Feature
Læsetid: 14 min.

I Skåne håber man, at mysteriet om stenkastene opklares, så det ikke skader forholdet til danskerne

Over 100 danske biler er blevet ramt af sten på den svenske vejstrækning mod Ystad, men politiet kender hverken gerningsmand eller motiv. Vil sagen skabe splid i relationen mellem Danmark og Sverige? Eller er den udtryk for, at forholdet til vores nordiske nabo allerede er anspændt? Information opruller sommerens mysterium
Siden april er danske biler mere end 100 gange blevet ramt af stenkast på vejstrækningen mod Ystad.

Siden april er danske biler mere end 100 gange blevet ramt af stenkast på vejstrækningen mod Ystad.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
24. juli 2021

Vejen snor sig gennem et landskab med gyldne og fuldfede kornmarker. Gederams, gul snerre og mjødurt står langs vejkanten og pynter på digerne, som skiller asfalten fra de modne afgrøder. Enkelte steder skyder småskov med lange birkestammer og fyrretræer op og kaster skygger efter sig.

Vi passerer røde bondegårde, en gammel mølle og en traktor med en sky af jord efter sig. Vi er i Sverige, nærmere betegnet Skåne, og alt emmer af harmløs idyl.

Men landskabet er blevet centrum for et mysterium.

Siden april er danske bilister på uforklarlig vis blevet ramt af stenkast. De mere end 100 angreb på danskerne har stået på så længe, at selv Mette Frederiksen har drøftet den med sin svenske statsministerkollega. Imens er sporhunde, helikoptere og patruljevogne sat ind for at finde den – eller de – skyldige stenkastere.

For som Ewa-Gun Westford, der er politikommissær hos det svenske politi, påpeger, så handler sagen ikke kun om potentielt livsfarlige stenangreb. Den handler også om venskabet mellem to nationer. Mellem nordiske naboer.

»Det er blevet en fuldkommen unik sag,« konstaterer hun.

Som med ethvert godt mysterium hober de ubesvarede spørgsmål sig op. Hvem kaster stenene? Hvorfor er det ikke lykkedes politiet at opklare forbrydelserne? Og hvordan kan det være, at nogen tilsyneladende er ude på at gøre danskerne ondt?

Information er taget til Sverige for at komme svarene nærmere.

Rød tilstand

Et stykke fra en lille privat flyveplads møder vi Ewa-Gun Westford. Hun holder parkeret i en sort Golf på en rasteplads langs vejen. Da vi kommer gående mod hende, stiger hun ud af bilen og tager sin bådformede politihat på.

»Vi er her hver eneste dag. Og så snakker vi ikke så meget om, hvad vi gør, og hvordan vi gør det,« siger den 68-årige politikvinde og kigger på Informations udsendte medarbejdere over kanten på sine solbriller.

Efter fire dage uge uden stenkast, blev to biler pludselig ramt af sten mandag i denne uge. Hændelserne er taget med i efterforskningen. En af de uheldige var en dansk campingvogn tæt på Ystad, fortæller hun. Der blev også anmeldt yderligere to angreb, som politiet mistænker at være udført af såkaldte copycats – altså personer, som kopierer gerningerne som følge af den store medieomtale. Disse to stenkast adskiller sig nemlig fra de øvrige ved, at det er småsten, som er kastet på bilerne, snarere end knytnævestore sten og metalgenstande.

Jeg vil gerne tale engelsk med Ewa-Gun Westford, fordi jeg har svært ved at forstå svensk, men det afviser hun. Hun kigger strengt på mig, spidser munden, som er farvet rød med stift, og fisker sin telefon op af politiuniformen.

Sagen handler ikke kun om potentielt livsfarlige stenangreb. Den handler også om venskabet mellem to nationer, mener politikommissær Ewa-Gun Westford.

Sagen handler ikke kun om potentielt livsfarlige stenangreb. Den handler også om venskabet mellem to nationer, mener politikommissær Ewa-Gun Westford.

Emilie Lærke Henriksen

»Vi skal kunne forstå hinanden. Vi er jo gode naboer,« siger hun. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er særligt vigtigt for hende at understrege det over for mig på grund af den sag, vi kommunikerer om.

På telefonen finder Ewa-Gun Westford Google Translate frem og taster ordet ’läge’ ind.

Det oversættes til ’tilstand’ på dansk.

»Röt tilstand,« siger hun tydeligt.

»Vi er i rød tilstand.«

Det betyder, at der ikke bare er afsat mange ressourcer til efterforskningen, men at Ewa-Gun Westford er klar over, at sagen har stor mediebevågenhed, og at den drøftes på allerhøjeste politiske niveau.

På trods af den massive tilstedeværelse har politiet endnu ikke set en gerningsmand eller talt med en eneste, som har fået øje på den, der har kastet stenen. Politiet er med andre ord stadig på bar bund.

Et mærkeligt sammentræf

Selv om stenkastene angiveligt har stået på siden april, gik politiet først ind i sagen for en måned siden. Og det var på mange måder takket være den danske skovfoged og pendler Adam Kofoed Månsson. Han bor i Køge, men arbejder på Bornholm og tager derfor jævnligt turen ad den svenske motorvej i sin danske bil. Information har nogle dage forinden fundet hans nummer på Krak og giver ham et kald. Han kan nemlig fortælle, hvordan mysteriet begyndte.

Der var kun få, hvide skyer på den blå forårshimmel, da Adam Kofoed Månsson om aftenen den 21. april satte kursen mod Køge efter en lang arbejdsdag på Bornholm. Han kørte som sædvanligt over Ystad i sin Passat b8. Massagen i sædet var tændt, og han lyttede til en lydbog, da der pludselig lød en høj, stump lyd. En sten havde ramt ruden.

Den danske skovfoged Adam Månsson, der pendler mellem Køge og Bornholm, er blevet ramt af stenkast to gange på strækningen E65.

Den danske skovfoged Adam Månsson, der pendler mellem Køge og Bornholm, er blevet ramt af stenkast to gange på strækningen E65.

Emilie Lærke Henriksen
Adam Kofoed Månsson tænkte med det samme, at det var et voldsomt stenslag, fordi en modkørende bil netop havde passeret ham. Der havde også lige været markarbejde i området, funderede han.

Stenen havde ramt så hårdt, at hele forruden var smadret, og små glassplinter lå spredt ud over cockpittet og på sædet. Der var også kommet en ordentlig bule i motorhjelmen. At dømme efter skaderne måtte det være en sten på størrelse med en golf- eller tennisbold, gættede han. Bilen kunne køre, så han besluttede sig for at fortsætte turen for at komme hjem.

Under 20 dage senere befandt Adam Kofoed Månsson sig igen på E65 på vej hjem fra Bornholm. Hans rude var blevet fikset. Klokken var lidt over seks, da han befandt sig nogenlunde samme sted, som sidste gang han blev ramt af en sten.

»Det skal lige passe, at der kommer en sten igen,« nåede han at tænke, da tre modkørende biler passerede ham.

Et sekund efter ramte en genstand på ruden, som fløj væk igen og havde efterlaft et dybt, aflangt mærke i forruden. Denne gang lidt længere mod passagersædet. Igen havde den påført motorhjelmen en bule.

Adam Kofoed Månsson ringede hjem til sin kone.

»Du tror, det er løgn, men det er sket igen,« sagde han.

Det kunne ikke være et tilfælde. Han lagde på og ringede til dansk politi, som stillede ham videre til svensk politi. Vagten sagde, at det måtte være et uheld. Det blev ikke anmeldt.

Bare 11 dage senere skete der en alvorlig hændelse på E65. En dansk mand kom kørende på vej til Bornholm, da en sten traf forruden med sådan en kraft, at den gik igennem glasset og slog ind i mandens hoved. Der blev tilkaldt en ambulance, og politiet troede, der var tale om et uheld. Han mistede synet på det ene øje og fik skader på tænderne. Først senere gik det op for dem, at der var tale om en forbrydelse og ikke en ulykke.

Den danske skovfoged Adam Månsson, der pendler mellem Køge og Bornholm, er blevet ramt af stenkast to gange på strækningen E65.

Den danske skovfoged Adam Månsson, der pendler mellem Køge og Bornholm, er blevet ramt af stenkast to gange på strækningen E65.

Emilie Lærke Henriksen

Adam Kofoed Månsson hørte først om angrebet på den ældre mand langt senere. Om morgenen den 2. juni stod han på bornholmerfærgens dæk, da bilen foran ham fangede hans opmærksomhed.

»Det var da lige godt mærkeligt,« tænkte han, da han så en stor bule i motorhjelmen.

Det lignede den samme skade, som hans egen bil havde fået to gange. Han bankede på ruden og spurgte den kvindelige chauffør, hvordan hun havde fået bulen. Hun fortalte, at en sten havde ramt den et par uger forinden. På samme strækning, hvor Adam Kofoed Månsson også var blevet ramt.

Han undrede sig.

Der skulle en opringning fra hans svigerfar, som kører lastbil på Bornholm, til, før han skred til handling. Svigerfaren sagde, at han havde set en bil med danske nummerplade køre rundt på øen med en smadret forrude. Adam Kofoed Månsson greb til tasterne og lavede et facebookopslag. Kort tid efter strømmede notifikationerne ind om danskere, der havde haft samme oplevelse som han.

I dag har over 100 danskere anmeldt hændelser om stenkast – eller skud – på deres biler, mens det kun er gået ud over en håndfuld svenske biler. Mange har fået glassplinter i ansigtet og på armene, og det er ifølge Ewa-Gun Westford et »rent tilfælde«, at der ikke er sket flere alvorlige skader.

Hændelserne har fået Adam Kofoed Månsson og andre danskere til at finde nye veje til Bornholm. En situation, hvor naboerne mod syd ikke tør færdes på de svenske motorveje, er både ulykkelig og uholdbar, mener Ewa-Gun Westford.

»Det er en meget alvorlig sag.«

 

Prikkerne markerer de to steder, hvor mange danske biler er blevet ramt af stenkast.

Mistænkelig motorcykel

Vi siger farvel til Ewa-Gun Westford for at udforske området på egen hånd. Politiet siger godt nok, at de har banket på mange husdøre, men måske de har overset noget? Vi beslutter os for at besøge de huse, som ligger ud mod vejen.

For enden ad en lille grusvej, som løber parallelt med E65, får vi øje på et hus med en staldbygning til.

Vi stiger ud af bilen, idet en midaldrende kvinde med cowboyshorts og bikinitop stikker hovedet ud ad døren og stiller sig på verandaen. Hun misser med øjnene og ser mistænksom ud, da vi går imod hende. I højre hånd holder hun en gnaldet cigaret og i den anden er der en lille bunke røde bær. Hun nulrer dem mellem sine fingre, som er sorte af jord.

Emilie Lærke Henriksen
Mens vi introducerer os selv, får vi øje på en masse spande langs den ene længe på huset. Spandene er fyldt med sten i forskellige former og farver: perlegrus, flintesten og kampsten.

Kvinden vil ikke have sit navn frem i offentligheden, men Information er bekendt med det. Hun fortæller, at hun har fortalt politiet om den eneste mærkelige oplevelser, hun har haft. En dag så hun en kulsort motorcykel kommer kørende fra vejen. Det lignede, at den holdt udkig efter noget. Ikke lang tid efter kunne man øjne en politibil, som kom kørende mod den ad E65. Motorcyklen speedede op og susede i den modsatte retning ned mod skoven, fortæller hun.

»Det lignede, at han ville skynde sig væk, inden politiet fik øje på den,« siger kvinden.

Hendes teori er, at der er flere gerningsmænd på færde i stenkastmysteriet. At manden på den sorte motorcykel var en spejder, som holdt udkig efter biler med danske nummerplader for at kunne give informationer videre til en person længere nede ad strækningen. Hun er også sikker på, at stenene kastes fra modkørende biler, fordi man ellers ville have fået øje på personer i det flade landskab.

»Uanset hvad er det en uheldig sag, for det kan blive et problem for vores forhold til danskerne. Min mand og jeg arbejder i Danmark, og vi er bange for, om det kan blive sværere at få kunder, hvis det bliver ved,« siger hun.

Politiet har været på besøg hos kvinden flere gange, fortæller hun og skæver mod rækken af spande med sten, som står langs staldbygningen. De finder åbenbart spandene mistænkelige.

»Men det er altså ikke mig, som er stenkasteren,« skynder kvinden sig at sige.

Den gode nabo

Kvinden i cowboyshortsene tror, at Skurup er stedet, hvor gerningsmændene bor. Det er da også omkring denne by, at flere danske biler er blevet ramt af sten og andre genstande, så vi fortsætter lidt længere ud ad vejen for at aflægge den et besøg.

Ved et hvidt, gammelt husmandssted står en yngre mand og skærer i et stykke træ med en stiksav. Han kigger op og vinker os indenfor. Hans yngre kone med lyst pagehår og en hvid kjole kommer ud af huset og smiler venligt. De ryster på hovedet, da vi fortæller, hvorfor vi er her.

»De er nogle idioter,« siger manden ved navn Daniel Bäckvall om de ukendte gerningsmænd – eller den ukendte gerningsmand.

Daniel Bäckvall og Marie Bäckvall.

Daniel Bäckvall og Marie Bäckvall.

Emilie Lærke Henriksen

Det er ikke bare stenkastene, der er problemet, men hvad sagen vil betyde for svenskernes forhold til danskerne, mener hans kone, Marie Bäckvall.

»Vi kan godt lide at komme i Danmark, men vi forstår, hvis danskerne undrer sig over sagen.«

Daniel Båckvall tror, at stenkastene må være organiseret af mennesker, som ikke kan lide danskerne. Men han forstår ikke hvorfor, for som han selv ser det, har befolkningen i Skåne mere tilfælles med København end med Stockholm.

Lukkede grænser

Politiet i Sverige diskuterer motiver for forbrydelserne og har flere teorier, fortæller Ewa-Gun Westford. Hun vil dog ikke dele dem med offentligheden.

»Hvis vi siger det, bliver der bare sladder. Men der er åbenbart nogen, som har noget imod danskere. Vi er jo naboer, men vi er også forskellige folk med forskellige traditioner,« siger hun.

Da jeg for nogle måneder siden hørte om stenkastene første gang, var min første tanke, at det kunne have noget at gøre med de lukkede grænser.

Mens vi før har brystet os af det tætte bånd i Øresundsregionen, har de seneste års begivenheder udfordret samarbejdet mellem Sverige og Danmark. Det er, som om det land, som ligger lige på den anden side af Øresund, og som man kan føle sig så forbundet til (Astrid Lindgren, rødbrune ødegårde, skovsøer og köttbullar) i dag føles lidt længere væk, end det gjorde engang.

Lars Hovbakke Sørensen er lektor på Professionshøjskolen Absalon og har forsket i nordisk samarbejde i mange år. Ifølge ham er der ingen tvivl om, at det gode, nordiske samarbejde mellem Sverige og Danmark er kølnet af.

I 2016 besluttede Sverige at indføre grænsekontrol på Øresund, og det blev betegnet som et historisk lavpunkt i relationen mellem Danmark og Sverige de seneste 70 år. Årsagen var flygtningekrisen. Danmark havde besluttet at opgive at registrere de mange flygtninge, der strømmede ind over den danske grænse fra syd, og det var ifølge den svenske regering grunden til, at svenskerne måtte indføre id-kontrol. På den anden side blev svenskerne af danskerne beskyldt for selv at være skyld i, at mange flygtninge søgte mod Sverige, fordi de havde en alt for slap udlændingepolitik.

»Udlændingepolitikken har virkelig udstillet, at selv om vi er naboer, gør vi nogle ting meget forskelligt,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Landskabet langs E65.

Landskabet langs E65.

Emilie Lærke Henriksen
Nogle år efter flygtningekrisen kom coronakrisen. Og også her viste det sig, at Danmark og Sverige har meget forskellige tilgange til globale udfordringer, påpeger lektoren. I løbet af pandemien har der flere gange været hermetisk lukkede grænser mellem de to lande. Og da Danmark besluttede at lukke grænsen for svenskerne, mens danskerne stadig kunne rejse ind i Sverige, skabte det ikke bare vrede i Skåne, men også hos den svenske regering.

»Jeg har klart sagt, at diskrimination af Sverige er fuldstændigt uacceptabelt,« sagde handelsminister Anna Hallberg for eksempel til Sydsvenskan.

Lars Hovbakke Sørensen påpeger, at de to lande siden slutningen af 1800-tallet og især op igennem 1900-tallet har været enige om rigtigt meget. Det gjaldt ikke mindst opbygningen af velfærdsstaten og tilgangen til ligestilling.

»Men det, der er kommet på dagsordenen de allerseneste år, er forhold, hvor Danmark og Sverige er mere uenige. Netop globale udfordringer som flygtninge og coronaepidemi har sendt smårystelser i relationen,« siger han.

Samtidig har globaliseringen også udfordret noget andet, den nordiske fællesskabsfølelse er bygget op om, påpeger Lars Hovbakke Sørensen – nemlig sproget.

»Vi har sprogligt umiddelbart let kunnet forstå hinanden. Men nu, hvor vores samfund er blevet mere multikulturelt og flere har et andet modersmål, er det ikke givet. Og så er det engelsk, som har fået større dominans,« siger han.

Selv om det nordiske samarbejde er udfordret, er det dog de færreste, som kobler det til stenkastene på E65. At det skulle handle om politik, afviser flere, vi spørger.

Men Lars Hovbakke Sørensen påpeger, at selv om stenkastene ikke er politisk motiverede, så kan det påvirke forholdet mellem nationer, når der tilsyneladende er nogen, som går målrettet efter personer fra et bestemt land.

»Det har vi ikke haft problemer med i de nordiske lande i rigtigt mange år. Det er nok derfor, det kommer til at fylde så meget.«

Intet er sikkert

Et par meter fra Daniel og Marie Bäckvalls hus er der en viadukt, som går under E65 og leder til resten af byen Skurup. Lige på den anden side ligger et hus med en veranda foran, hvor haveredskaber, værktøj, grilludstyr og legetøj ligger spredt ud over det hele. Lige foran døren står to gyngestole. Vinden får dem til at vippe frem og tilbage, og de giver en knirkende lyd.

Vi banker på for at spørge, om husets beboere har set noget mistænkeligt langs vejen de seneste måneder. Så får vi øje på et skilt på stalddøren, hvor der står: »No trespassing. We are tired of hiding the bodies«. Det er ikke til at sige, om der er nogen hjemme, men vi skynder os videre.

Ved et andet hus møder vi en pensioneret buschauffør, som sætter sig på en skammel i døråbningen kun iført underbukser og med en grå, pjusket kat luskende om sine fødder. Han ønsker ikke at få sit navn i avisen, da han ikke vil tiltrække sig opmærksomhed, men har ligesom de fleste andre, vi møder, spekuleret over stenkastene.

Han tror, at det må være folk udstyret med slangebøsser, som fyrer stenene afsted.

»Der er ingen, som kan ligge i vejkanten og få så meget fart på en sten,« siger han.

Til spørgsmålet om, hvorvidt svenskere måtte have noget imod Danmark, ryster han på hovedet.

»Fejlen er, at vi skulle have været danske. Det vil de fleste skåninge,« mener han. Han vil i hvert fald gerne, og det skyldes blandt andet, at danskerne ifølge ham har været bedre til at holde indvandringen nede.

Information møder to mænd på en rasteplad på E65. De arbejder i Malmø som hændværkere og færdes på strækningen hver dag.

Information møder to mænd på en rasteplad på E65. De arbejder i Malmø som hændværkere og færdes på strækningen hver dag.

Emilie Lærke Henriksen

Det er blevet sent på dagen, og vi kører mod den rasteplads, hvor vi tidligere på dagen mødte Ewa-Gun Westford. Der holder en sort og en hvid varevogn. To mænd står på pladsen i deres arbejdstøj og snakker. Information ruller vinduet ned og spørger dem, om de kender til mysteriet. De nikker. Mændene arbejder i Malmø som håndværkere og færdes på E65 hver dag. De har ikke set noget mistænkeligt.

»Det er mærkeligt,« siger den ældre af dem, Mikkel Olsson. Han tror, at de skyldige kan være nogle fra lokalområdet, som er sure over, at de danske bilister på vej til Bornholm skaber tung trafik på vejen.

Den teori har vi hørt før, og den passer med, at stenkastene ofte er timet med et færgetræk til eller fra Ystad.

Vi kommer nok ikke tættere på at opklare mysteriet. De fleste af dem, vi forsøger at tale med, åbner ikke døren, når vi banker på eller har ikke set noget, der ikke er, som det plejer at være, på nær de mange politibiler, en helikopter og droner, som politiet har sat ind i forsøget på at opklare sagerne.

Alle er fælles om at undre sig over, at det kan være så svært at finde de skyldige. Politiet kan  hverken af- eller bekræfte, om der er én eller flere gerningsmænd, om stenene kommer fra andre biler på vejene eller fra personer, som skyder eller kaster fra vejkanten. De kan ikke sige en eneste ting med sikkerhed. Udover at stenene er målrettet danske biler.

Med det in mente kører vi mod Øresundsbroen for at vende hjem til Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

olivier goulin

Hvorfor er det svenske politi ikke en smule kreative, og kører strækningen igennen non-stop på danske plader? Læg noget mading ud til stenkasterne

En civil bil med 3-4 betjene + hund, som netop er blevet ramt, burde uden problem kunne bremse op og fange gerningsmanden på fersk gerning

Alternativet - hvis ikke de snart bliver pågrebet - er jo at danske bilister selv gør det - og det bliver ikke nødvendigvis nogen køn selvtægt

/O

Torben Bruhn Andersen, Torben Arendal, Tommy Clausen, Inge Lehmann, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Jan Fritsbøger og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Avislæsning det seneste år har gjort det klart for mig at det danske stammefolk glæder sig over ulykker – corona døde mm – som rammer det svenske samefolk. I kan i grunden ikke li svenskere, eller andre ikke-danske. Dansk selvtægt? Mobilisere NATO? Vågne, vågne danske helte, springe op og spænde bælte, dag og dåd et helte rim”

Kim Houmøller

Sverige er for mig landet med den natur som danske bønder og politikere har taget fra mig. En utryghed er nu den virkelighed, som har sneget sig ind på en. Disse herlige dage i Sydsverige er en saga blot. Svensk politi har jo rigeligt at se til, og en tro på myndighederne løser opgaven er lig 0.

Pågriber vi en gerningsmand bliver vedkommende lirekassemand!

Freddie Vindberg

Herhjemme, nøjes vi trods alt kun med at spytte på de fremmede;
når de bevæger sig på vejene.

Per Christiansen, Henrik Andersen, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Louise Hansen

Jeg kan godt lide den lyriske indledning, fordi man må forstå, at intet er så galt, at man ikke lige kan få sneget lidt højstemt prosa ind ad bagvejen.

Rolf Andersen

Jeg har løsningen:

Skåne (og Halland og Blekinge for den sags skyld) er jo ikke svensk område, det er besat område.

Sverige starter ved de smålandske skove, så vi skal bare have Skåne (og Halland og Blekinge) tilbage til det danske kongedømme .. så er problemet løst ;)

Vi kan naturligvis godt diskutere Gotlands tilknytning til det danske kongedømme, men vi skal jo også have noget at forhandle med ...

Claus Dahl, Torben Arendal, Jens Thaarup Nyberg, Erik Tvedt, Finn Thøgersen, Birte Pedersen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Louise Hansen

Kormark er fuldfed
Bondegård mølle traktor
Sten på min rude

Per Christiansen, Jens Thaarup Nyberg og Ditlev Palm anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Personligt, hvis jeg blev ramt af sådan en sten, så ville jeg med den viden jeg har nu, udnytte momentum, stige ud af bilen og starte min egen efterfølgelse.

Der er noget der tyder på at det her er drengestreger, eller noget der ligner, og alt andet lige, så må disse "knægte" være tæt på gerningsstedet kort tid efter et stenkast, og som jeg ser det, så handler det om at afsløre dem på stedet og inden de kan nå væk igen og gemme sig.

Rolf Andersen

Peter Hansen,

Det er jo stort set også hvad svensk politi anbefaler: Kør ind til siden, ring til politiet, som efter sigende er massivt til stede. Men at de trods dét, ikke er i stand til at finde de stenkastende lømler, er naturligvis besynderligt.

Det svenske politi udsteder dog en 'fri-billet' til næstkommende Bornholmer-færge, så den danske bilist ikke behøver vente med at anmelde hændelsen, når han er kommet frem til færgelejet.

uffe hellum, Peter Hansen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Morten Bo Johansen

Hvis man gerne vil begå en forbrydelse og unddrage sig straf, så tag til Sverige. Deres politi er totalt inkompetent.

Louise Hansen

@Morten Bo Johansen, taler du af erfaring eller fordom?

Per Christiansen, Inge Lehmann, Gitte Loeyche og John Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Herhjemme, nøjes vi trods alt kun med at spytte på de fremmede;
når de bevæger sig på vejene. Skriver Freddie Vindberg.
Interessant jeg kendte ikke navnet på skadderhovedet i Sønderjylland der i 2015. Det gør jeg altså nu.

jens peter hansen

Skvadderhovedet.

Morten Bo Johansen

@Morten Bo Johansen, taler du af erfaring eller fordom?

Palme-mordet, et mord der blev begået på åben gade i talrige vidners påsyn, kunne de ikke opklare. Virkelig mange skuddrab og bombesprængninger, helt uopklarede. Over 100 hændelser med stenkast, og de kan ikke hitte ud af det. Sorry, jeg tror bare at det danske politi havde gjort det lidt bedre. Så hvis du vil kalde dette fordom, så gør det.

Louise Hansen

@Morten Bo Johansen, jeg ved ikke, om de danske stenkast fra broer blev opklaret, dengang de var på deres højeste for 4-5 år siden.

Jeg tror det ikke.

De gik vel lidt mere af mode?

Morten Bo Johansen

@Morten Bo Johansen, jeg ved ikke, om de danske stenkast fra broer blev opklaret, dengang de var på deres højeste for 4-5 år siden.

Hvordan vil du sammenligne det? Der var tale om nogle ret få hændelser, spredt over hele landet. Her taler vi om mere end 100 incidenter på den samme vejstrækning. Jeg er ikke imponeret. Jeg kom også til at tænke på Thomas Quick: Alle hans tilståelser var falske, hvilket betyder at alle mordene fortsat er uopklarede. Der er ikke ret mange danske mord, der forbliver uopklarede.

Louise Hansen

@Morten Bo Johansen, man kan selvfølgelig ikke sammenligne 1:1. Som man heller ikke kan bruge drabet på Palme til noget i sammenhængen, eftersom vi heldigvis endnu ikke har set en dansk statsminister blive dræbt på åben gade.

Det står dig frit for at beskylde svensken for at være ringere end dansken på baggrund af det datamateriale, du besidder.

Emil Davidsen

Tja, jeg er nu væsentligt mere irriteret over at Sverige valgte at gå enegang her i nord med deres coronastrategi, dernæst irritation over at de, klassisk svensk, næsten gør en dyd ud af ikke at ville indrømme at deres myndigheder har/havde dummet sig. Fordomme? Sikkert, dem har vi alle og når de er meget udbredte er der en chance for at de har rod i noget sandt. At der er kommentarer her på tråden der synes den danske kritik så blot er udtryk for "skadefryd" eller "vil os det dårligt" siger bare noget om hvor diplomatisk omstændig en øvelse det åbenbart er at trænge igennem med kritik af de svenske myndigheder til en svensker. Nå ja, man er jo sikkert racist så. Godt svenskerne i deres visdom fandt ud af hvor effektivt en løsning den beskyldning var på alskens problemer.
(Der bygges videre på fordommene som jo selvfølgelig er ensrettet...)

At deres myndigheder så heller ikke kan/vil fange nogle lømler på et stykke veldefineret vejstrækning er bare salt i såret...

jens peter hansen

Morten Balling, det er mig der udtrykker ironi. Vindberg udtaler sig med vi. Kongeligt må man sige.

jens peter hansen

Ups jeg tar fejl spyttemanden er fundet men nu forstår jeg at I var to.

jens peter hansen

Spyttemanden fik en bøde på 5000 kr. Det er altså i Freddie Vindbergs verden blevet til at hans brøde falder tilbage på os alle. Jeg frygter for hvilket ansvar jeg har for det stockholmske blodbad når VI huggede hovedet af svensken der for 500 år siden.

Det undrer mig, at en dansk journalist ikke forstår svensk. De nordiske sprog er da ellers pensum i folkeskolen, og som journalist er man vil netop til at være bevidst om sproget.
At ville tale engelsk med en svensker eller nordmand er en total falliterklæring for uddannelsen af danske journalister.

Jan Damskier, Hans Larsen, Torben Bruhn Andersen, Lars Løfgren, Inge Lehmann, Peter Hansen, Søren Fosberg, Uffe Palludan, Bo Klindt Poulsen , Rolf Andersen, Mogens Holme, Joen Elmbak, Søren Kristensen, Klaus Lundahl Engelholt, Finn Egelund, Mette Møhl, Palle Jensen og Per Christiansen anbefalede denne kommentar
Louise Hansen

@Erik Tvedt, de nordiske sprog er (heldigvis) ikke pensum i folkeskolen.

Hvorfor skulle de være det? Det er LANGT vigtigere at lære engelsk (først og fremmest) og tysk, spansk, fransk.

Norsk og svensk forstår man så'n nogenlunde alligevel, hvis der tales langsomt og tydeligt. Og det er uomtvisteligt vigigere at bevæge sig ud af sin lille nordiske cirkel og lære engelsk, fransk, spansk, fordi man netop ikke forstår disse sprog intuitivt.

Uffe Palludan

@ Louise Hansen. Svensk er ikke et fremmedsprog, men en dialekt. Ni ud af ti ord er de samme, grammatikken lidt anderledes. At svensk kaldes et fremmedsprog afspejler at statslige definitioner, der er presset ned over borgerne. Så bornholmsk og vestjysk er dansk, mens skånsk er svensk. Det er ikke heldigt, at der ikke er undervisning i svensk i folkeskolen. Kvalificeret undervisning ville kunne lære eleverne svensk på en måned, mere skal der ikke til. Til gengæld er det ekstremt vigtigt, København har reelt kun et opland mod øst, så byens fremtid er i høj grad afhængig af at kontakterne over sundet udvikles.

Louise Hansen

@Uffe Paludan, svensk og norsk er netop ikke fremmedsprog (selvom definitionen nok er en kende uklar).

Og som du selv er inde på, er det ikke voldsomt svært at lære at begå sig på svensk og norsk.

Af samme grund er det LANGT vigtigere at lære engelsk, fransk og spansk ( tildels tysk)., hvorfor det NETOP ikke er væsentligt at beskæftige sig med nordiske sprog i skolen.

Uffe Palludan

Louise Hansen, jeg ved ikke om vi snakker forbi hinanden. Min pointe er, at man, hvis som dansksproget aldrig har hørt svensk før, så forstår man intet af det. Men allerede efter en måned er mange problemer med sproget løst, så det er en utrolig god "investering", at lære det i tide. Det udelukker ikke at man kan lære fremmedsprog, tværtimod. Men hvorfor skal journalister interviewe på engelsk - københavnere taler da heller ikke engelsk i Jylland. Nu skal jeg fortælle om en oplevelse, jeg havde for nogle år siden: Jeg blev ringet op af en engelssproget journalist fra Stockholm og blev interviewet på engelsk. Nogle dage efter ringede hun mig op og spurgte mig om hun måtte sende mig interviewet på skrift og spurgte så "om jeg havde noget imod det var på svensk?". Det hører med til historien var, at emnet var dansk svenske kulturforskelle. Hvordan skulle jeg kunne vide noget om dem uden at kende sprogene?

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella.

Som tidligere partner i et svensk firma og fordi jeg stammer fra endnu et andet nordisk land, hvor vi taler det sprog, der er grundlaget for flere nordiske sprog, har jeg ikke svært ved det svenske sprog. Jeg har haft dansk i skolen, men jeg ville ikke beskrive mine evner i dansk, inden jeg kom til Danmark, til at være bedre end danskernes tyskkundskaber. Da jeg kom til Danmark forstod jeg bedre svensk end dansk, fordi danskere spiser alle endelser, når de udtaler ordene. Jeg forstod glimtende gamle mennesker, der talte rigsdansk. Jeg så en del svensk fjernsyn dengang, inden jeg blev god til dansk. Jyderne blev gode til tysk, dengang. Nu har vi alle millioner af kanaler.

Jeg mener, at det er en falliterklæring, at vi skal tale engelsk sammen med svenskere og nordmænd. Det er ærgeligt, men det skyldes nok Netflix, HBO, TV mm, samt indvandring, samtidigt søger de nordiske lande ikke sammen længere. EU og USA har erstattet Norden. .

Jeg lavede engang en opgave sammen med mit senere svenske firma, hvor vi samarbejdede, jeg fra et andet land med base i KBH, jyder og svenskere. Da fandt jeg ud af, at jyder ikke forstår svensk og svenskere ikke jysk. Samtidigt forstår personer fra Stockholm ikke danskere. Det opdagede jeg, da vi arbejdede sammen om en større konkurrence. Enkelte fra Gøteborg forstår dansk og mange fra Skåne forstår dansk.

Jeg tror ikke, at svenskerne hader danskere generelt. Stenkastningen skyldes ikke had, men en eller anden psykopat/psykopater, som fører krig mod det nordiske sammenhold, eller Danmark.

Det kan være udlændinge men det kan også være svenskere, der prøver at placere skyld på indvandrere, eller så er det bare "Kalle" eller Gunnhild bims.

Muligvis sidder personen bag i en modkørende bil med en slangebøsse eller en anden anordning bag ved føreren, hvor vedkommende kan skyde mod modkørende bilers forruder. Drone kunne også være en mulighed. Den ser bilisten ikke nødvendigvis og den kan styres langvejs fra.

Nordisk samarbejde er på retræte.

Både svenskere og nordmænd er mere arrogante end danskere, finner, færinge, grønlændere og islændinge. Norge er nu i dag et relativt stort og rigt land og Sverige er et stort land, men store ressourcer.

Danskerne har haft havet, landbruget, design, købmandsskabet og uddannelser. Svenskerne har haft landbruget, skoven, købmandsskabet, uddannelser og metaller og lidt design.
Nordmænd har haft olien, havet, landbrug, stenbrud og uddannelser de sidste 30-40 år. Olien har ændret det norske samfund gevaldigt. Finnerne har haft skoven og uddannelser. Island har haft havet og uddannelser siden 1944, før det foregik uddannelser for det meste i Danmark. Færøerne og Grønland kunne minde om Island.

Således er vi alligevel knyttet på mange måder, trods EU og USA.

Vi må få fat i denne idiot. Godt initiativ Information.

Jeppe Bundgaard

"Palme-mordet, et mord der blev begået på åben gade i talrige vidners påsyn, kunne de ikke opklare.".
De varmeste spor i Palmemordet peger i retning af en gruppe svenske politimænd som gerningsmænd, så der er måske en grund til, at det ikke skulle opklares.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella.

Svensk politi ser ikke ud til at have en stor interesse i at løse problemet med stenkast mod danske bilister. De kunne se ud til at være aldeles ligeglade. De har givetvis nok med alle de banderelaterede skudepisoder, som de kæmper med. Sverige er det land i Europa, der har flest skudepisoder per 100.000 indbyggere. Alene sidste år blev 47 mennesker dræbt i skudepisoder og over 200-300 blev skudt på.

Den "humanistiske stormagt", som svenskerne kalder sig, har taget alt for mange indvandrere ind. De kan umuligvis nå at integrere dem, samtidigt har de problemer med østeuropæere. Politiet har alt rigeligt at lave. Det ved denne person/personer, der hygger sig med at beskyde biler på danske nummerplader.

Der har været lignende episoder i Danmark, hvor en tysk kvinde måtte lade livet og hendes ægtefælle blev handikappet. Tænk at slæbe en betonflise til en bro og smide den ned på kørende biler. Hvad er det for nogle mennesker, der kan finde på at udføre den slags udåd. Det er normløse psykopater og mordere eller fremtidige mordere.

Hvem laver sådanne ting, hvilken mennesketype?

Er det en droneejer eller en, der har udviklet et hjemmelavet nærmest en missilafskydende anordning med en digital løsning, som kan skyde og udløses langvejs fra. Således kan vedkommende sidde langt væk, eller i en modkørende bil, som var han/hun en soldat i en moderne krig mod Danmark?

Sverige har en normløs psykopat eller flere gående rundt, akkurat som den person/personer, der dræbte den tyske kvinde i Danmark. Det kan være hvem som helst.

Én dansker har mistet et øje på grund af stenkast. Svenskerne reagerer nok først, hvis der kommer et dødsfald, hvis de gør. Palmemordet blev aldrig rigtig opklaret.

Svenskerne er meget dygtige til at lave gode svenske politiserier til tv. Disse opdagere er meget dygtige til at opdage både det ene og det andet, derimod ser det noget mere sløvt ud i virkelighedens verden. Svensk politi har fået for meget at se til med kriminelle af al slags.

Drabet på den tyske kvinde i Danmark er aldrig blevet løst. Fornyligt har der været stenkast flere steder i Danmark. En høj mand i shorts er blevet efterlyst på Sjælland.

Det er også interessant at læse om, at svenskerne er trætte af, at danskere kører på svenske veje, når de skal til Bornholm..

Hvad med alle de svenske biler og lastbiler, der kører igennem Danmark, for at komme til Europa og tilbage igen? Hvad med alle svenskerne, der arbejder i Danmark, fordi lønnen er højere? Hvad med alle svenskerne, der kommer for at købe billig sprut, f.eks. i Helsingør.

Svenskerne ville nok beklage sig en del, hvis diverse idioter i Danmark begyndte at stene svenske biler.

Man har diskuteret her på tråden om, stenkastet skyldes danskernes hovering over coronahåndteringen i Sverige. Der var kun to danske højrefløjsaviser, der kunne siges at have hoveret over den store smitte i Sverige.

Det er sjovt nok også de aviser, der i den grad har forsøgt at hjælpe oppositionen med at åbne alt i Danmark. De to aviser udtrykker sig akkurat på samme måde, som hele den danske højrefløj, som tilsyneladende ikke har ment, at de burde have taget ansvar under coronapandemien. På den ene side har de hovedret over Sveriges store smitte og på den anden side at har de villet åbne alt, akkurat som i Sverige. Ansvarsløse vindbøjtler hedder det.

Oppositionen har vimser rundt om sig selv og har på intet tidspunkt kommet med løsningsmodeller for noget, før end Venstre foreslå en åbningsplan. Her var der gået næsten 1.5 fra pandemiens start. Nye Borgerliges formand har hygget sig med at spille Inger Støjberg og Jakob Ellemann-Jensen op mod hinanden for at kunne samle frafaldne vælgere op til eget parti. Det har de ikke fattet endnu. Ok ja det er set før. Mon Inger Støjberg har fundet ud af metoden? Tror det ikke. Aldrig har klimaet i Folketinget været værre. Det forstår man godt. Machiavelli er flyttet ind.

Så har vi et af Folketingets nye partier, som per definition ikke tager noget ansvar, de stemmer ikke for noget i Folketinget. Således kan de gå ud i samfundet og sige til deres vælgere. Vi stemte ikke for forslaget. Ja de er nemlig ikke politikere, jævnfør formandens udsagn. De tager ikke ansvar. Hvad skal Danmark bruge den slags politikere til?

Mange stemmer på politikere, alene fordi de repræsenterer hadet mod fremmede. Flere politikere taler meget om at yde og om at smide de mennesker ud, der ikke yder. Har de selv ydet? Hvem ved, om de ikke selv også er blevet forsørget over lange perioder? Fortællinger er ikke altid bygget på fakta?

Hvem forsørger Folketingsmedlemmer, PET overvågning og politi. Det gør vi, der ikke er flyttet i skattely.

BT bragte en artikel i 2016. Her kaldte en af de nye politikere og en tidligere ægtefælle, Folketinget "Mordor" og hilste "Donald Trump's politik velkommen", hvor de mente, at hans politik ville dræne sumpen. Nu sidder de 4 politikere så i "Mordor". Man har en holdning indtil man får en ny. Men lønnen/ pensionen er god.

En ting kan jeg ikke forstå. Det er partier, hvor politikerne sidder både i kommunal politik og i Folketinget.

Samtidigt går især en af disse politikere ind for en minimalstat. Burde hun ødsle statens penge og sidde både i Hillerød Kommune og Folketinget? Hvordan harmonerer det med mindre stat og kommune? Ja jeg spørger bare? NB har muligvis et standpunkt til de tager et andet.

I Sverige kneb det desværre noget med "ældrehumanismen" under Corona.

Den måde coronapandemien blev håndteret på i Sverige viser et samfund, hvor storkapitalen og
embedsmandsstanden altid har samarbejdet og hersket over almuen, mere end i de andre nordiske lande. Vi hørte intet fra den svenske regering eller deres statsminister.

Nu er over 14.000 svenskere døde under Corona. Størstedelen er ældre, der fik lov til at dø hjemme. Svenskerne slipper nu for at bygge flere plejehjem.

Jeg læste en artikel i Berlingske ved coronaepidemiens start. Her havde Berlingske interviewet rigmanden,*Peter Wallenberg, iført en charmeklud i mønstret silke. I artiklen mente han, at det ikke ville være sundt at lukke Sverige (industrien). Han mente, at det ville komme til oprør.

Oppositionen i Danmark har heller ikke reageret væsentlig forskelligt fra de ideer Tegnell eller Wallenberg havde. Oppositionen har brugt en stor del af sin tid i Folketinget og i medier ved at underløbe danske sundhedsmyndigheders anbefalinger. De Konservative har ligget lunt og stille, deres indsats var, at vi burde bruge AstraZeneca.

Vi kan ikke takke den danske opposition for den relativt gode håndtering af pandemien i Danmark.

*Peter Wallenberg er en af Sveriges rigeste mænd.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir ikke Stella.
For mange år siden var der et forslag fremme om et fælles samarbejde i Norden, eller Nordek.

Det ville Finland ikke på grund af den store nabo Rusland. Så forsøgte man med Skandek. Danmark ville efterfølgende heller fremme et samarbejde med Tyskland og EU. Tyskland er en del af den danske historie. Kongefamilien er tysk.

I mange år var Tyskland det land danskerne eksporterede mest til, men ingen gider lære tysk, alligevel. Jeg har både haft samarbejde med tyskere og franskmænd. De to sprog er danskerne heller ikke vilde med. Nu er det vist USA. Mange danskere mener, at de taler godt engelsk. Når det kommer til stykket er der ikke mange danskere, der taler særlig godt engelsk. Vi tror bare, at vi taler godt engelsk.

De fleste af vores politikere er fra Jylland og hylder Jylland og Tyskland. Hamborg er deres hovedstad, har jeg hørt mange jyder fortælle, så hvorfor skulle svenskerne interessere sig for Danmark, når det er tyskerne danskerne holder af.

Lad dog endelig Danmarks hovedstad København forsumpe, så har jyderne det godt.

jens peter hansen

I fagmål for dansk i folkeskolen stk 3 står der: Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske fællesskab.
Da jeg kom til København så jeg svensk tv. Jeg forstod meget lidt. I det jyske havde jeg i 3 år set tysk tv, så det var jeg helt god til. Efter et par måneder gik det fint med svensk. Det er det gode. Man lærer det naturligvis ikke ved at læse lidt svensk, men at kunne læse det og norsk er et must på Uni. Og tak for det.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella.
Der skulle have stået hoveret.