Ligeløn
Læsetid: 8 min.

Tjenestemandsreformen kaster stadig skygger over den løn, som sygeplejerskerne strejker imod

Tjenestemandsreformen fra 1969 er blevet udråbt som skurken bag det løngab, som sygeplejersker og andre traditionelle kvindefag oplever. Ifølge eksperter er der noget om snakken. Men selv om det nu er sygeplejerskerne, som strejker for bedre lønvilkår, er de ikke de dårligst stillede i den offentlige sektor, når det handler om løn
I 1965 nedsatte politikerne en tjenestemandskommission, som skulle udarbejde et lønhierarki blandt offentligt ansatte. Placeringerne i hierarkiet skulle være velbegrundede, men efter fem år erkendte kommissionen, at det ikke var muligt. Alligevel lavede den et udkast med kvindedominerede fag nederst og mandedominerede fag øverst. Folketinget accepterede det og begrundede det med, at hierarkiet var dynamisk og kunne ændres i takt med samfundsudviklingen. Men det er ikke sket.

I 1965 nedsatte politikerne en tjenestemandskommission, som skulle udarbejde et lønhierarki blandt offentligt ansatte. Placeringerne i hierarkiet skulle være velbegrundede, men efter fem år erkendte kommissionen, at det ikke var muligt. Alligevel lavede den et udkast med kvindedominerede fag nederst og mandedominerede fag øverst. Folketinget accepterede det og begrundede det med, at hierarkiet var dynamisk og kunne ændres i takt med samfundsudviklingen. Men det er ikke sket.

Bax Lindhardt

Indland
29. juni 2021

Da det i 1969 skulle afgøres, hvem af de offentligt ansatte i den nyetablerede danske velfærdsstat, som skulle have mest i løn, var sygeplejerskernes udgangspunkt svært. 

Et årti tidligere havde faggruppen nemlig allerede fået en markant indrømmelse, da det lykkedes dem at komme af med den kost- og boligpligt, som tidligere spiste en del af sygeplejerskernes løn, fordi man forventede, at de boede på det hospital, hvor de arbejdede.

Kravet sagde noget om datidens blik på sygeplejefaget: Det var mere et kald end en kilde til forsørgelse. Men det nylige opgør med kost- og boligpligten betød, at der ikke var meget mere at hente for sygeplejerskerne i tjenestemandsreformen, fortæller Astrid Elkjær Sørensen, som er postdoc ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

»Sygeplejerskerne blev placeret på niveau 7 ud af i alt 40 lønrammer. Tanken var, at systemet skulle være fleksibelt og kunne ændre sig med tiden. Sådan gik det bare ikke,« siger hun. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eric Philipp

»Der er lagt en økonomisk ramme på de offentlige overenskomstforhandlinger, som langt størstedelen af lønmodtagerorganisationerne allerede har stemt ja til. Man opnår ikke ekstra honorering i Forligsinstitutionen, for så ville andre organisationer også tænke, at det kunne betale sig at nå dertil, og dermed ville konfliktniveauet stige,« siger hun.

Det kan provokere mig grænseløst. For i princippet indrømmer man jo, at mit demokratiske strejkeret er intet værd. Hvorfor hylder man egentlig det danske model så meget, hvis samme model i bund og grund gør det umuligt at opnå lønforbedring med de midler, den stiller til rådighed?

Men bortset fra det synes jeg også, at man fokuserer alt for meget på den tjenestemandreform. Ja, den er sikkert skyld i løngabet og ja, sygeplejerskerne tjener nok mere end mange andre "kvindefag".
Man kigger bare lige i øjeblikket for lidt på de andre ting sygeplejersker er utilfredse med.
Jeg kan for eksempel afsløre, at jeg arbejder som Intensivsygeplejerske i en af Danmarks største regioner. Denne måned var det for første gang i regionens historie, at alle Intensivafdelinger i regionen havde jobopslag på grund af ubesatte stillinger og der var ikke en eneste ansøger til nogen af dem! Ikke én!
Det læser man selvfølgelig ikke i aviserne.

Faget er efterhånden så presset, at de medicinske sengeafdelinger i det hus jeg arbejder i har begyndt at ansatte fysioterapeuter, ergoterapeuter og Sosu-assistenter til at aflaste sygeplejerskerne, for de var simpelthen ikke nok til at dække vagterne længere.
Røntgenafdeling i det sygehus jeg arbejder, var egentlig udtaget til strejke. Det kan de dog ikke, for de er ikke nok til dække nødberedskabet.
De er ikke ansatte nok til at benytte sig af deres demokratiske rettigheder.
Det er der vi er.

Nu kan man tillade sig at spørge, hvorfor vi så ikke strejker for flere kollegaer eller bedre arbejdsgange?
Svaret for mit vedkommende er enkelt: fordi jeg ikke føler der bliver lyttet.
Mit fag har i årevis klaget over nedskæringer der resulterer i færre "varme hænder" hvilket medfører øget arbejdspres og forringelse i patientsikkerhed.
Det har man ikke gjort noget ved.
I stedet for har man presset tusindvis af sygeplejersker i kontrakter med nedsat tid for at spare penge - og det benytter man i dag endda som argument mod dem.

Så for at afslutte mit lange indlæg her: jeg strejker for mere i løn, ikke fordi jeg føler at jeg tjener for lidt, men fordi jeg føler at det er noget jeg umiddelbart kan gøre noget ved og fordi jeg håber at en højere løn måske kan trække flere tilbage i faget.
Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg ellers skal udtrykke hvad der går galt i dette sundhedsvæsen.

Rikke Nielsen, Brian W. Andersen, Flemming Skovbjerg , Eva Schwanenflügel, Søren Jensen, Michael Waterstradt, Peter Høivang, Lene Timmermann, Ingrid Olsen, Pia Hansen, Halfdan Illum, Maj-Britt Kent Hansen, Ruth Sørensen, Inge Lehmann, Krister Meyersahm, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Werner Gass, Jacob Nielsen, Anker Nielsen, Helle Walther, Karen Wessel Fyhn, Dorte Sørensen, Carsten Bjerre og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Eric Philipp
Dit indlæg er ikke et ord for langt. Konkret og oplysende!
Og en oplysende og underbygget artikel. Tak for den.
Man kunne i de bedste af alle verdener forestille sig at deltagerne i den 'solidariske' lønpulje strejkede i sympati med jer sygeplejersker, når lovindgrebet kommer lige om lidt. Det er på tide at velfærden og velfærdsarbejde i den offentlige sektor aflønnes ud fra en samlet vurdering af sektorernes værdimæssige bidrag til samfundet. Lad velhaverne betale en langt større del af velfærden!

Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Peter Høivang, Eric Philipp, Ingrid Olsen, Maj-Britt Kent Hansen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Werner Gass, Jacob Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En anden vinkel - politikkerne taler meget om ligeværd mellem køn, når de vil kritiserer muslimerne - men når det gælder vore tjenestemænd så er det så som så med ligeværd.
Se dog at få ændret de lønrammer.

Eva Schwanenflügel, Søren Jensen, Ingrid Olsen, Maj-Britt Kent Hansen, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Werner Gass og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Loven fra 1969 skal ændres, og sygeplejerskerne have ligeløn som lærere og politibetjente, uddannelsestiden er den .samme.

Jeg tror ikke der kommer flere kroner på bordet, her og nu, men man må kunne give dem noget, som ikke gør at andre grupper fluks kommer og kræver det samme. Det kan jo betyde at vi kommer i ekstra stor sygeplejemangel. Og hvad vil man så gøre. rekruttere fra udlandet?? Så der skal tænkes ud af boksen NU.

Søren Jensen, Peter Høivang, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Werner Gass og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Uddannelseslængde og lønniveau er at sammenligne æbler og pærer. Det har altså intet med hinanden at gøre.

Maj-Britt Kent Hansen

Astrid Elkjær Sørensen er citeret for at understrege, at det ikke kun er sygeplejerskerne, som ligger relativt lavt i lønhierarkiet, men at det gælder alle kvindedominerende fag i den offentlige sektor. Det kan jeg genkende.

Som ansat i et ministerium - og som tillidsrepræsentant for gruppen af tekniske og administrative tjenestemænd i en årrække - var det tydeligt, at gruppens lønindplacering - uanset at den både bestod af mænd og kvinder - i højere grad kom mændene til gode. Og sågar for stillinger, der ikke indebar højere kompetencer end tilsvarende stillinger besat med kvinder.

Så kom der lokalløn. Nu skulle alle aflønnes efter kvalifikationer, ikke anciennitet.

Dette løste intet. Lønnen blev opsplittet i grundløn og tillæg. Var nogle af tillæggene personlige, gav de sig IKKE til kende i pensionen til den tid. Den ville ikke være baseret på bruttolønnen, men altså på en lavere andel af den.

Alt i alt var lokalløn heller ikke noget fremskridt.

Henriette Bøhne og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Det giver da god mening, og retfærdighed, at aflønne efter kvalifikationer i stedet for anciennitet.
Fordi du har besiddet den samme stilling i mange år er ikke nødvendigvis en sikkerhed for at du er dygtig og effektiv.

jens peter hansen

Selvfølgelig er du ikke automatisk bedre fordi du har længere anciennitet. Jeg vil dog hellere i kløerne på en erfaren sygeplejerske med 15 års erfaring end en dugfrisk med 14 dages erfaring. Jeg synes netop deltidsspørgsmålet er fatalt. Det presser jo de tilbageblevne. Jeg har forstået at mange frivilligt er på deltid og det er fra en forhandlingssituation ikke et stærkt udgangspunkt. Håber det bedste for jer.

John S. Hansen

Og hvad er det så for typiske mandefag, som blev placeret højere oppe i lønhierakiet i 1965? Er det ansatte i det militære forsvar, politifolk, fængselsfolk eller måske portører som angiveligt skulle være højere lønnede?

Jeg kan allerede høre de som vil sige, at sygeplejeskerne jo er bedre uddannede, og at de jo derfor tilsyneladende burde være berettigede til en højere løn.

De dygtigste sygeplejersker er ikke det på grund af deres uddannelse, men på grund af deres praktiske erfaring - og selvfølgelig på grund af de mennesker de er.

Måske man burde nedtone det "kønspjat" i diskussionen, og i stedet tilstræbe en højere generel retfærdighed i løndannelsen - baseret på risiko, ulempe og slid i jobbet!

F.eks. modtager en sergentuddannet soldat som gør tjeneste i specialoperationsstyrkerne under 30,000 kr pr md. før skat.

Peter Høivang

@ Eric Philipp

Godt skrevet og lige sådan mine nære sygeplejerske kollegaer føler det.

jens peter hansen

Hvor mange tjenestemænd er der blandt sygeplejersker og lærere ?? Vist nærmest ingen mere. Her er hvad der er tilbage. Den sidste tjenestemand blev vist udnævnt for snart 30 år siden, hvis det drejer sig om lærere og sygeplejersker.
Her er tjenestemændene i dagens DK.
Uniformerede personale i kriminalforsorgen

Politiet

Befalingsmænd i beredskabskorpset

Officerer og stampersonel i forsvaret

Personale i fiskerikontrollen

Dommere

Departementchefer

Præster

Provster

Biskopper

Maj-Britt Kent Hansen

Argumentet for ny løn var, at anciennitet ikke skulle tælle. For de fleste var dette ikke et stort problem, men at erhvervede kvalifikationer ikke længere talte, var ikke just en sællert.

Nu blev der aflønnet efter en discountmodel, der medførte, at kun de kvalifikationer, der blev anvendt direkte i den konkrete stilling, ville man betale for. Ingen skulle dog gå ned i løn ved overgangen til ny løn. Den kringlede man så ved at give personlige tillæg for at udligne differencen. Dette havde en negativ virkning på en senere pension, da personlige tillæg ikke indgik i regnestykket, og pensionen dermed blev beregnet efter en lavere løn.

Altså kom man ringere ud af det.

Maj-Britt Kent Hansen

Nej, der kan ikke være mange tjenestemænd blandt sygeplejersker.

Det er mere end 20 år siden, at der ikke længere kunne ansættes tjenestemænd - bortset fra de grupper, som nævnes her:

https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2000/210

Man kan undre sig over, at kirkeministeren fortsat kan beslutte at ansætte kirke- og kirkegårdsfunktionærer, når øvrige funktionærer ikke længere er omfattet.

John S. Hansen

Hvorfor denne fokus på tjenestemænd?

Dorte Sørensen

Men de lønrammer som politikerne fik "strikket sammen" ved Tjenestemandsreformen i 1969 gælder desværre stadigvæk og det er dem der SKAL ændres.

Maj-Britt Kent Hansen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Når man skal tage stilling til, om man finder en given løn god eller dårlig, i forhold til andre faggrupper, må man retfærdigvis sammenligne på samme grundlag. Eksempelvis; honorering for 37 timers arbejde inkl. pension og i dagtimer. Tillæg der gives for arbejde udenfor normal dagtid, aften, nat og helligdage, skal holdes udenfor sammenligningsgrundlaget.