Klima
Læsetid: 7 min.

Ny undersøgelse: Flere pensionsselskaber stemmer ikke for mere klimahandling hos olieselskaber

Danske pensionsselskaber argumenterer for, at de med aktivt ejerskab kan få de store olieselskaber til at blive mere klimavenlige. Men ny undersøgelse fra ngo’en Ansvarlig Fremtid viser, at flere af dem i praksis ikke bakker de Paris-kompatible forslag op
De europæiske oliegiganter har de seneste år signaleret, at de vil i en ny og grønnere retning, og har fremlagt strategier for at reducere deres reduktioner, der er markant mere ambitiøse end de amerikanske selskabers. Internationale ngo’er er dog fortsat stærkt kritiske over for tempoet i reduktionerne og realiteten i de grønne signaler.

De europæiske oliegiganter har de seneste år signaleret, at de vil i en ny og grønnere retning, og har fremlagt strategier for at reducere deres reduktioner, der er markant mere ambitiøse end de amerikanske selskabers. Internationale ngo’er er dog fortsat stærkt kritiske over for tempoet i reduktionerne og realiteten i de grønne signaler.

Stephane Mahe

Indland
5. juli 2021

Når danske pensionsselskaber skal forsvare, hvorfor de ejer aktier i selskaber, der er stærkt klimaskadelige eller forurenende, er forklaringen som regel, at de udøver aktivt ejerskab.

Igennem dialog med selskaberne og stemmer på generalforsamlingen kan de skubbe selskaberne i en mere ansvarlig retning, og det er langt mere effektivt end at sælge aktierne fra eller ekskludere selskaberne fra porteføljen, lyder argumentet.

Men en ny undersøgelse fra ngo’en Ansvarlig Fremtid viser, at flere af pensionsselskaberne i en række tilfælde ikke lægger stemmer til de resolutioner på generalforsamlingerne, der er mest klimavenlige. 

»Pensionsselskaberne er ikke villige til at gå all in på at stemme Paris-kompatibelt, når klimaresolutioner bliver sat til afstemning. Men det bliver man nødt til, hvis man siger, at man støtter Parisaftalen. Man bør stemme mere progressivt,« siger Thomas Meinert Larsen, der er talsperson for Ansvarlig Fremtid.

I rapporten undersøger ngo’en, hvordan 16 danske pensionsselskaber har stemt, da en række udvalgte klimaresolutioner var til afstemning på årets generalforsamlinger hos de store olieselskaber og i nogle udvalgte storbanker.

I løbet af de seneste år har både store internationale investorkoalitioner og mere aktivistiske investorgrupper forsøgt at lægge pres på særligt de store olieselskaber for at få dem til at gå i en mere klimavenlig retning.

Olieselskaberne sidder på gigantiske oliereserver, som ifølge forskere for en stor dels vedkommende skal blive i jorden, hvis der skal være en chance for, at kloden holder sig inden for Parisaftalens temperaturmål. Derfor er de store investorer gået sammen i blandt andet netværk som Climate Action 100+ i et forsøg på at tvinge selskaberne til at levere mere seriøse klimaplaner.

Forkerte signaler

De største aktiebeholdninger i oliesektoren har de danske pensionsselskaber hos de europæiske olieselskaber som Shell, Total, BP og norske Equinor.

De europæiske oliegiganter har de seneste år signaleret, at de vil i en ny og grønnere retning, og har fremlagt strategier for at reducere deres reduktioner, der er markant mere ambitiøse end de amerikanske selskabers. Samtidigt fortæller de om planer om at omstille sig fra olieselskaber til grønne energiselskaber og bruge provenuet fra oliereserverne i den omstilling.

Internationale ngo’er er dog fortsat stærkt kritiske over for tempoet i reduktionerne og realiteten i de grønne signaler.

For selv om man kan argumentere for, at for eksempel Shell og Total er på vej i en grønnere retning, så er de stadig så langt fra målet, at danske pensionsselskaber bør sende nogle meget klare signaler til ledelserne, mener Thomas Meinert Larsen.

»Det, som Shell og Total har præsenteret, er ikke en Paris-kompatibel klimastrategi. Ved at stemme for de strategier får man ikke sendt det rigtige signal til virksomheden om, at de skal omstille sig. Og så kommer selskaberne til at lave fremtidige investeringer, som ikke er i overensstemmelse med Parisaftalen,« siger han

»Så længe man ser fremskridt, er det et argument for at blive som investor, men så længe fremskridtene ikke er Paris-kompatible og klima og energistrategierne fra selskaberne bliver italesat, som om de er det, så er det forkert at stemme for dem,« siger Thomas Meinert Larsen.

På årets generalforsamling i Shell var dels virksomhedens egen klimastrategi til afstemning, men derudover også et andet forslag fra de kritiske grønne investorer i Follow This. Forslaget opfordrede til, at man satte og offentliggjorde reduktionsmål, som var i overensstemmelse med Parisaftalen.

Ifølge rapporten stemte 80 procent af de danske pensionsselskaber med aktier i Shell for ledelsens klimaplan, mens fem af pensionsselskaberne også stemte for den mere kritiske vedtagelse.

PFA var det eneste danske pensionsselskab, der decideret stemte imod den kritiske vedtagelse, mens PensionDanmark og Sampension afstod fra at stemme om forslaget.

»Vi valgte at stemme for Shells egen klimaplan for at støtte op om selskabets transformationsplan. Men det var en overvejelse, om vi skulle lave et statement ved at stemme nej,« siger Rasmus Bessing, der er direktør og ansvarlig for administration i PFA.

»Derfor fuld respekt for andre pensionsselskabers beslutning. Det er et dilemmafyldt område, men vi tror på, at store forandringer sker gennem engagement og vedholdende dialog om den grønne retning,« siger han.

PFA har aktier for 954 millioner kroner i Shell og for over en milliard i Total. I begge selskaber er det mere end alle de andre danske pensionsselskaber tilsammen, og derfor er det et særligt problem, at de valgte så entydigt at bakke op om ledelsens utilstrækkelige plan, mener Thomas Meinert Larsen.

»I kraft af deres størrelse er det et problem, at PFA stemmer så relativt ringe, som de gør. De er dem, der stemmer mindst klimaprogressivt,« siger han.

Industriens Pension og PKA var de eneste to danske pensionsselskaber, der både stemte imod ledelsens klimaplaner i Shell og Total og bakkede op om det alternative og mere klimaambitiøse forslag fra Follow This hos Shell.

Ifølge Morten Rask Nymark, der er aktiechef i Industriens Pension, fordi forslaget på nogle konkrete områder viste, hvor Shell bør skærpe sin egen »transitionsplan«:

»Vi ønsker at sende et signal om, at selskaber, vi investerer i, skal forpligte sig til en reduktion af de absolutte udledninger i overensstemmelse med Parisaftalen. Både fordi det er vores politik at støtte op om Parisaftalen, og fordi vi mener, at vi beskytter vores afkast ved at skubbe på den grønne omstilling,« siger han.

Også i for eksempel Equinor valgte Danica Pension og PensionDanmark at stemme imod en klimaambitiøs vedtagelse fra Follow This, mens blandt andre P+ og PKA stemte for.

Kun to tilbage i amerikanske giganter

Diskussionen om, hvorvidt det nytter at presse oliegiganter i en grønnere retning, har været mest sat på spidsen i forhold til de amerikanske giganter som ExxonMobil og Chevron. De har i modsætning til mange af de europæiske olieselskaber ikke for alvor været villige til at gå i dialog med investorerne om en mere grøn retning.

I rapporten fra Ansvarlig Fremtid kan man se, at det kun er de to kommercielle pensionsselskaber Danica Pension og Velliv, der er tilbage som investorer for i alt 621 millioner kroner i de to selskaber.

Til sammenligning havde de danske pensionsselskaber 2,3 milliarder kroner investeret alene i ExxonMobil, da Information kortlagde de samlede danske pensionsinvesteringer i 2019.

De fleste danske pensionsselskaber har altså mistet tålmodigheden med de amerikanske selskaber og valgt at sælge dem fra eller ekskludere dem.

»De har næsten alle sammen erkendt, at aktivt ejerskab ikke var vejen frem for ExxonMobil. Det er glædeligt, at der er så mange, der har valgt at trække stikket,« siger Thomas Meinert Larsen. 

På både ExxonMobil og Chevrons generalforsamlinger var der tale om store opgør om retningen mellem olieselskabernes ledelser og kritiske investorerkoalitioner – og i Danica Pension valgte man at stemme for de klimakritiske resolutioner begge steder.

»Vi ser gerne, at den grønne omstilling i de to selskaber går hurtigere, og vi vil presse på for, at Chevron og Exxon igangsætter mere konkrete CO2-udfasningsplaner de kommende år, og se om vores aktive indsats giver resultater, ellers genovervejer vi selvfølgelig vores positionering,« siger Poul Kobberup, der er investeringsdirektør i Danica Pension.

Velliv stemte slet ikke

Også Velliv tror stadig på, at det kan lykkes at rykke de amerikanske oliegiganter på klimaområdet.

»Vi ser en bevægelse rundt om de største olieselskaber, som vi gerne bakker op om igennem dialog. Vi er komfortable med vores investering, men revurderer løbende fremdrift og vores videre stillingtagen,« forklarer Thomas Kjærgaard, der er chef for ansvarlige investeringer i Velliv.

På Vellivs hjemmeside fremhæver de selv, at det er deres politik »at være en aktiv ejer« med det formål at »påvirke adfærd«.

»Stemmeafgivelse er et centralt element i udøvelsen af Vellivs aktive ejerskab,« skriver de.

Men på flere af olieselskabernes generalforsamlinger stemte Velliv slet ikke. Det gælder for eksempel hos ConocoPhillips – hvor alle de andre danske pensionsinvestorer ellers stemte for at presse på for mere klimahandling – hos Equinor og også hos Chevron. Her forsøgte de store investorkoalitioner ellers at presse olieselskabet til større drivhusgasreduktioner og at gennemføre en mere ambitiøs klimascenarieanalyse i to forskellige forslag som rapporten fra Ansvarlig Fremtid har set nærmere på.

Ledelsen modsatte sig begge forslagene, hvor det ene blev stemt igennem, mens det andet faldt snævert, da det kun fik 48 procent af aktionærernes opbakning.

Ifølge Thomas Kjærgaard skyldes den manglende stemmeafgivelse hos Chevron, at Velliv »systemmæssigt« ikke har været på plads med dele af pensionsselskabets aktiebeholdning. 

»Vores indeksbeholdninger, hvor investeringerne her stammer fra, bliver først del af vores stemmeprogram næste år,« forklarer han.

Elefanten i rummet

Et af de store stridspunkter på de kommende års generalforsamlinger kan meget vel dreje sig om den nylig udgivne rapport Net Zero by 2050 fra Det Internationale Energiagentur (IEA). Energiagenturets rapporter er historisk blevet brugt til at argumentere for, hvorfor verden i mange år fremover stadig vil have brug for store mængder olie og gas.

Men i den nye rapport slår energiagenturet fast, at der skal ske et umiddelbart stop for al ny olie og gasefterforskning, hvis Parisaftalens temperaturmål skal være inden for rækkevidde. En konklusion der ikke umiddelbart hænger sammen med planerne hos selv de olieselskaber, der er på vej i en grønnere retning.

»IEA’s rapport er kommet ind fra siden og kaster et nyt og skærpet lys på selskabernes fremadrettede planer. Den rapport gransker vi nøje, og den er nu et klart fokus i vores dialog med de to selskaber,« siger Rasmus Bessing fra PFA om rapporten med henvisning til selskabets investeringer i Shell og Total.

Ifølge Thomas Meinert Larsen er konklusionerne og investorernes fortolkning af IEA-rapporten »elefanten i rummet« for de pensionsselskaber, der fortsat har aktier i de store olieselskaber.

»Det kom bag på mange, at IEA-rapporten så klart kom frem til, at verden ikke har råd til nogen nye investeringer i både kul, olie og gas,« siger han. 

»Det er en total gamechanger. For ud fra et klimaperspektiv er det det, der skal ske. Afhængigt af hvor langt de igangværende projekter er i fasen, skal de laves færdige og så skal der slet ikke laves flere. Alle de penge skal kanaliseres over i grøn omstilling og grøn energi.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her