Træimport
Læsetid: 8 min.

Flere danske virksomheder importerer potentielt ulovligt fældet træ

Siden 2013 er 40 procent af de tilsyn, Miljøstyrelsen har ført med danske importører af trævarer, endt med påbud til virksomhederne, som ikke i tilstrækkelig grad har kunnet dokumentere træets lovlighed. Ulovlig skovhugst kan have store konsekvenser for lokalbefolkninger og klima
Ulovligt tømmer fra tropisk skov går ud over lokalbefolkning, klima og biodiversitet. Danske træimportører bliver ofte tildelt påbud ved tilsyn, fordi de ikke dokumenterer, at deres træ er importeret lovligt.

Ulovligt tømmer fra tropisk skov går ud over lokalbefolkning, klima og biodiversitet. Danske træimportører bliver ofte tildelt påbud ved tilsyn, fordi de ikke dokumenterer, at deres træ er importeret lovligt.

Adam Dean

Indland
15. juli 2021

Når du sætter dig i dine nyindkøbte havemøbler, skal sætte et nyt reolsystem op i stuen eller have beklædt sommerhuset med nye træplanker, så er der en risiko for, at træprodukterne stammer fra ulovligt fældet skov.

Flere danske virksomheder har nemlig svært ved at dokumentere, at det træ, de importerer fra lande uden for EU, er lovligt. Og det kan i sidste ende have store konsekvenser for klimaet og lokalbefolkningerne i de områder, hvor træet fældes.

Fra 2013 til december 2020 har Miljøstyrelsen givet 77 påbud til omkring 50 virksomheder, som ikke i tilstrækkelig grad har kunnet dokumentere træets lovlighed. Flere af virksomhederne har modtaget gentagne påbud. Dermed er der givet påbud i 40 procent af de 194 tilsyn, styrelsen har ført. Det viser en aktindsigt i Miljøstyrelsens tilsyn, som Information har fået.

Påbuddene har forskellige karakterer og spænder over alt fra mindre forseelser til grove overtrædelser af loven. Det kan være, at den oplyste dokumentation fremgår på et fremmedsprog, som styrelsen ikke kan verificere, eller at virksomhederne slet ikke har vurderet, om træet kan være ulovligt fældet.

I 2020 blev en møbelfabrik i Aarhus idømt en bøde på 75.000 kroner for at importere teaktræ fra Myanmar ulovligt. Virksomheden havde ikke foretaget den lovpligtige vurdering af, om træet var lovligt, og selv efter et påbud fra Miljøstyrelsen om at stoppe handlen, fortsatte virksomheden med at importere træet.

I alt er fire virksomheder blevet politianmeldt, fordi de ikke har rettet sig efter styrelsens påbud. Det er indtil videre endt i to domme, mens de to resterende sager fortsat efterforskes.

De seneste år er prisen og efterspørgslen på trævarer steget markant i Europa. Netop denne efterspørgsel kan gøre det til en god forretning at fælde tropisk skov ulovligt og eksportere det via forskellige kanaler til Europa. Dermed lægges der pres på skove, der egentlig burde være fredet. Det kan få konsekvenser for både mennesker, klima og biodiversitet, forklarer Iben Nathan, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

»Man risikerer at sætte pres på mennesker, der lever af andre ting end tømmer. Der er mange virkelig fattige mennesker, der er afhængige af skoven til eksempelvis madlavning, til at bygge huse, samle svampe og for at overleve,« forklarer Iben Nathan.

Siden 2013 har europæiske træimportører skullet dokumentere, at det træ, de importerer, ikke er ulovligt hugget. I alt er omkring 4.000 danske virksomheder omfattet af kravene, men Miljøstyrelsen har indtil videre kun ført tilsyn hos 161 af de virksomheder.

Import af ulovligt træ kan have store konsekvenser

Når virksomhederne skal dokumentere, at træet er lovligt, skyldes det, at ulovlig træfældning kan få store konsekvenser for klimaet og for de mennesker, der bor i og afhænger af skoven. Hvis der er europæisk efterspørgsel på skov, som bliver fældet uden omtanke på bæredygtighed, kan det få stor betydning for både mennesker, klima og især biodiversiteten i tropisk skov.

»Tropisk skov er der, hvor der er allerstørst biodiversitet, og der, hvor man mister allermest biodiversitet per hektar eller kvadratmeter. Det er det, der er hovedproblemet. Man mister enorme mængder biodiversitet, som aldrig vil komme tilbage,« forklarer Iben Nathan.

Samtidig står fældning og forbrænding af skov for mellem 11 og 17 procent af verdens CO2-udledning. Skovene er nemlig verdens CO2-lager, forklarer Iben Nathan.

»Så snart man fælder skov, så frigives den CO2, der er lagret i skoven. Så ikke alene mister man en oplagring, men man frigiver også CO2. Det er virkelig alvorligt, og det skal med i billedet, hvis man vil undgå klimaforandringer. Så skal man beskytte skov.«

EU-forordning skal minimere handel med ulovligt træ

Efter ti års forarbejde introducerede EU i 2013 tømmerforordningen, der har til formål at mindske handlen med ulovligt træ. Med forordningen fulgte, at træimportører i EU skal udvise due diligence, når de handler med træeksportører fra lande uden for EU’s grænser.

Det betyder, at virksomhederne skal have procedurer på plads, der gennem forskelligartet dokumentation skal minimere risikoen for import af ulovligt træ. Det er disse procedurer og dokumentation, Miljøstyrelsen gennemgår, når de er på kontrol hos virksomhederne.

Det er dog ikke specificeret i forordningen, hvornår dokumentationen er tilstrækkelig. Derfor er det virksomhedernes ansvar at vurdere, hvornår de har sikret sig tilstrækkelig dokumentation.

Netop det fortolkningsrum kan være en af årsagerne til, at så mange virksomheder har modtaget påbud fra Miljøstyrelsen. Det mener i hvert fald Jakob Rygg Klaumann, direktør i Dansk Træforening, der er brancheforening for danske træimportører.

»Antallet af påbud siger noget om, at der en er divergens i forhold til myndigheden og de virksomheder, som bliver kontrolleret i forhold til, hvornår man har anset lovgivningen for efterlevet,« mener Jakob Rygg Klaumann.

Samtidig peger Jakob Rygg Klaumann på, at idet tømmerforordningen er relativt ny, har mange virksomheder også brugt Miljøstyrelsens tilsyn til at få godkendt deres procedurer.

Spørger man Lars Skovmøller, der er fuldmægtig i Miljøstyrelsen, hvor han arbejder med virksomhedstilsyn, er forordningens alder dog ikke en undskyldning. Den er otte år gammel, og virksomhederne burde derfor efterhånden have styr på at efterleve kravene, mener han.

»Det er skuffende, at virksomheder, der importerer fra højrisikolande, ikke har mere styr på det. Det er ikke godt nok, og det er derfor, vi ender med påbud,« forklarer Lars Skovmøller.

Det er svært at efterleve lovgivningen

Tømmerforordningen har siden 2013 sendt træimportørerne på overarbejde, fordi de skulle begynde at dokumentere, at det træ, de importerer, er lovligt. Træindustriens leverandørkæder kan nemlig være enormt komplekse, og derfor kan det være svært for virksomhederne at efterleve myndighedernes krav, forklarer Christian Sloth. Han arbejder i den internationale organisation Preferred by Nature, som rådgiver både virksomheder og EU i lovlig og bæredygtig handel med træ, og han anses for at være den førende danske ekspert inden for tømmerforordningen.

»Det er ikke nogen nem opgave, hvis virksomheder importerer sammensatte produkter, der har komplekse leverandørkæder. Ofte kan træet være skovet i lande, hvor der er et lavt niveau af gennemsigtighed i transaktioner og et højt niveau af korruption og andre ulovligheder i skovsektoren,« forklarer Christian Sloth og fortsætter:

»Derfor er det ikke nok for virksomhederne blot at indsamle dokumenter fra deres leverandører og bruge det som bevis for, at træet er lovligt. Det vil ofte kræve et mere dybdegående stykke arbejde at sikre sig, at træet er skovet og handlet lovligt.«

Dansk import af træ

  • Danmark importerede i 2020 trævarer for lidt over 13 milliarder kroner. Importsummen er siden 2018 steget med knap tre milliarder kroner.
  • Langt størstedelen af det importerede træ til Danmark stammer fra EU-lande, hvor træet særligt importeres fra Tyskland og Sverige. Uden for EU stammer træetofte fra Rusland, Brasilien og Kina.
  • Tømmerforordningen omfatter både forarbejdede trævarer som møbler, men også træ til eksempelvis byggebranchen samt andre trævarer som eksempelvis pap og papir.

Direktør i Dansk Træforening Jakob Rygg Klaumann er enig i, at der er pålagt virksomhederne en meget stor dokumentationsbyrde. Samtidig er der ikke udlagt nogen facitliste fra EU eller de danske myndigheder, og det gør det svært for virksomhederne at vurdere, hvornår de har nok dokumentation, mener han. På den ene side har den fleksibilitet været god, fordi virksomhederne selv har kunnet tilpasse sig forordningen, forklarer Jakob Rygg Klaumann.

»Men omvendt giver forordningen også alle de her fortolkningsrum og subjektivitet, som også kan være en hæmsko for virksomhederne, der godt kunne tænke sig nogle mere håndfaste retningslinjer for, hvordan man håndterer import fra forskellige lande,« forklarer han.

Han mener dog, at virksomhederne oftest gør, hvad de kan for at leve op til kravene, og den vurdering er Miljøstyrelsens Lars Skovmøller enig i. Han påpeger, at virksomhederne ofte bliver ramt af, at forholdene ændrer sig i de lande, de importerer fra. Derfor er det ikke nok for virksomhederne at finde en enkelt samarbejdspartner, de kan stole på. Virksomhederne skal hele tiden holde sig opdateret på situationen i de lande, de importerer fra, så de kan vurdere risikoen ved det importerede træ.

Tømmerforordningen har haft en effekt

De danske virksomheder er siden 2013 blevet mere opmærksomme på problemerne med træfældning, mener seniorrådgiver for skov i Verdensnaturfonden (WWF) Sofie Tind Nielsen.

»Vi er blevet meget bedre, efter tømmerforordningen trådte i kraft. Før 2013 var der frit spil, men nu er der blevet investeret mere i at rydde op. På den måde har forordningen klart haft en effekt,« siger hun.

Lars Skovmøller fra Miljøstyrelsen mener også, at dialogen og tilsynet med virksomhederne har den effekt, at virksomheder bliver skubbet hen imod mindre problematiske lande.

»Min overordnede fornemmelse er, at vi får virksomhederne til at komme til den konklusion, at hvis det er for svært at bevise lovligheden, så må de hente træet et andet sted,« forklarer Lars Skovmøller.

Derfor er ulovlig import af træ heller ikke et lige så stort problem i Danmark, som det er i visse andre lande, men der er dog fortsat problemer med virksomheder, som ikke tager den ulovlige fældning alvorligt nok, mener Christian Sloth fra Preferred by Nature.

»Der er stadig virksomheder i Danmark, der importerer fra højrisikolande som Brasilien og lande i Centralafrika. Jeg er også bekendt med virksomheder, som ikke har den risikovurdering på plads, som man kan forvente,« fortæller han.

Flere hænder og klare retningslinjer

Hvis EU’s tømmerforordning skal have en større effekt i Danmark, er der blandt andet brug for klare retningslinjer til virksomhederne, flere ressourcer til de tilsynsførende myndigheder og en mere ensartet implementering i EU. Det peger både eksperter og træimportørernes brancheorganisation på. Ifølge Jakob Rygg Klaumann efterspørger virksomhederne klare retningslinjer, fordi det vil lette deres arbejde med dokumentationen. Den vurdering bakkes op af Christian Sloth.

Samtidig peger virksomhederne på, at Miljøstyrelsen skal kunne føre flere tilsyn. Det vil nemlig betyde en større dialog med og bedre hjælp til virksomhederne. Men det vil også betyde, at der ikke er virksomheder, der kan gå under radaren.

Miljøstyrelsen »rammer« 80-85 procent af den samlede importsum af træ, forklarer Lars Skovmøller. Det skyldes, at styrelsen har ført tilsyn hos de virksomheder, som importerer de største mængder træ. Alligevel er det kun 161 af de i alt cirka 4.000 virksomheder, der importerer træ til Danmark, som har haft Miljøstyrelsen på besøg.

Sofie Tind Nielsen fra WWF mener også, at kontrollen kan forbedres:

»Forordningen er kun så god som håndhævelsen. Der er brug for at afsætte flere ressourcer, så den kan blive håndhævet bedre. Effekten af den har ikke været så stor, som vi havde håbet, på et europæisk plan,« mener Sofie Tind Nielsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Det er grotesk . Vi ødelægger, stadig, andre verdensdele . Skamløst og uden at blinke. Og så smækker vi døren i når de mennesker, hvis jord og land vi udpiner, banker på hos os. Jeg græmmes

Mvh Hanne Pedersen

Holger Nielsen, Ole Frank, Mette Lund Sørensen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Arne Albatros Olsen, Jan Fritsbøger og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Konfisker det hele, lav en stats-træ-handel som kun handler med folk uden cvr.
Og sælg under markedernes pris.
Undergrav dem - fordi de undergraver os alle.

Holger Nielsen, Ole Frank og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jamen penge er da det vigtigste i verden, mennesker som ikke er os selv betyder ikke rigtig noget, og de er sikkert ikke nær så civiliserede og pæne ordentlige mennesker som vi er.

Christel Gruner-Olesen, Ole Frank, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Hvis man ikke brænder træet af, og det får lov at blive stående, så bevare det CO2 i træet, hvis man brænder træ af, så bliver CO2´en frigivet til atmosfæren, det har intet med neutralitet af gøre!

Jeg frygter, at hvis den her politisk besluttede CO2 neutralitet bliver ved med at stå ved magt, så kommer vi til at se meget mere ulovlig træfældning og ødelæggelse af skove og biodiversitet. Min tillid til et "lovliggørelses stempel" kan også ligge på et meget lille sted når træet kommer fra Østeuropa, Asien, Sydamerika eller Afrika, hvem vil dog kunne tjekke om det er rigtigt?

Forbyd import at træ, uanset form, til afbrænding, træ bør enten blive stående som skov eller kun bruges som byggematerialer, fordelen ved at bruge træ til at bygge med, det er igen, at så bevare man CO2´en i træet.

Til sidst, plant nye skove til indfangning af CO2 fra atmosfæren, mange flere og meget større over hele verden og lad dem stå, det kan ikke gå for langsomt!

Holger Nielsen, John Scheibelein, Estermarie Mandelquist, Rasmus Kristiansen, Jan Fritsbøger, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Asiya Andersen, Gitte Loeyche og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

hmm mon ikke Peter Hansen som mig savner muligheden for at rette sine fejl efter indlægget er indsendt, så jeg vil tillade mig en rettelse af Peters sidste sætning, da jeg er ret sikker på at der skulle stå: "det kan kun gå for langsomt"

Holger Nielsen, John Scheibelein, Peter Hansen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Lisbet Møller

Og så fik jeg lige øje på en CO2 neutral yoghurt fra Arla, som køber klimakompensation, som der skal plantes nye træer for. Nu varer det jo et stykke tid inden sådan et træ er vokset sig stort nok til at fange og lagre CO2 så det virkelig batter noget. Ak ja… en historie om gynger & karruseller.

Jan Fritsbøger

ja arla markedsfører fiktiv CO2 neutralitet, efter min mening er det ikke andet end et usselt trick som hvidvasker klimaskadeligt forbrug,
med plantning af træer som så måske skal bruge et år for at kompensere CO2 fra en karton yoghurt,
men man beregner som om en mindre skov med det samme kan kompensere for tonsvis af yoghurt, men hele udledningen er jo sket ved fremstillingen og så kommer kompensationen med årene, indtil træerne bliver fældet,
men det er jo en god ide at plante træer så det skal jo gøres uanset om arla får solgt noget yoghurt.

Peter Hansen

@Jan Fritsbøger

Du har helt ret, tak for rettelsen! :)

Søren Kristensen

Hvor skal almindelige familier med to børn og både en sommer og en vinterbolig og en bil til at køre til og fra, så få deres havemøbler fra?