Klimasikring
Læsetid: 5 min.

Kritik fra flere sider: Danmark er ikke godt nok sikret mod oversvømmelser

Der mangler forståelse for, at klimatilpasning i Danmark er nødvendigt. Samtidig er lovgivningen uklar, og der er for få finansieringsmuligheder. Sådan lyder det fra både eksperter, Dansk Industri og kommunerne oven på de voldsomme oversvømmelser i Tyskland
I begyndelsen af juli 2011 blev København ramt af et historisk skybrud. Der faldt 135 millimeter vand på ét døgn, hvilket var den største mængde i 57 år.

I begyndelsen af juli 2011 blev København ramt af et historisk skybrud. Der faldt 135 millimeter vand på ét døgn, hvilket var den største mængde i 57 år.

Bax Lindhardt

Indland
26. juli 2021

Klimatilpasningen i Danmark er utilstrækkelig, og det gør os sårbare over for ekstreme vejrbegivenheder som de oversvømmelser, vi ser i Tyskland.

Sådan lyder kritikken fra flere eksperter og organisationer.

En af dem er Theis Raaschou Andersen, der er forskningschef hos Forskningscenter for byggeri, energi, vand og klima ved VIA University College.

»Dele af samfundet er ikke klar til de mere ekstreme vejrforhold, der vil komme. Problemet i Danmark – og det er det samme i Tyskland – er, at vi historisk har indrettet samfundet efter et her og nu-billede. Men verden er hele tiden foranderlig. Vi har meget svært ved at acceptere det faktum,« siger han.

Kvaliteten af kommunernes klimatilpasningsplaner er også for svingende, fordi der mangler national koordination på området, lyder det fra Toke Emil Panduro, som er seniorforsker på Aarhus Universitets Institut for Miljøvidenskab og forsker i klimatilpasning.

»Nogle steder har en kommune besluttet sig for et niveau af klimasikring og nabokommunen for et andet. Det clasher. Der mangler en grundlæggende enighed om, hvordan vi skal indrette Danmark efter klimaforandringerne,« siger han. 

Også Kommunernes Landsforening (KL) mener, at klimatilpasningen skal op i gear. De henviser til Birgit Stenbak Hansen, som er formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg og derudover borgmester i Frederikshavn. Hun mener, at den nuværende uigennemskuelige regulering på området, blandt andet hvad angår finansiering af klimatiltagene, har medført, at der »ganske enkelt sker for lidt« på klimatilpasningsfronten.

Sidste år igangsatte et bredt politisk flertal arbejdet med en samlet dansk klimatilpasningsplan mod de stormfloder og skybrud, som Danmark i stigende grad vil blive ramt af som følge af klimaforandringerne.

Målet er ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) »en klimatilpasning, som er klog, langsigtet, og som hænger sammen«. Men der er først lagt op til, at forhandlingerne skal gå i gang i 2022.

Og det er for sent for SF, der sidste uge advokerede for hurtigere forhandlinger, så vi er bedre forberedt, hvis Danmark bliver ramt af oversvømmelser som dem i Tyskland.

»Vi har brug for, at tilpasningen til det hænger sammen i en lovgivning, der sikrer, at Danmark bliver en klimasikker nation, uanset hvor vandet kommer fra. For det kommer,« som SF’s klimaordfører Signe Munk udtaler til Ritzau.

Manglende koordinering og finansiering

Et af problemerne med den danske klimatilpasning er, at den nuværende lovgivning er for uklar, mener Toke Emil Panduro fra Aarhus Universitet.

Som udgangspunkt er det lodsejerne selv, der skal betale for klimasikringen af deres grund. Ofte vil det være privatpersoner, medmindre grunden er kommunalt eller statsligt ejet. Det har i flere tilfælde skabt modvilje mod klimatilpasningsprojekter eller bureaukratiske hårdknuder om, hvem der skal betale dem.

»Der er behov for en statslig koordinering og finansiering af dele af projekterne,« siger Toke Emil Panduro og tilføjer:

»Lige nu er det mest sandsynligt, at vi en dag kommer i en situation, hvor vi ikke er særligt godt beskyttet. Vi er ikke klar til meget store hændelser, det rigtig grimme, som vi så i Tyskland. Stormfloden Bodil i 2013 var ubehagelig, men det kan blive meget værre.«

Dansk Industri (DI) foreslår ligeledes, at der bør samarbejdes mellem kommunerne, hvor finansieringen skal fordeles mellem det offentlige på den ene side og virksomheder og borgere, der vil blive berørt af eventuelle oversvømmelser, på den anden side.

»Men der vil også være behov for penge fra staten eller en finansiering via afgift på forsikringer, som vi kender det fra stormflodsfonden,« udtaler Karin Klitgaard, underdirektør i DI, i en pressemeddelelse. 

Erfaringen i KL er også, at der er brug for flere finansieringsmuligheder, og at reguleringen på området bliver mere sammenhængende, fortæller Birgit Stensbak Hansen.

»Lodsejerne skal have bedre lånemuligheder, og de statslige rammer, der beskriver, hvordan de skal fordele udgifterne, skal være mere gennemskuelige,« siger hun.

»Og så skal klimatilpasning ikke høre ind under kommunernes anlægsloft, som det er tilfældet i dag. Ellers bliver det et urimeligt valg mellem skoler, børnehaver, plejehjem og klimatilpasning.«

100-årshændelser

Problemet er, ifølge Theis Raaschou Andersen fra VIA University College, at virkelighedens klimaforandringer indhenter os, og at der generelt er manglende forståelse for, hvilke forandringer i vind og vejr vi står over for i Danmark. Det betyder, at vi i dag ikke er tilpas forberedte til de ekstreme vejrhændelser, mener han.

»Jeg er ikke inde i alle de enkelte kommuners klimatilpasningsplaner, men dem, jeg har læst, virker ganske fornuftige og gode. Planerne kan eksempelvis dække en 100-årshændelse i 2050. Problemet er dog, at en 100-årshændelse ikke er statisk, men ændrer sig løbende. Så en 100-årshændelse i dag, er måske fremtidens 50-årshændelse. De ting, der er planlagt, bliver derfor hurtigt outdatede,« siger han.

»Der skal derfor løbende foretages en politisk vurdering af, hvor stor en risiko vi vil forberede os på samt betale for. Den store diskussion i Danmark, tror jeg, bliver, når vi skal tale om tilbagetrækning. Altså hvilke områder, vi ikke kan beskytte og derfor i stedet må opgive til beboelse.«

Også i forhold til varslingen af oversvømmelserne er den danske indsats utilstrækkelig, mener Martin Olesen, som er klimaforsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

»Sammenlignet med mange andre lande i Europa har vi ikke rigtigt et varslingssystem for oversvømmelser herhjemme. Hos DMI overvåger vi atmosfæren, men vi slipper så at sige vandet, når det rammer jorden. Vi kan i princippet godt samkøre vores vejrmodeller med viden om jordens forhold, men vi mangler ressourcerne til det,« siger han.

Det betyder ifølge Martin Olesen, at det er svært for DMI at forudsige alle de områder, der er særligt udsatte for oversvømmelser, eksempelvis efter lange perioder med regn.

»Hvis vi fik midler til at lave sådan et setup, så ville det gøre indsatsen med midlertidig klimatilpasning såsom mobile diger meget lettere. Ligesom vi kunne forudsige, hvor man bør prioritere klimatilpasningen. Jeg tror, der er en del penge at spare.«

»En bunden opgave«

SF ønsker forhandlinger om en klimatilpasningslov, der skal binde regeringen til at gennemføre »ambitiøse og langtidssikrede« løsninger for at beskytte Danmark. Partiet mener, at loven skal indeholde »klare mål, et sammenhængende lovgrundlag, en prioriteret liste over projekter og en fordeling af finansieringen«. 

»Der er ingen tvivl om, at det kommer til at koste milliarder. Derfor skal vi også finde finansiering, så det ikke er den enkelte kommune eller grundejer, der står med regningen,« siger klimaordfører Signe Munk til Ritzau.

Vikarierende miljøordfører i Socialdemokratiet Malte Larsen understreger, at klimatilpasning er »en bunden opgave« for regeringen.

»Det har vi virkelig fået aktualiseret med oversvømmelserne i Tyskland,« siger han.

Han er enig i, at der i dag er flere udfordringer på området, blandt andet for kommunerne, som ofte står med ansvaret for klimatilpasningen.

»I Randers vil byrådet eksempelvis gerne bygge en klimabro, som sikrer værdier for milliarder i bykernen mod oversvømmelser fra Gudenåen. Men fordi det falder ind under anlægsloftet, konkurrerer det mod en ny børnehave eller skole. Det er et helt nærliggende problem,« siger han.

Han peger på, at partierne bag den brede politiske aftale om klimatilpasning fra 2020 må mødes efter sommerferien og her vurdere, om der er brug for hurtigere eller mere ambitiøse forhandlinger, som SF foreslår.

»Det vigtigste for os er, at der sker noget på det her område, og vi får lavet noget, hvor både kommuner og privatpersoner kan se sig selv i løsningerne,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Hvad er der i vejen for at etablere en storstilet, statslig dansk klimafond, der skal udvikle og imødegå klimaforandringer?

Kun at erhvervslivet er imod.

Estermarie Mandelquist, Rasmus Kristiansen, Arne Albatros Olsen, Inge Lehmann, Gitte Loeyche, Holger Nielsen, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, Solveig Neubert, Werner Gass og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Beton og asfalt bliver brugt til bevidstløshed. Når vandet ikke kan trænge ned i jorden, er der kun en mulighed. Når åer løber i lige kanaler, så ber man er jo om problemer i byområder. Det vil tage mange år at rette op på fortidens synder.

Hans Larsen, Estermarie Mandelquist, Rasmus Kristiansen, Else Marie Arevad, Rolf Andersen, Gitte Loeyche, Karin Mette Petersen, Holger Nielsen, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, Solveig Neubert og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Ja, og mange af de opgaver der forestår vil kræve uddannelse som ikke fås på universitetet.

Mikael Benzon

Klimatilpasning betyder også et opgør med elefanten i lokalet: arealanvendelsen i det åbne land. Landbruget sidder på godt 60 procent af dansk areal. Gennem årtier er der i effektivitetens navn blevet nedlagt naturlige forhindringer som har kunnet tilbageholde vandmasserne: læghegn, diger, høje, bondeskove, udfyldt søer, drænet og rettet vandkøb. Klimatilasningsloven står i modsætning til den kommende revidering af Vandløbsloven, hvor erhvervet presser på for mere oprensning og grødeskæring, helst på det offentliges regning, forstås!

Hans Larsen, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist, Erik Nielsen, Arne Albatros Olsen, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Elisabeth Christiani, Karin Mette Petersen, Holger Nielsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Ødelæggelserne bliver vel næppe så voldsomme her, som i udlandet, da vi ikke har bjerge og dale i stor størrelse. Vi har selvfølgelig Himmelbjerget, men alligevel!
Lavbundsjordene og genopretning af vandløb må kunne bruges til hindring af uønsket oversvømmelse. Begrænsning af udlægning af fast grund/fliser og asfalt kunne begrænses. Men det ser sort ud for alle de lavtliggende byer, det bliver svært og dyrt!

Mogens Kjær

Eva Schwanenflügel

Kunne du uddybe din kommentar om en statslig, dansk klimafond og erhvervslivets holdning til denne?

Eva Schwanenflügel
Mogens Kjær

Eva Schwanenflügel

Tak for henvisningen. Sjovt nok kan jeg læse hele artiklen ved hjælp af dit link. Da jeg selv googlede på "statslige klimafonde" kunne jeg ikke læse artiklen, fordi jeg ikke abonnerer på Berlingske Tidende.

Har du nogle henvisninger til "klimafondens" videre forløb og hvem, der argumenterer imod den - herunder erhvervslivet?

Arne Albatros Olsen

Der findes et gammelt ordsprog, som vist nogenlunde lyder sådan:
"Hvis man ikke vil lyttte , så må man føle".

Klimaforskere har i årtier fortalt om , hvordan klimaet vil udvikle sig, hvis ikke co2 udslippet begrænset vodsomt. Men alle disse advarsler er behændigt undgået på alle mulige måder.

Og nu befinder os klart i "følefasen".

Vejret bliver bare mere vildt og voldsomt med tiden, og oprydningen og genetablerringen af de skete skader vil i højere og højere grad lægge beslag på samfundets ressourcer.

Allerede nu burde beredskabet styrkes og en klimafond komme på næste års finanslov.

For klimaforandringerne vil med tiden komme til at vende op og ned på vores verden og virkelighedsbilled.

Rolf Andersen

@Eva Schwanenflügel, som oftets er jeg enig med dig, men når du skriver:

" Hvad er der i vejen for at etablere en storstilet, statslig dansk klimafond, der skal udvikle og imødegå klimaforandringer?
Kun at erhvervslivet er imod. "

.. så forstår jeg dig ikke. Der står jo netop øverst i artiklen:

" Der mangler forståelse for, at klimatilpasning i Danmark er nødvendigt. Samtidig er lovgivningen uklar, og der er for få finansieringsmuligheder. Sådan lyder det fra både eksperter, Dansk Industri og kommunerne oven på de voldsomme oversvømmelser i Tyskland. "

.. Dansk Industri skriver bl.a. på deres hjemmeside:

" I Danmark har vi en klar og ambitiøs målsætning for klimaindsatsen: At nedbringe vores CO2-udledning med 70 pct. frem mod 2030. Det er en målsætning, som danske virksomheder bakker helhjertet op om, og som vi hver dag arbejder målrettet for at indfri. "

https://www.danskindustri.dk/politik-og-analyser/di-mener/klima/

.. jeg synes altså ikke, at det danske erhvervsliv er i mod klimamålene. Og det ville da også være underligt, hvis de var .. der er jo penge at tjene !!

Rolf Andersen

... læs også på Dansk Industris hjemmeside:

" Selvom vi i Danmark allerede har gjort meget på klimafronten, har vi travlt, hvis vi skal nå at mindske vores CO2-udledninger med 70 pct. inden 2030. Det er lige om lidt, og sekunderne tikker. Behovet for handling bliver understreget af den nye politiske aftale om et indikativt 2025 klimadelmål, hvor reduktionsmålet skrues op til 50 - 54 pct. Med andre ord skal vi træffe vigtige beslutninger nu for at komme i mål i både 2025 og 2030. "

https://www.danskindustri.dk/klima-24-7/