Baggrund
Læsetid: 6 min.

I 1983 var det Allan Simonsen, der blev aftenens helt på Wembley

Allan Simonsen – og med ham Jesper Olsen – er de underkendte på 80’er-holdet, der satte dansk fodbold på det internationale landkort, og som det aktuelle landshold sammenlignes med. Men Simonsen og Olsen var de største – og også de mest uheldige
På Wembley i 1983 blev Danmark tilkendt et straffepark for en engelsk hånd på bolden. Allan Simonsen sparkede den behersket midt i målet og blev således aftenens helt. Det var fuldt fortjent.

På Wembley i 1983 blev Danmark tilkendt et straffepark for en engelsk hånd på bolden. Allan Simonsen sparkede den behersket midt i målet og blev således aftenens helt. Det var fuldt fortjent.

Rob Baker Ashton/The Sunday Club

Indland
6. juli 2021

Et billede fra den kølige efterårsaften på Wembley står stadig mejslet i den indre harddisc: En ung engelsk knøs, vel næppe over 20 år, stod som forstenet lænet op ad en af de betonpiller, der bar den allerede i 1983 ramponerede fodboldkatedral. Blikket var tømt for mening og begge næver knyttet langs buksesømmen – en tikkende bombe med jernbeslåede støvler, dengang det almindelige fodtøj for hooligans.

Jeg sørgede for ikke at smile og at undgå øjenkontakt, da jeg passerede ham, men der var egentlig ingen grund til forsigtighed: Den unge mand var lammet af sorg og forbløffelse over, at hans landshold havde tabt 1-0 til et hold, han indtil da havde anset for at være en walkover for de engelske stjerner, men som havde kontrolleret det meste af kampen med en defensiv organiseret af Morten Olsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Heller ikke Vild med dans har jeg fulgt, men dog et par gange set Allan Simonsen på dansegulvet. Før ham havde en totalt urytmisk cykelrytter forsøgt sig. Skibby? Det kom tæt på at være et freak show.

Tilbage i 1983 arbejdede jeg i London. Dengang interesserede jeg mig heller ikke for fodbold. Og jeg blev kun opmærksom derpå, da en kvindelig dansk kollega kom på arbejde iført en trøje med nr. 10 på ryggen. Det var måske dagen efter kampen.

Hvem det nummer så ellers tilhørte, aner jeg ikke. Vist ikke Allan Simonsen. Men af Lasse Ellegaards beretning forstår man, at AS scorede det eneste og afgørende mål.