Økonomi
Læsetid: 6 min.

Vismænd om rigets økonomi: Udsigt til høj vækst, lav ledighed og et bekymrende boligmarked

I sin nye rapport anbefaler Det Økonomiske Råd, at regeringen fra 2022 overholder budgetlovens gældsgrænser, der er blevet overskredet under coronakrisen. Vismændene advarer mod nye finanspolitiske lempelser og åbner for at begrænse de afdragsfrie lån for at afkøle boligmarkedet
Ligesom mange andre er vismændene bekymrende for de voldsomme prisstigninger på boligmarkedet. Med en årlig prisstigning på 14 procent kan det på sigt blive nødvendigt at gribe ind, skriver rådet.

Ligesom mange andre er vismændene bekymrende for de voldsomme prisstigninger på boligmarkedet. Med en årlig prisstigning på 14 procent kan det på sigt blive nødvendigt at gribe ind, skriver rådet.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Indland
2. juni 2021

Vi går lysere tider i møde. Ledigheden er faldet »markant«, og der er over de næste år udsigt til »høj vækst«. Til gengæld er der grund til at være bekymret for det brandvarme boligmarked, der særligt i storbyerne har oplevet store prisstigninger.

Sådan lyder nogle af budskaberne fra de økonomiske vismænd i deres halvårlige rapport, som er offentliggjort tirsdag eftermiddag. I rapporten gør Det Økonomiske Råd status over den førte økonomiske politik, rigets finanser og den økonomiske situation efter anden coronabølge.

Ligesom mange andre lande blev Danmark hårdt ramt af vinterens smitteudbrud. Slaget var dog mindre end i foråret 2020, skriver vismændene, og med vaccineudrulningen og den gradvise genåbning er der nu udsigt til en tilbagevenden til normalen.

»Den gunstige udvikling i dansk økonomi forventes at fortsætte de kommende år. Væksten ventes at blive cirka tre procent i år og godt fire procent næste år,« skriver de.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Ole Mortensen

Kunne man ikke
give en mere detaljeret forklaring om den forventede vækst.
Er det en vækst i finansielle aktiver eller en vækst i mikroøkonomien.
Vi så jo under Obama og andre præsidenter, at man brystede sig af vækst, men det var finansiel vækst. Og det er muligt at Microsoft, Amazon, Apple, Google og flere andre selskaber øgede fortjenesten og kunne ansætte flere. Men flere brancher og landsdele blev lagt brak. Ingen lønstigninger i årtier og rene spøgelsesbyer.
Vismændene skylder en udredning om det er finansiel vækst eller mikroøkonomisk vækst. Jeg ved godt det er svært at adskille, da de fleste større virksomheder har polstring i finansielle aktiver. Men der er mange små og mindre virksomheder , frisører, cafeer, økologiske landbrug ol. som kan kaldes decideret mikroøkonomiske . Også Brasilien var der rosenrøde forudsigelser om vækst, lig USA´ hvor det skæve K opsving , absolut, har medvirket til splittelse. Vi kan ikke basere vores samfund udelukkende på uendelig stigning af aktier ol. Det er som at bygge på sand. Har vi ikke det for øje kan vi sgu ikke forvente at vores levealder stiger som forudsagt.

Mogens Kjær, Werner Gass, Peter Knap, Torben Arendal og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig er det nødvendigt at gøre noget ved de ekstraordinære stigninger på boligmarkedet 14,5 % i landet og hele 27,3 % i Hovedstadsregionen.

Lovindgreb kan være flere ting, nedsættelse af lånemulighederne og samtidig flere penge med fra køberne.

Dertil skal de finansielle institutioner være mere selvansvarlige for de lån de bevilger til boligkøberne, det sikrer landet mod ansvarsløsagtighed fra de finansielle institutioner ig vil fremover i mange år sætte en dæmper på prisudviklingen - en udvikling som staten er ansvarlig - idet staten er ansvarlig for pengemængden i samfundet, men da de finansielle institutioner selv trykker pengene via de lån de giver, udvider de pengemængden som staten skal være ansvarlig for, men ikke har indflydelse på som lovene er i dag.

Michael Friis

Forventeligt at huspriserne stiger, når renterne er negative.
Og de er negative pga centralbankerne øger pengemængden.
Vi belønnes for at bruge penge og straffes for at have penge i banken. Det nye moderne.
Logikken er at centralbankerne trykker flere penge for at få priserne til at stige ikke falde (deflationen) målsætningen er en inflation omkring 2% p.a.
Konsekvensen er denne ketchupeffekt. Boom på huspriserne. Ikke kun i Danmark, men i mange lande.
Det herlige for staten er at inflationen øger skattebetalingerne men problemet er at vi kan risikere at løbe ind i en Anker...dvs voldsomme krav om lønstigninger,
Samtidigt bliver den forsigtige opsparer straffet, da opsparingen forsvinger pga inflation og negative renter.

Gert Romme, 02. juni, 2021 - 03:44

"afdragsfrie lån "

Krisen i 20008 og det amerikanske lånemarked, hvilede på dækningsløshed hos boligejerne for indtægter til at betale / afdrage på boliglånene.

Vender man tingene på hovedet bliver det ikke bedre af, med disse "afdragsfrie lån ", og som vi ser giver det også anledning til prisstigninger uden dækning, - hvilket er en form for skjult inflation på boligmarkedet.