Klimasikring
Læsetid: 11 min.

Danmark er ved at blive bygget om til fremtidens mere ekstreme vejr. Men er vi godt nok forberedt?

Med oversvømmelserne i Tyskland er klimaforandringernes konsekvenser nået helt til vores naboland. Men besværlige regler og manglende midler betyder, at det går for langsomt med at klimasikre Danmark mod en lignende katastrofe, lyder kritikken
Siden marts har man været i gang med at klimasikre Overbys Allé i Valby, så den er forberedt til de stadigt større og mere intense mængder regn, Danmark bliver ramt af som følge af klimaforandringerne. På billedet er Frank Rasmussen og Jan Glybing i gang med arbejdet.

Siden marts har man været i gang med at klimasikre Overbys Allé i Valby, så den er forberedt til de stadigt større og mere intense mængder regn, Danmark bliver ramt af som følge af klimaforandringerne. På billedet er Frank Rasmussen og Jan Glybing i gang med arbejdet.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
26. juli 2021

Overbys Allé i Valby er nærmest vendt på vrangen.

Asfalten er flere steder væk, gruset under gravet op, og de kantsten, som tidligere markerede fortovet, er lagt i bunker. Store orange rør bugter sig op ad undergrunden som søuhyrer fra havet. 

60-årige Jan Glybing kommer kørende i en orange ladvogn. Han er solbrun, har skriggrøn sikkerhedshjelm på og arbejdsbukser i samme farve. Hans kollega, 55-årige Frank Rasmussen, bærer samme uniform. Han ryger på en cigaret.

»Det her er et kæmpe projekt, fordi alt, vi laver, foregår under jorden,« siger Frank Rasmussen og peger rundt på de mange afspærrede og opgravede områder, der er spredt ud over hele villavejen. 

»Folk kan ikke forstå, at vi graver sådan nogle kæmpestore huller. Men det er jo meningen, at de skal kunne håndtere nogle virkelig store mængder vand. For det er jo det, der er på spil. Og det bliver bare værre og værre.«

Siden marts har de to håndværkere brugt deres arbejdsdage på den valbygensiske villavej, som de er ved at klimasikre mod de stadigt større og mere intense mængder regn, Danmark bliver ramt af som følge af klimaforandringerne.

I jorden nedgraver de såkaldte faskiner, som er en slags hullede kasser, der opsamler og fordeler regnvandet. Oven på dem skal der anlægges blomsterbede, hvor noget af vandet kan blive ledt hen. Resten ender i store underjordiske brønde. 

»Hellere der end på vejen og i husene,« som Jan Glybing konstaterer. 

De seneste uger har voldsomme scener med oversvømmede veje, totalsmadrede boliger og mere end 200 dødsfald i Tyskland og Belgien understreget, hvor galt det kan gå, hvis man ikke er forberedt på de ekstreme vejrhændelser.

Både Jan Glybing og Frank Rasmussen har fulgt tæt med i oversvømmelserne. Frank Rasmussen skulle have været til formel 1 i Belgien, men det er aflyst, fordi banen er dækket af vand.

»Men op i røven med det. Det er først og fremmest en tragedie og fuldstændig vanvittigt,« siger han.

»Ja,« supplerer Jan Glybing. »Det her er noget, vi normalt kun har set ude i verden. Nu er det lige i vores baghave. De bliver mere voldsomme, regnbygerne. De er ikke bare sådan nogle stille nogle længere. Det er mere intenst.«

Frank Rasmussen nikker. Han tænder en ny cigaret.

»De der oversvømmelser ligner noget, vi så i katastrofefilm, da vi var børn. Men det bliver altså mere og mere virkeligt.«

Klimaforandringernes kaos er rykket helt til vores naboland. Men spørgsmålet er, hvorvidt vi skal frygte ’tyske tilstande’ i Danmark. Og om vi er godt nok forberedt på det klimaforandrede vejr, som allerede er en realitet. 

En meteorologisk dominoeffekt

I begyndelsen af juli var det præcis ti år siden, at København blev ramt af et historisk skybrud. Der faldt 135 millimeter vand på ét døgn, hvilket var den største mængde i 57 år.

Veje, togbaner og kældre i massevis blev oversvømmet – også på Overbys Allé i Valby. Døde rotter flød op fra kloakkerne. Strømmen og nødgeneratorerne på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital var alvorligt truede.

Skybruddet endte med at koste forsikringsselskaberne i alt 4,88 milliarder kroner. Dertil kom de offentlige og private udgifter til oprydning og genopbygning.

Martin Olesen, som er klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut, husker tydeligt den ekstreme vejrbegivenhed i 2011.

»Man kunne jo sejle i kano ned ad Istedgade,« mindes han.

Der er en direkte sammenhæng mellem den stigende mængde drivhusgasser i atmosfæren og det mere voldsomme vejr, som også Danmark rammes af, fortæller Martin Olesen.

Det sker som en slags meteorologisk dominoeffekt. Drivhusgasserne får temperaturerne til at stige, hvilket øger mængden af vanddamp. Det skaber så mere gunstige forhold for skybrud, der herhjemme er defineret ved mere end 15 millimeter nedbør på en halv time.

Og i havet får de varmere temperatur vandet til at udvide sig, samtidig med, at havniveauet stiger som følge af smeltende indlandsis og gletsjere. Det øger risikoen for stormfloder, også selv om vinden ikke bliver stærkere. Der skal simpelthen mindre til, før havet går over sine bredder.

Endelig er der tørkerne, som også finder sted i Danmark. De fleste husker nok sommeren 2018. Hvad der startede som en fantastisk dansk sommer, blev pludselig lidt skræmmende, da afgrøder døde, græs gulnedes og skovbunde udtørredes, uden at der var nogen udsigt til regn.

»Når vi varmer atmosfæren op, så ændres nedbørsmønstret. I Danmark får vi mere nedbør om vinteren og efteråret, mens mængden ikke ser ud til at ændre sig om sommeren. Til gengæld vil den falde i kraftigere hændelser, altså skybrud, hvilket så efterlader længere perioder med tørke,« siger Martin Olesen.

»Det er noget, vi i stigende grad vil være udfordret af.«

Vi er nødt til at klimatilpasse

Det, som i dag er en såkaldt 100-årshændelse, vil fremover blive 20-årshændelser. Og 100-årshændelserne vil blive endnu kraftigere. Hvor de i dag svarer til cirka 40 millimeter regn på en time, vil det fremover være hele 70 millimeter, hvis vi fortsætter de nuværende udledninger af CO2.

»Vi har været nødt til at justere vores klimanormaler, fordi klimaet er under forandring,« fortæller Martin Olesen. 

Ifølge ham er Danmark »heldigt« stillet i forhold til eksempelvis Tyskland og Belgien, når det kommer til risikoen for oversvømmelser fra floder eller bjerge.

»Til gengæld ligger vi lavt og har en lang kyststrækning. Vi har været ramt af mange stormfloder, som historisk set har været katastrofale. Siden er vi blevet bedre til at varsle i god tid, få folk væk og lægge mobile diger ud. Men det er stadig en udfordring,« siger han.

Boligkvarteret i Jyllinge Nordmark lignede et dansk Venedig efter stormfloden Bodil i 2013. Vandstanden i Roskilde Fjord nåede op på godt to meter over normalen.

Boligkvarteret i Jyllinge Nordmark lignede et dansk Venedig efter stormfloden Bodil i 2013. Vandstanden i Roskilde Fjord nåede op på godt to meter over normalen.

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Og mange af effekterne af klimaforandringerne har vi slet ikke set endnu. Det tager nemlig årtier, før den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren går i vejret, fortæller Martin Olesen.

»Så selv hvis det mod al forventning skulle lykkes at bremse udviklingen i CO2-udslippet, ville forandringerne stadig indtræffe i en årrække, før skuden blev vendt.«

Men det er muligt på sigt at begrænse det ekstreme vejr, hvis vi nedbringer koncentrationen af drivhusgasser, understreger Martin Olesen. Inden for klimatilpasning snakker man derfor både om et mitigationspor og et tilpasningsspor. Mitigationsporet handler om at mildne skaderne ved at begrænse den globale opvarmning.

»Lykkes man med det, vil der jo slet ikke være grund til den helt store tilpasningsrunde. Men det er for sent nu, så vi er nødt til at gøre begge dele,« siger Martin Olesen.

Også Toke Emil Panduro, som er seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Miljøvidenskab og forsker i klimasikring, understreger, at der ikke er nogen vej uden om klimatilpasning længere.

»Jeg siger ikke, at vi ikke også skal mindske udledningen. Selvfølgelig skal vi det. Men vi er også nødt til at bygge Danmark ud af klimaproblemerne. Med bedre kloakker, højere diger og måske også ved helt at udtage nogle områder, som bliver ubeboelige på grund af vandmasserne. Der er mange håndtag, og vi er nødt til at dreje på dem alle,« siger han.

Problemet med abstrakt risiko

Ved Vadehavet i Vestjylland løber en mur af diger langs næsten hele den 500 kilometer lange kyststrækning. De første blev gravet allerede tilbage i Middelalderen, men de fleste er opført inden for de seneste 150 år.

Digerne bliver stadigt mere effektive. Men de stormfloder, de skal beskytte den danske vestkyst mod, bliver også hyppigere. Antallet af stormfloder med vandstande på mellem to og tre meter er mere end tredoblet i området i løbet af de seneste fire årtier.

Inde i byerne er det især kloaksystemerne, som bliver udfordret under de stadigt flere skybrud. Vandet fraoven får simpelthen vandet franeden til at stige. I København udarbejdede man i kølvandet på oversvømmelserne i 2011 en decideret skybrudsplan for, hvordan hovedstaden kunne blive mere robust mod det klimaforandrede vejr. I dag er eksempelvis Enghaveparken på Vesterbro og Sankt Annæ Plads i indre by skybrudssikret, og en lang række lignende projekter er planlagt de kommende årtier.

Og med rette.

Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 grader siden 1873. I samme periode er mængden af nedbør steget med 15 procent, og vindforhold og vandstande har også ændret sig.

Alle danske kommuner har udarbejdet en klimatilpasningsplan, men kvaliteten er meget svingende, fortæller Toke Emil Panduro fra Aarhus Universitet.

»Derfor er det mest sandsynligt, at vi en dag kommer i en situation, hvor vi ikke er særligt godt beskyttet. Vi er ikke klar til meget store hændelser, det rigtig grimme, som vi så i Tyskland. Stormfloden Bodil i 2013 var ubehagelig, men det kan blive meget værre,« siger han.

Der er flere årsager til, at det går for langsomt med at få ombygget Danmark til det klimaforandrede vejr, mener Toke Emil Panduro.

»Den helt store udfordring er, at vi har enormt svært ved at forholde os til abstrakt risiko, både som enkeltpersoner, men også i organisationer og private virksomheder. Det gør det svært at skubbe et klimatilpasningsprojekt i gang, for der er ikke rigtig nogen, der kan se fordelene ved det,« siger han.

»Derfor sker det typisk først på bagkant af en hændelse. Efter skybruddet i 2011 gik der ikke lang tid, før København satte to nuller bag på budgettet til klimasikring. Jeg kalder det klimatilpasningens Søren Kirkegaard-syndrom: Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.«

Et andet problem er den komplekse lovgivning om, hvem der har ansvaret for at finansiere de ofte kostbare klimasikringsprojekter: den enkelte lodsejer, kommunen eller staten?

Den bureaukratiske hårdknude så man konsekvenserne af, da Jyllinge Nordmark ved Roskilde flere gange på få dage blev ramt af voldsomme vandmængder.

Regler forhindrer nye initiativer

Boligkvarteret i Jyllinge Nordmark lignede et dansk Venedig efter stormfloden Bodil i 2013. Stisystemerne var oversvømmede, beboere transporterede sig rundt i kajakker, og husene blev fyldt med vand. Vandstanden i Roskilde Fjord nåede op på godt to meter over normalen. Blot tre år senere, i 2016, var det orkanen Urd, som forårsagede oversvømmelser i samme område.

»Mine børn er bange for, at vandet skal komme og tage dem om natten. Min ældste søn er mest tryg, når han er hjemme hos mormor. Hun bor i Roskilde i en lejlighed på anden sal. Der kommer ikke vand,« udtalte en beboer dengang til TV 2 Lorry.

Da de lokale i Jyllinge Nordmark efter de voldsomme vejrhændelser ville have anlagt et dige for at beskytte dem mod vandmasserne, endte det i en lang og træg kamp. For ifølge dansk lovgivning er det lodsejerne selv, der skal betale for klimasikringen af deres grund. Ofte vil det være privatpersoner, medmindre grunden er kommunalt eller statsligt ejet.

I Jyllinge løb prisen for diget op på 72 millioner kroner. Efter meget medieopmærksomhed og flere klager, som var med til at trække projektet i langdrag, endte Roskilde Kommune med at dække halvdelen af udgifterne, og statskassen spædede til med syv millioner kroner. Resten blev fordelt mellem 500 berørte beboere, som fik lov at finansiere deres del via billige, langvarige lån udstedt af kommunen.

»Et sjældent eksempel på en pragmatisk og fornuftig løsning,« mener Toke Emil Panduro.

For sådan går det langtfra altid.

I Kerteminde på Fyn havde en flok lokale ildsjæle eksempelvis for et par år siden taget initiativ til en sluse, som skulle beskyttede mod oversvømmelser. Men den blev ikke til noget. For mange af de omkring 1.000 berørte borgere mente ikke, at de skulle betale for at klimasikre deres grund – klimaforandringerne, som nødvendiggjorde det, var jo ikke deres skyld, lød argumentet blandt andet. Så for nu må de leve videre med risikoen for stormfloder.

De nuværende regler har generelt den konsekvens, at »der ganske enkelt sker for lidt« med klimatilpasningen, mener Birgit Stenbak Hansen, som er borgmester i Frederikshavn og formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

»Det sker tit, at lodsejerne ikke har adgang til den nødvendige finansiering eller ikke kan blive enige om en fælles løsning, fordi bidragsmodellerne ikke giver mening. Og kommunerne og forsyningsselskaberne er ofte begrænset i, hvor meget de må hjælpe borgerne. Det er et problem,« siger hun.

KL’s erfaring er ifølge Birgit Stenbak Hansen, at der er brug for flere muligheder for at finansiere den ofte dyre klimatilpasning, og at reguleringen på området bliver mere sammenhængende.

»Lodsejerne skal have bedre lånemuligheder, og de statslige rammer, der beskriver, hvordan de skal fordele udgifterne, skal være mere gennemskuelige,« siger hun.

»Og så skal klimatilpasning ikke høre ind under kommunernes anlægsloft, som det er tilfældet i dag. Ellers bliver det et urimeligt valg mellem skoler, børnehaver, plejehjem og klimatilpasning.«

Efter mange års laden stå til igangsatte et bredt politisk flertal bestående af alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige sidste år arbejdet med en samlet dansk klimatilpasningsplan. Det er blandt andet på tegnebrættet at gennemgå den eksisterende lovgivning på området.

Målet er »en klimatilpasning, som er klog, langsigtet, og som hænger sammen«, slog miljøminister Lea Wermelin (S) fast, da initiativet blev lanceret. Men forhandlingerne går først i gang i 2022. 

Smeltet indlandsis

Tilbage på Overbys Allé i Valby har Frank Rasmussen tændt en tredje cigaret. Han peger ned i en af de grusgrave på villavejen, der skal blive til et klimasikret blomsterbed.

»Når vi graver de gamle brønde op, som lå her før, kan vi se, at de slet ikke har været vedligeholdt. Danmark er ikke bygget til det her nye vejr. Det er jo dyrt at have sådan nogle som os til at lave de her projekter. Men det er godt nok billigere, end hvis skaden først sker,« siger han.

Efter skybruddet i 2011 blev boligejerne omkring Overbys Allé ramt af op mod en halv meter vand i deres kældre. Håbet med projektet er, at noget lignende kan undgås, når ­et skybrud igen rammer København en dag. Det er forsyningsselskabet Hofor, som betaler, fordi det er deres kloakrør, der ikke er sikret godt nok mod vandmasserne. Hvis problemet havde været på beboernes egne grunde, skulle de selv have punget ud.

Frank Rasmussen og kollegaen Jan Glybing er ikke selv så udsatte for de ekstreme vejrhændelser, der hvor de selv bor.

»Jeg er omgivet af marker, der kan suge vandet. Men jeg kan jo se, hvor galt det kan gå andre steder,« siger Jan Glybing.

Men de bekymrer sig begge om de klimaforandringer, der er skyld i skybruddene og stormfloderne. Frank Rasmussen mødtes for nylig med en gruppe gamle skolekammerater og snakkede om deres tur til Grønland tilbage i 1982.

»Dengang fløj vi langt ind på indlandsisen. Nu kiggede vi så på Google Maps, og så kunne vi se, at den is, vi gik rundt på dengang, siden er rykket flere kilometer ind. Det er helt vildt, for jeg har det sådan her: Der var jo nok en grund til, at den indlandsis var der,« siger Frank Rasmussen.

»Og så tænker man, når man går rundt og laver et projekt som det her: Det er jo næppe nok til at sikre os mod, det som venter.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Svaret er nej.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Rasmus Kristiansen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Det bliver herligt med mere motorvej og ny SUV. Så kan vi alle komme hurtigere væk når det går galt ..

Mvh Hanne Pedersen

Torben Skov, Helle Lodberg Christensen, Eva Schwanenflügel og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar

Nej. Vi er tydeligvis ikke forberedt. Og fortsætter med mange strudsemanøvrer