Interview
Læsetid: 4 min.

S-klimaordfører: Hvis klimaomstillingen koster på velfærden, ryger den folkelige opbakning

Jakob Ellemann-Jensen vil løfte klimadagsordenen som et borgerligt projekt ved blandt andet at bruge råderummet på klima for ekstra velfærd. S-klimaordfører afviser tanken, som han frygter vil skade den folkelige opbakning
S-klimaordfører Bjørn Brandenborg mener, at Danmark kun kan komme i mål med den grønne omstilling, så længe den folkelige opbakning til det historiske projekt forbliver intakt. Og han kan godt frygte, at man mister den opbakning, hvis svaret er at skære i velfærden.

S-klimaordfører Bjørn Brandenborg mener, at Danmark kun kan komme i mål med den grønne omstilling, så længe den folkelige opbakning til det historiske projekt forbliver intakt. Og han kan godt frygte, at man mister den opbakning, hvis svaret er at skære i velfærden.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Indland
8. juli 2021

Med sine udtalelser om at ville stille sig i front for et borgerligt klimaprojekt har Jakob Ellemann-Jensen (V) for alvor åbnet diskussionen om klima versus velfærd i dansk politik.

I et interview med Information mandag kaldte han klimaet for »vores generations største udfordring« og sagde, at hans parti hidtil har været »for fodslæbende« på den grønne dagsorden.

I regeringspartiet Socialdemokratiet kalder klimaordfører Bjørn Brandenborg det »meget glædeligt, at Venstre erkender, at de har hængt i bremsen på klimapolitikken«.

»Uden overhovedet at være polemisk så er det en meget stor indrømmelse og et godt første skridt for et yderligere godt samarbejde,« siger han.

Et er dog, at Venstre-formanden giver et stort interview – noget andet er at sætte handling bag ordene, mener Bjørn Brandenborg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er jo ikke velfærden, der skal forringes, den skal forbedres. Det er derimod det uhyrlige privatforbrug, der ikke længere kan forsvares, herunder privatbiler i kampvognsstørrelse, den fortsatte udvikling af fødevarer til usundt overforbrug, jagten på flere og flere unødvendige og ligegyldige arbejdspladser, fordi man ikke kan finde på andre, klogere og mere hensigtsmæssige måder at fordele de nødvendige goder i samfundet på end gennem lønarbejdet.

Vibeke Olsen, Ejvind Larsen, Poul Erik Pedersen, Kurt Preben Hansen, erik lund sørensen, kjeld jensen, Tom Andreæ, Halfdan Illum, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Høivang, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Holger Nielsen, Kristian Spangsbo, ingemaje lange, Rasmus Kristiansen, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Carsten Munk, Søren Lind, Werner Gass, Ove Junne, Henning Andersen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, erik pedersen, Dorte Sørensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvad mener politikerne, når de taler om velfærd?
Jeg håber en vaks journalist vil bede politikerne af forskellige partier om at definere 'velfærden', for det giver absolut ingen mening at sammenligne velfærd med velstand.

Vibeke Olsen, Ejvind Larsen, Poul Erik Pedersen, Kurt Preben Hansen, erik lund sørensen, kjeld jensen, Vibeke Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Holger Nielsen, Hanne Ribens, Kim Houmøller, Gert Romme, Susanne Kaspersen, Johnny Adamsen, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Helle Walther, Søren Lind, Werner Gass, Olav Bach, Ove Junne, Henning Andersen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, erik pedersen, Steffen Gliese og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nu trækkes det med velfærden frem som sædvanlig. Man kan da bare sætten skatten op for de rigeste. Det er den diskussion, vi skal have. Jeg ved godt, at filosofien er, at de rige skal fodres, men der må da være mange, der synes, at det er forkert. Eller det er måske ved at blive som i USA, hvor man hylder de rige, men de rige beder om at at blive sat op i skat?

Vibeke Olsen, Ejvind Larsen, kjeld jensen, Tom Andreæ, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Høivang, Alvin Jensen, Holger Nielsen, ingemaje lange, Hanne Ribens, Kim Houmøller, Gert Romme, Inge Lehmann, Carsten Munk, Olav Bach, Thomas Vestergaard, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Send ham Rutger Bregmans 'Det gode menneske', så kan det være, det unge menneske kan komme på rette spor i tide.

Ejvind Larsen, Holger Nielsen, Inge Lehmann og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det efterhånden sagnomsundne 'råderum' er defineret af Finansministeriets økonomer på baggrund af analyser, der aldrig er bevist.

Alligevel regner "regnedrengene" med de såkaldte dynamiske effekter de har set modbevist de sidste 30 år.

Der er ingen der kan stoppe hvad der sker.

Vibeke Olsen, Alvin Jensen, Holger Nielsen, Gert Romme, Susanne Kaspersen, Inge Lehmann og Olav Bach anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ikke helt forstået, Eva S.
Der er ingen der kan stoppe hvad der sker.

Har du givet op?

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og erik pedersen anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Jeg bliver træt og modløs - prøver virkelig at forstå Folketingets absurde nøl. Men jeg formår ikke at se kriserne; biodiversitet og klima, fra deres perspektiv . Vi lever i et samfund hvor viden er tilgængelig for alle. Vi har en økonomi der kan finansiere omlægning af kollektiv trafik så alle kan føle sig prioriteret, i stedet kaster vi (de) pengene i den sorteste løsning. Skider højt og flot på naturen og de kommende generationer . Jeg bliver faktisk vred;

Mvh Hanne Pedersen

Vibeke Olsen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Poul Erik Pedersen, Kurt Preben Hansen, erik lund sørensen, kjeld jensen, Peter Høivang, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen, Hans Larsen og Olav Bach anbefalede denne kommentar
Johnny Adamsen

Det er interessant at høre politikere tale om nødvendigheden af tiltag, når det passer ind i egen dagsorden, mens tiltag der ikke gør, blot afvises med en påstand om at de mister folkelig opbakning. Klima er netop et område, hvor politikerne skal tage et stort ansvar og formidle nødvendigheden. Det bliver spændede at se om venstre faktisk kan vinde klimadagsorden og hvem der så nyder folkets opbakning i årene der kommer.

Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Inger Pedersen, Alvin Jensen, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Susanne Kaspersen

Som jeg har forstået det, så er ‘råderummet’ en særdeles elastisk størrelse. Samtidig er det en meget ophøjet hellig ko, som tilbedes fuldstændig ukritisk af flertallet på Christiansborg og nærmeste omegn. Kommer vi aldrig ud over den meget snævre økonomiske tankegang som hersker i Finansministeriet?

Vibeke Olsen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Poul Erik Pedersen, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Lillian Larsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvad er det egentlig, hr. Bjørn Brandenborg vil fortælle med denne pressemeddelelse.

- Eller de holdninger hr. Bjørn Brandenborg her fremlægger, kan man jo spørge sig, om hr. Bjørn Brandenborg er den rette til at beskæftige sig med disse faglige områder.

For sagen er jo, hr. Bjørn Brandenborg, at klimaet netop ikke behøver at koste på velfærden.

Men sagen er jo også, hr. Bjørn Brandenborg, at hvis der ikke gøres noget for klima, forurening, miljø og diversitet, så vil det i hvert fald koste dyrt på velfærden i fremtiden.

Men faktisk, hr. Bjørn Brandenborg, så er det netop dig og dine kollegaer, der skal tage føringen, og gå ud og berette om netop klima, forurening, miljø, rovdrift, diversitet og netop velfærd. For netop dig og dine kollegaer, har jo, ved at lade sig opstille til folketinget, påtaget jer ansvaret for de forandringer, der nødvendigvis skal gennemføres.

Det kan være. det kræver mere mod end denne hykleriske regering besidder, hr. Bjørn Brandenborg, men så må den da for min skyld falde så hurtigt som muligt. Og gerne netop nu.

Ejvind Larsen, Poul Erik Pedersen, Morten Steiniche, Kristian Spangsbo, Inge Lehmann, Tom Andreæ, Inger Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Høivang, Alvin Jensen, Holger Nielsen, Rasmus Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Tak Gert Romme

Mvh Hanne Pedersen

Ejvind Larsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Velfærd er mange ting. En af dem er varme og strøm i kontakterne i de vindstille kolde og mørke vinteraftener. Når omstillingen begynder at pille i de nederste lag i behovspyramiden falder opbakningen proportionalt. Det tror jeg er uklogt at negligere.

Peter Høivang, Holger Nielsen, Jørgen Munksgaard og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lise Lotte, ja, indimellem bliver jeg meget opgivende.

Lise Lotte Rahbek

Eva S
Så må du op på hesten igen!
Vi kender nok alle, med bare den mindste ambition om at næste og næste generation mennesker og dem der kommer efter ikke skal leve et kort, svært og evigt uretfærdig liv pga af tidligere generationers tåbeligheder.

Ret ryggen, frem med brystet og vær stolt (og ydmyg) fpr dette er større end os selv.
Vi giver ikke op - kun højest et par dage ad gangen. ;-)

Ejvind Larsen, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Alvin Jensen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Skal privatbilismen afskaffes? Det skal den tydeligvis ikke i Danmark, men der skal gennemføres et bilteknologisk skifte, og det er et udmærket eksempel på den omstilling, politikere, som repræsenterer et befolkningsflertal, sigter efter. Forbud mod kødspiseri om mandagen vender derimod i meget hurtigt tempo tilbage som et vælgeropbakningsproblem for det parti, der stiller forslaget.

Men det er ikke kun livsstilsspørgsmål, som er farlige for politikere. En ændring af velstanden og dens fordeling forårsaget af den grønne omstilling kan blive det samme, og derfor har et grønt parti temmelig mange opgaver. Man skal svare på, hvordan omstillingen kan foregå, og hvilke virkninger den har for livsstilen, beskæftigelsen og velstanden, og det uden at sende flere vælgere end højest nødvendigt over til politikere, som vælger teknologisk dårlige løsninger.

Jørgen Munksgaard

En del af kommentarrene i denne debat synes at være overbevist om at offentligt forbrug er altid godt og tilsvarende er privat forbrug altid noget skidt.
Man må undre sig over denne overbevisning, når man ser på, hvad der sker rundt om i verden, og også i Danmark, somend,

Jørgen Munksgaard

En del af kommentarrene i denne debat synes at være overbevist om at offentligt forbrug er altid godt og tilsvarende er privat forbrug altid noget skidt.
Man må undre sig over denne overbevisning, når man ser på, hvad der sker rundt om i verden, og også i Danmark, somend,

Det er klimagas. I kan ta' det.

Selvfølgelig har Brandenborg ret i, at den folkelige opbakning skal være på plads. Derfor er det vigtigt, at oplyse os og bekæmpe storkapitalens misinformationer, hvad enten det er kæmpe Exxon eller lokale mastodonter som Danish Crown.
Så Brandenborgs fejl er ikke at han erkender et problem, men at han i stedet for at handle på det bruger det som sæbe og vasker sine hænder.

Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

@ Jørgen Munksgaard,

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om vores husstand er en af dem, du, i dit noget upræcise indlæg, fastslår, er modstandere af privat forbrug. Derfor vil jeg her oplyse dig om, hvordan jeg ser på det, og hvad vores hustand gør.

Jeg er økonom, og ud fra min professionelle opfattelse mener jeg, at alle former for infrastruktur skal være samfundseje, og dermed ligge ligge i samfundets regi. Jeg ser absolut hverken grund eller formål ved privatiseringer af infrastrukturen. Og du behøver kun at gå til Sverige, for at både se privates ageren omkring økonomisk udbytning samt lukning af væsentlige institutioner - lige fra sundhed, ældreomsorg, undervisning og andet.

Omkring min families og alle andre husstandes forbrug, defineres dette som privatforbrug. Og jeg har da ikke set, Jørgen Munksgaard, at nogen her på siderne har givet udtryk for, at de vil stoppe med at indkøbe, forbruge og dermed stoppe med at leve. - Har du virkelig det?

Men det er da klart, at hvis vores husstand mangler 10 æg, så køber vi dem direkte hos hønseejeren. Og vi gør det samme med for eksempel kartofler, kød, mel og lignende, som her hvor vi bor, kan købes direkte hos producenten. Ellers køber vi i vores store lokale Konzum (svarer til COOP i Danmark), der har alt til konkurrencedygtige priser - også hvidevarer, tv, mobiltelefoner, beklædning og byggematerialer.

- Er det et problem for dig, Jørgen Munksgaard? - Eller hvad var det egentlig, du ville gøre opmærksom på med dit indlæg?

Poul Erik Pedersen, Peter Knap, kjeld jensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Problemet er jo, at den type af politikere vi har ikke rigtig har lyst til at løse de problemer vi står over for.
De har heller ikke opbygget, men derimod nedbrudt, de strukturer der skulle rådgive dem om hvad der skulle til for at lovgive således, at myndigheder, private, virksomheder og NGO'er kunne smøge alle kunne gå i den rigtige retning.
Lige nu er det lobby grupper, erhvervsklubber og embedsmands styrede samfundsfaglige offentlige grupper, der sætter dagsordenen.

Det økonomiske råderum der skabes, bruges til at sørge for genvalg til en hver tid siddende regering. Ikke til at udvikle og drive vores samfund fremad.

// Jesper

Peter Knap, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Gert Romme og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak for opmuntringen Lise Lotte, jeg plejer nu også at genvinde kampgejsten igen ret hurtigt, det ved du godt ;-)

Jørgen Munksgaard

Gert Romme beder mig præcisere mit syn på offentlig og privat forbrug. Det gør jeg gerne. Jeg er kritisk overfor den bevidstløse udvidelse af den offentlige sektor, og rejser spørgsmål ved om endnu flere penge til det offentlige nødvendigvis øger velfærden. I tiden under Poul Nyrup brugte Danmark 25,9% af BNP i offentlig forbrug, i 2020 var det 28,3%. Jeg tror ikke mange føler at dette set under en bred kam har gjort det bedre at være dansker. For mig at se er problemet på en lang række områder at det offentlige ikke leverer løsninger, der retfærdiggør den næsten evige stigning i offentligt forbrug, som vi ser. Lad mig give nogle eksempler: - Vi bruger milliarder hvert år på en beskæftigelses indsats uden ret meget evidens for effekt. De fleste ledige finder selv jobs og de fleste arbejdsgivere bruger ikke jobcentrene - Vi har en folkeskole, som de blandt de absolut dyreste pr. elev i OECD, men når Pisa måler resultaterne er vi typisk medio, ikke mere. - Vi har offentlig transport med høje omkostninger og lav kundetilfredshed. - Vi bruger uanede ressourcer på indvandrer integration, men alligevel skaber ikke -vestlige indvandrere et underskud på finansloven på 30-35 milliarder kroner om året. Det er ikke nødvendigvis indvandrerne vi skal bebrejde dette, mere et ineffektivt system. - Vi ansætter flere pædagoger og kræver minimums normeringer, men der er ingen dokumentation for at det virker. - Vi uddanner unge mennesker som aldrig før, desværre ikke nødvendigvis til de områder, hvor der er mangel på uddannede, såsom håndværkere, teknikere, IT specialister mv. - Jeg kunne fortsætte længe, men pointen er at marginalnytten af ekstra offentlig indsats ofte er tvivlsom. Den offentlige sektor kan aldrig løse alle vores problemer, men vi kan bruge uanede ressourcer i ekstra bevillinger uden dokumenteret effekt. Jeg er tilhænger af stærk offentlig sektor, som også har en betydelig vægt i samfundsøkonomien, og jeg tror på at når man går fra meget lille offentlig sektor til større sektor, kan man opnå store fordele. Men alting har et breaking point, og vi bruger nu så meget af BNP på den offentlige sektor, at vi burde begynde at stille spørgsmål til os selv i retning af: * hvorfor er der så mange ting i den offentlige sektor, som fungerer så dårligt, rfr. ovenstående eksempler? * Hvad skal der til for at vi sikrer at offentligt forbrug også er lig med samfundsnytte for borgerne? Jeg savner virkelig en diskussion af dette fremfor en diskussion, som altid munder ud i at det offentlige skal have flere midler.

Eva Schwanenflügel

Erhvervsklubber er kommet til at dominere i S og partierne, der kalder sig selv liberale.

Deres uigennemsigtighed har fået flere forskere og forvaltningseksperter til at råbe vagt i gevær :

"For et kontingent på 20.000 kroner om året har ca. 50 medlemmer af Socialdemokratiets erhvervsklub købt sig adgang til fire møder med en række topministre. Havde det været med ministerkasketten på, ville det være korruption, ulovligt og strafbart, siger forvaltningsekspert."

Også V, K og LA har erhvervsklubber.
De sammenlignes med skuffeselskaber..

https://www.altinget.dk/artikel/246175-socialdemokratiet-saelger-moeder-...

Gert Romme, kjeld jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Nu har socialdemokratiske beslutninger kostet +500.000.000 kr som er gået på at grave mink ned og så grave dem op igen. Hertil kommer, at erhvervet selvfølgelig skal have erstatning for den ulovlige nedlukning. Det er måske ydeligere 20.000.000.000 kr. Det er mange penge som kunne være gået til klima og velfærd.

Jesper Frimann Ljungberg og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Fin forståelse af S ordføreren. Vi kommer ikke i mål med klimakampen, hvis det skal være som en åben borgerkrig om de der lider og har mindst, samt deres pårørende og de af os der bor i de bykvarterer, hvor de sociale udfordringer er så evidente, at det skærer i hjertet - ikke mindst i den lokale institution, skole, sundhedscenter, plejecenter for ikke at nævne fritidscenteret, svømmehallen og biblioteket, parken og den bynære natur - eller manglen på samme velfærds-faciliteter.

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg synes, det er synd, at det her nu åbenbart skal være en enten eller diskussion, der tager udgangspunkt i forskellige aspekter af konservatisme og fordomme enten hos S eller V.

Det her drejer sig jo om overordnede prioriteringer. Når alt kommer til alt så er der jo stadig en myriade af lavthængende frugter, der kan høstes for både at forbedre velfærden og klimaet.

Madspild er jo et glimrende eksempel.
Og madspild hænger sammen med, at prisen på arbejdskraft set i forhold til f.eks. fødevarepriser er blevet så skæv, at det bedre kan betale sig at smide kød ud, end at det gennemlever en normal gammeldags slagter livscyklus, fra f.eks. Steg til hakket kød til færdiglavet frikadeller/bøffer mv.
Ud over det kunne man måske også ændre lidt på afgifts reglerne, så det at bruge fødevarer og/eller donere dem i tide kunne være en god ide. Offentlige indkøb kunne også skræddersys til, at hjælpe med til at minimere madspild.

Unødig administration er en anden.
Der er en myriade af dygtige højtbetalt folk, der idag er ansat i f.eks. det offentlige .. til.. bare.. at ... suboptimere.

Uhensigtsmæssige 'feelgood' nytteløse politiske tiltag, der baserer sig på Lobby virksomhed.
Her kan vi jo se ting som BioBrændsel, HybridBiler, visse motorveje etc. etc. Lokale diger mod stigende vand.

Alt sammen noget der koster kassen, og hvor det ikke er faglighed på området, men snævre interesser der styrer. Til skade for både klima og velfærd.

// Jesper

Mikael Kristensen

Kort kan det siges, at det forklarer jo hockeystaven - grønne bliver S aldrig …

Søren Kristensen

anne bach, du skal huske at i moderne økonomi er penge bare noget regeringen printer i takt med at den får brug for dem. Det er således handlingen bag pengene der tæller og ikke nødvendigvis hvad det koster i kroner og ører. Når det kommer til minkene, så skulle der jo handles hurtigt og nu rydder man så op; det er vel ikke så tosset.
Problemet som er emnet for denne tråd, dvs. den grønne omstilling klares desværre ikke i et svuptag, selv om det også her igen er indstilling og handling det handler om. Man kan jo ikke købe sig til bedre klima, snarere tvært imod.

Steffen Gliese

Problemet vil være uligheden. Hvis man indfører rationering for visse typer forbrug, er det vigtigt, at man ikke kan betale sig udenom - det historisk set fantastiske eksempel er som så ofte det athenske demokrati under gudernes vejledning.
Kødspiseri var stort set henvist til offerkød fordelt ved lodtrækning mellem borgerne, og finansieret ved gudernes udpegning af den heldige rigmand til at finansiere herlighederne. Vi ved også, hvor voldsomt oprørt folk var over svindel med rationeringsmærker under 2. verdenskrig - fordi det understregede en kraftig økonomisk ulighed, der endog blev forstærket under de usædvanlige vilkår, de fleste var henvist til.