag overhovedet ikke nævnes! Og jeg bli’r beskæmmet.

Steen K Petersen, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Citat fra artiklen: “Det har været rigtig svært for pædagogerne at få gang i mere tværprofessionelt samarbejde med lærerne, som var et af formålene med reformen ...”

Nej, det var ikke et af formålene med den såkaldte reform af Folkeskolen. Det handlede udelukkende om økonomi, og blandt andet at få pædagogernes arbejdstid samlet, så de ikke skulle møde om morgenen og så være børnefri , indtil eleverne efter endt skolegang gik i deres SFO.

At påstå andet er løgn.

Dertil er det svært for ikke at sige fysisk umuligt at samarbejde med andre, når man samtidig underviser elevernes dermed ikke har fri på samme tid.

At økonomi var den vigtigste grund til hele miseren, udtrykkes tydeligst i Bjarne Corydons ord om, at hans største succes som finansminister var netop den såkaldte reform, som blev finansieret med regeringens smadring af Den danske Model for forhandlinger på arbejdsmarkedet, så folkeskolelærerne kom til at betale gildet.

Desuden har Bjarne Corydon mig bekendt ikke en uddannelse, der giver indsigt i og viden om undervisning i Folkeskolen.

Steen K Petersen, Peter Knap, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

den var jo død fra starten, når Anders B. fra en talerstol kunne proklamere, at de satme ikke havde brug for ledelse, en selvopfyldende profeti.