Generationskonflikten
Læsetid: 14 min.

Pandemien var en prisfest for boligejerne. Men de unge og nyuddannede tabte stort

Mens boligpriserne steg og kom særligt de ældre generationer til gode, blev unge hårdest ramt af ledighed. Politiske tiltag, der skulle holde sammen på økonomien, kan have ramt skævt, påpeger økonomer. En større tilstedeværelse på aktiemarkedet kan blive unges modsvar
19-årige Jonas Jakobsen købte allerede som tolvårig sin første aktie. I 2019 stiftede han netværket Unge Investorer som en facebookgruppe, og siden pandemiens begyndelse er medlemstallet vokset markant.

19-årige Jonas Jakobsen købte allerede som tolvårig sin første aktie. I 2019 stiftede han netværket Unge Investorer som en facebookgruppe, og siden pandemiens begyndelse er medlemstallet vokset markant.

Astrid Dalum

Indland
27. juli 2021

»Jeg havde jo faktisk vurderet det højere, og det synes sælger var helt urealistisk,« fortæller ejendomsmægler Rasmus Mørch.

Derefter tog det fem dage at sælge huset. Der var ellers ikke foretaget en eneste forbedring, og selv om prisen var steget med 33 procent, blev Rasmus Mørch »lagt ned af fremvisninger«.

Det er tirsdag eftermiddag, og han sidder på motorvejen i sin bil på vej fra en sælger til en anden. De er typisk over 50, og mange af dem havde egentlig ikke tænkt sig at sælge deres bolig før om 15 års tid.

»Og så siger de: ’Hold da op, nu kan vi smide en million ind på bankbogen.’ Og så ender de med at springe ud i det. For det er jo mange penge, hvis man inden for en overskuelig tid står og skal på pension,« siger Rasmus Mørch.

Han er indehaver af Home i Ishøj, Vallensbæk, Greve, Karlslunde og Solrød. Her har prisstigningerne været særligt store. Selv i Ishøj, hvor boligpriserne ellers har været »holdt kunstigt nede på grund af ry og rygte«, er efterspørgslen eksploderet, fortæller ejendomsmægleren.

Og ser man på boligmarkedet på landsplan, steg prisen for ejerlejligheder med i gennemsnit 11,7 procent fra februar 2020 til marts 2021, mens prisstigningen for villaer og rækkehuse var på 9,2 procent for samme periode.

Som noget nyt vælger mange sælgere at beholde en stor del af fortjenesten fra salget i stedet for at lægge alle pengene i en ny bolig, forklarer Rasmus Mørch.

»Vi faktisk haft en del seniorer, som har solgt og så er flyttet langt væk. Til Præstø, Bornholm eller Lolland, hvor priserne stadig er lave. Så køber de måske et hus til 1,2 millioner, og hvis de så har solgt for 5,5, får de måske 2,5 ind. Dem har vi faktisk haft en del af, og det synes jeg ikke rigtigt, vi har haft før.«

Køberne derimod er typisk yngre. Oftest mellem 25 og 50. Nogle flytter fra København, fordi de vil have noget større – andre er førstegangskøbere, og for dem er boligmarkedet ikke ligefrem den fest, som sælgerne oplever.

»Det har i hvert fald været sværere for dem. Og så bliver de jo mega frustrerede og kede af det, når de har drømt om en bolig og har givet et godt bud, og de så alligevel ikke får den,« siger Rasmus Mørch.

Forskellen mellem ung og gammel

I Danmark er der høj lighed. Den økonomiske forskel mellem generationerne er mindre end i for eksempel Sydeuropa, hvor ungdomsarbejdsløsheden gennem årtier har været enorm.

Men pandemien kan have rokket ved det billede. Lige som andre kriser har corona påvirket alt fra bolig- og aktiemarkedet til folks forbrugsmønstre og ledigheden i forskellige brancher. Samtidig har regeringen og folketingets partier ført en aktiv økonomisk krisepolitik for at begrænse antallet af afskedigelser og konkurser.

En krisepolitik, der har efterladt det danske samfund med større offentlig gæld, men som flere økonomer undervejs har lovprist for at minimere de langvarige konsekvenser af krisen. Regeringens strategi og særligt hjælpepakkerne har nemlig været et godt alternativ til den økonomiske politik, der blev ført under og efter finanskrisen i 00’erne, hvor blandt andet langtidsledigheden var svær at komme til livs, mener mange.

Men er nogle aldersgrupper blevet overset i den politiske krisehåndtering? Og har corona gjort ulighed mellem ung og gammel større?

Skal man besvare de spørgsmål, er boligmarkedet et godt sted at begynde.

Netop nu er faren for en boligboble et omdiskuteret emne. I juni anbefalede Det Systemiske Risikoråd at gøre det sværere for boligkøbere at optage afdragsfrie boliglån – et indgreb, der vurderes at ramme særligt førstegangskøbere hårdt.

Samtidig er det, som Rasmus Mørch fra Home også beretter, sandsynligvis den ældre del af befolkningen, der typisk høster fortjenesten af prisstigningerne. Det forklarer Simon Boserup, der er adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet:

»Man kan jo spørge: Hvem er det, der er boligejere? Og det er jo ikke primært de unge, men dem, der er lidt ældre. Så det kan godt have fået forskellen mellem ung og gammel til at vokse. Men der er vi ude i det lidt mere spekulative.«

Ved pandemiens begyndelse forventede Simon Boserup som så mange andre, at boligpriserne ville falde. Det er det typiske scenarie under en krise – som under finanskrisen, hvor boligpriserne faldt med 16 procent.

Men det blev altså ikke tilfældet under corona. Tværtimod tyder meget på, at corona kan have boostet den stigning, der fandt sted allerede inden pandemiens begyndelse.

»Det er lidt uvist, præcis hvad coronakrisen har gjort ved boligmarkedet. Økonomisk Råd (de økonomiske vismænd, red.) spekulerer i, om man kan tale om prisstigningerne som nogle uventede, gavnlige effekter af, at folk har haft mere tid derhjemme og haft behov for mere plads,« forklarer Simon Boserup.

Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på CBS og forsker i ulighed, peger ligeledes på de stigende boligpriser som en faktor, der i særlig grad kan have øget skellet mellem unge og gamle:

»Dem, der vinder på det her boligmarked, er dem, der har en bolig i forvejen, og dermed vil det være den ældre del af befolkningen.«

19 årige Jonas Jacobsen investerer penge i aktier. Aktiemarkedet er, i modsætning til boligmarkedet, et sted, hvor generationerne har mere lige forudsætninger for at tjene penge, mener han.

19 årige Jonas Jacobsen investerer penge i aktier. Aktiemarkedet er, i modsætning til boligmarkedet, et sted, hvor generationerne har mere lige forudsætninger for at tjene penge, mener han.

Astrid Dalum

Også hun havde forventet det modsatte scenarie som følge af, at flere blev ledige og dermed mistede deres indtægt. Men her har de politiske tiltag, der er blevet gennemført for at undgå samme niveau af ledighed som under finanskrisen, sandsynligvis boostet prisstigningerne.

»Det, at mange har haft mulighed for at arbejde hjemme og bibeholde deres indkomst – og det har hjælpepakkerne selvfølgelig været medvirkende til – har holdt hånden under mange og været med til at holde efterspørgslen på boliger oppe. Men ingen havde nok regnet med, at det ville være en afledt effekt.«

Allerede i 2022 forventer Finansministeret, at stigningen i boligpriserne vil stilne af. Og gennemfører man et af de indgreb, der har været på tale, kan det hæmme prisstigningerne yderligere. En ændring i boligskatteloven, som træder i kraft i 2024, kan ligeledes have en effekt allerede nu, påpeger Birthe Larsen.

Men selv i et scenarie, hvor det lykkes at stabilisere boligpriserne inden for nærmeste fremtid, kan stigningen have rykket mere permanent ved den økonomiske forskel mellem dem, der ejer en bolig, og dem, der ikke gør.

»Det, at du har haft et år med ret høje stigninger, betyder, at du som boligejer allerede har haft mulighed for at bruge fortjenesten. Altså tage et lån i dit hus eller bruge dem på en eller anden måde, som kan komme dig til gode. Og det er altså en mulighed, som de yngre generationer ikke har haft,« forklarer Birthe Larsen.

Studiegæld og ledighed

Mens de stigende boligpriser overraskede mange økonomer, var der andre punkter, hvor konsekvenserne af corona var mere forudsigelige.

Selv om de politiske tiltag formåede at holde hånden under en del job, var antallet af ledige i juni 2020 steget med 43.000 personer på blot femten uger, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Stigningen var i maj 2021 faldet til 27.000 og er dermed langt fra de 175.000 flere ledige, der kom under finanskrisen.

Et lighedspunkt er dog, at særligt nyuddannede blev ramt hårdt. Faktisk steg andelen af nyuddannede, der stadig tre måneder efter endt uddannelse var ledige, fra 16,7 procent i første kvartal af 2019 til 23,6 procent i første kvartal af 2020. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der desuden peger på, at nyuddannede akademikere var den gruppe, der blev hårdest ramt af dimittendledighed. I følge analysen aftog denne stigning dog i andet kvartal af 2020 og nærmede sig et mere gennemsnitligt niveau.

Ser man på gruppen af unge, der i forvejen var i arbejde, da pandemien ramte, har denne gruppe ligeledes været udfordret. 54 procent af de job, der forsvandt under første nedlukning i foråret 2020, var nemlig blandt unge under 25 år. Det viser en analyse, som 3F har lavet.

Jesper Grunnet-Lauridsen er arbejdsmarkedsøkonom i 3F og står bag analysen. Han forklarer, at den store overvægt af unge, der mistede deres job, skyldes, at mange deltidsjob forsvandt – særligt i hotel- og restaurationsbranchen.

Og mens fuldtidsbeskæftigelsen i tredje kvartal af 2020 var blot 6.000 personer lavere end niveauet før krisen, var antallet af lønmodtagere – altså folk i arbejde på enten fuld- eller deltid – stadig mere end 30.000 lavere.

»Der er jo to grupper. Der er selvfølgelig de studerende, og så er der de unge, som lever udelukkende af deres lønindtægt,« forklarer Jesper Grunnet-Lauridsen.

Netop gruppen af studerende, der mistede deres studiejob under pandemien, bliver nemt overset. Det påpeger en anden analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. Studerende tæller nemlig ikke med i ledighedsstatistikkerne, men netop 44.000 studerende under 30 år havde i april 2020 mistet jobbet og fortsatte deres uddannelse uden beskæftigelse.

Særligt studerende med job i hotel- og restaurationsbranchen mistede deres job. Men også studerende, der arbejdede med undervisning eller kultur og fritid, blev hårdt ramt af ledighed.

Mange unge studerende kom dog også på lønkompensation, slår analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fast. Særligt elever og lærlinge fik gavn af ordningen – eksempelvis blev 71 procent af personer på tjeneruddannelser omfattet af lønkompensation.

Når de unge alligevel er overrepræsenterede i ledighedsstatistikkerne, skyldes det, at de i mange tilfælde var nemmere at afskedige, mener Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F.

»Man kan sige, at de unge oftere er timelønnede. Det vil sige, at de relativt hurtigt kan skilles af med sammenlignet med funktionærlønnede, som har længere opsigelsesvarsler og blev reddet af lønkompensationsordningerne.«

Det bakkes op af Birthe Larsen, der vurderer, at lønkompensationsordningerne har gjort det mere oplagt at holde på gruppen af lønmodtagere, der er bedre etablerede på arbejdsmarkedet.

»Så det vil tit være de yngre, der er i lidt løsere ansættelser, der først bliver fyret. For der kan virksomheden måske bare sende dig hjem fra den ene dag til den anden og behøver ikke betale,« udtaler hun.

For at afbøde problemet med unge, der mistede deres deltidsjob, indførte Folketinget muligheden for, at studerende kunne optage en større studiegæld. En mulighed, som 52.000 studerende ifølge tal fra Undervisnings- og Forskningsministeret gjorde brug af i de første fire måneder af pandemien.

»Det kan for mange af dem være en direkte følge af, at de har mistet deres studiejob og er nødsagede til at optage gæld for at kunne opretholde deres tilværelse. De har ikke det samme sikkerhedsnet som for eksempel dagpengemodtagere eller dem, der blev reddet af lønkompensation. Oveni at blive ledig er det en dårlig start at skulle optage yderligere lån, som kan tage mange år at betale tilbage,« siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Ud over risikoen for en større studiegæld kan nedgangen af antallet af unge i deltidsjob påvirke mulighederne for på sigt at klare sig godt på arbejdsmarkedet – i værste fald hvis en større gruppe ender i langtidsledighed, hvilket var tendensen efter finanskrisen.

Ser man på antallet af langtidsledige mellem 25 og 29 år, var der i februar 2020 omkring 2.500. I april 2021 var tallet mere end fordoblet til omkring 6.000 langtidsledige unge. Det er for så vidt ikke en større stigning end hos andre aldersgrupper, men risikoen for at blive sat ud af spillet allerede tidligt i karrieren rammer i sagens natur unge hårdest.

»Det er klart, at hvis du kommer for langt fra arbejdsmarkedet, så ser vi, at der kommer nye med forbedrede og opdaterede kompetencer, så du bliver overhalet indenom. Så derfor kan man godt frygte, at de ryger bagerst i langtidsledighedskøen,« siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Aktiemarkedet er en joker

Også på aktiemarkedet, hvor man så en stor stigning under pandemien, er det sandsynligvis den ældre generation, der kan høste den største gevinst, forklarer Birthe Larsen.

»Det er klart, at hvis der er en generel stigning i aktiepriser, så vil det især komme den lidt ældre generation, som primært er dem, der har aktier, til gode,« forklarer Birthe Larsen. Hun pointerer dog, at man skal se på, hvad de forskellige aldersgrupper konkret har investeret i, for at få et retvisende billede. Et scenarie kunne eksempelvis være, at de unge i højere grad har investeret i virksomheder som Zoom, mens de ældre har sat deres penge i flybranchen, der som bekendt har været hårdt ramt.

Ligesom med boligmarkedet var forventningen ved pandemiens begyndelse et fald i aktiepriserne, og det var da også det, der blev realiteten – i hvert fald til at begynde med.

På dagen efter nedlukningen af landet den 11. marts 2020 faldt det danske C25-indeks – altså de 25 mest handlede aktier – med hele otte procent, hvilket svarer til mere end 200 milliarder danske kroner.

Men lige som med boligmarkedet blev finansverdenen snydt, og ved årets udgang var C25-indekset steget med 35 procent siden årets begyndelse.

Der har altså været gode chancer for en pæn fortjeneste hos dem, der har investeret. Og måske sakker de unge ikke helt så meget bagud her. Hos investeringsplatformen Nordnet, hvor man oplevede en stor stigning i tilgangen af nye kunder under pandemien, er det eksempelvis tæt på halvdelen af de nye kunder i 2020, der var under tredive år. Og ifølge tal fra værdipapircentralen VP Securities gennemførte de 20-30-årige 180 procent flere handler på aktiemarkedet i 2020 end i 2019.

En af de unge, der er en del af den udvikling, er 19-årige Jonas Jakobsen. Han har netop færdiggjort 3.g på handelsgymnasiet i Lemvig og beskriver sig selv som »en helt almindelig dreng, der er meget nørdet omkring aktier«.

Det er syv år siden, at han i en alder af 12 købte sin første aktie. Siden hen blev kælderen i forældrenes hus omdannet til hans faste arbejdsværelse. Og i 2019 stiftede han så netværket Unge Investorer som en facebookgruppe. Siden pandemiens begyndelse er medlemstallet vokset – særlig siden begyndelsen af 2021, hvor de var 18.000 medlemmer, til 40.000 et halvt år senere.

Jonas Jakobsen håber at kunne gøre aktieuniverset til sin levevej.

Jonas Jakobsen håber at kunne gøre aktieuniverset til sin levevej.

Astrid Dalum

En tilslutning, der ifølge Jonas til dels skyldes, at unge har haft mere tid til at sætte sig ind i at investere. Men også, at det har været et forsøg på at udfylde det tomrum, pandemien skabte i ungdomslivet.

»Jeg tror også, at aktiemarkedet for mange har været en søgen efter noget risiko i ens hverdag, fordi man ikke har kunnet gå i byen eller til koncerter og på den måde få adrenalinen op – og derfor opsøger mange aktiemarkedet, hvor de samtidig har påtaget sig høj risiko.«

I en meningsmåling foretaget i facebookgruppen svarer 52 procent, at de investerer med en høj risikoprofil, mens 39 procent svarer ’medium’.

Særligt masseaktionen, hvor brugere af internetforummet Reddit i januar opkøbte aktier i det konkurstruede GameStop for at ramme de store, magtfulde hedgefonde, satte gang i fascinationen hos mange unge og femdoblede aktiviteten i gruppen, fortæller Jonas.

Og aktiemarkedet er, i modsætning til boligmarkedet, et sted, hvor generationerne har mere lige forudsætninger for at tjene penge, mener han.

»Hvis der er noget, man ikke kan købe, så er det tid. Og hvis der er noget, unge investorer har frem for ældre, så er det tid. Og når man har mere tid, er der også mange år til at få pengene til at gro.«

»Og i forhold til risiko er det nemmere som ung at påtage sig risiko, end når man er ældre og har flere forpligtelser i forhold til at betale husleje og forsørge sin familie.«

– Men man har vel som ung typisk færre penge at investere?

»Ja, altså når man har færre penge, er der selvfølgelig mindre potentiale for at blive millionær, men for 500 kroner om måneden, kan man komme rigtig langt, vil jeg sige. Så det handler også om at kende sine muligheder.«

Siden pandemiens begyndelse har Jonas Jakobsen opkøbt en stor del af de aktier, han solgte, lige inden at corona fik priserne til at dykke. Hans lillesøster på 14 år er også netop begyndt, og selv håber han at kunne gøre aktieuniverset til sin levevej.

Kan føre til mere ulighed

Ifølge Birthe Larsen er det værd at bemærke, at ulighed mellem generationer ikke er det samme som generel økonomisk ulighed i samfundet. De fleste får flere penge mellem hænderne gennem årene, og for en voksen med børn vil det ofte have større konsekvenser at miste sit job og gå fra hus og hjem end for en ung. Alligevel bør vi som samfund have øje for, om coronakrisen og den førte politik har haft utilsigtede konsekvenser for specifikke aldersgrupper.

»For det første er det aldrig godt med for meget ulighed i et samfund. D​et kan mindske sammenhængskraften i økonomien. Derudover er der måske mange unge, der føler, at den ældre generation ikke har gjort nok i forhold til klimakrisen. Så er det måske også lige en kamel ekstra, man skal sluge, hvis man føler, at man også er blevet ramt her,« siger hun.

Også Simon Boserup nævner en svækkelse af sammenhængskraften i samfundet som en mulig konsekvens, og ulighed kan typisk føre til oprør og utilfredshed, som det har været tilfældet i flere sydeuropæiske lande. I forhold til samfundsøkonomien er det ikke entydigt, hvad større økonomisk ulighed mellem generationer – eller for den sags skyld andre samfundsgrupper – vil betyde.

»I Danmark er vi relativt lige og har samtidig en relativt høj vækst, og så kan man se, at andre lande med høj lighed, det er tit lande, hvor alle er fattige. Og i nogle af dem er væksten lav, mens der i andre pludselig er høj vækst. Så derfor er det enormt svært at finde ud af, hvad uligheden har af betydning,« siger han.

Et scenarie er, at stigende ulighed mellem generationer på længere sigt vil føre til mere ulighed inden for den enkelte generation. De ældre generationer, der tjener på boligmarkedet, vil nemlig bedre kunne hjælpe deres børn med eksempelvis at købe bolig og desuden efterlade en større arv.

»Så vil der være en gruppe af velstående ældre, som vil kunne støtte deres børn økonomisk. Og så begynder det at betyde noget for, at der er ulighed i de muligheder, den næste generation har.«

Simon Boserup mener dog ikke, at der på nuværende tidspunkt er belæg for at sige, at det er sådan, det kommer til at gå:

»Det er jo et faktum, at de fleste lande bliver mere velstillede over tid. Så man kan sige, at dem, som er 50 år i dag, er mere velstillede end dem, som var 50 år for 20 år siden. Og selvfølgelig vil der være forskel på, hvor velstillede 50-årige og 30-årige er i dag.«

Serie

Generationskonflikten

Corona var farlig for de gamle, men den gik også hårdt ud over de unge. De måtte i mere end et år leve med hårde restriktioner for at passe på deres ældre medborgere. Og imens førte krisepolitikken til stigende aktie- og boligpriser, der fik den økonomiske ulighed mellem gamle og unge til at vokse yderligere. I denne serie undersøger Information den generationskonflikt, som mange længe har talt om, og som blev skærpet under coronakrisen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Det er ikke alle egne i landet som oplever de vilde boligspekulationspriser.
Det er vist hovedsagelig de større byer og deres omkanter.

Vil man bo ude i landet er det stadig til at købe et hus.
Men det kræver en bil for at komme rundt og en mortorvej for at finde et job.

Kim Folke Knudsen, Rolf Andersen, jan sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Det er da muligt at coronaen har sat skub i en udvikling af boligmarkedet, men vel ikke meget andet end den idioti, som boligmarkedet iøvrigt er præget af. “Dansk boligpolitik - forbrydelse eller dumhed” giav i sin tid et bud på nogle af de grundliggende dårskaber, som blot siden er blevet endnu værre. Nu er det blot ikke længere dumhed, men alene forbrydelse, at der ikke er sat politisk stop for dette vanvittige markeds idioti

jørgen djørup, Per Selmer, olivier goulin, Torben Arendal, Hans Larsen, Jacob O, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Jan Fritsbøger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Dem der burde købe et hus på landet (og her falder kæden allerede af, for man kan jo ikke bestemme hvordan andre skal indrette sig), er dem der allerede har råd - pensionister med portefølje og børnefamilier med gode jobs, hvor de kan arbejde hjemmefra. Så kan de dyrke biodynamisk og være selvforsynende ved siden af. Men de vil hellere klumpe sig sammen i byerne og deponere klimakrisen til deres børns fremtid, mens de kører til og fra sommerhuset. For frisk luft og stor himmel, det kan de ikke undvære - det skal bare helst være når solen skinner og temperaturen er over 20 grader og i øvrigt foregår de bedste samtaler jo ikke samtalekøkkenet, men i bilen.

Lars Jørgensen, Christel Gruner-Olesen, Rolf Andersen, Jacob O og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Altså. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har læst artiklen. Men hvor i loven står der at man skal være i stand til at købe en bolig lige når man er færdig med sin uddannelse? Jeg synes da bestemt jeg kan huske, at jeg havde en del år på arbejdsmarkedet inden jeg købte mit første hus.

Palle Jensen, Kim Folke Knudsen, arne tørsleff, Rolf Andersen, Hans Larsen, jan sørensen, Steffen Gliese, Ninna Maria Slott Andersen, Jan Fritsbøger og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Lise Lotte nej det "kræver" ikke en bil eller en motorvej, det bliver bare lettere på den måde, jeg bor på landet og har ikke bil, men jeg har da en rigtig god cykel, og der er ikke ret langt til nærmeste rutebil, jeg ejer så godt nok ikke min bolig men det er jo heller ikke noget man "behøver" det er bare smartere økonomisk at eje, men jeg er ikke grådig.

Birte Pedersen, Kim Folke Knudsen, Hans Larsen og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Vartovkollegiet Vartovkollegiet

Kære Tommy, det står ikke nogle steder—heller ikke i artiklen.

/Jakob

Lise Lotte Rahbek

Jan Fritsbøger
Jeg kender ikke dine private omstændigheder og du kender ikke mine.
Jeg tror bare vi skal lade den ligge der.

Jan Fritsbøger

faktisk mener jeg at i "det perfekte samfund" kan man hverken eje, købe eller sælge en bolig,
man har til gengæld samme ret til en bolig uanset om man har penge eller ej,
altså er der en ledig bolig så kan man flytte ind, og så længe man vælger at blive der er boligen optaget,
dermed ville der ikke være tomme boliger og ingen boligløse og ingen udlejere eller lejere, og ingen arbejdsfri gevinst ved at eje,
men retfærdighed og rettigheder er desværre suspenderet af pengekulturen,
og der findes pengemagt, hvor markedet skaber både vild overflod og fattigdom,

faktisk er det ikke korrekt at markedet skaber generel velstand, det skaber ulighed og det er uligheden som gør nogle "få" velstående, men den gør samtidig de fleste fattige.
og vi kan så opdigte andre årsager til fattigdommen, men fattige mennesker er hverken dummere eller mere dovne end os andre, de er udelukkende mindre privilegerede,
og ligesom rige menneskers overforbrug og deres magt, gør andre mennesker fattige, så gælder samme mekanisme rige og fattige lande,
og når vores magthavere samarbejder med fattige landes magthavere, om selv at blive rige vil det jo medføre flere fattige.

Tommy Gundestrup Schou

@Nikolai Frederik S. G.

Ok. Men det jeg lige kan læse af den antyder nu stadig, at de unge står som tabere. Det kan jeg ikke rigtigt se. Bevares når de engang skal til at købe en bolig er den sikkert blevet dyrere. Men boligmarkedet har nu altid kun gået én vej. Priserne stiger hele tiden (set over lang tid nok).

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella.

Det er de rentefri F lån, der skaber denne virak på boligmarkedet.

Det er også de rentefri lån, der hiver priserne på ejendomme op. Således har køberne bedre råd til at købe dyrere ejendomme og større, fordi renteomkosningerne er minimale, det er omkostninger bankkunderne/realkreditkunderne betaler for og det kører som pyramidespil.

Så kommer mange af tidligere forældrekøb til salg nu. De tjener kassen på de unge, der køber de små lejligheder.

F lån er skabt af spekulanter. Hvis de unge lod være med at købe disse lejligheder, så blev ejerne nød til at sætte prisen ned, men det gør de nok ikke.

Men man må formode, at vores politikere og direktører i finansinstitutterne selv har rentefri F lån. Derfor bliver de nok ikke fjernet.

Finanskrisen i USA gjorde, at bankerne blev nød til at sænke renten, for at redde det, der reddes kunne. Renten har været lav siden. Ikke som den 13.5 % rente vi startede med.

Allan Greenspan tidligere nationalbankdirektør i USA, tidligere Ayn Rand beundrer, var nu på spanden, fordi hans laissez-faire økonomi og superliberalisme havde vist sin skidne side, nemlig bankernes og investorernes umådelige grådighed, som satte adskillige lande i knæ. Finanskrisen var en realitet.

Alt for mange i den amerikanske middelklassen måtte gå fra hus og hjem omkring 2007 og frem, på grund af overbelånte huse. Bankerne ringede og sendte breve til kunder og bad dem låne penge i perioden før finanskrisen, også i DK.

Og vi danske borgere betalte de danske bankers underskud, nu takker bankerne deres redningsmænd og deres kunder ved at straffe kunderne med strafferenter af de penge, som kunderne har i banken.
Ejendommeligt system og ekstrem dårlig moral. Derimod begunstiger de aktionærerne, som vi også bidrog til dengang.

Det er til dels disse F lån, der også gør, at bankkunder med penge på kontoen skal betale strafferenter af deres opsparing over 100.000. Det bankerne mister, henter de hos kunderne.

Det er ofte ældre har over 100.000 på deres konti.

Således burde de unge prøve at lave om på denne grådighedens pengepolitik, fremfor at lade den almene borger betale endnu engang og køre boomerkortet.

Der er flere partier i Folketinget, (LA og NB) støttet af pengemænd i Schweiz mm., der stadigvæk dyrker *laissez-faire superliberalistisk økonomist politik, hvor de mener, at der ikke skal være noget finanstilsyn.

Vi har et demokrati, derfor har disse partier lov til at mene at mene hvad de vil og det er også indenfor demokratiets grænse at have lov til at hade udlændinge og mene, at de ikke bidrager nok.

Når politiske partier så gerne vil have beboere i landet smidt ud, så ville det kun være moralsk rimeligt, at disse danske politikere oplyste den løn de selv har tjent, udenfor Folketinget, og måske delte det op i løn tjent i det private erhvervsliv og løn tjent i stat og kommune. Og har de åbnet CVR numre bør de opgive indtægt efter fradrag og muligvis hvad de har trukket fra og eventuelle firmaer, de har draget nytte af.

De er valgte af folket og er folket tjenere og ikke plyndrere. Eller hvad?

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

Hej Tommy, kunne det tænkes, at folk der gerne ville købe deres første bolig nu, måske med nogle børneværelser, har fået sværere ved at gøre det? Også selvom de har haft "et par år på arbejdsmarkedet"?

Man får indtrykket, at du forestiller dig unge, som viftende med deres bachelorbeviser og forlangende murermestervillaer. I virkeligheden er det nok nærmere folk i slut-20'erne start-30'erne, som er klar til at stifte familie.

"Bevares når de engang skal til at købe en bolig er den sikkert blevet dyrere. Men boligmarkedet har nu altid kun gået én vej. Priserne stiger hele tiden (set over lang tid nok)."

Er det et langt spring fra ovenstående til "...og det går ud over folk, der ikke er inde på boligmarkedet endnu"?

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella.

»Vi faktisk haft en del seniorer, som har solgt og så er flyttet langt væk. Til Præstø, Bornholm eller Lolland, hvor priserne stadig er lave. Så køber de måske et hus til 1,2 millioner, og hvis de så har solgt for 5,5, får de måske 2,5 ind. Dem har vi faktisk haft en del af, og det synes jeg ikke rigtigt, vi har haft før.«
Citat fra artiklen.

Ingen med forstand sælger deres huse og sætter pengene i banken.

For mange er huset en pensionsopsparing.

Med 1.000.000 i banken er stafferenten 0.6%. det vil sige kunden betaler 6.000 kr per år til banken, for at få lov til at have penge i banken. Det er ikke fordi jeg har 1 million i banken. Det er derimod et nemt tal. Hvis du sætter 2.5 millioner i banken, betaler førnævnt eksempel 15.000 kroner om året for at få lov til at have pengene i banken.

Mange har investeret pengene i ejendomme som pensionsopsparing, andre har betalt til et pensionsselskab og dem der har bedst og mest jævn opsparing er offentlige og kommunale ansatte.

Den ungdom vi har i dag er de børn, der har fået mest af alle i Danmarkshistorien og de vil selvfølgelig have mere.

Det syntes den unge kvinde, som passede min svigermor også, hun mente således, at min svigermor ikke havde brug for sin perlekæde eller sin flotte gamle frakke, så begge dele tog den unge kvinde med hjem. Hendes løn var lille, så var det kun rimeligt, at den ældre kvinde betalte lidt ekstra. De gamle har ikke behov, de er både gamle og ulækre. De skal nøjes. De unge skal have.

Er det sådan det er? Nu er jeg ikke så gammel igen, men de sidste to artikler kunne tyde på denne moral fra nogle yngre mennesker.

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

Kære G. Gustafsdottir, hvordan tænker du, at ungdommen "har fået mest af alle"? Er det Gymnasiereformen? Fremdriftsreformen? SU-loftet? Omprioriteringsbidraget på videregående uddannelser?

Er der blevet skåret i folkepensionen for nyligt? Nej? Til gengæld trådte der topskattelettelser i kraft i 2020. Sikke der bare nøjes.

Det er godt nok en vild stråmand, at bruge en tyv, som billede på ungdommen. Den kunne godt lige have trængt til en gennemlæsning inden du trykkede indsend. Under lavmålet.

"Ingen med forstand sælger deres huse og sætter pengene i banken ... Mange har investeret pengene i ejendomme som pensionsopsparing"

De unge vil have og de gamle må nøjes med at eje flere ejendomme.

//Jakob

Kim Folke Knudsen

@Skattestop fra år 2001

Ejerboligmarkedet er blevet tilgodeset siden VK indførte skattestoppet i år 2001 med tilslutning fra DF. Hermed blev ejendomsværdiskatten låst fast over en længere årrække. Årsagen var politik. Venstre havde analyseret sig frem til at S sad på magten, fordi middelklassen accepterede partiet og så en fordel i Velfærdsstaten. Middelklassen skulle med Anders Fogh Rasmussens taktik flyttes over til de borgerlige og her var skattestoppet en kærkommen gave. Da DF samtidig markerede sig som de ældres parti og mange af de ældre selv sad i egen ejerbolig, så fik VKO det våben der kunne anbringe dem selv på magten i utallige år. Udlændingepolitikken klarede resten.

Socialdemokratiets vej tilbage til magten består i det store og hele i at tilpasse partiets linje til denne politik, så forskellen mellem blå og rød er i dag nærmest symbolsk og uden nævneværdig betydning.

Men afdragsfrie lån skattebegunstigelse af forældrekøb af ejerbolig har yderligere skævvredet boligmarkedet. Vores andelsboligmarked var en gang et billigt alternativ men det er slut nu. Tilbage er den almennyttige boligsektor som nu er ved at sande til, fordi efterspørgslen efter lejeboliger langt overstiger udbuddet. Regeringens Ghettopolitik er et selvstændigt negativt bidrag til at forværre denne situation, da resultatet er, at lejeboliger rives ned, lejere tvinges til at flytte mod eget ønske og de nye boliger bliver i højere grad nye dyre familieboliger til leje eller ejerboliger.

Således er det danske boligmarked i dag en selvforstærkende ulighedsmaskine, hvor den unge generation betaler prisen medens dem som købte ejerbolig i attraktive områder ( ikke udkants DK ) har sikret sig en stor værdistigning.

Jeg er ikke tilhænger af Ejendomsværdiskatten. Den bør afskaffes helt. Det er ikke et lige forhold mellem borger og stat, når staten skal bestemme hvor meget din ejerbolig skal værdisættes til og dermed den ejendomsværdiskat, som du betaler løbende uden at have realiseret en gevinst ved boligsalg. Min mistanke: Det er nok statens behov for skatteindtægter som bestemmer værdiansættelsen af borgenes boliger og ikke neutrale hensyn til boligens formodede markedsværdi ved salg.

Vi kommer ikke udenom at indføre en mild form for avancebeskatning af salg af ejerboliger med et højt skattefrit bundfradrag på mindst +1,5 mio.kr. Der bør også kigges på de grupper som ejer flere ejerboliger og sælger dem hurtigt med henblik på fortjeneste f.eks opkøb af lejligheder modernisering og salg igen med skattefri gevinst. Her er der i øvrigt en avancebeskatning i visse tilfælde men spørgsmålet kan du komme udenom den i praksis ?

Tænk hvis skattestoppet var møntet på borgernes A-indkomst og du kun betalte den årlige skat som du betalte i år 2001 uanset din nuværende løns størrelse. Ikke underligt at flere og flere anser lønarbejde som en dyr omvej til velstand, når der kan handles med værdipapirer og ikke mindst ejerboliger med langt større forrentning.

COVID19 forstærker tendenser i samfundet også i Danmark som var der i forvejen og som vil være der efter COVID19.

Jeg kan godt forstå, at den unge generation ser med stigende skepsis på denne ulige indretning af vores boligmarked. Men der skal flyttes krydser ved de næste valg, hvis de unge skal gøre sig nogen forhåbning om at de etablerede partier vil rykke på de nuværende forhold, som de selv har skabt og støttet gennem en lang årrække.

VH
KFK

Jens Thaarup Nyberg, Lars Jørgensen og Vartovkollegiet Vartovkollegiet anbefalede denne kommentar
Lasse Reinholt

Man kunne starte med at smide alle udenlandske boligspekulanter ud. Her er et kort over Københavnskområdet, jeg synes, det er ret skræmmende (det er dog ikke alle farver, der er udenlandske): https://politiken.dk/indland/art7439520/Er-amerikanske-Blackstone-kommet...

En virkelig og ikke alt for karrikeret historie fra før finanskrisen illustrerer problemet ganske fint.
En ung og nyuddannet mand (og det er ikke mig) ville købe en bolig, men havde desværre ikke en tilstrækkelig stor opsparing. Derfor sparede han i løbet af tre år 300.000 kroner op af sin indkomst. Men desværre var prisen på boligen i den mellemliggende tid steget mere end 300.000 kroner.
Hans opsparing og tiden gjorde ham faktisk fattigere.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella

Nikolai Frederik S. G.
27. juli, 2021 - 17:29

Som underviser på Kunstakademiet Arkitektskole har jeg formentlig mødt 500-600 unge mennesker, som jeg har enten siddet og vurderet eller haft som studerende og det i mange år. Samtidigt har jeg også arbejdet i det private erhvervsliv og haft unge ansat.

Unge i dag er den generation, som har haft de bedste vilkår nogensinde. Som udlænding har jeg ikke nydt noget af SU eller SU lån. Jeg har arbejdet mig igennem studierne og fået et pristalsregulering lån i et land, hvor inflationen var på 50-60%.

Derfor mener jeg, at ingen steder i verden har studerende det bedre end i Danmark. Taknemmelighed for det man har, er til gengæld ikke til stede. Man burde kalde Danmark Brokmark.

Jeg er enig i, at det bør kunne lade sig gøre at tage to uddannelser, men jeg mener ikke, at det bør give af sig 2xSU. Det er ikke altid, at unge finder det rigtige studie med det samme.

Men hvis man skal være retfærdighedssøgende, bør andre få mindre, fordi jeg gerne vil have to eller tre uddannelser? Jeg ved det ikke.

Jeg tror derimod, at det der plager mange unge i dag er det karakterræs, der har udviklet sig stille og roligt. Det er ikke sundt. Jeg er selv mor til et ungt menneske, som går på universitetet. Vedkommende fik 11.6 i gennemsnit fra gymnasiet, hvilket er en pæn karakter. De findes selvfølgelig også højere. Men det forpligter, at være dygtig synes mange unge.

Ingen laver nogen sinde noget hele tiden til et 12 tal. Ingen er perfekt. Det er perfektionssygen, der plager mange unge i dag, den latente drøm om en stor succesfuld fremtid banker på og for nogle er drømmen om mange penge det vigtigste.

Men der findes mange måder at leve på og der er behov for alle mulige mennesker i vores samfund, ikke bare universitetsuddannede.

Den perfektionssyge, som vi ser blandt mange unge, og den handler ikke kun om karakter, den handler også om udseende, vægt, bolig og andre ting her i livet, den er til gengæld utrolig usund.

Jeg har set et hav af CVer i mit arbejde og lysten til at lyve om success er desværre meget almindelig.

Artikler som denne fortæller os om en ung mand, som har "lavet" penge fra han var barn. I vores samfund skal vi kunne købe alt det øjet begærer hele tiden. Jeg har ikke ondt af, at han tjener penge.

Jeg må dog sige, at jeg har størst respekt for mennesker, der yder noget til vores fællesskab, enten ved at yde direkte eller skaffe jobs til andre. Jeg har ikke særlig megen respekt for mennesker, der kun tjener penge til sig selv og aldrig yder.

I tidligere artikel mente en ung mand, at de ældre havde stjålet hans fremtid, fordi han nu blev nød til at lægge penge til side i nogle år før at kunne købe en bolig.

Det har alle normale mennesker altid skullet. Jeg ved ikke i hvilket fantasiland han har levet.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella.

Nikolai Frederik S. G.

Jeg skiver ingen steder om, at de unge er tyveknægte. Du laver selv en stråmand kære Nikolai Frederik. Du burde måske læse min tekst en gang til. Ad hominem hedder det Nikolai Frederik.

"Det er godt nok en vild stråmand, at bruge en tyv, som billede på ungdommen. Den kunne godt lige have trængt til en gennemlæsning inden du trykkede indsend. Under lavmålet."

Du er helt ude på Lars tynd....... mark.
Mvh.

Stella Lystlund

Nikolai Frederik S. G.

Den unge kvindelige hjemmehjælper stjal min svigermors perlekæde og frakke. Så enkelt var det. Vi meldte det ikke engang til politiet eller Helsingør Kommune.

Det synes du måske er i orden?

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella.
Nikolai Frederik S. G.

Det jeg taler om er unge menneskers manglende respekt for ældre og deres behov og ærligt talt synes jeg ikke, at hjæmmehjælpere bør stjæle.

Bare udtrykket "boomer" viser mange unges manglende respekt.

Hvem har skapt muligheden for, at de unge kan studere, få SU, SU lån etc.?

Dine skriverier er under lavmål. Jeg har svaret. Må du have en god aften. Jeg har for travlt til mere.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella.

Nikolai Frederik S. G.
For god ordens skyld, så er jeg ikke gammel og hvis du var lidt bedre informeret, ville du vide, at folkepensionen er blevet udhulet, så som mange andre ydelser også er. Det burde du undersøge inden du trykker på send knappen.

Jeg modtager ikke folkepension.

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

Kære G., tak for svar på tiltale

Jeg har genlæst dit indslag og den her passage kan ikke læses, som andet end et helt forkvaklet argument:

"Hendes løn var lille, så var det kun rimeligt, at den ældre kvinde betalte lidt ekstra. De gamle har ikke behov, de er både gamle og ulækre. De skal nøjes. De unge skal have.

Er det sådan det er? Nu er jeg ikke så gammel igen, men de sidste to artikler kunne tyde på denne moral fra nogle yngre mennesker."

Det er på ingen måde et personangreb. At sammenligne de unge mennesker fra de to artikler med en hjemmehjælper, som stjæler—under lavmålet.

Hvorfor er det relevant, hvordan unge har det i andre lande? Danske børn har det bedre end børn i DR Congo, danske ældre har det bedre end ældre i Indonesien osv. Jeg vil stadigt meget gerne høre, hvordan danske unge "har fået mere" end deres forældre?

Vi har vel en aftale om, at de unge får betalt deres uddannelse, så de kan betale for de gamles sundhedsydelser og pension? En slags social kontrakt?

Helt fint at være imod folk, der ikke yder noget. Det gælder vel ung som gammel? Medmindre selvfølgelig man vil sammenstille de unge med folk, der ikke yder og bare kræver?

Beklager, at du følte dig angrebet af mit indlæg.

/Jakob

Stella Lystlund

Nikolai Frederik S. G.
28. juli, 2021 - 16:55

Jeg følte mig ikke truffet. Jeg er bare ikke enig med dig.

Jeg er en af disse mennesker, der har givet den en ordentlig skalle i det danske samfund. Min gennemsnitlige skatteprocent har været for det meste 63-67% og 73-75% af den sidst tjente krone. Jeg har skaffet rigtig mange mennesker arbejde, jeg har arbejdet meget, fordi jeg kan lide af arbejde og mig arbejde er spændende.

Det vil sige jeg har bidraget til det danske samfund og jeg har aldrig været ked af at betale skat så som Lars Seier Christensen og Lars Tvede, som har fået hele velfærdspakken SU og lange videregående uddannelser, der ligger som et fundament til deres success og så har de rejst til Schweiz hvor skatten er gunstig. Det har jeg ikke respekt for. Jeg misunder dem ikke deres rigdom, men ingen respekt herfra.

Det har altid været sådan, at de ældre har forsørget ungdommen og så har ungdommen taget vare på de gamle.

Jeg synes skam ikke unge skal have det dårligt. Jeg synes bare, at lidt taknemmelig for tilværelsen kunne være på plads fra de unge.

SU er et glimrende arrangement og den bør ikke fjernes, hverken på bachelordelelen eller på masterdelen.

Statsgarenterede studielån er noget juks. Den eneste, der tjener på det er bankerne, som intet ansvar har og staten garanterer. Således betaler staten for dem, der ikke kan betale.

Jeg har måske betalt for din uddannelse eller arbejdsløhedsunderstøttelse, børn i skole hvad ved jeg. Du betaler muligvis senere for min aldersrente, hvis du ikke er flygtet i skattely.

Med venlig hilsen.

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

Jeg må have mistolket din ad hominem kommentar.

Igen, vi kan sagtens være enige om at være imod langfingrede hjemmehjælpere, sociale bedragere og nu også folk i skattely.

Det ændrer ikke på, at for første gang ser en generation ud til at blive fattigere end dens forældre, at den sociale mobilitet er raslet ned de seneste tyve år, at uddannelsesområdet har set besparelser på alle kanter, ikke kun universiteterne. Læg coronaepidemien og nu også ulighed på boligmarkedet oveni. Og klimaforandringer.

Det klinger lidt hult, når generationen, der har trukket stigen op bag sig, så råber på taknemmelighed.

Du kan være helt tryg ved, at jeg nok skal betale skat—forhåbentlig hovedsageligt til generationen efter mig.

/Jakob

Tommy Gundestrup Schou

Den sociale mobilitet i Danmark er da på ingen måde raslet ned de sidste 20 år. Hvis det virkelig er tilfældet undrer det mig såre, at Danmark i marts 2019 blev vurderet til at have den højeste sociale mobilitet af OECD.

Her er en artikel desangående:

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2019/3/betydelig-social-mobi...