Oksekødsrapporten
Læsetid: 8 min.

Mistanker om lovbrud hjemsøger landbrugsfonde. Det er tid til en reform, mener partier

Danish Crowns mulige inhabilitet er bare det seneste eksempel på, at der igen og igen opstår mistanke om urent trav i de danske landbrugsfonde. Fondenes konstruktion er grundlæggende problematisk, mener organisationer og partier, der nu vil tage sagen op ved forhandlingsbordet
Det er langtfra et særsyn, at der opstår mistanke om urent trav i de danske landbrugsfonde. Det er sagen om Danish Crown seneste eksempel på. Her er vi på slagteriet hos Danish Crown i Horsens.

Det er langtfra et særsyn, at der opstår mistanke om urent trav i de danske landbrugsfonde. Det er sagen om Danish Crown seneste eksempel på. Her er vi på slagteriet hos Danish Crown i Horsens.

Claus Bonnerup

Indland
13. juli 2021

Gennem årene er der gang på gang blevet rejst mistanke om rod og regelbrud i de danske landbrugsfonde.

Nu må det langt om længe være tid til at sikre dem mod habilitetsproblemer og snæver pleje af erhvervsinteresser.

Sådan lyder det fra Enhedslisten og De Radikale efter Informations afdækning af en hidtil hemmeligholdt konklusion fra en advokatundersøgelse, som slagterigiganten Danish Crown fik foretaget i kølvandet på sagen fra 2019 om den såkaldte oksekødsrapport fra Aarhus Universitet.

Undersøgelsen konkluderede, at der i flere tilfælde har været tale om inhabilitet, når topfolk fra Danish Crown i Kvægafgiftsfonden har været med til at uddele penge til forskningsprojekter, som slagterigiganten selv havde en særlig interesse i.

Landbrugsfondene er i dag indrettet på en måde, som for smalt tilgodeser erhvervsinteresser, mener De Radikales landbrugsordfører Zenia Stampe. 

»Det gælder både i forhold til habilitetsproblemer, men også mere overordnet. Ønsker vi, at erhvervet skal sidde og dele penge ud til sig selv? De her fonde er finansieret på finansloven og ved afgifter, og der synes jeg, vi må have en forventning om, at midlerne bliver forvaltet på en anden måde end i dag,« siger hun. 

Fondene uddeler årligt omkring en halv milliard kroner til blandt andet forskning og markedsføring. Der er i vidt omfang tale om offentlige midler, og derfor er der behov for mere politisk kontrol, mener Enhedslistens landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen. Han vil nu tage diskussionen om fondene med til forhandlingsbordet i de igangværende landbrugsforhandlinger.

»Fondene er indrettet på en måde, så det traditionelle landbrug giver penge til sig selv. De her mange midler bør i højere grad bidrage til klimadagsordenen og den omstilling, vores samfund skal gennemgå, og hvor landbruget spiller en central rolle. Derfor er der brug for mere politisk kontrol med dem,« siger Søren Egge Rasmussen.

Han vil tage diskussionen om fondene med til forhandlingsbordet i de igangværende landbrugsforhandlinger.

Lavede ny vurdering selv

Som Information kunne fortælle mandag, konkluderede advokatfirmaet Poul Schmith, bedre kendt som Kammeradvokaten, i et hidtil hemmeligholdt notat fra januar 2020, at topfolk i Danish Crown var inhabile, da de som en del af Kvægafgiftfondens bestyrelse var med til at uddele midler til flere forskningsprojekter, som virksomheden var involveret i.

Det var slagterigiganten selv, der igangsatte den uvildige advokatundersøgelse i kølvandet på oksekødsrapporten, hvor Information afdækkede, at Landbrug & Fødevarer og Danish Crown havde fået så stor indflydelse på en rapport fra Aarhus Universitet, at universitetet måtte trække den tilbage. 

Efter ved en fejl at have udleveret Kammeradvokatens notat til Information fik Danish Crown på mindre end en uge udarbejdet en ny vurdering med den modsatte konklusion, som Information kun måtte se virksomhedens egen opsummering af. Ifølge opsummeringen har advokaten fået nye oplysninger, som ændrer vurderingen. Men Information har ikke kunnet få oplyst, hvad det konkret er for nye oplysninger.

Bundlinjen er, at der endnu en gang er opstået tvivl om habiliteten i en af landbrugsfondene, og dermed understreger sagen med Danish Crown nødvendigheden af at revurdere landbrugsfondenes konstruktion, mener Zenia Stampe.

»Er den tidssvarende og forvaltningsmæssig i orden? Den her sag er jo ikke første gang, der har været tvivl om habiliteten i de her fonde,« siger hun. 

Afgørelser aftalt på forhånd

Landbrugsfondene blev oprettet for 40 år siden og er både finansieret på finansloven og ved afgifter, som landmændene betaler, når de slagter dyr, indvejer mælk og lignende. Fondene er underlagt blandt andet offentligheds- og forvaltningsloven samt Miljø- og Fødevareministeriets tilsyn.

De tæller blandt andet Promilleafgiftsfonden for landbrug, Promilleafgiftsfonden for frugt og gartneriproduktioner samt Svine-, Mælke- og Kvægafgiftsfondene.

Bestyrelserne er sammensat på en måde, så erhvervets repræsentanter er garanteret flertal. Det er også landbrugserhvervet, som udpeger bestyrelsesformanden, og fondenes sekretariater har til huse i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Der har flere gange været skarp kritik af fondenes indretning og måde at bevilge midler på. Forbrugerrådet Tænk, som sidder med i flere af fondenes bestyrelser som repræsentant for offentligheden, beskrev i et høringssvar fra 2010, at de »i en del tilfælde« har haft indtryk af, at der »ikke finder egentlig sagsbehandling sted på bestyrelsesmøderne«.

»Det virkede, som om afgørelserne var aftalt på forhånd imellem fondsadministrationerne og erhvervenes bestyrelsesflertal,« lød det.

Forbrugerrådet Tænk bemærkede, at fordelingen af midler kunne »minde om aftalt spil«, og at der var »manglende hensyntagen til inhabilitet ved sagernes behandling«. Noget der ifølge rådet hænger sammen med, at det er brancheorganisationerne selv, der varetager fondsadministrationen.

De seneste år er der sket en vis forbedring i fondene, fortæller Mads Reinholdt, der er direktør i Forbrugerrådet Tænk. Men sagen om Danish Crown illustrerer, at de grundlæggende problemer ikke er løst, mener han.

»Det her understreger for os at se, at der er noget, man bliver nødt til at kigge på fra politisk hold,« siger han.

»Den måde, fondene er indrettet på i dag, giver en enorm skævhed i systemet, som gør, at man med rette kan sætte spørgsmålstegn ved, om de her fonde tjener landbrugets eller samfundets interesser.«

Kritik fra Rigsrevisionen

I 2016 afdækkede Information, hvordan interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede selv sad med i Promilleafgiftsfondens bestyrelse, da fonden bevilgede 1,5 millioner kroner til en stærkt omdiskuteret rapport fra Copenhagen Business School, som Bæredygtigt Landbrug søgte midlerne til.

Fuglede havde selv skrevet under på ansøgningen, som han altså også var med til at godkende. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen konkluderede efterfølgende, at Fuglede ikke var inhabil efter »daværende praksis«, men indførte på baggrund af sagen en »ny praksis«, så et bestyrelsesmedlem ikke længere kan deltage i fondens behandling af en ansøgning, vedkommende har underskrevet.

Ligeledes i 2016 kom Rigsrevisionen med en kraftig kritik af fondene for ikke at overholde »forvaltningsretlige regler og principper om for eksempel lige og ensartet behandling af ansøgere og god tilskudsforvaltning«.

Kritikken fra Rigsrevisionen gik blandt andet på, at det ikke var »tilstrækkeligt gennemsigtigt, på hvilket grundlag landbrugets fonde uddeler tilskud«, samt at tolkningen, af hvornår et bestyrelsesmedlem er inhabilt, var »meget snæver, usædvanlig og problematisk«. Rigsrevisionen noterede sig desuden, at Miljø- og Fødevareministeriet aldrig havde evalueret ordningen, selv om den har eksisteret siden 1972.

I årene efter blev der taget forskellige tiltag for at styrke forvaltningen af fondene. Blandt andet kom der i 2017 en ny vejledning om reglerne for habilitet.

Men ifølge Birgitte Iversen Damm, som er chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse og i mange år har fulgt landbrugsfondene, er de stadig i for høj grad præget af et sammenfald mellem de organisationer, der modtager penge, og dem, som har bestyrelsesposter og bevilger pengene.

»Der er en kultur, hvor fondene grundlæggende ses som noget, der ejes af og tjener landbruget selv, selv om der postes store offentlige summer i dem hvert år,« siger hun.

»Som det er nu, bruges de i alt for høj grad til at opretholde et klimabelastende, animalsk baseret landbrug frem for at bidrage til den grønne omstilling af vores samfund.«

Birgitte Iversen Damm hæfter sig desuden ved, at flere af de sager, hvor Kammeradvokaten i januar 2020 konkluderede, at topfolk fra Danish Crown var inhabile i Kvægafgiftsfondens bestyrelse, er foregået efter Rigsrevisionens skarpe kritik.

»Fødevareministeren må som den øverst ansvarlige for fondsadministrationen få klarlagt, hvad der rent faktisk er foregået,« siger hun.

»Der er jo kommet flere ting frem, som ikke ser helt stuerene ud, og man kan ikke bare lade det ligge i en intern advokatundersøgelse hos Danish Crown. Man er selvfølgelig nødt til at få klarhed over sagen, ikke mindst i lyset af Rigsrevisionens kritik.«

Grundlæggende forandringer

Både SF og Socialdemokratiet har tidligere fremsat forslag om en »modernisering« af landbrugsfondene i forhold til bestyrelsernes sammensætning, og hvad de uddeler midler til. Men ingen af forslagene blev vedtaget. Socialdemokratiets lovforslag fra 2015 nåede ikke til den endelige afstemning, fordi der blev udskrevet valg inden tredjebehandlingen.

Senest har Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse i et fælles udspil fra april i år foreslået, at gennemsigtigheden i fondene øges, og at der skal øget fokus på bæredygtighed i bevillingerne.

Ifølge Birgitte Iversen Damm fra Dyrenes Beskyttelse er der brug for grundlæggende forandringer i indretningen af afgiftsfondene. Hun fremhæver, at landbrugserhvervet ikke bør sidde på et flertal i bestyrelserne, at bestyrelsesformændene bør være uafhængige frem for at repræsentere erhvervet, og at fondenes sekretariater bør rykkes ud af Landbrug & Fødevarers kontorer.

»Det vil sikre mere gennemsigtbarhed og en samfundsorientering, som kun er rimelig, når fondene forvalter så mange offentlige midler,« siger hun.

Hos Enhedslisten mener Søren Egge Rasmussen, at fondenes erklærede formål bør ændres. Lige nu er Kvægafgiftsfondens formål eksempelvis »at styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne«.

»Fra politisk side burde man skrive ind i formålsparagrafferne, at de fordelte midler skal prioritere klima og biodiversitet. Det ville betyde, at der i højere grad blev uddelt støtte til projekter, som har et klimaforbedrende sigte, frem for i dag, hvor alt er afsætningsfikseret,« siger han.

V: Tingene skal være i orden

De Radikale har foreslået, at der oprettes en ny landbrugsfond for plantebaserede fødevarer, som skal finansieres med nogle af de midler, promilleafgiftsfondene i dag får. 

»Det ville være måden at sikre, at flere af midlerne går til udviklingen af fremtidens landbrug,« siger Zenia Stampe. 

»Men derudover så ville jeg foretrække en større revision af landbrugets fonde, hvor man også ændrede på bestyrelsernes sammensætning og diskuterede, om det overhovedet er den mest hensigtsmæssige måde at tildele en halv milliard kroner om året på.«

Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, skriver i et mailsvar til Information, at »tingene skal være i orden og køre efter de fastlagte love og regler«. 

»De konkrete sager har jeg ingen kommentarer til, ud over at der foreligger love og regler på området, og at tilsynsmyndigheden forventes at se på det og forholde sig til det, hvis der er noget, der skal gennemgås og tjekkes efter.«

Han fremhæver samtidig, at landbrugsfondene har »bidraget stærkt til forsknings- og udviklingsarbejdet gennem årene i landbrugs- og fødevaresektoren«, og at »langt størstedelen af indbetalingerne til landbrugsfondene kommer fra landmændene selv«. 

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) holder ferie og har ikke nogen kommentar til den konkrete sag med Danish Crown eller kritikken af landbrugsfondene, oplyser hans ministerium. 

Ministeriet henviser til Landbrugsstyrelsen, som fører tilsyn med fondene. 

Landbrugsstyrelsen oplyser, at man ikke har nogen kommentarer til den konkrete sag. Helt generelt oplyser styrelsen, at den som led i sit tilsyn gennemgår, »om fondenes bestyrelser har taget stilling til habilitet forud for behandling af ansøgninger«. 

»Det er bestyrelsesmedlemmernes eget ansvar at oplyse eventuelle forhold omhandlende habilitet, hvorefter resten af bestyrelsen vurderer det konkrete tilfælde i forhold til de oplysninger, som det pågældende bestyrelsesmedlem oplyser,« skriver styrelsen.

Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Nielsen

Prøv at kigge på fordelingsprocenten af midler til feks økologisk eksportfremme fra 2015 til 2020, sjovt så lander næsten alle pengene ved de selvsamme 2 organisationer som fordeler midlerne. Feks påtale vi også på et tidspunkt, at Økologisk Landsforening gang på gang får tilskud til feks Biofach, men at tilskud først startede 1 januar. Tilskud følger kalenderåret. Men de kunne umuligt forberede en så stor messen med projektstart 1. januar. Pludselig kunne de godt ansøge om et tilskuds projekt i det forgående år, så de kunne dokumenterer timerne og forberede sig. Normalt skal projekter være afviklet i det år man søger til. Men hvad med alle de andre år fra 2015, hvilke timer er så brugt der til koordinering.
Eller feks kan økologisk fisk produceret i Danmark ikke deltage i projekterne, men det kan udenlandske økologiske produkter uden problem, det er meget høje tilskud man kan få og attraktivt,
Denne fordelingsmåde er klart til organisationernes fordel, så det med det også er L&F som forvalter ordningen og dermed skal kontrollerer sig selv, det er alt for indspist i min verden. Så ja tak til reformer og nytænkning.

Jesper Frimann Ljungberg

Det er tordenskjolds soldater ift. organisationer, i nogle uhensigtsmæssige konstruktioner.

Fondens administration

I henhold til vedtægterne træffer bestyrelsen beslutning om varetagelsen af fondens administration. På den baggrund har fonden indgået aftale med Landbrug & Fødevarer om, at Landbrug & Fødevarer forestår fondens daglige, administrative ledelse og følger de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen giver. Dette omfatter de praktiske aspekter af fondens drift samt sikringen af en korrekt forvaltning af fonden i henhold til gældende lovgivning. Administrationen tager således ikke del i den faglige vurdering af projekterne.

Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere i 2018 var:

Kødbranchens Fællesråd 11.253
SEGES 8.328
Landbrug & Fødevarer 594

Både Kødbranchens Fællesråd eksisterer ikke længere men er erstattet af LF oksekødsudvalg under... Landbrug og Fødevarer.

Se
https://lf.dk/om-os/sektioner-og-udvalg/lf-oksekoedsudvalg

SEGES er også en del af Landbrug og Fødevarer
Se:
https://www.seges.dk/om-seges

Se:
https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/politik/koedbranchens-...

Læg mærke til hvem, hvem der står for likvidationen.

Det er sådanne konstruktioner, med offentlige midler der ryger til interesse organisationer, der kom ud af Anders Foghs krig mod eksperter. Noget som er videreført af alle senere siddende regeringer. Fingeren peger altså tilbage på de regeringer der har været i Danmark de sidste 30 år.

// Jesper

Vibeke Olsen, Anders Graae, Hanne Utoft, Steen K Petersen, Flemming Berger, Mogens Kjær og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar