Feature
Læsetid: 12 min.

Parcelhusstemningen og soundboksen er begge flyttet til byen. Det har skabt en nabokrig

Den lille soundbokshøjttaler har skabt en heftig debat om, hvordan det offentlige rum i store byer og særligt København skal bruges. For hvem er byen egentlig til for – dem der vil feste, eller dem der vil sove? Information har været til soundboksfest en varm sommernat på Nørrebro for at finde svar
Festerne er rykket ud på gaderne i Købehavn, blandt andet i Nørrebroparken, hvor mange unge holder fest om natten, fordi natklubberne er lukket.

Festerne er rykket ud på gaderne i Købehavn, blandt andet i Nørrebroparken, hvor mange unge holder fest om natten, fordi natklubberne er lukket.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
23. juli 2021

Det er lørdag nat på ydre Nørrebro i København, og en ung mand og kvinde står på et plateau af beton og prøver at råbe forsamlingen af berusede festglade mennesker omkring dem op.

»Han har fået en bøde på 1.500 kroner,« råber kvinden, mens hun vifter med armene.

»Så hvis der er nogle, der vil bidrage til bøden med bare én krone, så send på MobilePay,« fortsætter hun, mens han håbefuldt og af fuld kraft råber sit telefonnummer ud over mængden af unge mennesker.

Der er flere hundrede af dem, og flere af dem er stadig fugtige af sved efter at have danset i timevis til technomusik i sommernatten. Natklubberne er lukkede, så festen foregår ude på gaden ved en skatepark, der ligger midt mellem de tætliggende lejlighedsopgange her på Nørrebro.

Ingen finder telefonerne frem. En enkelt pige donerer en 20’er kontant.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Rikke Nielsen

Byen er jo bolig for en masse mennesker, voksne og børn, det er her de lever, genoplader, spiser og sover. Så selvfølgelig skal det respekteres.

Fahad Saeed, Lars Sardemann, Hanne Ribens, Claus Bødtcher-Hansen, Rasmus Kristiansen, Rolf Andersen, Gitte Loeyche, David Zennaro, Erik Nielsen, Inge Lehmann, Erik Fuglsang, Ervin Lazar, erik pedersen, Marianne Stockmarr, Jan Jensen, Lars Jørgensen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Anker Nielsen, Lisbeth Larsen, Per Torbensen, Jørn-Erik Rasmussen, Holger Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Louise Hansen

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det skal være så svært: Der er støjbegrænsning for fx Tivolis koncerter - der er ligefrem støjbegrænsning for deres forlystelser. Så kan man selvfølgelig også lave simpel støjbegrænsning for en simpel soundboks.

Jeg forstår de unges trang til at feste. Jeg var selv ung for to år siden. Men en fest med soundboks er ikke en nødvendig fest; det er en ulovlig demonstration af en misforstået ret til at feste over alt og med alle midler. Det er at pisse i en ulåst opgang og undskylde sig med, at hvor skulle man ellers pisse, når nu der ikke var et toilet i nærheden.

Linda Carlsen, Carsten Bjerre, Lars Sardemann, Peter Nissen, Rolf Andersen, jan sørensen, Gitte Loeyche, David Zennaro, Per Christensen, Erik Nielsen, Inge Lehmann, Erik Fuglsang, Verner Pedersen, Svend-Erik Runberg, Ervin Lazar, erik pedersen, Tommy Gundestrup Schou, Marianne Stockmarr, Steen Hartov, Lars Jørgensen, Hans Larsen, Lillian Larsen, Lisbeth Larsen, Rikke Nielsen, Per Torbensen, Jørn-Erik Rasmussen, søren ploug, Holger Nielsen, Inger Pedersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jørn-Erik Rasmussen

Det er vist et af de spørgsmål i verden, som burde være nemmest at svare på.
Soundboksen ind i bilen og bilen ud af byen. (frit efter et gammelt slagord)

I hvert fald giver den hensynsløse adfærd grund til markante regler.

Jeg kender godt "de unges" svar: "jamen, har du ikke selv været ung engang?"
("De unge" i situationstegn fordi det er et klart mindretal af unge, som udviser denne hensynsløse adfærd.)

Jo - Jeg har hørt og spillet meget musik. Har også i mange år spillet med i amatør rockband og gør det stadig. Vi holdt og holder imidlertid musikken indendørs for lukkede vinduer, og hvis vi hører musik i bilen - så for oprullede vinduer.

Hvor svært kan det være?

En dag hørte jeg en voksen replicere på det banalt latterlige spørgsmål om, "....har du ikke også været ung engang?"
Hun svarede: "Jo, har I ikke været børn engang?" De skulede lidt og forstod ikke rigtigt, hvor hun ville hen med det. Så fortsatte hun: "ja, børn plejer at få en opdragelse. Bl.a. om hensyntagen."

Der blev faktisk ro den aften.

Carsten Bjerre, Bjarne Sinkjær, Rasmus Kristiansen, Rolf Andersen, Gitte Loeyche, David Zennaro, Per Christensen, Inge Lehmann, Erik Fuglsang, Verner Pedersen, Svend-Erik Runberg, Ervin Lazar, Holger Nielsen, erik pedersen, Tommy Gundestrup Schou, Lisbeth Larsen, Rikke Nielsen og Lea Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nu lever vi jo i en pandemitid, og derfor er der restriktioner der begrænser udfoldelsesmulighederne med hensyn til fest og farver.

Der er ingen festivaler, ingen store koncerter, ingen natklubber.
Derfor rykker de unge selvfølgelig ud i det fri, selvom det er midt i byen.
Og det skal de have lov til, under ansvar.

Men når en soundboks kan få volumen næsten som et mindre fly, er det her der må sættes ind.
Begræns simpelthen hvor højt der kan spilles på den ved lov.

Støj er i det hele taget simpelthen et dødeligt problem:

"Næsten fire ud af fem danskere udviser symptomer på stress ifølge en Megafon-måling fra 2015.
Søvnproblemer, muskelspændinger og hjertebanken er de tre hyppigste advarsler fra kroppen.
Konstant larm og støj er to af de hyppigste forklaringer fra stresseksperterne.

Alligevel flytter stadig flere danskere til den larmende storby for at gøre karriere, til de snubler i hamsterhjulet og knækker nakken. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur dør 10.000 europæere hvert eneste år som følge af larm.
Det lyder vanvittigt – men ifølge ny forskning er tallet sandsynligvis væsentligt højere."

https://www.information.dk/mofo/larm-draeber-langsomt

Minna Rasmussen, Christel Gruner-Olesen, Claus Bødtcher-Hansen, Rasmus Kristiansen, Per Christiansen, Rolf Andersen, David Zennaro, Jørn-Erik Rasmussen, Søren Veje, Inge Lehmann, Verner Pedersen, Svend-Erik Runberg, Ervin Lazar, Holger Nielsen, erik pedersen, Tommy Gundestrup Schou, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Så de unge råber »1312« – kodesprog for ACAB, som er en forkortelse for All Cops Are Bastards, som er noget Hollywood-engelsk for Fuck politiet.

Altså ungdom, hvis politiet overhoved skal tage jeres fornærmelser alvorligt, så skal I da råbe noget de kan forstå. Og sgu da noget som ER en fornærmelse!

Og skru så op for den soundboks......

Ib Christoffersen

Nu har vi pisset på de 15-30 årige i over et år, bare for at nogle plejehjemsbeboere skulle overleve 1,5 år længere. Så kan vi godt vise ret så meget hensyn til dem. Tænk på dem er dem der skal betale din og min folkepension og din og min pleje på plejehjem. Hvad nu hvis de lige giver os fingeren med en kommentar om at "vi har så rigeligt betalt allerede".

Ib Christoffersen

Iøvrigt, så kan jeg også huske da jeg var 15-30 år. Vi larmede da i den grad med musik. Dieseldreven generator, forstærkere og højttalere fra et band og så ellers en pladevender. Godt der ikke har fået sådanne ideer i København.

olivier goulin

Det spørgsmål kan nemt besvares: Kravet om nattero vejer langt tungere end retten til at feste. Søvn er et primært behov, og hvis det ikke tilgodeses, kan det få alvorlige konsekvenser for dit helbred og livskvalitet. Dette kan ikke siges om behovet for at feste. Og hvis man partout må feste om natten, når andre forsøger at sove - så kan man organisere det et sted, hvor det ikke forstyrrer.

Kommunalpolitikerne har fejlet monumentalt på dette område. Byerne er blevet til rene støjhelveder for de stakler, der har bosat sig i de festramte kvarterer. Og det synes at være en tabt kamp.

/O

Carsten Bjerre, Lars Sardemann, Christel Gruner-Olesen, Rasmus Kristiansen, Rolf Andersen, David Zennaro, Erik Nielsen, Jørn-Erik Rasmussen, Søren Veje, Inge Lehmann, Erik Fuglsang, Kim Houmøller, Ninna Maria Slott Andersen, Svend-Erik Runberg, Søren Kristensen, Ervin Lazar, Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Esmann

Jeg mener ikke det kan være så svært. Og jeg er helt enig i, at det også beror på opdragelse. I am sorry to say. Jeg har boet i byen altid, født her.

Da jeg var ung holdt vi nogen gange fester hjemme. Politiet kom altid som i altid og bad os om at lukke vinduer og skrue ned. Vi blev opdraget til at tage hensyn og man måtte ikke spille højt i det offentlige rum. Det blev påtalt hvis man gjorde det. Dengang var det transistoren man havde med til stranden. Ja det er pandemi men det gælder stadig, at man ikke skal spille højt i det offentlige rum og uden en tilladelse.

Her hvor jeg bor er reglerne således. Vi tager altid hensyn til hinanden. Vi skruer ned kl. 22. Gården skal være stille fra kl. 21.30.

Og nej det er ikke sådan, at man skal tåle en ungdomsfest for fulde gardiner blot fordi man bor i en større by. Det er fedt at være ung, men selv en ungdom må lære at behovsudsætte indtil de igen kan gå på bar, diskotek, natklubber m.m.

Her hvor jeg bor er det ikke slemt, men vi har også store naturområder lige om hjørnet og der tror jeg, der bliver holdt fester, men så chikaneret det heller ikke os der nyder vores nattesøvn.

Husk dette. Man er altså ikke fri til at gøre hvad pokker man vil. Tænk hvis alle bare gjorde det, så kunne ingen jo være til
Måske skulle vi andre holde fest op i hovedet på de unge, når de er trætte af at feste, så vil de måske tænke sig om ????

Fahad Saeed, Carsten Bjerre, Rolf Andersen, Per Christensen, Jørn-Erik Rasmussen, Inge Lehmann, Jan Fritsbøger, Holger Nielsen og Tommy Gundestrup Schou anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Anne-Marie Esmann flytter man festen ud i naturen forstyrrer man naturen. Det mest fornuftige (?) er vel at holde den menneskeskabte støj steder hvor det trods alt kun er mennesker selv stresses af den. Vi kan sige fra - det kan dyrene ikke

Mvh Hanne Pedersen

Minna Rasmussen, Rasmus Kristiansen, Per Christiansen, Gitte Loeyche, Søren Veje, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Lige for at nævne det: 126 dB er ikke "lidt lavere" end 130 dB. 130 dB giver et lydtryk på ca. det dobbelte af 126 dB.

For en del år siden havde jeg i øvrigt en nabo, som jeg delte væg/mur med. Han kunne godt lide at holde fester til langt ud på natten, og naturligvis forplantede baslyden sig let og elegant gennem væggen ind til mig.
Men så fandt jeg på at spille høj klassisk musik (jeg har intet imod det, de fleste forstår som techno) om morgenen, efter at jeg var stået op, men han sandsynligvis lå og sov, og af uransalige årsager dæmpede nattemusikken sig efterhånden. :-D

Rolf Andersen, David Zennaro, Mads Greve Haaning, Jørn-Erik Rasmussen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Verner Pedersen, erik pedersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Der er to ting i det her: lydniveauet og monotonien.

Jan Fritsbøger

soundboxen bruges helt bevidst af visse unge til at genere og intimidere omgivelserne, muligvis for at demonstrere "deres ret til at være her på egne betingelser"
og så er det jo fedt at få opbakning i form af festdeltagere, og også i nogle tilfælde få indtægt,
men man kører også ofte blot rundt med en soundbox på knallerten
bare synd de ikke har lært at respektere andre menneskers behov på lige fod med deres eget,
men egocentrisme er jo vældig moderne også iblandt forældrene, i dag hedder det "JEG skal kunne være her", og desværre ikke "vi skal alle kunne være her"
fænomenet minder lidt om visse andre gruppers behov for at intimidere deres omgivelser og få negativ opmærksomhed, som for eksempel "seje gutter" der kører rundt på vildt larmende motorcykler gerne i flok, og bilister som har modificeret deres biler så det kan høres at de har en stor (amerikansk) motor.

erik pedersen, Jørn-Erik Rasmussen, Søren Veje, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Ninna Maria Slott Andersen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Hanne Pedersen nu går jeg nærmest dagligt skovtur. Nærmest hver lørdag og hver søndag er det tydeligt der et sted i skoven har været fest. Til festdeltagernes ros skal jeg sige at det er god stil at de tomme dåser bliver sat tilbage i paprammerne og affladet samlet i plastsække. Men de kunne nu godt købe bajere med pant på, så ville jeg blive en rig mand. Istedet er det Fleggaard bajere. Men det er jo en mindre betydende ting. Kære festdeltagere, når I ikke kan få plads i byen for alle os egoister der vil have fred, så er skoven en god løsning.

Hensyn og opdragelse og ørepropper.
Områder af Paris døde ud da intolerant borgerskab flyttede ind og klagede til politiet ved alle anledninger.
Sådan må det ikke få lov at gå her.
Men de der soundbokse kan jo spille urimeligt højt, så der må nogle regler til. Og fast håndhævelse. Synes borgmesteren er inde på noget af det, der skal til.

Anders Hüttel

Jeg husker min 18 års fødselsdag som var det i går. Jeg er vist nok 53 og hæmmet af nogle blodpropper som ramte min hjerne i slutningen af januar, og jeg bliver nok aldrig "normal". Det var august og Master of Puppets med metallica var på gaden. Det er sjovt for musik laver alle jo nu om dage - hvis ikke de bruger tiden på at destruere jorden.
Vi lejede 3 kanoer ved Nybro i Dyrehaven og havde en kasse guld tuborg (den der senere fik en gylden dame på etiketten) med. Derudover havde jeg smurt sandwich i et væk og så havde vi en ghettoblaster med Master of Puppets og 5 gram hash. Da vi nåede udsejligen til Øresunds kunne vi ikke komme videre men kanoen med guld øllene tippede og lyden af tomme og fulde øl som forlader en ølkasse i vand glemte jeg aldrig. Det lød næsten som laserstråler i Moonraker eller Star Wars. Vi fik bjærget det meste ved at lege undervandsarkæologer og fyrede derpå en fed for at finde os selv igen. Vi spillede Master of Puppets for skovens dyr
Der i 86´ blev jeg stoppet og kropsviseteret et par gange for håret var langt og mine venner boede nogle steder som ikke er idag. Politiet kunne lure at jeg røg den fede. Jeg blev soldat og håret røg.

Battery, Master og Puppets, The Things That Should Not Be, Welcome Home, Disposable Heroes, Leper Messiah, Orion, Damage inc.

Det lader til at der INGEN steder er til ungdommen.
Coronaen er en del af forklaringen.
Unge larmer og det har de altid gjort!
I åbner snart det hele og så er det kun de FATTIGE og UDADREAGERENE og UTILPASSEDE som står tilbage og larmer.
Ordensmagten burde ordne dem som driver uligheden frem i stedet for at jage det letteste bytte. Al intervention sætter spor og former os.

Carl Chr Søndergård og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Jeg er gammel og fra en tid hvor det private og det offentlige rum var adskilte.
I takt med at internettet, gennem en forestilling om at man kan være tilstede flere steder på en gang, er grænsen mellem de to blevet udvisket.
Når mennesker i dag opfører sig ude, som om de var hjemme, er det ikke fordi de bevidst moser sig larmende ind i det offentlige rum af hensynsløshed, men fordi de opfører sig ens hjemme og ude.
Det ses tydeligt over alt. Biografer, koncerter, teatre, restauranter, parker, strande, pladser osv.
Vi kommer aldrig tilbage til tiden hvor det privat og det offentlige rum er adskilte, med mindre vi i fællesskab arbejder for en forståelse af at man for at omgås andre mennesker, er nødt til at respektere deres grænser og dermed få respekteret sine egne.

Carsten Bjerre, Minna Rasmussen, Lars Sardemann, Christel Gruner-Olesen, Per Christensen, Jan August, erik pedersen, Jørn-Erik Rasmussen, Søren Veje, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Det værste er næsten når de unger fester igennem på ugedage, hvor vi voksne skal op og på arbejde næste morgen.

Det bliver ikke tolereret i vores opgang. Det bliver stoppet, så snart det starter - uanset tidspunktet. Folk kan godt feste inden for hjemmets 4 vægge - uden at hele opgangen skal inddrages. Lydniveauet skal være sådan, at bas ikke går igennem hele bygningen - og entrédøren skal holdes lukket

Ellers kommer skolemesteren og banker på.

Unge mennesker bliver jo ret beset først for alvor voksne, når de runder 30. Disse unge, der er flyttet fra reden tidligt er ofte stadigt i slutningen af en pubertær fase - og behøver nogle voksne omkring sig til at agere som substitutforældre. Ellers blivet det hurtigt ulideligt for alle andre - og de unge lærer ikke at tage hensyn

/O

Jan August, Per Christensen, erik pedersen og Jørn-Erik Rasmussen anbefalede denne kommentar
Asiya Andersen

Selvfølgelig skal man ikke have ret til at indtage gader og parker, så folk ikke kan sove i deres egne hjem. Jeg var selv ung i 90'erne og er selv skyldig i nogle larmende fester (undskyld jeg forstår i dag at det var forkert) og så kom politiet og bad os dæmpe os. Ja de unge skal også være her, men ikke til gene for andre mennesker.

Carsten Bjerre, Claus Bødtcher-Hansen, erik pedersen og Jørn-Erik Rasmussen anbefalede denne kommentar
Asiya Andersen

Desuden kører jeg ofte gennem Nørrebro parken og det ligner til tider en festivalplads med alt de skrald der efterlades.

Gitte Loeyche

Hvor er jeg dog glad for, at jeg bor på landet.

Minna Rasmussen, Jørn-Erik Rasmussen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Har i alle glemt at det også er sommer og temperaturen har ligget på 25 de seneste 5 uger og at nattelivet i øvrigt er lukket eller alt for dyrt. Det er prisen lige nu og for en ende når sneen kommer. Så vil de små overtage larmen.

Daniel Joelsen

Kan man ikke opkræve KODA afgift, når der spilles så højt, at andre end festens deltagere nyder af musikken? Så kan kunstnerne i det mindste få råd til alle de agurker her for tiden.

Finn Egelund

Hvad musik angår er smag og behag jo forskellig, og vi er nogle der beder os frabedt, at skulle være tvangsindlagt til musik i almindelighed, og især det, vi ikke bryder os om. Det er galt nok med musakken. man ikke kan slippe for i supermarkeder, butikker og snart sagt alle vegne. Gad vist hvadde unge festglade mennesker ville sige til, hvis vi var nogle der mødte op med en soundboks og gik i gang med Wagners "Ringen". Inden Alberich havde nået at røve rhinguldet, ville de have ringet til politiet eller smadret soundboksen.

olivier goulin og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Lars Sardemann

Alkoholkultur
Ingen orker tale om den - eller gøre noget ved den. Det er i virkeligheden det store svigt her.
Vi kan ikke dække os ind bag pandemi/hedebølge/generationssyn etc - så længe vi har så forskruet et forhold til alkohol må vi leve med al den grænseløse adfærd den medfører.
Og kun meget få af de politikere vi har valgt har modet til at for alvor at sætte en ny dagsorden her og tror det kan klares med lidt nudging. Meget sødt, men bundnaivt. Og et stort svigt.
Om lidt kommer alle rusturene, hvor barene i indre by tager ud og forærer gratis klip til shots og fadøl til de nye studerende. Skaber nye kundeloyalitetsforhold. Så kører vi en runde mere - og det er kun et lille hjørne af en forskruet alkohol'kultur'.
Når du har drukket ti shots for meget ser du først kommunens søde nudgingklistermærker på fortovet når du ligger der.

Jan Fritsbøger

den soundboks chikane jeg har oplevet har vist været helt uden alkohol, det har ikke drejet sig om deciderede fester, men om et enkelt individ som lokker "beundrere" til med høj musik, sekundært kører rundt og spreder sin tilstedeværelse højlydt så vi alle ved at her er han, en slags akustisk territorie afpisning.
men jeg bor også nærmest på landet.

olivier goulin

akustisk territorie afpisning.

:-)

/O

Inger Pedersen, Jan Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lars Kristian

Det er egentlig en underlig logik, at byen skulle være lig med larm og rod.

En by er blandt andet kendetegnet ved, at mange mennesker deler en forholdsvis lille plads.

Det fordrer en stor grad af gensidig hensyntagen, for at kunne fungere.

Hvis man vil undlade at skulle tage hensyn til andre, må man jo ud, hvor der ikke er ret mange andre.

Hvis du vil feste og svine, så køb et hus langt ude på landet.

Jan Fritsbøger

Lars min anbefaling er med det forbehold at langt fra alle kan købe en bolig, men også i landområder findes der lejeboliger så en udflytning er vel en mulighed for alle som kan flytte hjemmefra, men så er de sandsynligvis vokset fra soundboksen,