Reportage
Læsetid: 9 min.

Rumænske Viorel: »Så længe her er arbejde, og min datter har det godt, så bliver jeg«

Rumænske Viorel Oprea kom for at arbejde på metrobyggeriet i København. Nu har han stiftet familie og købt hus og har fast arbejde som jord- og betonarbejder. Han er én blandt mange udenlandske arbejdere, der har slået sig permanent ned i Danmark.
Viorel Oprea kom til Danmark fra Rumænien, fordi han kunne få arbejde på metrobyggeriet i København. Nu har han købt hus og slået sig ned permanent med sin kone og deres datter på fire år. Udenlandske arbejdere bliver ofte underbetalt for deres arbejde sammenlignet med danskere, siger eksperter.

Viorel Oprea kom til Danmark fra Rumænien, fordi han kunne få arbejde på metrobyggeriet i København. Nu har han købt hus og slået sig ned permanent med sin kone og deres datter på fire år. Udenlandske arbejdere bliver ofte underbetalt for deres arbejde sammenlignet med danskere, siger eksperter.

Nanna Navntoft

Indland
31. juli 2021

Den store mand rusker og hiver i hegnslågerne, der skramlende svinger fra side til side.

»Bare rolig. De vælter ikke.«

Den sidste mand, der forlod pladsen, glemte at lukke porten ordentligt. Nu går Viorel Oprea irriteret og sørger for, at der er lukket af. Det er vigtigt at holde orden på pladsen.

Han svinger ud med armen mod området bag trådhegnet: »På fredag støber vi fundamentet.«

Fredag bliver en lang dag. De begynder at støbe klokken syv, og de bliver ved, til de er færdige. Det er en stor byggeplads. Når fundamentet er klar, skal der bygges et lejlighedskompleks. Men på det tidspunkt er Viorel Oprea allerede rykket videre til det næste fundament, der skal lægges. Det går stærkt lige nu.

Vi er på en byggeplads bag Rødovre Centrum nær København. En af mange pladser. Der er store huller i månelandskabet bag indkøbscentret, hvor gamle betonkasser er blevet banket ned og fjernet for at gøre plads til nye lejlighedskomplekser.

Rundt omkring i hullerne ligger der væltede lygtepæle og vejskilte. Nye interimistiske veje er nødtørftigt klappet sammen med hurtige asfaltlapper gennem området.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Lauge Johannesen

Det er alligevel tankevækkende, at hustruen, der er uddannet skolelærer, er nødt til at arbejde som rengøringsassistent på ikke hensigstmæssige tidspunkter. Man skulle tro, det ville give mere mening for alle, at hun fik et danskkursus , og når hun havde bestået det, så underviste i fag som fx. matematik, engelsk, biologi etc., men jeg er ret sikker på, at lærernes fagforening vil stille krav til, at hun skal tage hele læreruddannelsen om, fordi den sikkert ikke bliver anerkendt i Danmark. På den måde er de forskellige faglige organisationer også med til at skabe et A og B-hold, fordi de oftest ikke anerkender uddannelser, der ikke er taget i Danmark. Men måske vi ligefrem kunne lære noget af, hvordan de gør det i andre lande og på den måde se fremmede, uddannede mennesker som en ressource frem for en byrde...

Niels Christensen, Finn Jakobsen, Asiya Andersen, David Zennaro, erik pedersen, Christian Mondrup, Mads Greve Haaning og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

matematik, engelsk, biologi etc., men jeg er ret sikker på, at lærernes fagforening vil stille krav til, at hun skal tage hele læreruddannelsen om, fordi den sikkert ikke bliver anerkendt i Danmark.
Nu står der intet om hvad konens uddannelse i Rumænien omfatter, men det ved Jens Lauge Johannesen altså. Han tror også at det er lærerforeningen der bestemmer hvem der anerkendes som lærer i Danmark. Det er det ikke og hvis man gerne vil se hvilke muligheder en person med en udenlandsk læreruddannelse har så se dette link: https://ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/lovregulerede-er...
Det er faktisk ikke så svært at blive anerkendt. 18 % af alle lærere i DK har ikke en læreruddannelse og 10% har slet ingen uddannelse.
Så Jens Lauge Johannesens æselspark til lærerne er den sædvanlige hetz uden bund i virkeligheden.

Claus Nielsen, Lars F. Jensen, Steen K Petersen, jens christian jacobsen, Jan Nielsen, Palle Jensen, Peter Høivang, Kim Houmøller og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Jeg bekymrer mig mest over det der kommer til at stå i histriebøgerne og nogle år.

"Danmark funderede hele sin velfærd på billig arbejdskraft".
"Gæstearbejderne blev handlet som dyr og aflivet når de gik itu"

Peter Høivang

@ Jens Lauge Johannesen

Er det et had til fagforeninger eller lærere der får dig til, at fable om at det er dem der anerkender uddannelser i DK?

Til dem der har anbefalet din kommentar, hvorfor?

Det er uddannelses og forsknings styrelsen der krediteret uddannelser og det er en styrelse under undervisningsministeriet.

Godt vi har dem. Jeg er sikker på at de fleste gerne vil have, at deres læge, sygeplejerske, pædagog, lærer osv. opfylder samme kriterier som hvis de var blevet uddannet i DK.

Her kan man læse mere om styrelsen, som intet har med fagforeningerne at gøre:

https://ufm.dk/ministeriet/organisation/uddannelses-og-forskningsstyrelsen

Lars F. Jensen, Georg Kallehauge, Jan Damskier, Steen K Petersen, jens peter hansen, Jan Nielsen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar

@ Jens Lauge
Der er sgudda lidt af en stråmand du binder sammen! Det er Uddannelses- og forskningsministeriet der fastsætter de generelle krav til folkeskolelæreres uddannelse. Ledelsen på den enkelte skole kan også "ansætte personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag" jvf. folkeskoleloven § 28, stk. 2
Hvis du har et horn i siden på fagforeningerne generelt, eller lærerforbundet specielt, synes jeg du skal tone rent flag.

Steen K Petersen, jens peter hansen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Under alle omstændigheder svigter fagforeningerne igen-igen. De ved, hvor der er underbetalt udenlandsk arbejdskraft. De ved hvilke arbejdsgivere, der begår ulovlighederne. De kan stadig lukke arbejdspladser, hvis de vil. Men det vil de ikke, for de synes det er fint at have en udenlandsk buffer, der tager det arbejde som deres danske medlemmer ikke vil risikere at blive beordret til at tage.
Føj!

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella.

Jeg kender tyskere på min mors alder, der arbejdede som helt unge for den kendte danske arkitekt Arne Jacobsen. Disse tyskere fik lavere løn end danskerne. Mon ikke det altid har været sådan.

Jeg kender også manden der tegnede de oprindelige ideer til Steltons stålvarer, som kom fra AJ s tegnestue. Det var hans afgangsprojekt fra Kunstakademiets Arkitektskolen.

Det forringer ikke Arne Jacobsens rygte, men det fortæller bare om, at der sådan set ikke findes nogle stjernearkitekter. Der findes derimod talentfulde arkitekter og designere.

At mange uuddannede amatører kopierer de dygtige uddannede designere, guld og sølvsmedes arbejder mm. er tidens tendens, copy og paste. Så tager de med opgaverne til Kina, får dem kopieret og så tjener de penge på andres talent. Sådan har det nok også altid været. Det går bare stærkere i dag. Kopierne sælger selvfølgelig bedre, fordi kun koster 1/4 del eller mindre og guldsmedene bliver ved med at give ideer til de smarte amatører.

Ja fagforeningerne svigter, men det gør disse medarbejdere også selv. De klager ikke, de underordner sig. De er bange for at blive fyret.

Dansk Industri er med til at forringe håndværket i Danmark. Grådigheden tager dem. Og selvfølgelig vil de sænke lønkravet for de mennesker, som de vil importere til Danmark. De er ligeglade med om danske lærlinge kan få praktik. De er glade for østeuropæere. De kan presse dem i løn.

Under Metrobyggeriets forløb skete det flere gange, at entreprenørerne, som ikke var danske, måtte betale kompensation til de mænd man havde svindlet. Det skete på den måde, at de skrev et ex antal timer på og så arbejdede de meget flere timer. På den måde blev deres løn ganske lav for et tungt arbejde. Man må håbe på, at denne mand får overenskomstmæssige løn.

Tager med mellemrum vikarjobs som supplement til egen virksomhed. Det er overvejende mennesker af det der kaldes anden etnisk herkomst. Og vikarer bliver behandlet som billig arbejdskraft... der er jo nok at tage af. Nævner manglende mulighed for pauser i meget lange vagter. Forsinket godkendelser af arbejde og dermed manglende rettidig udbetaling. Differentieret sikkerhed for vikarer og fast ansatte... har oplevet et fyrværkerilager hvor alarmen gik og der blev råbt "arbejde videre". Men kun til vikarerne... alle andre kunne man kun se r.v og skosåler af.

Mange af de "udenlandske" vikarer døjer med rygsmerter men har ofte flere forskellig vikarjobs på en dag. De tjekker ikke om de får løn ind... håber bare. Og med det kendskab jeg efterhånden har fået til vikarbranchen i DK, så er det en meget dum ide.

Vikarbureauerne er moderne slavehandlere og agerer som sådan. Men ve den stakkel som anfægter for sen udbetaling eller rod i samme.

Claus Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Ruth Sørensen, Inger Pedersen og Jesper Andersson anbefalede denne kommentar

For mig er sagen helt enkelt.

Danskerne kan både tage job og etablere bolig i andre EU-lande, og det gør mange faktisk også. Derfor er det vel rimeligt, at andre EU-landes borgere kan gøre det samme i Danmark. Vi er eksempler på dette, og vi har boet i flere andre EU-lande siden vi sidst boede i Danmark, som vi i øvrigt betaler skat til.

Selvfølgelig er der nogle grundlæggende regler, der skal overholdes i Danmark. Men det er der faktisk også i andre EU-lande.

For Danmarks vedkommende er det myndighedernes ansvar at kontrollere, om reglerne bliver overholdt. Og hvis det er for vanskeligt at forstå, kan man jo blot lovgive for, at arbejdsgiverne og bygherrerne skal påtage sig dette ansvar.