Interview
Læsetid: 11 min.

Jakob Ellemann vil stå i spidsen for et borgerligt klimaprojekt

Venstre har været fodslæbende i klimapolitikken, mener formand Jakob Ellemann-Jensen. Nu vil han rejse den grønne omstilling som et borgerligt projekt og afviser at lade sig rokke på Danmarks klimamål. Modsat regeringen vil han bruge råderummet på klima frem for ekstra velfærd
Jakob Ellemann-Jensen (V) indrømmer, at Venstre har været »langsomme i optrækket« på klimaområdet, men nu melder han sig klar til at stå i spidsen for et nyt borgerligt klimaprojekt.

Jakob Ellemann-Jensen (V) indrømmer, at Venstre har været »langsomme i optrækket« på klimaområdet, men nu melder han sig klar til at stå i spidsen for et nyt borgerligt klimaprojekt.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
5. juli 2021

Jakob Ellemann-Jensen har gjort sig en erkendelse. Har man fulgt en smule med i dansk klimapolitik det seneste halvandet år, vil den måske ikke virke overraskende, men Venstre-formanden har som sådan ikke sat direkte ord på den før. Så han begynder interviewet med at gøre det:

»Vi har i mange år været fodslæbende på klimadagsordenen. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige noget andet, men det har vi jo,« siger Ellemann.

En lærdom fra folketingsvalget i 2019 er, at politikerne bliver bedømt af vælgerne på, om de med Jakob Ellemanns ord »er villige til at erkende, at klimaet er vores generations ubetinget største udfordring«.

»Nogle af os var langsomme i optrækket, mens andre var hurtige. Men jeg skal hilse at sige, at vi (Venstre, red.) er der i dén grad nu. Jeg er der i den grad nu,« siger han og lægger tryk på jeg.

For Jakob Ellemann, der i Løkke-tiden selv havde ansvar først som politisk ordfører og siden som minister, er erkendelsen en del af et større ærinde. Lederen af oppositionens største parti ønsker at »tegne og stå på mål for« et nyt borgerligt klimaprojekt.

Med det ene ben på vej på sommerferie sidder han på sit kontor, klar til at give sit bud på, hvad en borgerlig klimaomstilling egentlig er for en størrelse. Og hvorfor Venstres vision for et grønnere Danmark ifølge ham er bedre for både klimaet og økonomien end venstrefløjens og Socialdemokratiets.

»Man skal passe på ikke for ofte at blande politik og moral, men vi har en moralsk forpligtelse over for den næste generation. Og jeg tror på, at vi som borgerlige har bedre og mere effektive løsninger til at levere et mere velstående samfund og en grønnere fremtid videre til vores børn,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Emilie Lærke Henriksen
»Regeringen har sat et mål, men jeg synes overhovedet ikke, de har gjort nok. Og hvis ikke man gør nok for at nå sine mål, er det jo ligegyldigt.«

I øvrigt er det politisk nødvendigt, mener han. Skal de borgerlige have en chance for at vinde næste valg, må og skal de kunne overbevise vælgerne om, at de kan stå i spidsen for en ambitiøs klimapolitik. Pointen står skrevet i den store valgundersøgelse, der er foretaget af valgforskerne Kasper Møller Hansen og Rune Stubager og netop udgivet i bogen Klimavalget.

På tværs af alle aldersgrupper toppede klimaet dagsordenen ved valget i 2019. Men når vælgerne i dag tænker grønt, tænker de fleste rødt. Og af de afgørende vælgere, der skiftede fra blå til rød blok, har 72 procent angivet klimaet som et af de vigtigste problemer. Som professor Kasper Møller Hansen sagde til Altinget.dk, er det derfor »meget vigtigt, at nogle partier i blå blok kan give vælgerne en forsikring om, at de ikke nøler, men kan håndtere klimaspørgsmålet«.

»Det er en drejning, og det skal vi (Venstre, red.) også erkende politisk og agere efter. Og jeg kan også mærke på vores bagland, at det fylder mere og mere,« siger Jakob Ellemann.

Klima som forudsætning for velfærd

Set fra Ellemanns synspunkt har de borgerlige en betydelig fordel i klimapolitikken. Modsat regeringen og støttepartiet SF er Venstre villige til at bruge pengene fra det økonomiske råderum på klimapolitik og ikke på ekstra velfærd.

Han giver et par eksempler:

Mens regeringen har afsat to milliarder kroner til at udtage landbrugets kulstofrige lavbundsjorde, vil Venstre bruge fem milliarder. Og mens regeringen og dens støttepartier i vinter indgik en aftale om 775.000 grønne biler i 2030 finansieret af afgiftsstigninger, ville Venstre investere i at få én million grønne biler ved hjælp af råderummet. Af samme årsag står partiet i dag uden for aftalen.

Eksemplerne udstiller ifølge Jakob Ellemann den konflikt mellem klima og velfærd, som Socialdemokratiet befinder sig i. Han ser klimaomstillingen som selve den mørtel, der i fremtiden skal bruges til at opretholde velfærdssamfundet. Ligesom regeringen argumenterer han med, at vi som foregangsland skal skabe velstand og jobs ved at udvikle de nye grønne løsninger. Forskellen ligger i, at den ambition ifølge Venstres partiformand lige nu kræver, at vi prioriterer klima over ekstra velfærd.

»Vi bliver nogle gange angrebet for at ville tilbagerulle dele af velfærdssamfundet. Det passer ikke. Jeg elsker velfærdssamfundet. Men hvis vi vil begge dele, så må og skal vi sikre, at vi prioriterer den grønne omstilling i stedet.«

»Jeg forstår godt på den korte bane, at de røde partier vil prioritere råderummet på velfærd, for det er rigtigt rart. Ja ja, men det andet er en forudsætning for, at vi har en planet. Altså gider I lige … Det kan godt være, at de børn, vi sender i børnehave nu, får nogle dejlige minimumsnormeringer. Men det er jo ligegyldigt, hvis deres plejehjem er oversvømmet om 80 år.«

Jakob Ellemann fastholder dog, at Venstre ikke vil vige fra sit velfærdsløfte om, at velfærden skal følge den demografiske udvikling og dermed ikke bliver forringet i forhold til niveauet i dag.

Men så længe klimapolitikken er offer for konflikten, vil omstillingen blive udskudt, og det er der hverken råd eller tid til, mener han.

»Vi skal turde prioritere økonomien til den grønne omstilling og sige, at det er ikke et valg mellem at være grøn eller rød. Det må ikke blive et dilemma. Og derfor mener jeg, at vores løsning er bedst – for vi har ikke det dilemma. Den grønne løsning, den er blå,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

»Mette Frederiksen siger, at hun er rød, før hun er grøn. Og det er godt nok også noget nemmere at være grøn, samtidig med at man er blå. For de to ting forudsætter nemlig hinanden.«

Nogle vil måske omvendt mene, at årsagen til Venstres egen sene klimabevidsthed skal findes i selve det liberale dna. Idealer som et frit marked med minimal regulering og krav til virksomheder rimer ikke nødvendigvis godt på en offensiv klimapolitik, der griber ind over for måden at producere og forbruge på. Men for Ellemann-Jensen passer klimaomstillingen »perfekt« ind i fortællingen om Venstres idealsamfund.

»Hvis vi evner at lave koblingen mellem omstillingen og en vækst i arbejdspladser og i dansk økonomi, så er det jo det, vi står for. Vores ønske er at sikre dig bedre valgmuligheder, og din frihed bliver alt andet lige større, når du har noget at vælge imellem. Og det er nemmere at have et valg, når økonomien tilsiger, at der er flere ting på hylderne,« siger han og holder en kort pause.

»Derfor kan det også undre, at vi i mange år har været så fodslæbende på klimadagsordenen.«

70 procent er mejslet i granit

Ikke alle borgerlige deler Ellemanns ambitioner. To af de partier, der eventuelt skal gøre ham til statsminister, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, ønsker tværtimod et opgør med klimaloven og dens målsætning om 70-procents CO2-reduktion i 2030. Og nok har Dansk Folkeparti flyttet sig langt, siden Pia Kjærsgaard udbasunerede sit »klimatosser«, men partiet har også flere gange opfordret til at sænke målet til 60 procent. Så findes der overhovedet et fælles borgerligt klimaprojekt, som vælgerne kan stole på?

»Ja, det tror jeg,« svarer Ellemann. »Det handler om, at en ambitiøs grøn omstilling og en grøn markedsøkonomi i vækst er grundlaget for vores fremtidige velfærd. Det er det, der skal skabe velstand gennem vækst, og velstand giver velfærd.«

– Det er muligt, men LA’s leder, Alex Vanopslagh, sagde for nyligt, at »det er ret ligegyldigt, hvad vi gør i Danmark i forhold til 2030-målet«. Det er umiddelbart meget langt fra dit udgangspunkt?

»Jeg hørte det godt. Det, jeg tror han mente, var, at Danmarks udledninger isoleret set er meget små. Og ja, men det er jo ikke et argument, jeg kan bruge over for Skat, når de ringer og siger, jeg skal betale; at det kan være det samme, for mit bidrag er meget lille.«

»Personligt har jeg også måttet erkende, at blandt de ting, der gjorde, at jeg ville ind i politik, er der lige kommet en gigantisk udfordring mere. Jordens bestående. Vores børns og børnebørns fremtid. Og den er jeg ikke villig til at gå på kompromis med,« siger Jakob Ellemann.

»Personligt har jeg også måttet erkende, at blandt de ting, der gjorde, at jeg ville ind i politik, er der lige kommet en gigantisk udfordring mere. Jordens bestående. Vores børns og børnebørns fremtid. Og den er jeg ikke villig til at gå på kompromis med,« siger Jakob Ellemann.

Emilie Lærke Henriksen

»Det kan ikke bare være det samme. Alle i verden skal bidrage, og vi er et af verdens rigeste lande, så hvis ikke vi kan gøre det hér, hvordan pokker kan vi så stille krav til andre lande om at gøre det?«

– Så hvis du vinder næste valg på et blåt mandat, så står 70-procentsmålet stadig mejslet i granit?

»Ja, det gør det. Jeg tager det sindssygt seriøst, og jeg køber ikke den der med, at vi bare er en lillebitte pyt i det kæmpestore Atlanterhav. For vi er eddermame en vigtig pyt, og vi må og skal komme i mål, det er dødsensvigtigt.«

Farlig klimanationalisme

Der er noget forunderligt ved at høre Venstres partileder omtale klimapolitikken i så kraftige moralske vendinger. Vi skal ikke længere tilbage end sidste valgperiode, før selvsamme parti skrottede klimamålet for 2020 og prædikede »grøn realisme«. Underforstået: Klimapolitikken var virkelighedsfjern.

Jakob Ellemann er heller ikke den første Venstre-formand til at nå til en grøn erkendelse. Som statsminister brugte Anders Fogh Rasmussen (V) præcis samme ord, da han i 2008 sagde, at Venstre havde været for »fodslæbende« i klimapolitikken. 

Den nuværende Venstre-formand ser dog også en fare for, at omstillingen kan ende i det, han kalder »klimanationalisme«. At klimapolitiske tiltag i Danmark blot får den konsekvens, at udledningerne skubbes til udlandet. Sker det, er klimakrisen lige vidt.

Han tøver i sin talestrøm og beklager de »lidt mere forsigtige« formuleringer.

»Når jeg siger det her, bliver jeg ofte beskyldt for, at jeg ikke mener de 70 procent. Jo, jeg gør. Det gør jeg. Punktum.«

»Men vi kan ikke sidde med tunnelsyn og bare stirre på de 70 procent inden for landets grænser. Det nytter ikke at lade, som om der er en osteklokke ud over Danmark.«

– Den del fylder jo meget i debatten, så hvem er det, der ikke tager højde for det?

»Når vi diskuterer landbrug, siger venstrefløjen, at vi skal skære i den animalsk produktion. Men i Danmark er vi dygtige til at holde udledningerne fra dyrene nede, og folk holder ikke op med at spise kød, bare fordi vi ikke producerer det. Så det at sige, at så er vi ligeglade med, om det produceres i Ukraine eller Polen, hjælper ikke. Det vil bare skubbe arbejdspladser ud af landet. Det er dårligt for verdens klima og for dansk økonomi.«

Det betyder ikke, at landbruget ikke skal bidrage, forsikrer han. Men det vender vi tilbage til.

Et andet eksempel er ifølge Jakob Ellemann den grønne bilaftale, hvor regeringen regner med, at flere danske dieselbiler vil tanke i Tyskland frem for herhjemme.

»Det tæller så ikke på vores CO2-udledning, og dét er klimanationalisme. Og ligesom alle andre former for nationalisme, så er det farligt og ødelæggende for verden,« siger han.

Det mest effektive våben

For det gamle landbrugsparti har en svær diskussion altid været, hvordan og hvor meget landbruget skal tvinges til at bidrage til klimamålene. Ikke desto mindre vil dansk landbrug uden nye tiltag i 2030 stå for 46 procent af Danmarks klimabelastning, og ifølge eksperter kan det se sort ud for 70-procentsmålet uden en markant indsats i landbruget.

På Christiansborg forhandles der for tiden om landbrugets fremtid, men processen går trægt, og de færreste forventer en aftale på denne side af sommeren. Hvad angår selve klimadelen af forhandlingerne, er Venstre »sådan set enige« i regeringens udspil, siger Ellemann.

»På klimadelen vil vi kunne lave en aftale meget, meget hurtigt,« siger han.

»Det er på kvælstofdelen, hvor jeg ser udfordringer.«

Man kan her indvende, at det ikke er nok at være enig med regeringen. Hvis V-formanden synes, at det går for langsomt i klimapolitikken – hvad han gør – må han have en vej til at gøre det hurtigere. Hvordan?

»De ting, som vi har foreslået – og finansieret – handler dels om en større udtagning af lavbundsjorde, en større ambition på grønne biler og flere penge til den tunge transports grønne omstilling,« siger han.

Det borgerlige klimaprojekt kan ifølge Venstre-formanden skrives ud fra en grundlæggende tro »på markedet og det kapitalistiske system«.

»Vores rolle som politikere er ikke at pick the winner, men at give erhvervslivet de bedste klimamæssige rammer. At dæmme op for de markedsfejl, der er i relation til klimaet. Og det gør vi ved at lave en ensartet CO2-afgift, som er bred og dækker over hele paletten. Så skal markedskræfterne nok sørge for at skubbe i den rigtige retning,« siger Ellemann.

En sådan CO2-afgift er af eksperter blevet udråbt som det mest effektive våben i klimakampen. Flere partier fra højre mod venstre støtter tiltaget, men særligt regeringen er tøvende, og afgiftsreformen er lige nu parkeret i en ekspertgruppe.

– Skal den CO2-afgift også gælde udledningerne fra landbrugets svin og kvæg?

»Vi har et problem der, hvor vi ikke fysisk har noget alternativ. Når du ser på selve koen, så bliver vi nødt til at prioritere forskningen i det. Køer bøvser, og det kan vi lige nu ikke nedbringe uden at sende dem til Polen. Og det vil i min optik være klimanationalisme. Produktionen af fødevarer derefter kan vi sagtens smække den her CO2-afgift på, men selve udledningerne fra dyrene bliver vi nødt til at tage stilling til senere.«

– Vismændene har sagt, at hvis man lemper kravene til landbruget i forhold en klimaafgift, vil omstillingen koste samfundet tre gange så meget. Hvem skal så betale for det?

»Jo, men vi skal heller ikke friholde landbruget. Landbruget skal være en del af det.«

– Så vi skal have en CO2-afgift i hele samfundet og på landbrugets maskiner og andet, men ikke på udledningerne fra dyrene?

»Ja. Det er også noget af det, ekspertgruppen kigger på.«

– Hvis klimaet er så vigtigt for jer, hvorfor gjorde I så ikke mere, sidst I sad i regering?

»Det er et godt spørgsmål,« svarer Ellemann.

»Det er kommet mere på dagsordenen for alle, særligt også i Venstre. Det er også derfor, vi stemplede ind i klimaloven. Hvis der er et område, hvor jeg har rykket Venstre, er det vel her,« siger han.

»Personligt har jeg også måttet erkende, at blandt de ting, der gjorde, at jeg ville ind i politik, er der lige kommet en gigantisk udfordring mere. Det bliver altid så dramatisk, men altså, det er klodens bestående, vi taler om. Vores børns og børnebørns fremtid. Og den er jeg ikke villig til at gå på kompromis med.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Jakobs

Ren kulør bekendelse, tak

Niels-Simon Larsen

Fantastisk at han er bekymret for børnenes fremtid. Tænk hvis han mente det.

Peter Bojsen, Inge Lehmann, Piet Aagaard, P.G. Olsen, Helle Walther, Torben Bruhn Andersen, Søren Cramer Nielsen, Alvin Jensen, John Hansen, Lars Myrthu-Nielsen, Carsten Munk, gregers hoff, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Jan Fritsbøger, Inger Pedersen, Dorte Sørensen, Steen K Petersen, Ib Christensen, Peter Høivang, Hans Larsen, Bjarne Andersen, erik pedersen, Rasmus Kristiansen, John Scheibelein, Holger Nielsen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man kan jo bare kaste et blik på den netop vedtagne Infrastrukturplans pinlige sorte aftryk i form af flere og bredere motorvejsspor rullet ud over det ganske land, for at gennemskue Ellemanns blå indspark som useriøst udi det fuldkommen absurde.

Peter Bojsen, Signe Hansen, Karin Mette Petersen, Inge Lehmann, Piet Aagaard, Flemming Berger, Freddie Vindberg, Helle Walther, Torben Bruhn Andersen, Steen Obel, Søren Cramer Nielsen, Gitte Loeyche, John Hansen, Jacob Johansen, Carsten Munk, gregers hoff, Susanne Kaspersen, Svend Elming, Erik Nielsen, Karen Grue, Minna Rasmussen, Lars Løfgren, Thomas Tanghus, Jan Fritsbøger, Søren Bro, Inger Pedersen, Knud Chr. Pedersen, Tina Peirano, Dorte Sørensen, Steen K Petersen, Niels-Simon Larsen, Ove Junne, Bjarne Bisgaard Jensen, Ib Christensen, Hans Larsen, Bjarne Andersen, Gert Romme, erik pedersen, Rasmus Kristiansen, Holger Nielsen, jørgen djørup, Torben Skov, Bjarne Sinkjær, Mikael Benzon og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Jeg læser indlægget som tosidet, men han bekender dog kulør. Han vil gøre som Venstre altid har gjort, nemlig skære i velfærden, og skåne landbruget. Han har dog ret i, at fjerne køernes bøvser er nok en næsten umulig opgave. Da jeg ikke er landbrugsuddannet, har jeg ingen ide om, om det har noget at gøre med fodersammensætningen. Jeg mener, at jeg har læst, at i Australien har de fundet en løsning på problemet, men mere ved jeg ikke. Men nu siger han klimaet først, og så mener han, at velfærden kommer derefter, hvis jeg kender Venstre ret, så bliver der sparet på bl.a. sygehuse og øvrige pleje. De følger vel også deres vanlige spor, de siger, at det skulle kunne betale sig at arbejde, det han Venstre ret i, jeg har læst et sted, at de nu vil give skattelettelser til dem i nederste løntrin. Da jeg hørte Sofie Løgn sige det, var jeg ved at falde ned af stolen - af grin, for jeg tror ikke et bogstav af, hvad hun siger. De giver skattelettelser til de velhavende, for de tror selv på, at det giver flere arbejdspladser. De er vist de eneste, der tror på det.

Inge Lehmann, Helle Walther, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

jeg siger det igen: På Ærø er mere end halvdelen af vores vandboringer forudrenet af primært landbruget så vi blander det rene med det urene for at levere nok vand til os selv og touristerne. Det er ikke kvælstof! det ligger rundt og øen som et slør af gult skum. Det er gift, benzener og andet godt som vi pumper op af undergrunden.

Jeg er 53 og kan ikke huske om i var med i de første vand-miljø-planer men I og jeres venner bruger og som klimatosser og jeg har hørt P Vermund og hendes fyrre tyve røvere grine over ord som biodiversitet. I tager absolut intet alvorligt kun når folk skal udvises eller kyles i fængslet og når jeres minkavlere skal have kompensation. Kompensation - ja - den er god - i vil have betaling for alt.

Inge Lehmann, Torben Bruhn Andersen, Søren Cramer Nielsen, Alvin Jensen, Gitte Loeyche, John Hansen, Carsten Munk, gregers hoff, Susanne Kaspersen, Karen Grue, Minna Rasmussen, Thomas Tanghus, Jan Fritsbøger, Holger Nielsen, Lillian Larsen, Knud Chr. Pedersen, Kristian Karlsen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Kim Houmøller og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Jeg hæfter mig ved at Ellemann advokerer for en bred CO2 afgift - i lighed med Klimarådet, men i modsætning til regeringen som er lodret imod. Det er positivt. At beskatte forurening bør være rygraden i enhver strategi mod en bæredygtig udvikling. Mette Frederiksens slagord "mere rød end grøn" er den fedeste manipulation i klimadebatten fordi den implicerer at den grønne omstilling vil skade det arbejdende folk. Det er godt han går til angreb på hendes løgn.

Spørgsmålet er så om hans afgift på forurening vil være progressiv eller regressiv. Det siger han ikke noget om, men man kan jo håbe at der er nogle vakse journalister der spørger. Hvis de ellers forstår hvad det betyder.

Mogens Kjær, Uffe Palludan, Ete Forchhammer , Alvin Jensen, Susanne Kaspersen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg synes det lyder lidt suspekt når Jakob Ellemann siger hans bidrag til Skat er meget lille, hans pænt store løn taget i betragtning. Jeg mener, jeg tjener ikke det halve og jeg betaler rigeligt til Skat. Nå, men under alle omstændigheder må man bare håbe han er sin løn værd ellers er det jo spild af skattekroner at have ham gående. Hvad siger du, er det klima og ikke politikernes løn vi skal tale om? Ok så, men når det kommer til klimaet så ved jeg snart ikke hvad jeg skal sige, for det spørgsmål er kompliceret og det bliver ikke lettere af at politikerne melder målsætninger ud som er fuldkommen urealistiske, mens de samtidig bygger flere motorveje - uden også at sætte regler op for hvor mange vindmøller der skal bygges pr. kilometer motorvej og sådan noget. De kører bare derud af i deres lysegrønne elbiler og lader som om de ikke forurener. Men strømmen kommer jo et sted fra og hvad med batteriproduktion, forurener det ikke? Nej, det er for kompliceret, så jeg går bare ind for en meget mere radikal erkendelse end den kopi Ellemann disker op med - nemlig at vi er for mange mennesker på kloden. Det synspunkt er nemlig ikke bare ægte internationalisme, det er også den ubekvemme sandhed. Til gengæld er løsningen stort set gratis, bortset fra at man lige må accepterer at økonomisk vækst ikke er en del af den pakke - det har kineserne fx ikke ville acceptere. Jo, det er kompliceret, så hatten af for Ellemann for at han overhovedet og omsider vil snakke klima.

Per Christiansen

Det bliver nu nok ikke Ellemann eller Venstre for dan sags skyld der kommer til at skrive eller mene noget.
Dertil har “bæredygtig landbrug” for meget indflydelse

Mogens Kjær, Inge Lehmann, Bjarne Bisgaard Jensen, P.G. Olsen, Søren Cramer Nielsen, Alvin Jensen, John Hansen, John Scheibelein, Susanne Kaspersen, Karen Grue, Minna Rasmussen, Jan Fritsbøger, Holger Nielsen, Søren Bro, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Niels-Simon Larsen, erik pedersen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar

Næh - Dette reklameindslag for Venstre er gratis og ikke bag en betalingsmur

Helle Walther, Inge Lehmann, Kim Houmøller, Flemming Berger, Alvin Jensen, John Hansen, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Jan Fritsbøger, Holger Nielsen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg er optimistisk og glæder mig og at det ikke længere er Thor Pedersen, som tegner Venstres klimapolitik. Dengang kunne det ikke blive sort nok. Og jeg glæder mig over at han taler om klimanationalisme. Det løser ingenting bare at flytte udledningerne til udlandet. Vi skal have en billig produktion af protein, som folk har lyst til at spise i stedet for oksekød og ost. Og jeg tror ikke det skal være via en ko.

Mogens Kjær, Ete Forchhammer , Svend Elming, Susanne Kaspersen, Karen Grue, Holger Nielsen og Kirsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jaså Kasper Møller Hansen og Rune Stubager netop udgivet bog "Klimavalget" bruges aktivt i et forsøg at få Venstre højre op i meningsmålingerne.

Men bare at overbyde MF's el-biler og penge til opkøb af lavtlands jorde er ikke nok JE-J. Slut dig i stedet til kritikken af regeringens nøgleri,som regeringens støttepartier længe har ført, og giv dem medhold så MF helt må opgive sin " hockeystav" og begynde at gøre noget rigtigt for klimaet.

Den med nedskæringer i velfærden kan også være rigtigt, hvis det sker ved skat der kan bruges til at forbedre klimaet og samtidig sænke forbruget - mere frihed/mindre arbejdstid kunne også være et godt klimamål - ja der er nok at tage fat i JE-J.
Men ikke flere forringelser for de svageste - de er allerede kommet for langt ned. "Sjovt" nok så har Finansministeriet lige beregnet at de 3000 kr. som folk fik mere i et lavtlønsjob, hvis de kunne og fik tilbudt et arbejde ikke holder længere .
Jamen så må arbejdsgiverne da sætte lavtlønnen op ,når den er blevet så ringe - hvorfor påpeger journalisterne aldrig den vinkel?

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Alvin Jensen, John Hansen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Man får ikke bred folkelig opbakning til klimapolitikken hvis den skal betales med forringelser i velfærden, som Elleman åbenbart mener

Mogens Kjær, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Dorte Sørensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Jakobs "projekt" har intet med klimaforbedringer at gøre, det handler 100% om at "komme til fadet" og værktøjerne er tydeligvis valgt så de rammer S maximalt, kun derfor er Jakob pludselig tilhænger af co2 afgift, og byder over med elbiler, og jeg vil vædde på at hans overbud med flere penge til udtagning af lavtbundsjord faktisk handler om flere penge til de bønder som holder op med dyrkningen, men ikke nødvendigvis om at mere jord udtages,
og så gentager Jakob "de evige løgne" om at alt er mere effektivt hvis det er privat, og at velstand giver velfærd, og at væksten kommer alle til gode, men den borgerlige fløj har hele tiden prioriteret velstand for de få over velfærden,
flere jobs handler jo først og fremmest om flere hænder til at forsørge grådighedssegmentet / den besiddende klasse, eller snarere forgylde dem,
og når væksten ender hos de mest velstillede fører vækst aldeles ikke til velfærd,
og da slet ikke nå der ikke er vækst til dem på bunden af magthierarkiet, manden på gulvet har ikke fået forbedret sin købekraft, lønnen stiger mindst for de lavest lønnede, til gengæld kan alle de vellønnede holde vild forbrugsfest for væksten, og uligheden vokser exponentialt med aktiv hjælp fra borgerlige politikere.
men desværre fører også S en rent blå politik med vækst og øget ulighed, og der findes nærmest ingen "rød blok" ud over enhedslisten, som alle de borgerlige for alt i verden vil holde helt uden for indflydelse.

Peter Bojsen, Inge Lehmann, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg, Alvin Jensen, Inger Pedersen, Jacob Johansen, Torben Skov, Susanne Kaspersen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Minna Rasmussen

Jakob Ellemann Jensen har tydeligvis taget ved lære af Mette Frederiksen, som kopierede den blå flygtninge og indvandringspolitik - og vandt valget.
Nu forsøger JEJ så at kopiere regeringens miljøpolitik for at vinde næste valg. Copycat.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, John Hansen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Jeg tror ikke på ham over en dørtærskel. Det må ikke være dyrere at være dansker. Og tror han virkelig ,han får vælgerne i DK til at droppe velfærden, så vi igen skal forgylde de private sygehuse på det off. liges bekostning, private skoler osv osv.
Han er utroværdig. Og jeg vil se et klimaprojekt der er finansieret krone til krone, uden det igen rammer de svageste.

Mogens Kjær, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

En anden Jacob, var også sjov - han lovede blandt andet medvind på cykelstierne og større julegaver til alle.

Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Georg Buus

Hvor sindssygt det end er så skal du eddermamene erkende at vi også får brug for kernekraft og turde sige det offentligt

Jens Georg Buus

Brugte blot et par vendinger som j eg har set ELLEMANN BRUGE.

Margit Johansen

Det tog sin tid, fra klimavalget i 2019 - til V lugtede lunten. Bedre sent end aldrig. Vi har brug for alle gode kræfter der vil tage det hårde parlamentariske slæb, få møg på fingrene - og ikke bare sidde på sidelinjen, mens S og SF laver det politiske håndværk som langtfra altid er populært - men er der alternativer?.

Holger Skjerning

Det lyder vildt godt! En effektiv energi- og klimapolitik.
Det var Venstre, der i ca. 1980 udgav bogen "Den nødvendige energipolitik", hvor især kernekraft var en af forbedringerne. Venstre har vel erkendt, at der kun er to store, stabile, CO2-fri energier: Vandkraft og Kernekraft.
Initiativet støttes af LA, NB og delvis også af DF, så nu er der fire partier, der vil gøre noget effektivt ved klimaproblemerne.
I 1976 var Socialdemokratiet også klar over dette og udarbejdede Danmarks første energiplan, der indeholdt to kernekraft-reaktorer på hver side af Storebælt.
Og dengang var klimaproblemerne ikke helt afklarede, så det var en MEGET fremsynet plan.

Alvin Jensen

Og så er der kommet gang i a-kraft-lobbyen her også...

Niels østergård, Jesper Frimann Ljungberg, Jan Fritsbøger, Karin Mette Petersen, Inge Lehmann, Freddie Vindberg, Ete Forchhammer , Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Man skal passe på ikke for ofte at blande politik og moral"

Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Karin Mette Petersen

Kig på regeringens infrastrukturforlig og se på de partier, blandt andet Venstre, som lobbyede for at få endnu flere motorveje ind i denne kulsorte plan. Journalisten spørger desværre ikke Ellemann til transportområdet - for så havde denne da fået svært ved at forklare, hvordan mange flere motorveje skal gøre transporten grønnere! Der findes ikke grønne motorveje.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Jan Fritsbøger og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Vi har brug for alt hvad der er muligt for at nå de 70 %. Men vi har så sandelig også brug for vores velfærd. Jeg har den seneste uge oplevet at bo i en stat, et land, hvor det fungerer inden for sundhedssektoren. Så kompetent og hurtigt. Det koster, og jeg betaler skat med glæde. Men det skal ikke være et enten eller, klima eller velfærd,, det skal være et både og. Og gøre det på rette måde politisk, er det også muligt.
Jeg synes faktisk de røde partier har gjort det godt her. Og 87% af alle aftlaer er indgået bredt. tror ikke En borgerlig regering ville kunne opnå detsamme som den nuværende.

Jan Fritsbøger

Søren Kristensen skriver, "nemlig at vi er for mange mennesker på kloden. Det synspunkt er nemlig ikke bare ægte internationalisme, det er også den ubekvemme sandhed."
men det er da vist ikke internationalisme, snarere egoisme, fornægtelse, en bekvem usandhed, og det der er værre,
for problemet er jo slet ikke at der er for mange mennesker på kloden, problemet er at en del af os har et vanvittigt overforbrug, og tror at det har vi ret til,
men det er jo et "smart" trick at mene, det bare handler om for mange mennesker, især fordi man får flere børn i de fattige lande, altså er vi skyldfri og det hele er dermed de fattige landes skyld,
men prøv et tankeeksperiment og fjern den fattigste halvdel af jordens befolkning, vil det løse problemet ? næh overhovedet ikke,
men hvis vi så som tankeeksperiment fjernede fra den rige ende, så ville 20-30% faktisk kunne løse problemet helt, for så ville der ikke være nogen tilbage med et vildt overforbrug,
så beklager Søren det er dig og dine meningsfæller som er problemet, og årsagen til at det velsagtens ikke bliver løst, fordi i benægter selv at være de skyldige.

Ruth Sørensen, Anne Nielsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Benjamin Bjerre

Forudsigelse: De skærer i velfærden og bruger pengene på "klimatiltag", som i virkeligheden bare bliver statsstøtte til udvalgte virsomheder.

Resultat: Mindre velfærd, mindre klima, flere penge til loyale støtter.

Peter Bojsen, Vibeke Olsen, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Helle Walther og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Peter Bojsen

Ja, Venstre vil have atomkraft. Ellers noget "nyt"?

Tommy Rasmussen

At Venstre vælger at tage fra råde rummet, hvis vi skal komme i nærheden af de 70% reduktion, er desværre ikke overraskende. Dette viser den privilligerede klasse (landbruget) ikke ønsker en indskrænkning over deres priviligerer og råderet over naturen, men ikke bekymrer sig over at de lavere klasser, som vil få indskrænket deres råderet over en række velfærdsgoder, hvis Venstre får sine ønsker gennemført. Det gamle klassekampparti, Socialdemokratiet, har allerede tilkendgivet, at de er villige til at se på forslaget.
På grund af de mange milliarder til erhvervslivet i forbindelse med første bølge af corona-pandemien, var der ikke råd til at give en krone til handicapområdet. Endnu et eksempel på, hvordan den ene klasse raner til sig på den andens bekostning.