Generationskonflikt
Læsetid: 8 min.

DSU-formand: Politikerne havde for nemt ved at afvise os som den forkælede ungdom

De unge har betalt en høj pris for coronakrisen i form af stigende mistrivsel, dårlig undervisning og social isolation. De, der skulle tale de unges sag, har ikke gjort det godt nok, mener Frederik Vad Nielsen, formand for DSU
DSU-formand Frederik Vad Nielsen indrømmer, at alle de, som beskæftiger sig med unges forhold, bærer et anssvar for, at protesterne ikke har været stærke nok.

DSU-formand Frederik Vad Nielsen indrømmer, at alle de, som beskæftiger sig med unges forhold, bærer et anssvar for, at protesterne ikke har været stærke nok.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
30. juli 2021

En demonstration for studenterkørsel og et højlydt fokus på nedlukkede højskoler og efterskoler fik lov til at blive symboler på det, de unge kæmpede for under coronaepidemien. Derfor kom de unge aldrig igennem med de ting, som virkelig var væsentlige, mener Frederik Vad Nielsen, der er formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

»Vi spændte ben for os selv,« siger han.

»Det har været for nemt for de ældre generationer og politikere at ryste på hovedet og sige, at det bare er den forkælede ungdom. Altså, vi står midt i en pandemi og den største krise siden Anden Verdenskrig, og det første, de unge har krævet, er at køre studentervogn.«

I en serie artikler sætter Information hen over sommeren fokus på generationskonflikten i det danske samfund. Den demografiske udvikling med flere ældre har betydet, at yngre generationer fylder mindre ved demokratiske valg. Og at det har gjort det mere attraktivt for de politiske partier at bejle til de ældre generationer frem for de yngre.

Situationen blev sat på spidsen under coronakrisen, hvor de unge i et år måtte leve med hårde restriktioner for at passe på deres ældre medborgere på grund af en sygdom, der stort set ikke var farlig for dem selv. Og imens førte krisepolitikken til eksplosive stigninger på finansielle aktiver og boliger, der har fået den økonomiske ulighed mellem generationerne til at vokse.

Frederik Vad Nielsen er enig i, at krisehåndteringen er gået hårdt ud over de unge.

»De unge har betalt en rigtig høj pris. Det er nogle meget vigtige år, fra du er 17-20 år, som man nu delvist har frarøvet dem,« siger han.

Da samfundet lukkede ned, skete det bredt, men da det blev lukket op igen, pegede mange på, at de unges interesser ikke blev varetaget. Shoppingcentre og cafeer blev åbnet før skoler og blev et symbol på, at man prioriterede økonomien over unge. Gymnasieelever protesterede mod nedlukningen ved at gå sammen på café til digital undervisning.

Ifølge Frederik Vad Nielsen var man dog nødt til også at tage økonomiske hensyn.

»Når man står med så stor en krise, bliver man nødt til at sørge for, at skaderne bliver så små som muligt. Og så er det klart, at for de mennesker, hvor det er afgørende, at de kan tjene nogle penge på deres forretning, dem bliver man nødt til at tage et særligt hensyn til. I den situation er der kun dårlige løsninger, og man bliver nødt til at vælge en af dem,« siger Frederik Vad Nielsen.

Men der lå et problem i den måde, hvorpå man prioriterede mellem de unge, hvor man tog udgangspunkt i de mest ressourcestærke og privilegerede unge ved at lade højskole- og efterskoleelever komme tilbage først.

»Der er jo titusinder af unge, som vi ikke har hørt fra. Alle dem med lærepladser, der var lukket ned, eller som går på teknisk skole, hvor man er dybt afhængig af en fysisk skole, fordi de skal have adgang til maskiner eller materialer. For dem har prioriteringerne slet ikke været gode nok.«

– Burde man have ladet de unge komme ud på skolerne før?

»Det er klart, at vi har meget viden nu, som vi ikke havde før. Set i bagklogskabens lys burde man tidligere have åbnet for, at flere unge kom tilbage på deres uddannelse. Men sandheden er, at man ikke helt vidste, hvad man havde med at gøre.«

Klima fylder alt

Både nedlukningen og restriktionerne trak længere ud, end mange havde forestillet sig – og med det fulgte bekymrende rapporter om stærkt stigende mistrivsel og sociale problemer hos mange unge. Alligevel var det småt med protesterne fra ungdommen – hverken af den organiserede eller uorganiserede slags.

»Der har været alt for stille. Alle os, der beskæftiger os med unges forhold i samfundet, har et ansvar for, at protesterne ikke har været stærke nok. For det har de ikke.«

– Hvad skyldes det?

»Jeg tror, det skyldes, at ungekampen er blevet afløst af klimakampen. Når jeg tager rundt på uddannelsessteder og taler med unge, så fylder nogle af de spørgsmål, der før var om uddannelse og unges forhold meget mindre i dag,« siger Frederik Vad Nielsen.

»Jeg oplever, at der hverken er kræfter, engagement eller opmærksomhed på andre dagsordener. Klima fylder alt.«

»Klima er sindssygt vigtigt, men vi bliver nødt til at holde fast i, at der er en ulighedskamp også. Der er rigtig mange af de fattigste og mest marginaliserede unge, der har det rigtigt svært i øjeblikket, og den klassekamp må vi ikke glemme, bare fordi der er en klimakamp,« siger Frederik Vad.

»Klima er sindssygt vigtigt, men vi bliver nødt til at holde fast i, at der er en ulighedskamp også. Der er rigtig mange af de fattigste og mest marginaliserede unge, der har det rigtigt svært i øjeblikket, og den klassekamp må vi ikke glemme, bare fordi der er en klimakamp,« siger Frederik Vad.

Anders Rye Skjoldjensen

Op til folketingsvalget samlede klimabevægelsen 40.000 mennesker på Christiansborg Slotsplads. Skolestrejker og mobilisering båret af de unges klimabevægelser ledte op til demonstrationen, som efterfølgende er blevet et referencepunkt for hele valget.

Frederik Vad Nielsen vurderer, at vi skal tilbage til midten af 00’erne for at se lignende mobiliseringer båret af unge mod forringelser af uddannelsessystemet. Og selv om klimakampen er vigtig, frygter han for konsekvenserne, hvis den tager for meget af de unges opmærksomhed.

»Klima er blevet en ungekamp, og det, synes jeg egentlig, er rimeligt farligt,« siger han.

»Politikerne kan få opfattelsen af, at hvis de giver indrømmelser på klima, så har de givet noget til ungdommen, og så behøver de ikke give noget på andre punkter. Det andet problem er, at så længe vi insisterer på, at det er en ungekamp, kan det blive sværere at få flere med. For vores svar er bare mere radikale end andres qua vores idealisme og alder.«

– Siger du så til dem, at de skal interesser sig for nogle andre ting?

»Klima er sindssygt vigtigt, men vi bliver nødt til at holde fast i, at der er en ulighedskamp også. Der er rigtig mange af de fattigste og mest marginaliserede unge, der har det rigtigt svært i øjeblikket, og den klassekamp må vi ikke glemme, bare fordi der er en klimakamp. Vi bør kunne kæmpe på flere fronter.«

Generationstyveriet

At pandemien og den største krise siden Anden Verdenskrig skulle føre til et boom på boligmarkedet, havde kun få forudset, da krisen brød ud. Ikke desto mindre har ændrede boligpræferencer som følge af pandemien og den ekstremt lempelige pengepolitik ført til stigende boligpriser – med stigende ulighed mellem ung og gammel til følge.

Prisudviklingen har fået Det Systemiske Risikoråd til at henstille til, at regeringen regulerer muligheden for at optage afdragsfrie lån. Også Nationalbanken har nævnt muligheden for at gribe ind over for de afdragsfrie lån og udfase rentefradraget. Indtil videre har regeringen – med opbakning fra de økonomiske vismænd – dog afvist at gribe ind, fordi der kan være tale om midlertidige effekter, som lige så stille vil ebbe ud.

Det deprimerende ved situationen er ifølge Frederik Vad Nielsen, at de unge ser ud til at tabe ligegyldigt hvad.

»Alt lige nu på boligmarkedet rammer de unge. Hvis ikke man gør noget, rammer det de unge, og hvis man bruger nogle af de værktøjer, som bliver foreslået til at stoppe prisstigningerne, vil det også ramme de unge. Vi er vidne til et kæmpe generationstyveri i de her år,« siger Frederik Vad Nielsen.

»Man tør ikke udfordre de vælgergrupper over 55 år, der sidder på en meget stor del af velstanden specielt gennem boliggevinster. Det er simpelthen så trist. Mange af de mennesker var jo nogen, der stod i 1968 og råbte om socialisme. Nu sidder de bare og værner om de værdier, de har været heldige at få med fuldt rentefradrag.«

DSU-formanden frygter, at prisstigningerne vil ende med et brag, der kan udløse en ny krise.

»Mit eget parti står fuldstændigt forkert her. Fuldstændigt. Efter finanskrisen lovede vi hinanden, at vi aldrig mere ville komme ud i en situation, hvor der ville være lignende store værditab. Men lige nu ser vi bare, at boligpriserne eksploderer til et niveau, der minder om finanskrisen. Vi er nødt til nu at gribe chancen og forhindre, at man ikke gentager det, der skete dengang.«

Valgret til 16-årige

Kæmper man for stigende indflydelse til unge, er det svært at komme ud over det grundlæggende problem: Der bliver færre unge i forhold til ældre, og den udvikling vil sandsynligvis fortsætte i nogen tid.

Løsningen på det er ifølge Frederik Vad Nielsen at presse på for demokratiske reformer.

»Stod det til mig, fik vi 16-årsvalgret og mere magt ude på uddannelsesinstitutionerne. Partierne – og det gælder også mit eget parti – bør gøre mere for at sikre mere repræsentation af unge mennesker på alle niveauer.«

Den mest akutte opgave lige nu er dog at fokusere på, at politikerne leverer noget til den ungdom, der har lidt under krisen.

»Der er et kæmpe oprydningsarbejde. Alle de unge, der har mistet værdifuld tid, erfaring og faglig udvikling, skal samles op nu. Og der er debatten bare helt død. Det er jo ikke noget, vi diskuterer.«

Frederik Vad Nielsen sad selv med i det såkaldte Ungdomspanel, som blev nedsat af børne- og undervisningsministeren, og hvor 15 repræsentanter fra forskellige organisationer udviklede 28 sider  med bud på, hvad der skal til for at løfte ungdommens trivsel efter krisen.

Blandt forslagene var en fritidsjobgaranti, der med mulighed for kompensation til virksomheder skal sikre fritidsjob til alle unge, der vil have det. Et andet forslag gik på en udvidelse af både den normale og den civile værnepligt, så flere unge kan få kendskab og mulighed for at gå den vej. Og panelet foreslog også en forlængelse af lærlinge- og praktikforløb.

Men der er også brug for meget mere simple ting, som at unge i skolen og på uddannelsesinstitutionerne kan komme to gange om ugen og spise aftensmad eller morgenmad, siger Frederik Vad Nielsen.

»Sådan at alle de unge, der har følt, at de har været fængslet hjemme hos deres forældre, nu har mulighed for at komme over på skolen. Jeg savner både mod og vilje til at gøre noget ved det her.«

Serie

Generationskonflikten

Corona var farlig for de gamle, men den gik også hårdt ud over de unge. De måtte i mere end et år leve med hårde restriktioner for at passe på deres ældre medborgere. Og imens førte krisepolitikken til stigende aktie- og boligpriser, der fik den økonomiske ulighed mellem gamle og unge til at vokse yderligere. I denne serie undersøger Information den generationskonflikt, som mange længe har talt om, og som blev skærpet under coronakrisen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Allerede en god socialdemokrat; velfærd før klima.

Mvh Hanne Pedersen

Jacob O, Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

at de unge i særlig grad er ramt af social isolation er slet ikke sandt, de er snarere langt mindre ramt, da de ikke har holdt afstand og undgået unødig kontakt, de har under hele corona perioden gået rundt i småflokke,
eller en stor del af dem har, der kan sagtens være nogen unge som har været hårdt ramt, men det er der også været voksne der har været,
jeg tror forskellen har været at de unge har fået mere fokus, og at voksne mennesker i højere grad end unge har accepteret vilkårene uden at kny, nok fordi vores livserfaring har været at livet ikke er en fest hele tiden,
måske tager jeg fejl men som jeg ser det har mange unge ikke fået lov til at lære livets realiteter at kende på grund af curlingmentalitet hos forældrene,
og de tror de altid kan få det de peger på, men det kan de absolut ikke i fremtiden så jeg har faktisk først og fremmest medlidenhed med de unge, for det bliver jo hårdt at blive voksen,
og den fremtid de har til gode ser i min optik ret dyster ud på grund af den livsstil tidligere og nuværende generationer har ført og fører, et kollaps truer på flere planer, som en følge af egoismens og grådighedens opblomstring,
og også militarismen er jo på vej frem igen, og onde kræfter forbereder aktivt fremtidens krige med massiv fjendebillede propaganda, og en endnu mere massiv propaganda som skal sælge vold og våben som løsning på ethvert problem (action og andre film primært fra USA og computerspil med samme agenda som promoveres via e-games på tv )
og medierne er villige som om de bifalder propagandaen og de krige der forberedes, for så blinde kan de jo ikke være at de ikke ved hvad de gør.

Niels-Simon Larsen

Mette valgte at beskytte de gamle socialdemokrater, da coronaen kom. Dermed fravalgte hun børn og unge. Sådan er politik, og det er hun blevet belønnet for - af de gamle. Hvordan de unge vil stemme næste gang, bliver interessant at se.

Vibeke Olsen, John Andersen, Jakob Sulsbrück Møller og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

“Mange af de mennesker var jo nogen, der stod i 1968 og råbte om socialisme. Nu sidder de bare og værner om de værdier.”

Et meget ensidigt og forkert udsagn. De afsindige boligprisstigninger har finanskapitalen og politikerne ansvaret for. Når vi har generalforsamling i min andelsboligforening, og skal stemme om den såkaldte andelskrone, - der fastsætter maksimalprisen - kan jeg forsikre om, at det er de yngre generationer, der er mest grådig og går efter kortsigtet arbejdsfri gevinst.

Palle Jensen, Kim Folke Knudsen, Svend-Erik Runberg, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Ninna Maria Slott Andersen, Jan Fritsbøger og Miklôs Tōtfalusi anbefalede denne kommentar

Alle har betalt en høj pris for coronakrisen i form af stigende mistrivsel, dårlig undervisning, dårlige arbejdsforhold, arbejdsløshed, store økonomiske problemer, død, svær sygdom og social isolation.

Henning Sørensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Hanne burde du ikke have skrevet velstand i stedet for velfærd, de udhuler jo velfærden for at bevare velstanden.

Kim Folke Knudsen, Susanne Kaspersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Rikke, nej ikke alle, men måske nok de fleste,
jeg er slet ikke ramt af nogen af de ting du remser op, og heller ikke af frygten for covid-19, den eneste ulempe jeg har mærket er mundbindene som ikke er en fornøjelse at bruge, men det har egentlig ikke generet mig at skulle tage det hensyn, så min trivsel har været og er helt intakt ;o)

Christian De Coninck Lucas

Han har ret. "De Unge" fik skylden uden grund. Af "de gamle", som havde svært ved at adskille den ene sterotyp med den anden (samt medicinsk disinformation på facebook), og muligvis bare ser for meget TV2.

Jeg oplevede det selv flere gange, selvom jeg hverken er "ung" eller "gammel".

Neoliberalismen kan slet ikke rumme den tid vi lever i, fordi den er skabt af og videreføres af fantaster der fatter hat at den virkelige, videnskabelige verden.

Og noget helt andet, som er meget mere alvorligt:

Ja, vores magnetfelt er i frit fald. Ingen skriver om det eller hvor sårbare vi nu er for M-X class flares. Det får co2 problemet til at virke overkommeligt. Så tingene bliver næppe bedre på nogen fronter (heller ikke for de unge) så længe vores politiske klasse er så ideologisk orienterede og er (s)kammeratlige med den perverse finansindustri.

Agurketid...sikke noget lort? ;)

Jørn-Erik Rasmussen

“Mange af de mennesker var jo nogen, der stod i 1968 og råbte om socialisme. Nu sidder de bare og værner om de værdier.”

Og DSUéren har da så heldigvis forbindelser til det regeringsbærende parti, som nu kan gennemføre det.

Nå!

Hvad der står tilbage er endnu et bidrag til Informations pudsige sommerserie om børnene af "1.-generations ført-mig´erne".
Hvilket set i det perspektiv bestemt heller ikke er så uinteressant endda.

Jan Fritsbøger

christian, jeg mener slet ikke de unge "har skylden" og ej heller nogen andre, men det ændrer da ikke på det faktum at smittespredende adfærd har forværret pandemien, og det gælder selvfølgelig uanset om det er åbning i utide af hensyn til grådigheden (økonomiens og vækstens bevarelse) eller bare almindelig modvilje imod at tage de relevante hensyn i personlig adfærd, som de unge vist har deltaget mere i end andre grupper,
og så vil jeg igen advare dig imod at søge "sandhed" på internet, jeg kan jo konstatere at det vist har skadet mere end gavnet din forståelse af virkeligheden.
at finde seriøs info på internet kræver masser af kritisk sans, og også gerne en stor viden så man kan genkende de helt virkelighedsfjerne teorier.

Jørn-Erik Rasmussen, Kim Folke Knudsen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Jan Fritsbøger ; selvfølgelig ;) tak

Mvh Hanne

Jan Fritsbøger, tillykke med det det skal jo heller ikke være den rene elendighed det hele :-)

Kim Folke Knudsen

@Syn på COVID19

Hovedårsagen til at # de unge # og jeg bryder mig ikke om denne klassificering for unge er ligeså forskellige som alle vi andre. Der er ældre personer, som ikke ønsker vaccination og som ser COVID19 som en statssammensværgelse, fordi de læser for mange vilde nyheder på de sociale medier. Jeg har mødt mange unge mennesker under pandemien som viser hensyn og har optrådt forbilledeligt i en tid med store sociale begrænsninger. Derfor denne de unge mod de ældre og de voksne den modsætning ser jeg faktisk ikke i virkelighedens verden.

men der er personer uanset alder som har taget til tider lidt for let på pandemien

er det at sygdommen har så forskelligt et forløb. Nogen dør, nogen bliver dødsyge, nogen bliver syge med varige eftervirkninger, nogen bliver syge men føler sig raske efter, og nogen mærker næsten ikke at de er smittede.

COVID19 er som en virus atombombe smidt over Jordkloden virkninger afhænger af vor strålingen rammer.

Jeg mener denne sygdom er lumsk og meget mere farlig end det fremgår af medierne nu. For vi ved ikke om der i fremtiden kommer langtidsvirkninger for de mange som er blevet smittet flere gange ja mange gange med COVID19 ?

Hvis vi får en eller anden almindelig influenza risikerer vi så, at vores immunforsvar er så meget oppe på dupperne efter COVID19, at det vil overreagere og udløse et voldsommere sygdomsforløb ?

og så er der Variant klassikeren hvis Pandemien får lov at køre i 4 gear fordi det nu er ønsket at der skal åbnes så meget som muligt så lurer risikoen for en variant, som vores vacciner ikke kan modstå. Der kan faktisk være en sådan variant i omløb nu ? den ses jo kun, hvis der er en omfattende testning og gensekventering. Her er vi i DK godt på for kant med udviklingen.

COVID19 er nu oppe i et smittegear som er meget bekymrende, den overføres mere effektivt end da Pandemien startede. Den er ligeså smitsom som skoldkopper.

Indtil videre ser det ud som om vaccinerne kan tilpasses og at vi forholdsvist hurtigt kan indkapsle en farlig variant - men der er ingen garanti her i Verden.

Derfor er mit råd at vi stadigvæk alle uanset alder må udvise agtpågivenhed, have en vis mængde restriktioner i samfundet og at vi overholder alle de nuværende gode råd mod smittespredning både ung, voksen og senior, så vi sammen kan få denne Pandemi afsluttet med alle dens begrænsninger og ofre som alle er blevet udsat for.

VH
KFK

Steffen Gliese og Jørn-Erik Rasmussen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er ufatteligt, at interessen for corona er så høj, men frygtscenarier er jo godt mediestof, og jeg tror ikke der har været en TV-avis i perioden, der ikke har vendt og drejet emnet. Det er helt hysterisk. Corona er årsag til en hel del livsstilsdødsfald her og mangelsygsomsdødsfald i fattige lande. Det er også klart, at vi gamle må dø på et tidspunkt og frygten for det, er kommet tydeligt frem. Hvor mange på plejehjemmene sidder ikke bare og venter på at dø, men det må de endelig ikke. Alle os, der har bestemt over os selv hele livet, må ikke, når det kommer til slutspillet, selv bestemme dødstidspunktet. En dag vil det være sådan, at man under gode forhold kan sige farvel og tak til sin familie. Der går nok nogen tid endnu, men så kan folk jo hygge sig med coronaTV-nyhederne, sport osv.