Interview
Læsetid: 5 min.

Pelle Dragsted: Danmark skal få råd til både klima og velfærd ved at låne flere penge

De penge, som regeringen vil bruge på ekstra velfærd, vil Venstre bruge på klima, lød det for nylig fra Jakob Ellemann-Jensen. Men ifølge Pelle Dragsted behøver politikerne slet ikke at prioritere. Store grønne investeringer bør finansieres igennem optagelse af gæld
I stedet for at det er nutidens unge, børn og gamle, som skal bære byrden til omstilling, bør man oprette en klimafond, hvor man for eksempel låner 100 milliarder på de internationale kapitalmarkeder, mener Pelle Dragsted.

I stedet for at det er nutidens unge, børn og gamle, som skal bære byrden til omstilling, bør man oprette en klimafond, hvor man for eksempel låner 100 milliarder på de internationale kapitalmarkeder, mener Pelle Dragsted.

Indland
19. juli 2021

Det koster penge at gennemføre den store omstilling, der skal til for at nå målet om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. Men politikerne behøver ikke at betale de øgede udgifter til for eksempel udtagning af lavbundsjorder via det såkaldte råderum – altså overskuddet på statens finanser. De skal betales ved at optage lån.

Det mener Pelle Dragsted, som er forfatter til Nordisk Socialisme og tidligere rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten. Han erklærer sig dermed uenig med både regeringen og Venstre i, at valget står mellem investeringer i klima og velfærd, når de næste mange års finanslove skal forhandles.

Årsagen er rimelig enkel: Mens det år efter år vil koste staten flere penge at øge normeringerne i børnehaverne og ansætte flere sygeplejersker, så skal politikerne kun have pengene op af lommen én gang for at betale nogle af de store udgifter til den grønne omstilling.

Og engangsudgifter bør helt generelt ikke betales af et råderum, mener Pelle Dragsted.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Morten Balling

@Gunner Boye Olesen

Tak for dit link. Har først set det "nu".

Spørgsmål: Ca. 1/3 af det globale energiforbrug går til fødevareproduktion og distribution. Bla. traktorer og mejetærskere i landbruget, samt lastbiler.

Hvor i rapporten nævnes det? Er det det man vil bruge Jatropha Oil til? Vi mangler allerede nu landbrugsjord, så biofuels er der ikke plads til.

Når jeg ser en rapport som denne, så er der altid ord jeg starter med at søge på: Tractor, food security, harvest, crop yield, truck, osv.

I rapporten her omtales den yderst kendte Food vs Fuel problematik på side 233:

"However, the experience with biofuels as a
renewable energy source has been highly
controversial since its production interferes with
food supply and ecosystem stability. In particular,
the German “Biokraftstoffquotengesetz” (Biofuel
Quota Act) from 2006 instigated an international
shift to a diesel blend strategy with low cost palm
oil, in turn imposing intense pressure on land use
from food agriculture and rainforest to palm oil
plantations. By 2050, it is forecast the world will
have 9.7 billion inhabitants with a doubled demand
for nutrition than today and increasingly
problematic food production due to changes in the
climate. Therefore, the food versus fuel problem as
well as agriculture’s contribution to climate change
are both of primary concern."

Og så går de over til at beskrive Jatropha Oil.

Hvad med en gennemregning af entropien i deres model? De ser ikke noget sted ud til at forholde sig til termodynamikken i systemet.

Hvad skaber inflation. Det afhænger af hvad kreditpengene bliver brugt til. Altså pengestrømmen. Det tydeligste eksempel på inflation har vi på boligmarkedet hvor kreditpenge presser prisen på bolig op.

https://professorwerner.org/wp-content/uploads/2017/01/fig7-768x561.png

https://professorwerner.org/shifting-from-central-planning-to-a-decentra...

Morten Balling

@Pia Nielsen

Det interessante i den sammenhæng er om husene reelt er blevet mere værd. Ultra forenklet: Hvis den selvsamme lejlighed eller det selvsamme hus er steget i pris uden at der er foretaget forbedringer, så er værdien ikke steget, men prisen er.

Hvis jeg køber et hus for 5 millioner kroner, og sælger det for 6 millioner uden at gøre noget ved huset, så siger man at jeg har tjent en million. Hvor kom den fra? Den million er netop et udtryk for at pengemængden vokser, at værdien bag de forskellige valutaer ikke stiger, og at der bliver flere mennesker med behov for tag over hovedet.

Hvis man dertil lægger at man hver gang man bygger et hus både bruger begrænsede ressourcer, samt at belaster systemet ved at forurene (CO2, byggeaffald mm.), så burde det være bukket i neon at vi ikke bliver rigere, blot fordi friværdien stiger. Det eneste der reelt sker rent økonomisk er omfordeling af retten til ressourcer (pengene), og det er ikke de "fattige" som har mulighed for at investere i fast ejendom. De bliver blot fattigere relativt til dem som har råd.

Hanne Utoft, Pia Nielsen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Vi lever allerede på et højt niveau som skatterne ikke kan finansiere og derfor låner vi. For at klare renter og afdrag på gælden er forventningen, at man hele tiden kan ekspandere beskatningsgrundlaget. Metoden er at få flere i arbejde og dermed generere nye indkomster til staten, der kan sikre tilbagebetaling af lån og renter. Men som vi kan konstatere er det ikke så let, at få nok kroner i statskassen til ”nødvendige” udgifter og nye ”uundværlige” tiltag. Derfor bliver der efterfølgende et pres på politikerne for at balancere udgifter og indtægter. Besparelse, effektiviseringer, højere pensionsalder m.m. er nogle af de kendte værktøjer.

Sider