Trods regeringens hensigt: Forslag til nyt kontanthjælpssystem stiller flertal af indvandrere bedre

Udlændinges og indvandreres sociale ydelser har længe været til politisk debat. Og mens regeringen nægter højere ydelser til denne gruppe, er det faktisk det, der er lagt op til i Ydelseskommissionens nye anbefalinger – i hvert fald for nogle grupper
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har sagt, at regeringen ikke vil hæve ydelser for udlændinge. Men Ydelseskommissionens anbefalinger lægger op til, at størstedelen af indvandrere på kontanthjælp netop vil komme til at opleve en stigning.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har sagt, at regeringen ikke vil hæve ydelser for udlændinge. Men Ydelseskommissionens anbefalinger lægger op til, at størstedelen af indvandrere på kontanthjælp netop vil komme til at opleve en stigning.

Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Indland
16. juni 2021

Stik imod regeringens ønske kan 34.000 ud af de 59.000 indvandrere, der i dag er i kontanthjælpssystemet, forvente en højere ydelse, hvis Folketinget vælger at følge anbefalingerne fra Ydelseskommissionen, som blev fremlagt sidste måned.

Omvendt vil de resterende 25.000 få en lavere ydelse, end de gør i dag.

Kontanthjælp til indvandrere er en central del af debatten om et nyt ydelsessystem, og allerede på dagen for offentliggørelsen af anbefalingerne udtalte beskæftigelsesminister for Socialdemokratiet Peter Hummelgaard, at regeringen ikke vil »hæve ydelserne for udlændinge«.

Samtidig har han givet udtryk for et ønske om en bred aftale over midten, når et nyt system skal forhandles mellem partierne i den kommende tid – et ønske, der vil kræve, at man undlader at følge anbefalingerne.

Hos det største oppositionsparti Venstre vil man nemlig heller ikke være med til at hæve indvandreres og udlændinges ydelser.

»Vi kan bestemt ikke støtte, at flere flygtninge og indvandrere skal have højere ydelse. Det er den forkerte vej at gå,« udtaler Hans Andersen, der er beskæftigelsesordfører for Venstre.

Særligt er det de nytilkomne på integrationsydelse, der kan forvente at få en højere ydelse, hvis anbefalingerne gennemføres politisk. Omvendt vil indvandrere, der har opholdt sig i landet i længere tid og opfylder kravene til kontanthjælp, i mange tilfælde ende på en lavere ydelse, end de får i dag.

Det forklarer Jon Kvist, der er professor ved Roskilde Universitet og en del af Ydelseskommissionen:

»I dag har du to systemer for gruppen af indvandrere, hvor dem, der har været i Danmark i lang tid, får kontanthjælp som alle andre, mens nyankomne får en noget lavere integrationsydelse.«

»Det, vi foreslår med anbefalingerne, er at sætte ydelsesniveauer efter behov og et fælles optjeningsprincip. Personer på kontanthjælp af anden etnisk herkomst vil oftest opleve et ydelsesfald.«

Mere til nyankomne

Det er ikke første gang, at udlændinge og indvandrere er i fokus i diskussionen om sociale ydelser. Og også denne gang står ikkevestlige indvandrere til at blive et afgørende stridspunkt, når Folketingets partier skal forhandle om et nyt kontanthjælpssystem på baggrund af de anbefalinger, som Ydelseskommissionen fremlagde for få uger siden.

Samtidig er ikkevestlige indvandrere en gruppe, der er overrepræsenteret i fattigdomsstatistikkerne. I 2012 havde 39 procent af alle økonomisk fattige i Danmark anden etnisk oprindelse end dansk, som VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, slog fast i en rapport i 2016. Og i 2019 viste tal fra det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium, at 56 procent af børn i fattige familier havde ikkevestlig herkomst.

Ser man på de nye anbefalinger, er der lagt op til et system, hvor den nuværende integrationsydelse, der er en lavere sats målrettet flygtninge og nytilkomne, fjernes, og at kontanthjælpssystemet erstattes med to ydelsesniveauer – en grundsats og en forhøjet sats.

I Ydelseskommissionens nye system vil der stadig være en række krav til uddannelse, beskæftigelse og antal år, man skal have opholdt sig i Danmark, for at kunne opnå den forhøjede sats. Derfor vil »stort set alle«, der i dag modtager integrationsydelse, ende på grundsatsen, fremgår det af Ydelseskommissionens rapport.

Men også på grundsatsen vil nogle modtage en højere ydelse, forklarer Jon Kvist.

»Nyankomne, der i dag modtager en af integrationsydelserne, tenderer til at have en ret lav indkomst. I det omfang, de har en lav ydelse, der ligger under grundsatsen, vil de få mere i det nye system.«

 

Ser man på, hvad et ægtepar med ikkedansk baggrund får udbetalt i dag, ligger beløbet på omkring 17.600 kroner efter skat, hvis parret har boet i Danmark længe, er over 30 år og opfylder kravene for at modtage kontanthjælp. Beløbet er desuden inklusive, hvad parret gennemsnitligt vil få i boligstøtte og adskiller sig desuden ikke fra, hvad en etnisk dansk familie ville få.

Med de nye anbefalinger vil samme par typisk overgå til den forhøjede sats og have en disponibel indkomst på i alt 16.800 kroner. Dermed vil parret få en lavere disponibel indkomst, som desuden heller ikke adskiller sig fra, hvad et etnisk dansk par ville få.

Ser man derimod på et par, der er nytilkomne eller har boet i Danmark i få år og i det nuværende system modtager den lavere integrationsydelse, står de til at få en højere disponibel indkomst. De får i dag et beløb på omkring 11.600 kroner udbetalt inklusive boligstøtte, mens de med det nye system vil få omkring 12.100 kroner efter skat.

Enlig eller par

Et andet eksempel, hvor forskellige grupper af ikkevestlige indvandrere vil få henholdsvis mere og mindre end i dag, er i forhold til antallet af voksne i familien. Her foreslår kommissionen nemlig et børnetillæg på 3.550 kroner per forælder i en husstand, som særligt vil komme familier med par til gode.

»Det nye system bygger på forsørgelsesbehov. Behovene er defineret ud fra en række minimumsbudgetter for forskellige familietyper, der sikrer livsførelse på et beskedent niveau. I dag får enlige med børn nogle gange mere absolut og relativt end par med børn, selv om der er færre munde at mætte. Derfor vil par med børn generelt få mere i det nye system, end de gør i dag«.

 

Ser man på en familie bestående af to børn og to forældre, som ikke har optjent retten til kontanthjælp, fordi de ikke har opholdt sig længe nok i landet, ville de i dag få udbetalt omkring 19.100 kroner inklusive boligstøtte og børne- og ungeydelse. Med det nye system vil samme par få udbetalt 20.400 kroner og desuden være berettiget til et såkaldt fritidstillæg på 900 kroner.

En lignende familie med en forælder og to børn vil i dag få omkring 18.300 i integrationsydelse inklusive boligstøtte, børne- og ungeydelse og børnetilskud. Her vil samme familie få en lavere disponibel indkomst med det nye system på 17.100 kroner. Denne familie vil ligeledes være berettiget til et fritidstillæg på 900 kroner, der er skattefrit og øremærket til børnenes fritidsaktiviteter.

Beregningerne bygger på, at børnene i begge familier er mellem syv og 14 år, og at familierne desuden har optjent retten til børne- og ungeydelse, hvilket kræver, at en forælder har arbejdet eller boet i Danmark i mindst seks år. Har forælderen ikke det, vil den disponible indkomst i disse familier  være omkring 1.450 kroner lavere per måned.

Uden indregning af fritidstillægget beregner Ydelseskommissionen, at gruppen af indvandrere i gennemsnit vil få 100 kroner mindre med den nye model. Gruppen, der får mere, vil i gennemsnit få 800 kroner mere, mens gruppen, der får mindre, i gennemsnit vil få 1.300 kroner mindre. Men i det store billede vil det altså være 34.000, svarende til godt 58 procent, der vil få en højere ydelse.

Nyt fritidstillæg

I begge børnefamiliers tilfælde – både for parret og den enlige – er fritidstillægget skattefrit og udgør 450 kroner per barn, og beløbet er øremærket børns fritidsaktiviteter. Familierne kan således ikke vælge at bruge pengene på huslejen eller en ny vaskemaskine, og tillægget tæller derfor ikke med i den samlede disponible indkomst.

Samtidig forventer man ikke, at alle familier vil bruge hele det fritidstillæg, de er berettiget til, forklarer Jon Kvist.

»Man kan ikke vide, om det ville være 100 procent. Hvis du for eksempel har fire børn, vil tillægget være på 1.800 kroner, og man regner simpelthen ikke med, at alle kan bruge hele det beløb på det øremærkede formål.«

Når man ikke har gjort tillægget til en del af selve ydelsen, skyldes det, at ydelsen i så fald ville blive for høj i forhold til SU og dagpenge, kontanthjælp ville ikke være det nederste sikkerhedsnet, og incitamenterne til at uddanne sig eller melde sig ind i en a-kasse ville blive svækket, forklarer Jon Kvist. Samtidig sikrer man med det øremærkede tillæg, at pengene kun bliver brugt på det, der er hensigten.

»Det er ret svært at hive de 450 kroner ud af et almindeligt budget i de her familier, og vi kan se på børns afsavn, at det ikke sker i dag. Derfor er tillægget øremærket til, at børnene bliver en aktiv del af fællesskabet.«

»Og at børn vil deltage mere i forenings- og kulturlivet, vil give færre afsavn og have positive effekter i forhold til integration og danskkundskaber.«

Politisk bevågenhed

Udlændinge og indvandreres ydelse har været genstand for stor politisk bevågenhed. Og også i de fremtidige forhandlinger om et nyt ydelsessystem ser det ud til at blive et stridspunkt.

Allerede da Peter Hummelgaard inden offentliggørelsen af anbefalingerne luftede tanken om en bred aftale, vakte emnet støttepartiernes forargelse. Her advarede SF og De Radikale om, at regeringen »lever livet farligt«, hvis den laver en aftale med Venstre, og Enhedslisten udtalte, at det i så fald må »være op til vælgerne, hvad der skal ske«.

Og vil regeringen lave en aftale over midten som bebudet, bliver det altså ikke med højere ydelser til indvandrere og udlændinge, slår beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) fast.

»Det vil være ødelæggende for at få mennesker i arbejde og for at sikre en væsentligt bedre integration. Vi er af den opfattelse, at både kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen er gode værktøjer for at sikre, at det skal kunne betale sig at arbejde,« udtaler han.

– Er det et krav, at ingen indvandrere og udlændinge må få en højere ydelse, hvis I skal være med i en aftale?

»Ja, vi er af den opfattelse, at vi ikke skal sætte flygtninge og indvandrere op i ydelse. Vi mener faktisk, at ydelsen skal sættes ned for de mennesker, der i dag er omfattet af integrationsydelse,« siger han.

Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Henrik Møller, ønsker ikke at svare på, om man fra regeringens side vil bakke op om et system, der stiller nogle indvandrere bedre. 

»Jeg vil ikke tage nogle enkeltelementer ud nu og her. Vi vil kigge på anbefalingerne samlet set, og så vil der komme en melding efter sommerferien,« udtaler han.

I forbindelse med offentligørelsen af Ydelseskommissionens anbefalinger omtalte Peter Hummelgaard det som »afgørende« at koble et nyt ydelsessystem med et forslag fra regeringen om 37 timers aktivering af flygtninge og indvandrere – et forslag, som Ydelseskommissionen ikke har tænkt ind i sine anbefalinger.

»Formålet er at skabe en arbejdslogik i systemet. Man skal mødes med et krav om 37 timers arbejdspligt og kun honoreres for den indsats, man yder – på samme måde som på arbejdsmarkedet‚« udtalte Peter Hummelgaard.

Også børneorganisationer som Red Barnet har blandet sig i debatten og kritiseret anbefalingerne for ikke i tilstrækkelig grad at løfte børn af forældre på integrationsydelse over fattigdomsgrænsen.

Det vides endnu ikke, hvornår forhandlingerne om et nyt ydelsessystem begynder.

Opgøret om de fattige børn

Den socialdemokratiske regering er bragt til magten med løftet om at nedbringe antallet af fattige børn i Danmark. En såkaldt ydelseskommission har brugt halvandet år på at undersøge, hvordan man kan indrette et nyt kontanthjælpssystem, som både hjælper fattige familier og sikrer, at det kan betale sig at arbejde. Information sætter i denne serie fokus på fattigdom, ydelser og det politiske spil om det.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Svendsen

Soc. og samtlige blå partier.
I har så travlt med at køre fjendtlig og stupid symbolpolitik over for indvandrere, flygtninge og udlændinge på alle mulige parametre. For at stjæle stemmer fra det yderste højre.

Det er dybt pinligt, samtidig med at I svigter fatalt mht. at løse de meget store og meget reelle problemer, som Danmark og verden står overfor:

Især klimakrisen, som er den helt store udfordring, der kræver meget resolut, målrettet, intelligent og omfattende handling.

Hvor har han dog ret denne nordmand - i sin yderst berettigede kritik af Danmark og især af den umenneskelige politik, som mange danske partier fører overfor flygtninge:

https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-et-raes-mod-bunden_256905

Jeg er fuldstændig enig med ham. Vores regering og mange partier i Folketinget opfører sig af Helvede til overfor flygtninge, og jeg synes det er så usmageligt og ulideligt at høre på deres crap.

Jeg er død frustreret over, at det ikke gør en forskel, hvem man stemmer på.

At S begyndte at føre an i ræset mod bunden i 2014, har gjort at alle de vælgere, som er uenige i den modbydelige udlændinge og flygtninge politik, der føres i Danmark - ikke har nogen at stemme på.
Mette F og co - Skam jer!!!

Uanset om de blå partier eller de røde partier har regeringsmagten, så fortsætter ræset mod bunden.

Det er sgu pinligt, at Danmark er faldet så dybt.

Man må håbe at Nordmandens og udlandets - meget berettigede kritik - af Danmark kan få de tåbelige politikere på Christiansborg til at vågne op - samt få den danske befolkning til at vågne op - og tage stærkt afstand fra denne usmagelige og menneskefjendske politik.

Æv- Altså !!! :-(

Dorte Sørensen, Torben Skov, Erik Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eric Philipp, erik pedersen, Troels Ken Pedersen, Bjarne Andersen, Nicolaj Knudsen, Niels G Madsen, Inge Lehmann, Carsten Munk, Kirsten Riisom, Gitte Loeyche, David Adam, Steen K Petersen, Holger Nielsen, Ole Frank, Franz Nitschke, Frederik Melving Vigil, Carsten Nørgaard, Pia Nielsen, Ruth Sørensen, Ivan Mortensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Christian Bruun, Christel Gruner-Olesen, Werner Gass og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En helt ny analyse fra Kraka gør klart, at 90 % af efterkommere ligner os andre- ligesom Nordjyder, der er brugt som referencegruppe.

"Langt størstedelen af efterkommere af indvandrere fra muslimske lande ligner resten af danskerne, selvom det ikke er det indtryk, man får ved at se på simple gennemsnit for de to grupper. 80-90 pct. af grupperne er ens, målt på indkomst, skattebetaling, karaktergennemsnit i folkeskolen og uger på overførselsindkomst, mens de resterende 10-20 pct. driver alle forskellene i gennemsnit."

http://kraka.dk/analyse/efterkommere_af_indvandrere_fra_muslimske_lande_...

Dorte Sørensen, Torben Skov, Ole Svendsen, erik pedersen, Troels Ken Pedersen, Bjarne Andersen, Niels G Madsen, Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Steen K Petersen, Holger Nielsen, Ole Frank og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Desuden gør stramninger i opholdskravet det sværere at komme på arbejdsmarkedet:

"Stramninger i kravene til permanent ophold sænker beskæftigelsen for flygtninge.

Det er konklusionen i en ny analyse fra Rockwool Fonden, som har undersøgt, hvad der sker, når politikerne strammer beskæftigelses- og sprogkravene til dem, der gerne have permanent ophold i Danmark. Det skriver Kristeligt Dagblad."

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/strammere-krav-faar-faerre-flygtning...

Dorte Sørensen, Torben Skov, Ole Svendsen, erik pedersen, Troels Ken Pedersen, Bjarne Andersen, Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Steen K Petersen, Holger Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det kan betale sig at arbejde.
Alt andet sagt er SPIN.

Torben Skov, Ole Svendsen, Werner Gass, Bjarne Andersen, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvorfor er politikeres polemik om ydelser og 100 kr mere eller mindre her og der, koblet fuldstændig af indblik i,
hvad det koster at leve i Danmark?

Hvad koster husleje?
Hvad koster forbrug af vand, strøm og det internet, som alle er pålagt?
Hvad koster mad?
Hvad koster transport?
Hvad koster medicin?
Hvad koster det at flytte?

Det er jo fuldstændig hul i hovedet at sætte ydelserne så lavt, at man tvinger folk ud i kriminalitet og bedrageri for at kunne opretholde en rimelige levestandard.
Hvordan får man politikere til at tænke realistisk?

Dorte Sørensen, Torben Skov, Jens Wolff, Ole Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Werner Gass, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Inge Lehmann, Carsten Munk, Holger Nielsen, Ole Frank, Kim Houmøller og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Arbejdspligt, tvangsarbejde, slaveri. Kald det hvad du vil.

Dorte Sørensen, Torben Skov, Carl Chr Søndergård, Alvin Jensen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye, Holger Nielsen, Ole Frank og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Niels G Madsen

@Gert Romme,
Jeg står netop for at fraflytte Danmark med min familie, da jeg ikke vil byde mine (etnisk blandede) børn at skulle vokse op i Danmark så som det landet har udviklet sig. Jeg ønsker derfor naturligvis heller ikke længere at bidrage til netop den danske statskasse fremover.

Du fortæller ofte hvordan I stadig er skattepligtige i Danmark selvom I ikke har boet her i mange år. Men kan du kort beskrive hvad der gør at Danmark stadig betragter jeg som skattepligtige her? Og det give os et praj om hvad der skal til for at vi ikke havner i din situation når vi flytter vores liv og arbejde til Spanien.

Jeg ville være taknemmelig om du ville uddybe dette lidt mere.

Mvh Niels

Torben Skov, Ole Svendsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Lise Lotte Rahbek en aktiv indsats mod parallelsamfund, altså den vores politikere og økonomiske elite opholder sig i :-).

Ellers en ny forening eller parti, der samler alle dem, der kan gennemskue, det politikerne har gang i og så arbejder for at muliggøre og gennemføre en ligeså intens kampagne mod den propaganda, der fylder hele mediefladen.

Se på hvordan startede fagbevægelsen praktisk i begyndelsen. Hvad lavede de der virkede?

Er der måske et reklamebureau, der vil samarbejde og donere arbejdet?

Er der nogen, der evner, at lave YouTube indslag, der batter?

Samtidigt skal man lade være med, at overtage det nysprog og den vinkling Cepos og co bruger, når man taler om emnet. Det cementerer bare vinklingen i folks hoveder.

Sig f.eks. arbejdsløse i stedet for arbejdsudbud, spred budskabet at de vil afskaffe barsel og ferie, når de snakker om en reserve på 800.000.

Og lidt lavpraktisk sæt ikke kryds ved partiet ved valg, men ved personer længere nede på valgseddlen. Det er mindre sandsynligt, at de allerede er afrettet eller har gjort sig skyldig i noget dumt.

Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Werner Gass, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels G Madsen

Inge Lehmann,
Jeg vil af gode grunde ikke længere stemme ved danske valg.
Men jeg tror at den eneste parlamentariske vej frem ville være at stifte et helt tværpolitisk parti som kun har bekæmpelse af stats-racisme på programmet. Jeg tror at der kunne være en kritisk masse af vælgere hvis man kunne trække på alle de vælgere, helt fra Enhedslisten til De Konservative, som har opdaget eller selv oplevet hvordan stats-racismen rammer deres egen familie eller omgangskreds.

Men kun hvis økonomisk og fordelingspolitik holdes helt udenfor partiets program vil det måske kunne lykkes. For ellers vil partiet uden tvivl blive sprængt og ødelagt af karriere-politikerne ifra de etablerede partikoncerner.

Alvin Jensen

Niels, nu ER der faktisk indvalgte partier i danmark der er imod racisme, men de har ikke flertal. Nye antiracistiske partier til højre er dog en god ide da dem vi har p.t. vist alle er til venster.

Ole Svendsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Niels G Madsen

Det er rigtigt Alvin, men de seneste få års udvikling gør at jeg vurderer er at disse tilbageværende partier i det store og hele har kastet håndklædet i ringen. At de begge nu har valgt at tage til takke med enkelte strengt nødvendige symbolske lunser, for til gengæld at fokuserer på andre politikområder hvor de vurdere at have større chance for succesoplevelser (også i medierne).

F.eks. oplever jeg at vi mange tusinder af blandede dansk-udenlanske familier, som nærmest månedligt bliver p****t på i form af evigt ændrede vilkår for vores fremtid og samliv, og lovgivning med tilbagevirkende kraft, NU ENDEGYLDIGT er blevet smidt under bussen. Vores basale borgerrettigheder er tabt og vi får aldrig nogen af dem tilbage igen.

Det er baggrunden for mit ønske om en tværpolitiske liste til bekæmpelse af stats-racisme i Danmark. Men jeg har ingen tro tilbage på demokratiet og retsstaten i Danmark, så jeg tager konsekvensen og flytter ud af Danmark med min familie.

Martin Sommer

Niels G Madsen - du har i hvert fald ret i, at støttepartierne til den nuværende regering ikke kommer til at vælte regeringen på udlændingepolitikken overhovedet! Antiracistiske indslag fra R og EL mv. er jo reelt det samme blår, som et vist parti stak i øjnene på jobcenterets ofre....
Men bevares, det lyder da meget godt og har sikkert givet stemmer og dermed penge i partikassen (for hver stemme).
Vedr. troen på demokratiet - tjah, for et par år siden så jeg herinde et medlem af EL skrive: Syriza - Podemos - Enhedslisten! Og i dag ser jeg på Spanien og de spændinger der er og det reelle manglende opgør og endnu vigtigere forsoning efter Francos død og ser et Podemos slået af Vox...skræmmende!

Tilbage til dit spørgsmål om at undgå at betale skat i DK:
Alle dine pensioner (med undtagelse af aldersopsparingen) skal du svare dansk skat af, hvis du flytter til udlandet.
Der er nemlig ikke regnet skat af nogle af disse - og modsat hvad visse interesseorganisationer kræver om at kunne betale det lokale lands skattesats af disse, så har det aldrig - heller ikke i lovens forarbejder på noget tidspunkt vedr. pensioner - været tanken, at folk skulle flytte sine pensioner ud af landet til en lavere skat.
Reglerne for beskatning af de enkelte pensioner ved enten indløsning før tid eller ved overflytning til en udenlandsk pension (f.eks. hvis du vil arbejde i Spanien og der har en spansk firmapension) skal du høre både SKAT og det modtagende land om.

Via FN er der nogle regler for frasigelse af statsborgerskab - teknisk set kan du gøre dig selv statsløs og der er eksempler på det i historien.
Desværre frister statsløse ofte en kummerlig tilværelse, så det nemmeste er nok at undersøge reglerne for statsborgerskab i det land, hvor du flytter hen. Og især tidshorisonten, for arbejdstilladelse er sikkert ikke et problem med din baggrund (du var ingeniør, ikke?), men fra arbejdstilladelse til permanent opholdstilladelse og statsborgerskab kan der være lang vej. I det pågældende land, som du ønsker at bosætte dig, vil der typisk være advokater, som kan hjælpe dig - jeg vil råde dig til at få din ægtefælle til at søge efter disse på nettet og tage telefonisk kontakt i første omgang for at indhente tilbud.

Hvis du arbejder i udlandet, men stadig er dansk statsborger, så kan der være et skatteaftale mellem det pågældende land og Danmark. Også det bør du undersøge.

Der er en del EU-sider om det også:
https://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=1021&intPageId=2294&langId=da

Nu tog jeg tilfældigt Kroatien - er det ikke der, hvor du blandt andet bor, Gert Romme? Dine beskrivelser passer bare ikke helt med det link vedr. betaling.

Hvis du nu - ligesom Gert Romme - har en fed, livsvarig tjenestemandspension, så udbetales den løbende af staten og ikke som et 1-gangsbeløb.

Ved en livrente kan man "dø fra sin opsparing" - men med en tjenestemandspension kan ægtefællen fortsat få en del af den udbetalt livsvarigt.

Måske er det derfor, at Gert Romme betaler fuld skat til Danmark? Det lyder sandsynligt - hvorfor dog ikke bide den hånd, der fodrer én?

Jeg synes, at det er mærkeligt, at han ikke vil svare dig, men endnu mere mærkeligt, at han kun remser alle sine ulemper op og ikke forklare, hvorfor han ikke bare har søgt om statsborgerskab i de lande, hvor alle de sociale fordele åbenbart er bedre?

Desuden er flere af de forhold, som han "øffer" over allerede bestemt ved den seneste grundlovsændring - så det undrer mig, at han ikke ved dette eller i det mindste burde vide dette?
Og den var vist ikke for 15-18 år siden? ;)

Jeg tror, at det besvarede de fleste af dine af Gert Romme ubesvarede spørgsmål, Niels G. Madsen - ellers er du velkommen til at spørge yderligere.

Min baggrund for at vide det: jeg har også boet og arbejdet i udlandet i flere år - jeg fik endda min AMBI tilbage for 1½ år, da der i et af landene var en aftale med Danmark!

Omkring det løse, udokumenterede postulat om, at hvis alle udlandsdanskere vendte hjem, så ville det ene og det andet problem opstå....tjah, det er jo et postulat, som vist kun kan finde sin opfyldelse i et ekstremum, hvor de alle UPLANLAGT og UDEN VARSEL og SAMTIDIGT rejser retur....hvor sandsynligt er det nu? bum-bum....

Dertil skal siges, at en del højtlønnede kommer retur til DK på forskerordningen - uagtet de ikke er forskere - og at jeg endnu ikke har set tal fra Danmarks Statistik, der viser, at et flertal af hjemvendte danskere ender i arbejdsløshed eller i bolignød....

Niels G Madsen

Tak for din grundige gennemgang, Martin.
Jeg tror nu alt andet lige at Spanien holder skansen mod Vox. Jeg tror at befolkningen er tilpas blandet, også i kraft af de mange latinamerikanske indbyggere, til at det er begrænset hvor megen skade de kan volde. Og det bliver nok hverken i nærheden af Madrid eller Baskerlandet at jeg slår mig ned.

Dem eneste pensionsopsparing jeg har er en ratepension, som jeg mener at jeg vil kunne enten flytte til et udenlandsk pensionsselskab, eller til få udbetalt før tid mod 60 % skat, så det går nok.

Danmark har vist opsagt dobbeltbeskatningsaftalen med Spanien, men tilgengæld har Spanien indtil videre vist ladet nåde gå for ret, og modregner evt. dansk skat i deres egne skatteopkrævninger.

Jeg vil næppe gøre mig besvær med at frasige mig mit danske statsborgerskab inden jeg har det spanske, antageligt om 10 år. Og jeg tror.ikke at frasigelsen vil gøre meget fra eller til rent praktisk.

Dorte Sørensen

Bemærkning til Gert Romme 16. juni, 2021 - 03:20

Denne udvikling bliver ellers altid fortalt at det er kedeligt, at det vil ramme danske statsborger, der har opholdt sig uden for Danmark, men det er desværre nødvendigt, da der ifølge EU mv. ikke må ske forskelsbehandling.