EM i fodbold
Læsetid: 7 min.

Med alle danskere på sidelinjen er landsholdet igen blevet en del af noget større

Danmark bader i dannebrog. Der er folkefest, vi græder og glæder os sammen, og ekstasen omkring landsholdet har atter vækket fællesskabet som dengang i 1980’erne og i ’92. Fire fodboldkendere sætter ord på, hvordan nationen pludselig er blevet samlet som et kollektiv
Danmark bader i dannebrog. Der er folkefest, vi græder og glæder os sammen, og ekstasen omkring landsholdet har atter vækket fællesskabet som dengang i 1980’erne og i ’92. Fire fodboldkendere sætter ord på, hvordan nationen pludselig er blevet samlet som et kollektiv

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
3. juli 2021

Vi er røde, vi er hvide, siger vi. Danmark er badet i dannebrog fra Rådhuspladsen til Rødhus. Også Amsterdams Johan Cruijff ArenA var dansk forleden, forstås det i medierne. Ikke bare fordi ’Danmarks drenge’ sejrede, men også fordi folkefesten er blevet et brusende europæisk togt. Det er ikke krig, men en rituel kopi.

Vi har vundet, selv om vi taber, siger vi også i flæng i disse dage. Det er i strid med fodboldens meritokratiske natur, men hvis der er noget, som dette paneuropæiske sportsstævne har vist os, så er det også, at fodbold bare er fodbold.

Vi så, hvor brat fodboldfesten blev afbrudt under den danske åbningskamp. Vi så, hvordan de danske spillere samlede sig som holdkammerater, og vi så tvivl og følelser.

Danmark er blevet hyldet i italienske La Gazzetta dello Sport, franske L’Equipe og andre europæiske aviser. Der synes at være én historie; vi har vundet, selv om vi taber. Lørdag aften spiller det danske landshold kvartfinale mod EM’s underdog, Tjekkiet.

Følelser fra 1980’erne

Ekstasen omkring landsholdet i dag minder Sepp Piontek om ektasen i 1980’erne. Sepp Piontek var tiltrådt som landstræner i 1979 og havde vækket dansk fodbold. Den stædige tradition for dansk amatørisme blev ophævet i 1971, og professionelle sportsmænd og udenlandsdanskere såsom Preben Elkjær, Frank Arnesen, Søren Lerby og Morten Olsen kunne altså så spille for landsholdet, hvor tyske Sepp Piontek krævede disciplin og grundighed. Væk var amatørfodbolden i landsholdsregi, og snart præsterede Danmark prægtigt.

I 1984 kom Danmark til EM, noget der ikke var sket siden 1964. Grundlovsdag den 5. juni 1985 slog Sepp Piontek & Co. i en legendarisk kamp Sovjetunionen 4-2 i Idrætsparken og avancerede sig til VM for første gang i DBU’s historie.

»Det var noget helt særligt. Det var især en oplevelse, fordi Danmark jo aldrig før havde medvirket,« husker Sepp Piontek.

I dag vækker landsholdet Sepp Pionteks følelser fra 1980’erne.

»Jeg kan kun sige, at det har været fantastisk at opleve stemningen igen,« siger Sepp Piontek.

»Et EM i vores egen nation. Eriksens fald. Én chance for at avancere. Det hele eksploderede. Vi vandt overbevisende over russerne, der jo ikke er lige så stærke som det gamle Sovjet, men sejren begejstrede mig. Der var dannebrog i Parken, og tilskuerne var begejstrede. Det var dejligt. Vi bliver stolte af, at et lille land som Danmark kan gøre sig bemærket og vise en robusthed. Vi rejste os, og vi kan kun være stolte,« siger Sepp Piontek.

Ekstasen er naturlig nok, mener Sepp Piontek. Det danske landshold spiller særdeles seværdigt, der er flair fra wingbackerne, køligt forsvar og finesser fra ynglingen Mikkel Damsgaard, men vigtigst har træner Kasper Hjulmand klaret en følelsesbetonet situation helt og aldeles forbilledligt, og landsholdet har udvist holdånd.

Og det er dét, fodbolden kan ifølge Sepp Piontek. Sporten kan væve danskerne sammen.

»Fodbolden kommer med lys,« siger Sepp Piontek.

»Euforien kan være stor i en ’bitte’ nation.«

Foreningsdanmark

Danmarks og Sepp Pionteks sejr i Idrætsparken den 5. juni 1985 er ét minde om fordums Danmark ifølge Kjartan Arngrim, forsangeren fra Folkeklubben, der skrev og sang »Danmarksfilm« i 2014.

»Danmarksfilm« referer til den omstændighed, at alle danskere har hver sin forestilling om, hvad Danmark er. Kjartan Arngrim er så at sige barn af den tabte tid.

»Som barn af 1980’erne føler jeg, at den tid er 350 år væk. Der var kun én kanal på tv’et, ét kongehus, én kernefamilie, ét postvæsen og én stor sanger, Kim. Det var en selvfølgelighed at være en del af denne store historie om Danmark,« siger Kjartan Arngrim.

Men i dag har vi ikke den fælles forestillingsverden, siger musikeren. Det har landsholdet dog forandret for en stund.

»Jeg har oplevet disse dage som noget særligt for vores ellers så fragmenterede tid. Landsholdet er et skønt symbol på, at det er lykkedes at skabe en smuk historie i en partikulær offentlighed. Allerede før sejren over russerne så vi, at kollektivet havde vundet, at sammenholdet sejrede over det kapitalistiske UEFA,« siger Kjartan Arngrim.

»Måske har ekstasen vist, at den store fortælling og fællesskabsfølelsen ligger som en slumrende, kulturel, national kapital. Forhåbentlig kan følelsen bære frugt og bruges til endnu større udfordringer såsom kampen for klimaet, kampen mod ulighed og kampen for demokratiet.«

Ifølge Kjartan Arngrim ligger det som en »tåget« erkendelse, at vi har brug for at stå sammen om. Det blev klart med Christian Eriksens kollaps. Symbolsk var det individualismen, der faldt, men holdet og fællesskabet, der rejste sig, siger kunstneren.

Vi bør ifølge Kjartan Arngrim dog undre os over, hvordan moderne fodbold kan skabe den fælles offentlighed.

»Landsholdet samler os lige nu, men sådan var det jo ikke for nylig. Det, tror jeg, kommer af, at der i 1986 måske var nogle få, der tjente kassen. Men jeg havde følelsen af, at resten af landsholdet lige så godt kunne være skolelærere. I dag har alle fodboldspillere en Ferrari. Penge fylder meget,« siger Kjartan Arngrim.

Det så vi, da landsholdet strejkede over sponsorrettigheder i 2018, og amatørismen for en stund kom tilbage til Danmark, idet Danmark stillede med et vikarlandshold til en kamp mod Slovakiet. Og vi ser det med sponsorerne til EM, hvor statsejede sponsorer som Qatar Airways og Gazprom begår sportsvask.

»Men så sker denne meget menneskelige hændelse i Parken, hvor sportsfolk opfører sig som rigtige mennesker fra Foreningsdanmark og viser holdånd og forening. Holdet samlede sig, og det er sjovt, at det er sådanne værdier, der gør, at vi vinder, selv om vi taber,« siger Kjartan Arngrim.

Det smukke i kulturen i kunstnerisk forstand er, at ingen skal vinde over nogen, og det er ifølge Kjartan Arngrim, som om det er indlejret i Hjulmands erkendelser efter hændelsen i Parken. Det blev komisk at kigge på resultattavlen.

»Kunst handler for mig om at formgive noget i dag, som ikke fandtes i går. Det kan en kunstner, en pædagog og i og for sig også en fodboldtræner. Landsholdet er i den definition et flot værk at samles om, fordi der er skabt en ny stor historie på en scene, jeg ikke forventede. Vi står sammen om en fælles fortælling igen. Det var ellers slut efter Murens fald,« siger Kjartan Arngrim.

»Det vækker håb.«

»Huttelihut«

En landskamp er en ceremoniel tradition, som samler os om nationale symboler, om så det er »Der er et yndigt land«, dannebrog eller klaphatte. Men vi er, fordi vi vinder, og taber vi, er vi ikke mere, som den uruguayanske forfatter Eduardo Galeano skrev i Fodbold i sol og skygge fra 1995. Ekstasen må altså være særligt eksistentiel, hvis vi vinder.

Det var præcis det, Danmark formåede i 1992.

TV 2’s sportskommentator Flemming Toft, der måske huskes for sit jubeludbrud »huttelihut« til EM ’92, mener, at øjeblikkets ekstase kan minde om dengang. Sjældent har han set dannebrog så meget.

»Jeg synes selvfølgelig, det er specielt, at hele Danmark går amok allerede efter én kamp. Jubelrusen kom måske nok tidligt, men vi trængte til det,« siger Flemming Toft.

Sportskommentatoren husker, at der i 1992 også var en helt særlig stemning. Danmark skulle egentlig ikke have spillet, men da FN vedtog resolution 757, der opfordrede til international boykot af styret i Jugoslavien som følge af borgerkrigen på Balkan, måtte UEFA udelukke det jugoslaviske fodboldlandshold, og så byttede Danmark sin badebillet til guld. Flemming Toft husker, at desto længere Danmark kom, desto vildere blev byfesterne, og han har iagttaget samme tendens i år.

»Vi trængte til forløsningen og til at få tilskuerne tilbage på lægterne i Parken. Det er, som om alting er gået op i en højere enhed.«

Ifølge Flemming Toft er det også, som om distancen fra spillere til fans bare er blevet større og større i moderne fodbold. Desto flere penge, desto mere utilgængelige brands er sportsmændene blevet. Også på landsholdet. Men distancen er pludselig blevet mindre.

»Omstændighederne har selvfølgelig også bragt en vis substans med sig. Reaktionerne har været meget følelsesladede, fodboldspillerne har vist følelser, som Fodbolddanmark også har vist. Både spillere og fans har grædt, og i det samspil er følelserne blevet forstærket. Hele Danmark er blevet berørt, og det har medvirket til, at vi er blevet et kollektiv. Det er meget unikt,« siger Flemming Toft.

»Det er helt fantastisk at se. Vi viser, hvem vi holder med. Det er det, landsholdet kan, det er det, fodbold kan.«

Også forfatteren Kaspar Colling Nielsen mener, at det er dejligt at drømme igen. Han så ’86-holdet, der måske er danmarkshistoriens bedste, men han mener, at det aktuelle danske landshold har bragt os sammen igen.

»Sporten har måske altid været kynisk, klinisk, effektiv og fokuseret, men nu har vores landshold lige pludselig vist sårbarhed og forløst vores fællesskabsfølelse. Det har resoneret og engageret os, så det ikke bare handler om sport. Det handler om at være sammen om noget og stå noget igennem sammen,« siger Kaspar Colling Nielsen.

»Måske har landsholdet uforvarende forløst en tidstypisk tendens.«

Serie

Information tager til EM i fodbold

I fire uger kæmper 24 nationer om at være Europas bedste i verdens største sportsgren. EM-dramaet folder sig ud i 11 europæiske værtsbyer, inklusive København. Information stiller i stærkeste opstilling med Bo Walther Kampmann, Cathrine Lundager og Martin Østergaard-Nieslen og leverer den intellektuelle dækning af EM i fodbold med analyser, portrætter, baggrunde og anekdoter.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Allan Nørgaard Andersen

Det er ingen tilfældighed at der i denne totalt enøjede og fordomsfulde artikel kun gengives udtalelser fra mænd. I disse fodboldtider har mænd jo den opfattelse at de igen har erobret hele landet, og at de fodboldinteresserede mænd er synonyme med hele samfundet. Information bringer ikke dette partsanlæg som et debatindlæg, selv om alle gængse journalistiske standarder totalt ignoreres. Det er kun en fodboldtosset journalist, der fryder sig over for en gang skyld at blive fri for føle sig fri for at skulle legitimere sit "maskuline" overherredømme. Alle, absolut alle forudsættes at identificere sig med denne nationale rus og interessere sig for denne sport - selv om en reklamekampagne for Danske Stil for nogle år siden uden videre antog at den irrelevante del af befolkningen, som kvinderne udgør, ikke interesserer sig for fodbold ("alt det kvinder ikke forstår")
Selv Informations "chef"redaktør tør vel ikke engang vise at vores avis (som jeg har abonneret på i 40 år) er uafhængig af fodboldinteresserer. For ellers ville han sørge for en afbalanceret dækning af fodboldhysteriet, som også omfattede den store del af befolkningen, som ikke er det fjerneste interesseret, men som uden videre antages at være "med på holdet" i dette småfascistoide amokløb.

Christel Gruner-Olesen, Eva Kjeldsen, John Johansen, kjeld hougaard, erik pedersen, Torben Skov, Claus Kristoffersen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Lars Løfgren, Maj-Britt Kent Hansen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Jeg var blandt de heldige der så kampen Grundlovsdag i 1985. Og, ja, der er ingen tvivl om at spillerne dengang målt med den tids målestok var det bedste hold, Danmark har haft. Men vores nuværende træner er klart nok meget bedre end Sepp Piontek, der solgte holdets mulige succes ved at ville vinde over sit fædreland (Vest-)Tyskland selv om det havde været klogest ikke at vinde, Blandt andet.
I øvrigt tak for kloge betragtninger - ikke mindst og overraskende fra Kjartan Folkeklub.

Maj-Britt Kent Hansen

Noget må der ja så være galt med én/mig, når det gennem alle årene ikke er lykkedes at blive hverken draget eller revet med. af fodbold. Der må være en mental blokering, som nok så meget begejstring og støj fra resten af folket ikke trænger igennem, men blot går hen over hovedet på én.

Og jeg har da i mit liv set et par landskampe.

Omkring 1970: Danmark-Finland i Parken. Sammen med tre drenge fra skolen. Ikke mindeværdigt.

I 1980: Danmark-Sverige i Parken. Der sad jeg i sportsjournalisternes loge og kiggede bla. på Knud Lundberg tage notater.

Da min daværende svenske kæreste og jeg så efter kampen forlod Parken ad en bagdør (måske fodboldspillernes?), stimlede små drenge sammen om ham for at få en autograf! Det grinte vi lidt ad.

De vidste ikke, at han "bare" var sportsjournalist.

erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Synes generelt aviser er alt for ukritiske overfor dem fodbolden ikke inkluderer. Kan ikke lade være med at opfatte folkefest og folkeligt som synonym med hvide danske mænd, er fodbolden inkluderende overfor homoselsuelle, jøder, eller andre minoriteter.
Der har jo været eksempler på chikane af jødiske, sorte og andre minoritetsspillere. Hvor er fokus på dette. No offence men synes det minder om følelsesporno.
Ibdrømmet så siger jeg det somnen dansk mand der på ingen måde er interesseret i fodbold pg har ikke selv set en eneste af kampene.
Kunne også ønske noget fokus på dem hårde tone og miljø der er blandt spillere og nogle fans. Det er jo veldolumenteret at selv spillere ikke har det godt æed den hårde tone der ofte er, og de tricks der også er med f.eks at tackle ekstra hårdt med vilje og de at man lærer at "filme" og være elstra dramatisk når man bliver tacklet mens dommeren ser det.
Bider også mærke i hvordan modstanderfans ofte psykisl kører på modstanderen ved at komme med øgenavne der bevidst sårer.
Kort sagt ville jeg ønske at fodboldens dokumenterede rådne sider også kom mere frem npr det nu skal dækkes så meget.
Kære journalister prøv at gøre det kritiske arbejde også på trods af at det er glædeligt at DK skal spille i kvartfinalen.
God kamp til fodboldfans!
Nyd det.

Louise Hansen

@@Jesper Edinger Andersen, er du seriøs? Du kan da simpelthen ikke påstå, at der ikke har været og er fokus på det, du nævner.

Men hey, hvis du har det fint med at leve i dine whataboutisms, så fred være med det.

Lise Lotte Rahbek

Jeg evner ikke at være med i fællesskabet omkring fodbold. Eller håndbold. Eller cykelløb. eller hvad de nu finder på, vi er ÅH så fælles om at være kollektivt optaget af.
Jeg har altid været lidt bange for flokmentaliteten. For udenfor dette "VI flagbeklædte" står der også de andre. Dem som ikke eri rødhvid-uniform, som er udenfor 'fællesskabet' der råber, hujer og glammer op.
Dette er ingen undtagelse. Den rødehvide flok er - for mig - en flok. Med alle flokkens iboende karakterer

Egon Stich, Eva Kjeldsen, Katrine Damm, Hans Kryger, erik pedersen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Lone Hansen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Det er en skam at Spanien Italien ikke mødes i finalen for fodboldens skyld, Danmark er en flok 12 tals elever, de gør det rigtigt, man gider dem bare ikke, det er som, at iagttage en rotte som er spærret inde i en audi fyldt med sved.
Lad os håbe Danmark taber og Tjekkiet bliver kylet ud i en semifinale.

Louise jeg er i tvivl om hvorvidt jeg skal svare på dit svar til mig, hvis du ikke tror jeg mener det jeg skriver seriøst, og jeg håber da stadig vi kan debattere respektfuldt selvom vi ikke er enige.
Jeg mener ikke at det er whataboutery at skrive som svar til artiklen hvorfor jeg ikke mener at alle er en del af den større fortælling om landsholdet og at der også er mennesker i landet der ikke føler sig inkluderet.
Jeg ved godt at der har været fokus på de ting jeg nævner, men synes slet ikke det er nok, og mener stadig at de fleste aviser har dækket det ret ukritisk og har ladet sig rive med af stemningen - ikke at jeg ikke forstår det jeg påpeger blot hvad jeg mener.
Håber at vi kan føre en respektfuld dialog selvom vi ikke er enige. Det synes jeg vil være god stil

God dag til dig

Louise Hansen

Vi kan roligt blive enige om, at hvis man for alvor tager den rød-hvide nationalbegejstring til indtægt for det, den af de småparanoide typer udlægges som, så er det naturligvis for meget.

Men hey, sådan er det heldigvis ikke: Vi ifører os den selvfede rød-hvide klaphat for en stund, og så er det ellers tilbage til hverdagen derefter. Det er lidt så'n sport er eller kan være. Det er lidt for sjov, ikke?

Det er ikke rigtig nationalfascistiske tilbøjeligheder. Vi skal såmænd nok lære at hade landsholdet igen, når kvartfinalen er tabt. Bare rolig.

K

Jeppe Bundgaard

"Synes generelt aviser er alt for ukritiske overfor dem fodbolden ikke inkluderer".

-Den sætning forstår jeg simpelthen ikke, Jesper Edinger Andersson. Gider du at uddybe?

"... er fodbolden inkluderende overfor homoselsuelle, jøder, eller andre minoriteter".

-Den wokeness du giver udtryk for, synes jeg er malplaceret. Har du ikke set de fleste spillere knæle i sympati med BLM osv?

Hej Jeppe.

Ganske kort

Jo, jeg har set at spillere knæler og det er godt. Siger ikke at der ikke også er sket fremskridt, påpeger blot at jeg stadig mener medierne tenderer til at være noget ukritiske og lidt går med på fodboldrusen.
Men jeg erkender blankt at det nok er fordi sporten ikle interesserer mig at jeg ikke helt forstår fodboldfeberen :-)
Et eksempel er at når der stasig er Pan fodbold ( tror jeg vist det hedder) for homoseksuelle vist nok viser det jo at fodbolden stadig ikke inkluderer alle det er blot drt jeg påeger. Men ved godt at det godt kunne have været formuleret bedre fra min side.
Jeg synes det er fantastisk at så mange glædes over fodbold. Siger blot at fokus på den manglende inklusion godt kunne være bedre.
Jo jeg ved godt at dele af Fodbolden er imod Ungarns lov men det er ikke det jeg vil forholde mig til her.
Hvis fokus er på DK siger jeg bare at der stadig desværre har været eksempler på at spillere pg faks bruger homofobisle skældsord.
Det var ikke med en woke hensigt jeg skrev det.

Vh Jesper

Eva Schwanenflügel

"Danske fans på stadion i Baku har fået fjernet regnbueflag, som de havde taget med ind på stadion. Det viser billeder, som fotograf Darko Vojlinovic har taget for AFP. Forud for kampen har UEFA oplyst, at sponsorer ikke måtte vise regnbueflag på bannerreklamerne på stadion i Baku, som blandt andet Volkswagen ellers tidligere har gjort. Det skyldes, at sådanne reklammer ville være på kant med værtslandets love."

(TV2)

Anders Hüttel

"Noget må der ja så være galt med én/mig, når det gennem alle årene ikke er lykkedes at blive hverken draget eller revet med" Tak for den for jeg har også dette ståsted.

Der måtte ikke vises regnbue farver fordi det foregik på russisk interesse område.
De knælede heller ikke mod racisme.
Hvorfor gør de ikke noget for metoo og det at vi ikke har ligestilling i det meste af Verden.

Så er der det med klimabelastning som altid følger med internationale arrangementer. Rejser til den modsatte side af Jorden for at drikke øl. Og til sidst alt det tøj og vikingehjelme i rød hvide farver, som næppe er genbrug.

Det meste er lir.

Eva Schwanenflügel

Anders Hüttel

Jeg tror, du tænker på Armenien, som er nabo til Aserbajdsjan, og kristent ortodokst ligesom Rusland.

Aserbajdsjan er beboet af oprindelige tyrkere, og er et muslimsk land.

Under den evindelige krise i enklaven Nagorno-Karabak, udspilledes atter en magtkamp Rusland og Tyrkiet imellem :

5. Oktober 2020
"Den seneste uges sammenstød i den omstridte regionen Nagorno-Karabakh er de værste mellem Armenien og Aserbajdsjan siden 1990'erne. De to parter i konflikten har hver deres stormagt i ryggen. De kristne armeniere støttes af Rusland - mens det fortrinsvist muslimske Aserbajdsjan har Tyrkiet i ryggen."

https://www.dr.dk/nyheder/udland/bekymrende-krigshandlinger-paa-kanten-a...

Finn Jakobsen

Det er underligt at læse en masse kommentarer fra folk, der helt åbenlyst ikke interesserer sig en dyt for fodbold. Hvorfor gider I så at besvære jer over en smule begejstring?

Jens Christensen, Rune Palm og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

En smule begejstring?

Tja - jeg skulle hjem fra Københavns centrum netop i går aftes ved 21.30-tiden. Begejstringen - ikke mindst i og fra dyttende biler - var overvældende. Fristes til at sige hysterisk. I bussen ligeså.

Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

UEFA zigzagger sig stadig gennem dårlige forklaringer på, hvorfor deres egne værdier om mangfoldighed til stadighed bliver underkendt, og hvorfor de tildeler diktaturstater værtsskaber over kampene til gengæld for sponsorater.

Sagen om den dansker, der fik frataget sit regnbueflag på stadion i Baku er også blevet genstand for en mildt sagt underlig søforklaring:

"Efter de aserbajdsjanske vagter havde fjernet Kristoffer Føns' regnbueflag, fik han aldrig nogen forklaring på, hvorfor de gjorde det. Men DBU's fankoordinator fik efter kampen skaffet flaget tilbage til den danske fan.

- Nu er flaget pakket ned igen og på vej med hjem til Danmark. Og det er vigtigt at understrege, at jeg havde en god kamp og nød oplevelsen, siger han.

UEFA selv har nu igangsat en undersøgelse, der skal klarlægge, hvorfor Kristoffer Føns fik beslaglagt sit regnbueflag:

- UEFA har aldrig instrueret vagter i Baku - eller på noget andet stadion - om at konfiskere regnbueflag, lyder det fra forbundet til nyhedsbureauet AFP umiddelbart efter kampen lørdag.

- Vi er ved at undersøge, hvad der skete, og vi vil naturligvis kontakte UEFAs delegerede, UEFAs sikkerhedsansvarlige og lokale myndigheder for at få det her opklaret, oplyser fodboldforbundet.

- De første oplysninger, vi modtog, var, at den pågældende tilhænger var stærkt beruset, og at nogle lokale tilhængere blev aggressive over for ham. De lokale vagter greb ind og tillod tilhængeren at blive trods hans tilstand, tilføjer UEFA.

Kommerciel direktør i Dansk Boldspil Union (DBU) Ronnie Hansen afviser dog overfor blankt, at den danske tilskuer skulle have været stærk beruset.

- Vi havde medarbejdere tæt på forløbet, og vi vil bidrage til Uefas undersøgelse af sagen. Uefa har umiddelbart vurderet, at den omtalte fan var meget beruset. Den opfattelse deler vi slet ikke, skriver han på Twitter."

https://sport.tv2.dk/fodbold/2021-07-03-dansker-med-regnbueflag-i-baku-d...

Den 8. dødssynd: Forenklingen -
"alle danskere" - nix - så slemt står det heldigvis ikke til. Så Inf og andre fodboldfans må tale for sig selv.
Minder mig om fru Kærsgård der rask væk taler om at "danskenre" ønsker en strammere krus mod ....

Christel Gruner-Olesen, Hanne Ribens, Herdis Weins, Ruth Sørensen, Niels østergård, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

De der danser bliver betragtet som sindsyge af de der ikke kan høre musikken
https://youtu.be/VbD_kBJc_gI

Freddie Vindberg

Jeg synes det er for dårligt, host, host, at danskerne ikke kan komme til Wembley. Der er ikke noget, der er vigtigere end det.

Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Kjeldsen

Jeg er begyndt at streame udenlandske nyheder fordi jeg ikke kan udholde
DR -public service længere.

Hvis valget er mellem Mette Frederiksen Joe Biden main stream manuskripter eller EM, så foretrækker jeg pest.

Eva Kjeldsen

Men bevares.
p2 indeholder stadigvæk kultur der ikke handler om syg fodbold,- hvis man undgår radioaviserne pt......

Finn Jakobsen

Ja, ja, det er overdrevet, og det er opium for folket.
Og hvad så? Det er der så meget, der er.
Og et mål som nummer 2 mod Tjekkiet skal man altså lede længe i bønnebogen for at finde smukkere.
I må gerne være trætte i hovederne af al hysteriet, men uanset hvad I finder på, kan I ikke tage begejstringen fra mig.

Hanne Ribens

Jeg dyrkede selv sport flere i min ungdom i 50 tresserne, mest atletik, men også håndbold. Jeg interesserede mig ikke for fodbold, da det jo klart var en "mandesport". Men da Danmark skulle spille sin første EM kamp satte jeg mig for sjov til at se mit livs første fodbold. I starten beundrede jeg spillernes hurtighed og kraft, men efter nogen tid blev jeg opmærksom på deres, efter min mening, usportslige optræden. Deres "taklinger" var ikke uskyldige, men med stor vilje til at spænde ben for deres modstandere og vælte dem omkuld. De rev hinanden i armene og på et tidspunkt så jeg en spiller forsøge at dunke modstanderens hoved ned i græsset, da spilleren var endt oven på ham i et "fire mandsfald"! Jeg fandt at der var mere kamp end egentlig sport i spillernes adfærd! Og derfor finder jeg den beundring og jubel ude af proportioner! Ja, nærmest hysterisk!! Man kunne tale mere om denne mandekultur, med mænd der gør mænd til "helte" og bruger masser af kapital til dette! Men ren sport?

Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Hanne Ribens - du har ret og godt at se ordet mand/mænd brugt. For hvor er der megen kælenskab/benovelse i betegnelserne: drengene/herrerne!

Jeg har som ung selv spillet badminton og volleyball, men jeg har aldrig fulgt disse discipliners udøvelse som tilskuer. Og heller aldrig været synderligt optaget af selv at vinde.

En anekdote: I 1992 - var det nok. Min daværende mand og jeg var gået til ro på vores hotel ved Gardasøen, hvor vi holdt sommerferie. De fleste nætter blev vi vækket af voldsomme lyn og tordenskrald samt styrtregn, men nu ringede telefonen. Det var en af hotellets ansatte, der ville gøre opmærksom på, at Danmark (vores pas var deponeret i Receptionen) spillede fodbold, havde scoret, havde vundet! Jeg husker det ikke, men min mand, der uanset sin interessere for fodbold, nok hellere ville have sovet videre, følte sig forpligtet til at gå ned og følge kampen på tv sammen med personalet.

Jørgen Mathiasen

I 1966 var 2. verdenskrigs taber blevet til den økonomiske vinder, og det var temmelig utåleligt for englænderne. Man kunne søndag aften høre en professor forklare i Deadline, at englændernes sejr i fodboldfinalen 1966 derfor havde en terapeutisk virkning på et folk, der havde stærkt brug for det. En turneringssejr i 2021 vil have en virkning i samme retning, bl.a fordi alle de negative sider af Brexit ikke lader sig bortforklare.

Fodbold kaldes ind i mellem et overfladefænomen, men når man ser de økonomiske og politiske aspekter af det, hvis man ser på socialiseringsaspekter eller offentlighedsaspekter af fodbold og anden sport, så er det lige lovligt flygtigt at kalde det et overfladefænomen. Også i DDR var sporten regimets mest effektive integrationsmiddel, men folk kunne godt sortere. Da lejligheden kom, væltede de regimet over ende.

Eva Schwanenflügel

I går så man Boris Johnson stå foran Premierministerboligen i Downing Street number 10, og som en anden ærkebiskop Anders Sunesen (slaget ved Lyndanise i Estland den 15. juni 1219, hvor Valdemar 2. Sejr (født 1170, regent 1202-1241) vandt herredømmet over det nordlige Estland) strække armene mod himlen, stående på et enormt engelsk flag, for at bede om sejr på Wembley stadion i semifinalen på onsdag.

Skotterne har sarkastisk bemærket, at sejren ved EM er ligesom Brexit; kun til fordel for England, og ikke for det Forenede Kongedømme.

Såfremt England vinder over Danmark, vil der ingen ende være på de politiske eftervirkninger i form af styrkelse af det konservative parti med Bojo i spidsen som en anden korsridder.

Jørgen Mathiasen

Hold da helt op, Eva, jeg er fuldstændig flad. Det vidste jeg ikke om Andreas Sunesen!
:-)

Eva Schwanenflügel

Hvad vidste du ikke om ANDERS Sunesen, Jørgen..?

Jeg sammenligner Bojos stunt med sagnet om Dannebrog, fordi han stod dér med armene hævet bedende mod himlen ovenpå et kæmpe engelsk flag, ganske som beskrevet her:

"Legenden beretter, at esterne overfaldt den danske lejr, og selv om danskerne var hårdt pressede, kunne nederlaget undgås, fordi ærkebiskop Anders Sunesen under slaget rakte sine arme op mod Gud for at bede om sejr.
Så længe han kunne holde sine arme oppe, havde danskerne fremgang, men hver gang han blev træt og lod armene synke, gik esterne til modangreb, og det så en overgang ud til, at de ville løbe af med sejren.
I dette øjeblik skal et rødt korsbanner, Dannebrog, være kommet til syne på himlen og være dalet mod jorden.
Kong Valdemar greb det og viste flaget til sine tropper, som derpå fik nyt mod og besejrede esterne."

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dannebrog/

Kan du ikke se min pointe?
Bojo forsøger at minde om en engelsk parodi på ærkebiskoppen ;-)

Jørgen Mathiasen

Eva,
Altså, den klovn de har valgt til premierminister egner sig til enhver parodi, og det var en sjov sammenligning. Bare han ikke kommer ind i brynje og til hest på Wembley for personlig at gå i leding mod dansken!

Jeg har vidst glemt alt om, hvad jeg har hørt om Anders Sunesen, men jeg kan se i en håndbog, at sagnet først blev nedskrevet i 1500-tallet...

Eva Schwanenflügel

Nå, okay, så forstår jeg hvad du mener,
Jørgen :-)

Ha ha, ja det ville se kønt ud med Bojo til hest med (for lille) cykelhjelm på Wembley.
(Kan han overhovedet ride, monstro ?)

Hvad angår at gå i leding mod dansken, har parodien på ærkebiskoppen jo allerede sørget for at decimere den danske 'hær' betragteligt, al den stund danske fans skal være i karantæne 10 dage, (selvom det er englænderne, der har Deltavarianten udbredt i hele samfundet, og på trods af annonceret fuld genåbning om 14 dage..)

Men coronamæssigt bør vi nok være glade for de engelske retstriktioner.

Ja, legenden om Dannebrog er betænkeligt sent nedskrevet, det kan nok ikke ligefrem kaldes en øjenvidneberetning ;-)