Baggrund
Læsetid: 4 min.

EU’s mål om mere grøn energi risikerer at føre til øget brug af biomasse

Med sit nye klimaudspil vil EU-Kommissionen øge målet for andelen af grøn energi i Europas energisystem. Men så længe den kontroversielle biomasse regnes som CO2-neutral, frygter fagfolk, at målene blot vil nås gennem øget afbrænding af træpiller og træflis
På papiret regnes den såkaldte biomasse som »vedvarende energi« på linje med sol og vind, selv om forskning viser, at biomasse i værste fald er værre end olie og kul, da den udleder mere CO2 pr. energienhed.

På papiret regnes den såkaldte biomasse som »vedvarende energi« på linje med sol og vind, selv om forskning viser, at biomasse i værste fald er værre end olie og kul, da den udleder mere CO2 pr. energienhed.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
16. juli 2021

EU-Kommissionens netop fremlagte klimaudspil, Fit for 55, roses flere steder for at være et af verdens mest ambitiøse i kampen mod de globale klimaforandringer. Men særligt et af lovpakkens mange forslag risikerer ifølge eksperter og grønne organisationer at skade klimaet mere end gavne det.

Faktisk er det snarere en udeladelse end et tiltag. Med den flere tusind sider lange lovpakke lægger EU-Kommissionen op til fortsat at betragte afbrændingen af træpiller og -flis som »bæredygtigt« og »CO2-neutralt«.

På papiret regnes den såkaldte biomasse som »vedvarende energi« på linje med sol og vind, selv om forskning viser, at biomasse i værste fald er værre end olie og kul, da den udleder mere CO2 pr. energienhed.

Brugen af biomasse udgjorde i 2018 knap 60 procent af EU’s vedvarende energi. Og tidligere på året opfordrede mere end 500 forskere Kommissionen til at udelukke træafbrænding fra målet om mere vedvarende energi i den europæiske energiforsyning. Få år forinden sendte 784 eksperter et brev til Europa-Parlamentet, hvor de pressede på for at undgå »omfattende skader på verdens skove og en acceleration af klimaforandringerne«.

Med EU-Kommissionens nye klimaudspil og et tidligere VE-direktiv vil der blive stillet nogle bæredygtigskrav til biomassen og dens oprindelse. Ifølge forskere er problemet dog særligt de omfattende mængder, der afbrændes.

»Det handler om, at vi i dag simpelthen bruger for store mængder af biomasse,« har professor og medlem af Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen fra Københavns Universitet tidligere sagt i Information.

Derfor er det heller ikke uden risiko, når Kommissionen foreslår at hæve målet for andelen af vedvarende energi i EU’s energisystem fra 20 procent i 2020 til 38-40 procent i 2030. Biomasse er i EU stærkt subsidieret, og for nogle lande vil træafbrændingen være en billigere og mere tilgængelig løsning end at opstille nye vindmølleparker.

»Vi er meget bekymrede for, at det vil føre til en øget forbrænding af træ til energiformål,« siger Helene Hagel, klimapolitisk leder i Greenpeace.

EU-Kommissionen burde ifølge hende i stedet have foreslået, at målene for vedvarende energi skal opnås med det, hun kalder »ægte vedvarende, CO2-neutral energi«.

»Det er nogle former for biomasse ikke, og derfor er det ærgerligt, at man ikke har formået at få det ekskluderet. Derfor må Europa-Parlamentet og EU-landene nu sikre, at vi får træbiomasse ud af den her målopfyldelse.«

I en artikel fra 2018 publiceret i tidsskriftet Nature skriver den anerkendte forsker Tim Searchinger fra Princeton University, at »Europas vedvarende energidirektiv er til skade for verdens skove« og »kan øge CO2-indholdet i atmosfæren«.

Både dansk og international forskning viser, at biomasse godt kan hjælpe til at reducere CO2-udledningerne en anelse – men først omkring 30 år efter afbrændingen, da der går tid, før nye træer er vokset op og kan opsuge den CO2, som de gamle udledte.

Af samme årsag er også Det Europæiske Miljøbureau, en sammenslutning af 140 grønne organisationer fra mere end 30 lande, kritisk over for den fortsatte brug af biomasse.

»Det massive misbrug af biomasse risikerer at underminere EU’s mål for både klima- og luftforurening,« siger Margerita Tolotto, organisationens senior policy officer.

Flytter problemet ud af EU

En længere artikel fra CNN vakte tidligere på måneden opsigt med voldsomme billeder fra den amerikanske delstat North Carolina, hvor der hver dag fældes tusindvis af træer, som efterfølgende sejles til Europa som biomasse. Mængderne er så store, at Sydamerika ifølge CNN i dag er Europas primære kilde til import af biomasse.

Ud over de klimamæssige konsekvenser har træfældningen alvorlige konsekvenser for lokalbefolkningens helbred og livskvalitet. Udviklingen har særlig taget fart, efter at EU i 2009 indførte et direktiv om, at 20 procent af EU’s energiforbrug i 2020 skulle komme fra vedvarende energikilder, eksempelvis sol, vind – eller biomasse.

»En lov designet til at reducere emissioner, som i virkeligheden tilskynder til en stigning i emissioner er … mangelfuld,« udtaler Princeton-forskeren Tim Searchinger til CNN.

CNN-artiklen udstiller dermed en anden og nært beslægtet fare ved et af punkterne i EU-Kommissionens klimapakke, nemlig forslaget om at øge EU’s evne til at opsuge CO2 fra atmosfæren gennem skov, græsarealer og vådområder.

Over de seneste år er de europæiske skoves evne til at suge CO2 ud af atmosfæren »krympet«, som EU-Kommissionens næstformand og chef for klima Frans Timmermans sagde i september ifølge Euractiv.

Kommissionen ønsker derfor at øge EU’s CO2-oplagring i jorde og skove fra 263 millioner ton i 2018 til 310 millioner ton om året inden 2030, blandt andet ved at pålægge EU-lande juridisk bindende mål for CO2-optaget fra marker og skove.

Umiddelbart et positivt skridt, som dog ifølge Greenpeace står i kontrast til den fortsatte mærkning af træbiomasse som »bæredygtigt« og »CO2-neutralt«.

»Det hænger ikke sammen,« siger Helene Hagel.

»Noget af det mest destruktive, man lige nu kan gøre for både natur og klima, er at fælde træer til afbrænding. Fordi man så netop ikke formår at lagre CO2’en.«

Selv hvis de bindende krav til EU-landene ender med at blive vedtaget og faktisk hjælper de europæiske skov- og naturområder, risikerer problemet blot at flytte uden for unionens grænser, måske endda til North Carolina.

»Hvis nu det reelt bliver gjort sværere at bruge biomassen fra EU, så vil vi jo formentlig bare ende med fortsat at importere det udefra – medmindre man ændrer i incitamenterne til at bruge biomasse,« siger Helene Hagel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Juul

I Europa har man siden anden verdenskrig kun fældet ca.60% af de Europæiske skoves tilvækst så der er plads til at skove meget mere i EU ,hvilket vil hjælpe den grønne omstilling i bygeriet og mindske behovet for import af flis fra lande uden for EU.

Anders Hüttel

"Noget af det mest destruktive, man lige nu kan gøre for både natur og klima" er at øge den private bilpark i stedet for en kollektiv, gratis, renlig, hurtig, fleksibel og klog trafik.

"Noget af det mest destruktive, man lige nu kan gøre for både natur og klima" er at udvikle den destruktive måde vi laver mad på.

Gunner Boye Olesen

Da Danmark er en af de største importører af biomasse til energi, kunne vi starte hos os selv med at udfase importen af træ til el og varme samt bio-olier til transport. Vi kan fint klare det meste el og varme med vind, sol, geotermi og varmepumper. Og I transporten kan vi med fordel prioritere kollektiv transport og cykling frem for flere motorveje. Vi bør gøre Danmark til et grønt foregangsland, ikke bare i ord; men også i handling.

Rasmus Kristiansen, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Thomas Tanghus og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

The cake is a lie

Hanne Utoft, Thomas Werner, erik pedersen og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar
Christian De Coninck Lucas

Biobrændsel er IKKE en løsning.

Per Torbensen, Peter Høivang, Morten Balling, erik pedersen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Begynder at ligne en farce.

Morten Balling

Hver gang Danmark stolt fortæller hvor godt det går med vindmøllerne, så plejer man at fortælle om vores el-forbrug. Det er godt nok steget ca. 9% siden 1990, men vi er blevet 26% flere danskere i samme periode. Derudover kommer 80% af vores el nu fra "vedvarende energi".

"2020 er et helt elektrisk rekordår, som sætter en tyk grøn streg under, at el er en klimahelt."

https://www.danskenergi.dk/nyheder/rekordaar-stroemmen-har-aldrig-vaeret...

Hvis man piller den lidt fra hinanden:

Danskerne bruger 33 TWh om året. TWh er en mængde energi, som vi normalt måler i Joule. 33 TWh = 119 PJ

Vores reelle energiforbrug i Danmark er dog ikke kun el. F.eks. kører biler på benzin og diesel. Vores samlede primære energiforbrug er 17 Mtoe. Mtoe er en anden enhed for energi, så den kan vi også omregne til Joules. 17 Mtoe = 720 PJ

Vi bruger med andre ord seks gange så meget energi som vi bruger strøm. Det vil jeg opfordre til at alle husker på når de læser om, hvor godt det går med den vedvarende energi.

Vindmøller i Danmark stod i 2017 for "43% af det samlede elforbrug". Det lyder jo lovende, men reelt skal det tal divideres med seks for at få et reelt indtryk af hvor meget energi vi får fra vindmøller.

https://www.danskenergi.dk/nyheder/danmark-saetter-ny-rekord-vind

SYV Procent! Og Danmark er "number one" i EU.

Som sagt: The cake is a lie, og hvis du ikke forstår det udtryk, så er Google din "ven".

Hanne Utoft, Peter Hansen, Peter Høivang og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Og det er jo derfor at det med individuelle biler, autocampere, knallerter, motorcykler, lastbiler, løbehjul, scootere, speedbåde alt det lir og legetøj er sort, sort og endnu mere sort. Lige en ting mere. Traktorer er nødvendig fordi der skal et tungt kørertøj til at lave alt den mad, som naturligt er nødvendig indtil alle er blevet veganere. Hvis det en traktor trækker efter sig. Bliver der hvert år kørt 0,6x42933x(1000/10)x3=7.727.940 km på blå diesel.

Emil Davidsen

@Anders Hüttel
Der skal en traktor til indtil alle er blevet veganere?
Øhhhh... Jeg er simpelthen nysgerrig efter at vide hvordan vi kan undvære traktorer når alle er blevet veganere???

Peter Høivang, Poul Anker Juul, Morten Balling og Birthe Drews anbefalede denne kommentar

Jeg synes artiklen er lidt vildledende mht. omtalen af import af biomasse fra North Carolina. Ifølge den seneste opgørelse af anvendelsen af biomasse i EU fra Kommissionens joint research centre fra 2021 (The use of woody biomass for energy production in the EU), så gik 97% af importen af træpiller til EU i 2015 til UK (77% af den import var fra USA). UK er som bekendt ikke længere med i EU, og artiklen skriver også meget belejligt Europa og ikke EU og det er nok ikke tilfældigt. Så måske er det UK, der skal kritiseres for den import og ikke UK. EU importerer meget lidt af den biomasse vi brænder af, da langt det meste kommer fra skove i EU.

Morten Balling

@anne bach

Fra "The use of woody biomass for energy production in the EU":

"Sustainability is a complex and somewhat abstract concept which spans over the three dimensions of economy, society, and environment. It is thus inevitable that a variety of definitions, criteria and indicators exist, reflecting a multitude of contexts and legitimate and equally valid perspectives and worldviews, as clearly illustrated by Strengers and Elzenga (2020)."

Det er korrekt at "bæredygtighed" betragtes som tre "søjler", den økologiske, den økonomiske og den sociale. Her er det værd at bruge simpel logik. Hvis Jordens økologiske system, biosfæren som vi er en biofysisk del, skulle havne der hvor den ikke kan brødføde den globale befolkning, så er det første der sker at økonomien kollapser og derpå samfundene. Uden en bæredygtig biosfære er de to andre "former for bæredygtighed" ligegyldige.

Biomasse som energikilde er for det første ikke bæredygtigt med de energimængder vi bruger, og for det andet går det ud over klimaet. Træer har bla. vist at forøge deres biomasse, og dermed binde CO2, langt længere i deres levetid end man havde forestillet sig. Fascinerende organisme iøvrigt, når man studerer den nærmere.

Derudover er enhver løsning på energiproblemet som kræver dyrkbar landjord en blindgyde. Vi kommer til at skulle bruge langt mere landbrugsjord end vi har, og der er ikke mere uudnyttet jord tilbage. Hvordan forestiller man sig, at selv EU med et højt nuværende arealudbytte, vil kunne brødføde sin befolkning, uden fossilt drevne maskiner, og sandsynligvis med kommende mangel på fosfor?

Siden år 0 AD har vi ryddet halvdelen af den skov der var på planeten for at skabe plads til landbrug. Udviklingen er gået hurtigere og hurtigere, i takt med at mere næring tillod en stigende befolkning. Hvis vi fortsætter den udvikling skal vi kun få årtier frem i tiden før den mængde solenergi biosfæren binder, inkl cellulose, ikke længere er nok til at dække den globale befolknings interne energibehov.

https://www.pnas.org/content/112/31/9511