Klumme
Læsetid: 5 min.

Kasper Hjulmand er Danmarks største helt. Han hjælper os med at føle og landsholdet med at vinde

Fodbold er det sted, vi kan putte alt det hen, vi har det svært med ude i det virkelige liv, det som kan være svært at udtrykke, det som er smukt og godt og kærligt og så alle de andre følelser, som også i mange situationer kan være uhensigtsmæssige. Lige nu lukker vi dem alle sammen ud igennem landsholdet med Hjulmand som den store katalysator
»Kasper Hjulmand er den største helt, vi har lige nu. Ingen glemt, ingen over,« skriver Cathrine Lundager.

»Kasper Hjulmand er den største helt, vi har lige nu. Ingen glemt, ingen over,« skriver Cathrine Lundager.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
2. juli 2021

»Hvad er det, der sker for tiden?« er jeg blevet spurgt i min egenskab af at burde vide noget (læs: en smule) om fodbold. Hvad er det for nogle følelser, det danske landshold har besat os alle sammen med ved det her EM? Og hvorfor? Hvorfor nu? Jeg må indrømme, jeg selv var på røven, da jeg lørdag aften efter Wales kørte over Rådhuspladsen og kunne betragte et fænomen, jeg er ret sikker på, jeg aldrig har været vidne til før: København var gået fuldstændig BALALAJKA. Nok ligesom resten af landet. Overalt mennesker i rød-hvide trøjer: Unge, gamle, piger og drenge, kvinder med tørklæde og landsholdstrøje, fulde mennesker, ædru mennesker, alle sammen ustyrligt glade mennesker. Dannebrog og dyttende biler.

Det bedste svar på hvorfor, er nok den forklaring, der indeholder alle mulige forskellige forklaringer, der så samler sig i billedet af, at ’Sommeren 2021’ er den store forløsning. På coronalængsler efter samvær, fest, øl i håret, sommer. På fodboldlængsler efter mål, drømme, stadionlarm, landsholdsambitioner.

Resten er allerede historie, og sidenhen har vi alle gået rundt og nynnet på »Re-Sepp-Ten« (»Du synger fodboldsangen«, siger min treårige søn til mig). Ingen kunne have fortalt den her historie bedre, om de så prøvede: Det begynder med en tragedie. Det danske herrelandshold – ofte beskyldt for at mangle karakter og personality – slår ring om deres ven, de bliver til et team for øjnene af os, kammerater i trøjer. Der er modgang og to nederlag, lige indtil de rejser sig, og det hele bliver til klimaks og mål og KÆRLIGHED. Vi vil jo trods alt hellere den end alt det andet, når det kommer til stykket.

Alt sammen udspiller det sig på en hjemlig arena for første gang nogensinde, alt er helt tæt på. Der er helte og skurke. Ingen er skurke på det danske landshold lige nu, det er noget helt nyt, ALLE er helte. Der er natural born leaders og drenge, der vokser med opgaven og tager ansvar og meget symbolsk får studenterhue på til sidst. Der er arbejdsheste og målræve. Og der er Kasper Hjulmand.

Romancebold

Det var vel noget, som mindede om kontroversielt, da Hjulmand for et års tid siden overtog landsholdstrænerjobbet efter den altid noget stivere og noget mere norsktalende Åge Hareide. Danskerne tilgav ham aldrig rigtig uforståeligheden. Mange undrede sig over udskiftningen, spekulerede på om de rigtige slutrundeforberedelser kunne nås. Den kritik er forstummet. Sådan går det let, når man laver fire kasser i hver kamp.

Kasper Hjulmand bliver både hyldet for sine taktiske bedrifter og for sin person. Han er den største helt, vi har lige nu. Ingen glemt, ingen over. Fortællingen om ham som den udspiller sig i tv-studierne og i danske og udenlandske medier mimer den om misforståede moderne genier a la Steve Jobs. Ingen fattede, hvad fanden han lavede nede i den kælder, inden han dukkede op med verdens bedste og flotteste computer.

Det er klassisk for det misforståede geni, at det i begyndelsen bliver beskyldt for at være urealistisk, ude af trit med virkeligheden, således også Hjulmand. Kritikken gik på, at han var for romantisk til at nå resultater, og den har for så vidt fulgt ham hele hans trænerkarriere. Det er sjovt nok stadig et helt almindeligt modsætningsforhold i fodbold, det mellem den kløgtige og kølige kyniker og så den naive jubelidiot, der ikke går så meget op i at vinde, som om at se offensivt godt ud.

Hjulmand synes, det er karikeret, fortæller han i et stort portrætinterview i Ud & Se i foråret. For hvis man har bolden har man nu engang større chance for at skabe noget selv. Plus – kunne man tilføje – så længe man selv har bolden, putter de andre den ikke ind i dit mål. Det er langtfra en uvæsentlig pointe for hele denne her heltefortælling, at det danske landshold spiller seværdig fodbold. Mål forfører og giver desuden tre sejrspoint. Lige nu har Kasper ret.

Vis mig, hvem du er

For fodbold handler nok på et konkret plan om at vinde, men neden under handler det om, hvilke følelser det sætter i os. Kedsomhed kan være en af de følelser. Man kan vinde kampe og pokaler, men også hjerter, som Kasper Hjulmand siger. Helst begge dele. Fra ansættelsens begyndelse har han været optaget af værdibaseret ledelse; altså af den type lederskab, hvor du selv er et helhjertet menneske, der forpligtiger dig på at lede andre hele mennesker. Først skal du bare finde ud af, hvilke værdier, der ligger til grund for det hele, og det er derfor, Hjulmand har holdt møder med Helle Thorning-Schmidt og direktøren for Novo Nordisk og andre erhvervsledere. For at finde ud af, hvad den danske identitet går ud på. Hvem er vi? Hvem fanden er vi?

Det synes som et stort spørgsmål at give et entydigt svar på, men det er måske det, vi egentlig føler, at denne her slutrunde gør lige nu. Vi kan lige pludselig enes om flaget, om kronprinsen på lægterne og alle følelserne. Om »fædreland og de danske strande og bøgeskoven og de lyse nætter og fjernsynet og alting« – for nu at citere Yvonne fra Olsen Banden. Vi er danskerne, som hashtagget hedder til det her EM.

»Gå ud og vis, hvem I er,« siger Kasper Hjulmand til drengene inden kamp, og det kan måske både være godt og dårligt at efterlade ALT af sig selv derude på banen. I hvert fald er det nemmere bagefter, hvis du har gjort en god figur. Under alle omstændigheder skal du huske at samle resterne op og tage dem med dig tilbage i omklædningsrummet.

Moderne, blød mand med følelser

Hjulmand har vedholdende vist, hvem han er igennem den her slutrunde: Han har grædt med os, grint med os, råbt med os, bidt negle med os, jublet med os, blevet sur på pressen, når de har været for meget – dér har vi endda også været med ham. Han har været i tvivl med os – da han efter Eriksen gav udtryk for skepsis over beslutningen om at sende holdet på banen bagefter. Følelserne er forrest. En blød mand, bliver han kaldt, en sjælden type i fodbold og måske endda i offentligheden. Vi elsker ham for det. Det siger noget om en velfunderet patriarkalsk kultur, at man skal italesættes som en særlig type mand, når man tillader sig at græde på TV og indrømme sine fejl. Når man tillader sig at være et … ret normalt menneske. Det er ikke et feminint karaktertræk at have følelser, det er en betydning, vi har fundet på.

Fodbold er og bliver det sted, vi kan putte alt det hen, vi har det svært med ude i det virkelige liv, det som kan være svært at udtrykke, det som er smukt og godt og kærligt og så alle de andre følelser, som også i mange situationer kan være uhensigtsmæssige. Lige nu lukker vi dem alle sammen ud igennem landsholdet med Hjulmand som den store katalysator. Velkommen til sommeren 2021, den er heftig.

 

Serie

Information tager til EM i fodbold

I fire uger kæmper 24 nationer om at være Europas bedste i verdens største sportsgren. EM-dramaet folder sig ud i 11 europæiske værtsbyer, inklusive København. Information stiller i stærkeste opstilling med Bo Walther Kampmann, Cathrine Lundager og Martin Østergaard-Nieslen og leverer den intellektuelle dækning af EM i fodbold med analyser, portrætter, baggrunde og anekdoter.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Katrine Damm

Kunne I ikke være søde, at skrue - om ikke andet - bare en smule ned for det der 'alle sammen'?

Der findes altså menneske, som ikke interesserer sig det mindste for hverken fodbold eller sport i det hele taget.

Alexander Luzgarev, Eva Kjeldsen, Inge Lehmann, Flemming Berger, Jacob Gjedde, Mogens Bach Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Thomas Tanghus, Mathias Petersen, Torben Arendal, Katrine Marie Christiani, Hans Larsen, Herdis Weins, Helle Walther og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Katrine Damm
Nu er der altså meget mere i denne avis end lige det fodbold her, men faktisk er der vist rigtig mange der følger med og bare glæder sig og fra alle "klasser og kulturer.
Det at vi har fået en landstræner med udadvendt syn på mennesker også de der lider m.v. gør vel at Kasper Hjulmand fremhæves i avisen her.
Vi kan så håbe rygklapperiet ikke gør manden til andet end Kasper.

Anders Reinholdt, Helle Walther og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Helle Walther

JO jo men jeg har som KD en grænse for føleriet, og 92 og 84 og hvad det kører løs med. Det er fint landsholdet har nået 4 finalen, og de har leveret fint spil i to ud af 4 kampe, men deres modstandere har ikke været de stærkeste i EM. de har en god team-ånd, de er sympatiske, Hjulmand er superdygtig som træner. Og. Vinder de på lørdag er det flot, hvis ikke, er det også flot. Men jeg har også fået nok. I sær når man bor i den by, hvor landsholdet har base, og hvor byrådet lige har givet 11,7 mill. til en træningsbane på byens stadion, som i forvejen kostede en bondegård, penge som godt kunne bruges anderledes, når vi i forvejen har måttet hæve skatten, da der var underskud i kassen. DBU har givet en million og anden sponsor 5 mill. DBU bør selv betale for sådan en bane ikke byens skatteborgere. Men det kan Hjulmand og co. jo ikke gøre for.

Inge Lehmann, Mikael Benzon, Kim Houmøller, Hans Larsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Viggo Okholm: jeg anerkender skam, at rigtig mange interesserer sig for det, går meget op i det etc.. det er jeg i sagens natur nødsaget til, da det jo er evident.

Jeg efterspørger såmænd så bare, at der kunne være lidt mere rum til, at ALLE, 'alle sammen', 'danskerne' ikke lige nødvendigvis har den præference.

- Og for mig personligt bliver det temmelig omklamrende at blive taget til indtægt for, hvad 'alle sammen' måtte gå rundt at føle/opleve/gå op i...

Inge Lehmann, Jacob Gjedde, Mogens Bach Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Thomas Tanghus, Katrine Marie Christiani, Helle Walther, John Johansen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Katrine Damm
Nu er det her jo en artikel om fodbold og så gætter jeg på skribenten mener "alle os der interesserer og bare en lille smule for fodbold", når han skriver "alle sammen". De der ikke interessere sig for fodbold eller sport kan jo bare læse nogle andre artikler.

Når det er sagt så jeg også blive irriteret på begrebet "alle sammen", men det er så i en mere generel betydning, hvor jeg bliver taget til indtægt for områder jeg ikke har bevæget mig ind på.

Noget der bekymrer mig langt mere omkring moderne fodbold er den fladpandede og usympatiske tilskuerkultur der kun synes at gå mere og mere amok. Toiletrulle-serpentinere på banen, kast med fadøl og pibekoncerter mod modstanderen har intet med fairplay og god sportsånd at gøre. Det er ubehøvlet, unødvendigt og uværdigt. Forestil dig den adfærd i Wimbledon. Nej vel. Det eneste der taler for testosteronudladningerne på fodboldlægterne er at tilskuerne måske får afløb for opsparet negativ energi som ellers ville kunne komme til udtryk i en regulær krig mellem nationerne og med rigtige våben. Men det problem har vi jo for længst løst for så vidt vi taler Europa ved at forene os i EU. Så det burde ikke være nødvendigt også at skabe sig så åndsforladt tosset på lægterne. Men nu er jeg så heller ikke en af dem der møder op til fodboldkampe, men foretrækker at se det på TV, så måske skulle jeg bare holde min kæft.

Helle Walther

Jeg æder lidt mine ord om betaling af hybrid træningsbane i min by. Og 11,7 mill i tilskud, min by er blevet branded, og det kan der nok ikke betales for. Hurra for det.
Men igen, trods et fint landshold, er livet jo også andet i sidste ende.

Brød og skuespil til folket; helte og herligheder til alle.

Sådan holder man dumhedens traktor på vejen.

Eva Kjeldsen, Inge Lehmann, Flemming Berger, emil groth, John S. Hansen, Torben Arendal og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Martin Sommer

Ja, Hanne Utoft, Marx forbyde, at folket underholder sig lidt - næh, lad dem endelig lide så de får klassebevidsthed, ikke sandt?

Næh, så hellere nogle tørre forelæsninger om Marx og helst krydret med masser af analyser, som VIRKELIG gør en forskel!

Se blot på EL - efter 20 år er de nået op på 8 % i meningsmålingerne!!! Så er der kun 92 %, der lider af falsk klassebevidsthed....

Men jeg glæder mig til det kommende kommunalvalg i KBH - så kan vi se, hvor mange af jobcenterets ofre, som Nina har fået ansat i flexjobs i teknik-og miljøforvaltningen....

Rune Palm, Kim Houmøller og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Så vandt de. Flot folkeligt og fornøjeligt. Glemt er Corona forsigtighed alt er et stort eufori. Sågar medier beder Johnson om at lempe på restriktionerne for danske fan.
Nu må man godt slå hjerne til igen, fodbold eller ej.

Mikael Benzon

Ok, fint nok. Men slap osse lidt af. Det er bare fodbold. Og en kæmpe industri som lever af at underholde masserne...brød og cirkus? Så, nu sagde jeg det!

Jacob Gjedde

"Kasper Hjulmand er Danmarks største helt. Han hjælper os med at føle og landsholdet med at vinde"

Den er fin - jeg sad lige og manglede et effektivt brækmiddel og så fik jeg det serveret .......

Hanne Ribens, Martin Karlsson Pedersen, Inge Lehmann og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Hjulmand er vel gået hen og blevet en jul(e)mand.

Jeg søgte i "ordnet" og fik følgende frem:

Der er ingen resultater med “hjulmand” i Den Danske Ordbog
Måske mente du:
julemand
juleand
hjemland
husmand
Andre ordbøger:
Ordet findes i en anden ordbog.
Slå “hjulmand” op i Ordbog over det danske Sprog.
Slå “hjulmand” op i Kalkars Ordbog.
Mangler vi et ord?

Eva Kjeldsen

Hjulmager eller hjulmand var gamle karetmager-håndværk, hvor træsmede lavede hjul og vogne.

:-))

Eva Kjeldsen

Hvis CL havde brugt jeg-formen igennem hele artiklen. ...Da kunne hun have talt for sig selv. Artiklen er dybt personlig, men forsøger at generalisere i fællesskabet,: Jeg og du er vi. Men nogen gange er jeg altså bare i en-tal.
Sådan er der så meget, og var det ikke dette emne, var det sikkert noget andet.

Der sker langt flere interessante ting i verden, som sædvanlig, og sådan har det nok altid været. Men alligevel,- ---- Og så: Bemærkningerne her viser at emnet ikke ignoreres, at der skrives om det, selv når det ikke interesserer mange. Og det er i grunden interessant,