Oksekødsrapporten
Læsetid: 14 min.

Hemmeligholdt undersøgelse: Danish Crown-topfolk var inhabile i oksekødssag

Lovgivningen blev overtrådt, da topfolk i Danish Crown var med til at uddele offentlige midler til forskning i oksekøds klimabelastning, som slagterigiganten selv var involveret i, konkluderede advokatundersøgelse. Danish Crown afviser og har nu fået lavet ny vurdering med den modsatte konklusion
»Sager som den her er ødelæggende for tilliden til, at branchen godt kan finde ud af at håndtere det her selv,« siger Jesper Olsen, der er formand i Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret ved Københavns Universitet. Han undrer sig over Danish Crowns ageren i sagen.

»Sager som den her er ødelæggende for tilliden til, at branchen godt kan finde ud af at håndtere det her selv,« siger Jesper Olsen, der er formand i Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret ved Københavns Universitet. Han undrer sig over Danish Crowns ageren i sagen.

Pelle Rink

Indland
12. juli 2021

Topfolk i Danish Crown har i flere tilfælde siddet med ved bordet, når Kvægafgiftsfonden har bevilget offentlige penge til forskningsprojekter, som slagterigiganten selv havde en særlig kommerciel interesse i. Og i den forbindelse er lovgivningen om habilitet blevet overtrådt.

Det var den hidtil ukendte konklusion i en advokatundersøgelse, som Danish Crown selv igangsatte i 2019 i kølvandet på Informations afdækning af den såkaldte oksekødsrapport fra Aarhus Universitet.

»Den samlede vurdering er således, at disse forhold er tilstrækkelige til, at Danish Crown A/S’ bestyrelsesmedlemmer må anses for at have været inhabile ved behandlingen af ansøgningerne til de tre oksekødsrapporter,« lyder det blandt andet i undersøgelsen, der er udarbejdet af advokatfirmaet Poul Schmith, bedre kendt som Kammeradvokaten.

Undersøgelsen blev afleveret til Danish Crown for halvandet år siden, i januar 2020. Men først nu kommer de mulige brud på forvaltningslovens regler for habilitet til offentlighedens kendskab. Og det sker kun, fordi Danish Crown ved det, slagterigiganten betegner som »en menneskelig fejl«, er kommet til at udlevere notatet til Information i forbindelse med udlevering af andet materiale om samarbejdet med Aarhus Universitet.

Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze har på Informations opfordring gennemgået Kammeradvokatens notat. Han betegner konklusionerne som »klare«, selv om de er »pakket ind i bedste jura-kodesprog«.

»Og ud fra det, som er blevet gjort tilgængeligt for offentligheden, fremstår det som en solid og troværdig vurdering,« siger han.

Som reaktion på, at Information er kommet i besiddelse af Kammeradvokatens notat, har Danish Crown imidlertid fået en af advokaterne bag undersøgelsen til på kort tid at udarbejde en ny vurdering, som kommer frem til den modsatte konklusion.

Danish Crown har ikke ønsket at give Information adgang til advokatens nye vurdering, men har i stedet delt en »opsummering«, som slagterigiganten selv har udarbejdet. Her fremgår det, at advokaten, Tormod Tingstad, på baggrund af »supplerende information«, som Information ikke kan få indsigt i, nu konkluderer, at Danish Crowns bestyrelsesmedlemmer i Kvægafgiftsfonden »ikke var inhabile«. Det fremgår dog samtidig, at advokaten »ikke helt« kan afvise inhabilitet.

Jesper Olsen, der er formand i Transparency International Danmark og ekstern lektor i offentlig ret ved Københavns Universitet, undrer sig over, at Danish Crown ikke vil lægge den nye vurdering frem.

»Så kunne offentligheden jo vurdere, om man er enig i den eller ej. Nu kan det komme til at se ud, som om man får en advokat til at hvidvaske noget, der måske ikke var i orden,« siger han.

Det er langtfra første gang, at spørgsmål om inhabilitet i de danske landbrugsfonde kommer til debat. I 2016 kom Rigsrevisionen med en kraftig kritik af fondene for ikke at overholde »forvaltningsretlige regler og principper om for eksempel lige og ensartet behandling af ansøgere og god tilskudsforvaltning«.

Fondene, der uddeler omkring en halv milliard kroner om året til blandt andet forskning og markedsføring, er henholdsvis finansieret på finansloven og ved afgifter, som landmændene betaler, når de slagter dyr, indvejer mælk og lignende.

Sagen om Danish Crown illustrerer en »indbygget risiko« ved den måde, fondene er organiseret på, mener Jesper Olsen. Fondene er offentlige, men administreres af interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne kommer fra erhvervet.

»Man har politisk valgt at lave en ordning med det, man kunne kalde systemisk inhabilitet, fordi branchen er med til at fordele penge til sig selv,« siger Jesper Olsen.

»Hvis man vil have sådan en ordning, bliver man simpelthen nødt til at administrere den med større nidkærhed, end den her sag er udtryk for. For sager som den her er ødelæggende for tilliden til, at branchen godt kan finde ud af at håndtere det her selv.«

Kvægafgiftsfondens sekretariat oplyser til Information, at fonden ikke blev informeret om Kammeradvokatens vurdering. På nuværende tidspunkt har fonden ingen kommentarer til sagen, da man er »i proces med at planlægge et bestyrelsesmøde, hvor materialet kan drøftes«, oplyser sekretariatet til Information.

En betydelig fejl

Det var i kølvandet på sagen om den såkaldte oksekødsrapport fra Aarhus Universitet i 2019, at Danish Crown besluttede at igangsætte en advokatundersøgelse. Dengang afdækkede Information, at Danish Crown og Landbrug & Fødevarer havde fået så stor indflydelse på rapporten, der handlede om oksekøds klimabelastning, at universitetet måtte trække den tilbage. Rapporten var finansieret af Kvægafgiftsfonden, men som en konsekvens af, at den blev trukket tilbage, har Landbrug & Fødevarer siden betalt midlerne tilbage til fonden.

Kammeradvokatens undersøgelse omfattede flere af Danish Crowns forskningssamarbejder – primært med Aarhus Universitet – siden 2010. Da undersøgelsen blev igangsat, skrev Danish Crown i en pressemeddelelse, at den havde til formål at komme med »en uvildig vurdering af virksomhedens samarbejdsmetoder med forsknings- og uddannelsesinstitutioner«.

Men det blev altså også undersøgt, om forvaltningslovens regler om inhabilitet er blevet overtrådt i forbindelse med bevillingsprocessen i de landbrugsfonde, som har finansieret arbejdet.

Det er sket i tre tilfælde, vurderede Kammeradvokaten. Det drejer sig om oksekødsrapporten fra 2019 samt yderligere to rapporter om oksekøds klimabelastning fra henholdsvis 2015 og 2018. Alle finansieret af Kvægafgiftsfonden, som i alt har tildelt 1.655.000 kroner til de tre rapporter – hvoraf Landbrug & Fødevarer har tilbagebetalt 455.000 for den tilbagetrukne oksekødsrapport fra 2019. En del af midlerne er offentlige, mens andre kommer fra afgifter, som landbruget betaler. 

På baggrund af rapporten fra 2015 skrev Aarhus Universitet i en pressemeddelelse, at nogle bøffer er »mere klimavenlige« end andre, og i en anden på engelsk, at »ikke alle slags oksekød er klimasyndere«. Oksekødsrapporten fra 2019 gav efter en pressemeddelelse fra universitetet anledning til en nyhed om, at alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød, som DR bragte, men siden trak tilbage efter Informations afdækning.

Spørgsmålet om habilitet angår tre topfolk i Danish Crown, som samtidig har haft sæde i Kvægafgiftsfondens bestyrelse: Direktør i Danish Crown Beef Finn Klostermann, næstformand i Danish Crown Beef Karsten Willumsen samt tidligere bestyrelsesmedlem i Danish Crown Peder Philipp, der i mange år har haft formandsposten i fonden. Hverken Klostermann eller Willumsen er vendt tilbage på Informations henvendelser, og Peder Philipp ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere sagen.

»Det her skal behandles i Kvægafgiftsfonden. Og når det skal det, så ønsker jeg ikke at udtale mig, for jeg mener, det skal have en ordentlig behandling i fonden,« siger Peder Philipp, der ikke længere har poster i hverken Danish Crown eller Kvægafgiftsfonden.

Det centrale juridiske spørgsmål er ifølge Kammeradvokatens notat, om Danish Crown havde en »særlig« interesse i rapporterne, eller om der blot var tale om en generel brancheinteresse. Efter at have gennemgået interne og eksterne mails og dokumenter fra Danish Crown konkluderede Kammeradvokaten, at det første var tilfældet.

»Kammeradvokaten formulerer sig meget juridisk og forvaltningsretligt, men den korte version er, at Danish Crown har melet deres egen kage. Og det er selvfølgelig en alvorlig sag, hvis det er tilfældet,« forklarer Michael Gøtze fra Københavns Universitet.

Ganske vist har Danish Crowns konkurrenter »formentlig sammenfaldende interesser i at øge produktion og salg af kødprodukter«, noterede Kammeradvokaten. Men det kan »ikke afvises, at den konkrete vinkling af forskningsmetoderne og resultaterne er særlig relevant for Danish Crown A/S«.

»Da ideerne til det samlede forskningsprojekt bestående af de tre rapporter er skabt hos Danish Crown A/S, må Danish Crown A/S dermed forventeligt have en særlig interesse i, at netop alle tre projekter realiseres,« skrev Kammeradvokaten.

»Derved kunne det fulde potentiale af Danish Crown A/S’ samlede forskningstese blive virkeliggjort, frem for at andre generelle projekter modtog økonomisk støtte.«

Det »understreges« ifølge Kammeradvokatens notat også af, at Danish Crown »i praksis har været dybt involveret i både udformning af ansøgningerne og i særdeleshed i oplæg til og udarbejdelse af forskningsrapporterne«.

Desuden må det tillægges »væsentlig betydning«, at en medarbejder fra Danish Crown endte med at bidrage så meget til rapporterne, at hun ifølge Kammeradvokaten reelt var »medforfatter«.

De nævnte forhold har »formentlig« ikke stået »klart for bestyrelsesmedlemmerne på tidspunktet for bestyrelsens behandling af ansøgningerne«, understreger Kammeradvokaten. Men det ændrer ikke på den samlede vurdering.

Der er tale om »en så væsentlig tilsidesættelse af habilitetsreglerne, at fejlen bør tillægges betydning, uanset om stemmerne har været udslagsgivende«. Notatet konkluderer dog ikke noget klart om, hvorvidt de bevilgede penge bør betales tilbage, men nøjes med at konstatere, at det bør bero på »en konkret vurdering«.

»Kammeradvokaten kommer med en sober og troværdig vurdering, men i forhold til, hvad det skal have af konsekvenser, og om der skal ryddes op, har man overladt det til Danish Crown,« siger Michael Gøtze.

Bemærkelsesværdigt forløb

Efter ved en fejl at være kommet til at sende den ellers hemmeligholdte vurdering fra Kammeradvokaten til Information har Danish Crown med henvisning til persondatalovgivningen »anmodet« Information om »straks at stoppe enhver behandling af de i rapporten indeholdte personoplysninger«, samt om »straks at slette de i rapporten indeholdte personoplysninger«. Det har Information afvist med den begrundelse, at notatet har offentlighedens interesse.

Herefter har Danish Crown udsendt et nyhedsbrev, hvor det fremgik, at advokatundersøgelsen i begyndelsen af 2020 konkluderede, at der »muligvis« var habilitetsproblemer i forbindelse med bevillingsprocessen til forskningsprojekterne, men at den konklusion ikke var baseret på »et fuldstændigt grundlag«.

»Derfor har vi senest bedt advokaten om at undersøge dette spørgsmål til bunds. Efter yderligere undersøgelser har advokaten konkluderet, at der ikke var problemer med habiliteten i forbindelsen med bevillingerne til de fire rapporter,« udtalte viceadministrerende direktør i Danish Crown Preben Sunke i nyhedsbrevet.

Direkte adspurgt om det kun er, fordi Information nu er kommet i besiddelse af Kammeradvokatens vurdering, at Danish Crown har fået foretaget en ny vurdering, svarer kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen i en mail til Information:

»Ja. Da Danish Crown blev meddelt Poul Schmiths (Kammeradvokatens, red.) konklusioner vedrørende habilitetsspørgsmålet i januar 2020, var Danish Crown ikke enig i disse, men valgte ikke at forfølge spørgsmålet yderligere og i stedet se fremad ved at tage den samlede rapportering til efterretning, informere relevante samarbejdspartnere og – vigtigst – sørge for at implementere nye interne retningslinjer og praksis i tråd med Poul Schmiths anbefalinger.«

Information har spurgt Danish Crown, hvornår Tormod Tingstad præcis blev bedt om at foretage en ny vurdering, og hvornår han afleverede den. Det har slagterigiganten ikke svaret på. Men eftersom Information kom i besiddelse af Kammeradvokatens oprindelige notat fredag den 25. juni, og Danish Crown udsendte sit nyhedsbrev og delte sit notat om den nye vurdering den følgende torsdag, må det være mindre en uge.

Professor Michael Gøtze finder forløbet bemærkelsesværdigt:

»Selvfølgelig kan man ændre synspunkt som advokat, men det sker sjældent. Vi mangler nogle brikker i puslespillet her,« siger han.

Den fornyede vurdering er foretaget af Tormod Tingstad, der var en af advokaterne bag Kammeradvokatens undersøgelse. Han er i dag ansat i Gorissen Federspiel. I et mailsvar til Information understreger han, at han har tavshedspligt.

»Jeg ønsker derfor ikke at kommentere denne sag ud over at præcisere, at det er en helt sædvanlig og legitim del af den juridiske proces at ændre en retlig vurdering, og for så vidt konklusion, såfremt man får ny faktisk kundskab om det pågældende forhold. Det er det, som er sket i denne sag,« skriver han.

Information har spurgt Tormod Tingstad, hvilke nye oplysninger han har fået, som ændrer hans vurdering af sagen, men han henviser til Danish Crown.

Ukendte nye oplysninger

Information har gentagne gange bedt Danish Crown om at udlevere hele Tormod Tingstads nye vurdering, men virksomheden har kun ønsket at dele en »opsummering« udarbejdet af Danish Crown selv.

Ifølge notatet mener advokaten i dag, at der »ikke med en tilstrækkelig grad af sikkerhed kan identificeres nogen interesse hos Danish Crown, som går ud over den generelle interesse, kødbranchen havde i at få dokumenteret oksekøds klimapåvirkning«.

»Det kan på baggrund af den supplerende information konkluderes, at bestyrelsesmedlemmerne i KAF (Kvægafgiftsfonden, red.), som var tilknyttet Danish Crown, ikke var inhabile ved deltagelse i behandling af bevillingsansøgningerne til 2015-, 2018- og 2019-rapporterne. Beslutningerne var af samme grund ikke ugyldige,« citerer Danish Crown advokaten for at vurdere.

Det er dog uklart, hvad det er for »supplerende information«, advokaten har fået.

I »modsætning til«, hvad der var tilfældet ved udarbejdelsen af den oprindelige advokatundersøgelse, er de Danish Crown-topfolk, der har sæde i Kvægafgiftsfonden, denne gang »blevet interviewet om habilitetsspørgsmålet«, fremgår det af Danish Crowns opsummering. Der er også »indhentet yderligere oplysninger for at belyse de faktiske forhold, som indgår i habilitetsvurderingen«, lyder det.

Men det fremgår ikke, hvilke nye oplysninger der skulle være kommet frem i den forbindelse, som ændrer vurderingen. Direkte adspurgt svarer Danish Crowns kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen i en mail:

»De konkrete oplysninger vedrører blandt andet de faktiske omstændigheder omkring udnævnelse af Kvægafgiftsfondens medlemmer, gennemførelse af bevillingsmøder, interessetilkendegivelser, bestyrelsesmedlemmers (manglende) indsigt i den faktiske projektgennemførelse, herunder Danish Crowns involvering i det med videre.«

– Men det er jo lidt svært at gennemskue, hvad det konkret vil sige. Kan vi få at vide, præcis hvad det er for nogle nye oplysninger, der ændrer vurderingen?

»Det nye er, at advokaten har gjort brug af sin tilgang til at tale med Kvægafgiftsfondens bestyrelsesmedlemmer med tilknytning til Danish Crown og interviewe dem om arbejdsgangen i Kvægafgiftsfonden«.

– Men hvad er det konkret for nye oplysninger, der er kommet frem i de interview, som ændrer vurderingen?

»Han har nu haft lejlighed til at lytte mere præcist til, hvordan arbejdsgangen er, og hvordan aktiviteterne er omkring Kvægafgiftsfonden.«

– Men hvad er det konkret, han har fået af nye oplysninger om arbejdsgange og aktiviteter omkring Kvægafgiftsfonden, som ændrer vurderingen?

»Han har fået indblik i, hvordan arbejdsgangen er, hvad er det for en viden, medlemmerne rent faktisk har omkring gennemførelse af projekter med mere,« svarer Astrid Gade Nielsen.

Noget at skjule

Dermed er det svært for udenforstående at vurdere, hvilke tungtvejende argumenter der muligvis ligger bag advokatens holdningsskift, påpeger Michael Gøtze.

»Den første advokatundersøgelse er i mine øjne en meget grundig skriftlig undersøgelse. Og så er der et kort efterspil, hvor der tilsyneladende er en mundtlig kontakt, og hvor advokaten går i bakgear og når frem til det modsatte resultat,« siger han.

»Man kan ikke rigtig gå ind og lave et dobbelttjek, fordi det er under radaren, hvad der er blevet sagt til advokaten. Det er ikke til at gennemskue, hvad det er, der gør, at pendulet nu svinger tilbage.«

Danish Crowns notat om advokatens nye vurdering overbeviser ikke umiddelbart Jesper Olsen fra Transparency International om, at reglerne er blevet overholdt.

»I den situation, der var her, mener jeg, at man faktisk var inhabil,« siger han. »For de eneste, der kan vurdere, om Danish Crown havde en særlig interesse i forhold til resten af branchen, er de andre bestyrelsesmedlemmer. Og det kræver, at Danish Crown-folkene forlader rummet.«

Birgitte Iversen Damm, som er chefkonsulent ved Dyrenes Beskyttelse og i mange år har fulgt landbrugsfondene, er »forbløffet« over forløbet.

»Landbrugsfondene forvalter i vidt omfang offentlige midler, så der bør ikke herske tvivl om, at det foregår ordentligt,« siger hun.

Set udefra virker forløbet med de skiftende juridiske konklusioner om Danish Crowns habilitetsproblemer »temmelig mystisk«, mener Birgitte Iversen Damm:

»Når konklusionen i Kammeradvokatens første vurdering er så graverende, og der så på ingen tid kan samles en ny vurdering op, som er mere fordelagtig for Danish Crown, så bør den i det mindste lægges frem i sin helhed. Ellers kan det give indtryk af, at der er noget at skjule.«

Forhåndstilkendegivelse

Selv hvis det skulle være korrekt, at Danish Crown ikke havde en særlig interesse i forskningsprojekterne, betyder det ikke nødvendigvis, at alt er foregået efter bogen. Den oprindelige advokatundersøgelse påpegede nemlig også et andet muligt lovbrud.

I sit notat fremhæver Kammeradvokaten en mailkorrespondance, som fandt sted i sommeren 2013 i forbindelse med, at der blev søgt penge til den rapport om oksekøds klimabelastning, der endte med at blive udgivet af Aarhus Universitet i 2015.

I en mail skrev den daværende sektordirektør i organisationen Kødbranchens Fællesråd til en medarbejder i Landbrug & Fødevarer, at Kvægafgiftsfondens bestyrelse havde »behandlet de indkomne interessetilkendegivelser for 2014«.

»Omkring projektet ’Vurdering af okse- og kalvekøds samlede miljøbelastning’ til 700 t.kr. er meldingen fra KAF (Kvægafgiftsfonden, red.) den, at I skal fortsætte i det gode spor og skrive projektansøgning ud fra jeres oplæg. Dog har KAF modtaget ansøgninger fra to andre inden for samme faglige felt. Og disse ansøgere er bedt om at kontakte dig med henblik på koordinering af ansøgningerne.«

Tilsyneladende opfatter Kammeradvokaten det som en slags aftalt spil.

En »sådan tilkendegivelse om mulige ansøgeres vilkår samt opfordringer til at sikre, at andre potentielle ansøgere ikke også̊ indgiver en ansøgning« er ifølge Kammeradvokatens notat »i strid med pligten om at varetage almene offentlige interesser«.

»Det vurderes derfor, at de pågældende personer må anses for at have inddraget uvedkommende interesser, som medførte, at de pågældende personer blev inhabile i forhold til at kunne deltage i sagsbehandlingen af ansøgningen fra Kødbranchens Fællesråd,« skrev Kammeradvokaten.

Kammeradvokaten vidste dog ikke, »hvem fra Kvægafgiftsfondens bestyrelse, der gav udtryk for den positive holdning til en kommende ansøgning fra Kødbranchens Fællesråd, herunder om disse havde tilknytning til Danish Crown A/S«.

Det kaster et referat, som Kvægafgiftsfonden har udleveret til Information, nu lys over. Her fremgår det, at der på et bestyrelsesmøde i fonden den 14. maj 2013 blev truffet beslutning om at »opfordre interessetilkendegivelser vedrørende klimaaftryk at kontakte Kødbranchens Fællesråd, der har modtaget tilskud til et igangværende projekt, så der sikres en koordineret indsats«.

Samtidig besluttede bestyrelsen at opfordre Kødbranchens Fællesråd til »at stille sig til rådighed ved koordineringen af aktiviteter vedrørende klimaaftryk i forbindelse med fremsendelse af endelige ansøgninger«.

Ved mødet deltog ifølge referatet otte af fondens 12 bestyrelsesmedlemmer, heriblandt Danish Crown-folkene Finn Klostermann og Peder Philipp. Foruden deres poster i Danish Crown var de også begge bestyrelsesmedlemmer i Kødbranchens Fællesråd.

Står Kammeradvokatens vurdering til troende, var det altså en stor del af Kvægafgiftsfondens bestyrelse, der var inhabil i sagen. Og denne del af sagen er ikke omtalt i Danish Crowns »opsummering« af advokat Tormod Tingstads nye vurdering.

»Man kan vel sige, at det spørgsmål lever videre. Det er svært at læse ud af Danish Crowns nye notat, hvad advokatens facit er i forhold til det her spørgsmål,« siger Michael Gøtze fra Københavns Universitet.

Også Jesper Olsen fra Transparency International hæfter sig ved, at Danish Crowns nye notat ikke adresserer denne del af sagen.

»Så længe der ikke foreligger en anden vurdering på det punkt, må man vel lægge det, der står i det oprindelige notat, til grund. Nemlig at det ikke var i overensstemmelse med reglerne,« siger han.

I et svar til Information skriver kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen, at advokat Tormod Tingstads nye vurdering »forholder sig til alle dele af den oprindelige rapport«. Men på yderligere spørgsmål til denne del af sagen henviser hun til Kvægafgiftsfonden, som altså ikke ønsker at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

Fondens sekretariat oplyser dog, at man har haft en praksis med »interessetilkendegivelser« for at »sikre bedst mulig anvendelse af fondens midler og for at sikre, at ansøgerne koordinerer projekter og samarbejder om disse«.

Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

... men så er det jo godt at fagfællebedømmelser sikrer god og upartisk forskningskvalitet. Det forhindrer jo at eksterne interesser kan ændre på forskningsresultaterne.
Ikke?

Mads Berg, Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Inger Pedersen, Alvin Jensen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Tak, information, for at I bliver ved med at prikke til denne betændte sag.

Vibeke Olsen, Steen K Petersen, ingemaje lange, erik pedersen, Claus Bødtcher-Hansen, Gitte Loeyche, Steen Obel, Christian Mondrup, John Scheibelein, Mads Greve Haaning, Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, David Breuer, Ingrid Olsen, Morten Wieth, Olav Bach, Eva Schwanenflügel, Flemming Kjeldstrup, Poul Simonsen, Dorte Sørensen, jens christian jacobsen, Inger Pedersen, Karen Grue og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Danish Crown - en del af Dragsteds Nordiske socialisme

Troels Ken Pedersen

@Gert Romme: Retfærdigvis (over for middelalderen) er der en god chance for at folk dengang ville have bekymret sig noget mere om deres gode ry og rygte...

Vibeke Olsen, Pietro Cini, ingemaje lange og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Lars Plougheld

Tak for et godt journalistisk research arbejde og for ikke at give op trods masser af modstand fra såvel branche som universitet.
Jeg er dog lidt forundret over jeres illustration af en slagtelinje (i dagens avis), den virker som om den hører hjemme i Polen snarere end i Danmark hvor der trods alt er strikse regler for hygiejne.
Jeg synes det er et uklædeligt journalistisk træk som misklæder artiklen.

Lars Plougheld, pensionist.

Erik Bresler

@Lars Plougheld
Forhåbentlig ligner en dansk og en polsk slagtelinje hinanden!
Meget af det svinekød der ligger i danske supermarkeder har været en tur på et polsk slagteri.

Vibeke Olsen, Mads Greve Haaning og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Louise Hansen

Kom nu videre.

Vi HAR forstået, at noget lyssky er foregået.

Shit, det må være kedeligt som konstruktionsarbejder at arbejde på den samme bygning i flere år.

Vibeke Olsen

Det er vigtigt at Information er på denne historie. Vi er oppe mod stærke kræfter i Dansk Landbrug som i årevis har drevet ’blød’ korruption overfor vores politikere og været med til det er blevet almindeligt og nødvendigt. De bruger millioner af kr på at prøve at bilde befolkningen ind via reklame og greenwashing at de er på vores side når de i virkeligheden ikke tåler at sandheden kommer frem. Se blot på sagen om Stiig Markager og kvælstofudledningen.