Baggrund
Læsetid: 4 min.

Store optagelsesdag: Mens regeringen vil have unge til at uddanne sig i provinsen, søger stadig flere mod byerne

Flere er blevet optaget på uddannelser i landets fire største byer end i 2019, mens optaget uden for de store byer er faldet. Det får dog ikke uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen til at ryste på hånden: I fremtiden skal flere studiepladser rykke til provinsen
Selv om tendensen tydeligt viser. at de unge søger mod storbyen for at studere, så får det ikke uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at genoverveje regeringens plan om at rykke uddannelserne ud af de store byer.

Selv om tendensen tydeligt viser. at de unge søger mod storbyen for at studere, så får det ikke uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at genoverveje regeringens plan om at rykke uddannelserne ud af de store byer.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
28. juli 2021

Natten til onsdag får knap 67.500 mennesker at vide, at de er blevet tilbudt en plads på en af landets videregående uddannelser.

Og set med den socialdemokratiske regerings øjne er der en dårlig nyhed gemt i optagelsestallene: Endnu flere unge end i 2019 er blevet optaget på uddannelser i de fire største byer København, Århus, Odense og Aalborg, mens optaget i mindre byer er faldet sammenlignet med 2019.

Regeringen præsenterede ellers tidligere på året udspillet ’Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund’. Formålet med udspillet er at rykke flere uddannelser ud af de store byer.

Helt konkret er der optaget fire procent flere på uddannelser i de store byer. Her er tallet gået fra 48.298 i 2019 til 50.100 i 2021, mens antallet af studerende, der i nat får besked om, at de er blevet optaget på en uddannelse uden for byerne, er faldet med én procent fra 17.416 i 2019 til 17.325 i 2021.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Der er jo mange ubehagelige mellemregninger i disse tal, mest fra uhensigtsmæssige og ødelæggende sammenlægninger af sektor- og forskningsinstitutionerne, der for mange år frem i tiden vil udsætte forskningen for en ikke ubegrundet skepsis, ligesom private interessers økonomiske og ledelsesmæssige indflydelse undergraver uddannelsens ideelle grundlag.

Viggo Okholm

For en ordens skyld har langt flere søgt en uddannelse og det på alle områder end de som er kommet ind Om der i de mindre provinsbyer er ledig kapacitet ved jeg så ikke, men det ville jo kunne hjælpe nogen af dem der ikke er komet ind hvor de ønsker.
Så må de vælge enten at finde noget andet eller give provinsen en chance.
Det burde ikke være et problem i et lille land.

Louise Hansen

Hvad er egentlig problemet med, at de små byer forbliver små? Hvad er problemet med, at befolkningen centreres i store byer? Hvad er problemet med, at vi kun har 4-5 anerkendte universiteter i landet, og at de ikke ligger i Ribe eller på Bornholm?

Der ER intet problem.

Erik Pedersen

Problemet er ulighed. Vi betaler alle til universiteterne og de studerendes SU gennem skatten. Der er dermed en enorm overførsel af penge fra land til by via skatterne, som medfører stigende boligpriser, skatteindtægter, afledte jobs mm i byerne.

Louise Hansen

@Erik Pedersen, vi betaler alle via skatten. Folk i storbyerne betaler til folk i småbyerne. Der er en enorm overførsel af penge fra by til land.

Erik Pedersen

Det er forkert. Der er kæmpe overvægt af statslige jobs i de store byer. DR er i København som alene er flere milliarder kroner.. Når staten hyrer konsulenter er det fra konsulentfirmaer i de store byer.

Louise Hansen

@Erik Pedersen, der er en kæmpe overvægt af visse ting i de store byer. Der er en kæmpe overvægt af andre ting i små byer.

Storbyer adskiller sig fra andre byer ved at være større. Landet adskiller sig fra byen ved at være knap så beboet og have marker.

Sådan er der så meget og så mange. Der er dog mindre og færre i de små byer.

Gad jeg betale skat til de små byer, hvis jeg kunne slippe? Nej. Det kan jeg dog ikke slippe for, som småbyboerne ikke kan slippe for at betale skat til mig.

Sådan kan vi sidde og være irriterede hele tiden. Bønderne og småbyboerne er det dog som oftest mest, fordi de er så misundelige, at de ikke engang har tid til at sætte pris på den stilhed og den fred, der kommer med alene at have udsigt til marker og shit.

Viggo Okholm

Louise Hansen:
Jeg gætter på du er et rigtigt storbymenneske og helt ok for mig, Men der er altså problematikker i at alt samles i København og dernæst i de andre større byer, bl.a. Odense, hvor jeg bor. Men vores kapitalistiske system med udbud og efterspørgsel presser altså priser op i et urimelig leje og deler hermed mennesker. Omkring de halvstore byer som bl.a. Svendborg-Ribe og Skive kunne der være yngre mennesker med familie, som kunne stille om i forhold til karriere, hvis de kunne blive i nærheden og så alligevel få det til at løbe rundt i den tid det tager.
Men hvis unge kan få plads et sted i provinsen i forhold til de større byer og de ikke er bundet af børn eller andet tager de altså ikke skade af at se lidt landlig idyl.
Det er billigere og der er stadig et socialt liv og sandsynligvis offentlig trafik-trods alt.

Steffen Gliese

Nu skal vi ikke glemme, at de stadig er de fleste, der bor udenfor de store byer.
Dertil kommer, at der faktisk også er en bølge i gang af folk, ligesom i 60erne, der fraflytter de store byer og bosætter sig i en relativt stor afstand fra bycentrene.
På Lolland ses det i form af et stærkt øget boligsalg indenfor de seneste par år, hvilket dog er passeret under radaren i medierne.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir skriver ikke Stella.

Jeg er født i en mindre by, et smukt sted, hvor jeg boede indtil jeg var 19 år.

Jeg har været heldig i livet på mange punkter. Jeg har valgt at bo relativt småt, men at kunne komme ud i naturen i et sommerhus, når jeg vil og har tid.

Jeg elsker København, selv om den er beskidt nogle steder og der er larm. Jeg har også boet i Paris og jeg holder også meget af Paris, men jeg holder også af at være på landet.

Det jeg ikke bryder mig om, er denne evige konflikt imellem by og land og Jylland og Sjælland. Det er destruktivt for så lille et land. Jeg har i den grad flyttet nogle af mine skattepenge til yderområderne i hele Danmark. Det har jeg ikke noget i mod. Men at høre på alle de jyske bebrejdelser er ikke til at holde ud. Sjælland yder mere nu for tiden mere økonomisk på grund af medicinalfirmaerne. Her er der et stort miljø af dygtige forskere. Selvfølgelig kan vi sidde hver for sig, men det er nu engang sådan, at mange mennesker beriger hinanden med ideer.

Det er nu engang sådan, at man bliver kun dygtig til det man laver, hvis man laver meget og får erfaring og bliver rutineret, derfor bliver de store hospitaler ofte dygtigere en de mindre, med mindre, at de små specialiserer sig og laver meget af det samme.

Problemet med politikere som Inger Støjberg ( løsg) og Henrik Dahl (LA), er at de underminerer fællesskabet, ved at fortælle, at jyderne ganske enkelt er bedre og mere arbejdsomme mennesker end københavnerne.

Hvad pokker er det for noget sludder og vadmelspolitik? Nu sidder Inger Støjberg med fødderne så forankret i den brune muld, at hun ikke kan få dem op. Denne muld er i øvrigt i mange tilfælde sand og silt i Vestjylland, som i øvrigt er et skønt sted.

Lad os så tage Henrik Dahl, som slet ikke er en dum mand, men LA og hans superliberslistiske ideer har forvandlet ham til en demagog. Han har en artikel i JP i dag.
Lad os gå lige til hvilken politiker i LA har skabt værdier i det private erhvervsliv. En enkelt, Ole Birch Olesen har været ansat som journalist.

Henrik Dahl har undervist og hvem betalte det? De gjorde fællesskabet. Han har muligvis haft et enkeltmandsfirma uden ansatte. Har det givet mange penge til os efter fradrag? Nok ikke. Så Henrik Dahl. Lav nogle penge og hav nogle ansatte, inden du kommer med din svada. Samme kan siges om formanden for Nye Borgerlige, som vil hælde alle udlændinge ud, der ikke har forsørget sig selv.

Det er interessant, at politiske partier har en politik, som politikerne selv ikke kan honorere eller ikke har kunnet leve op til på nogen måde. Så er det bare om at være lidt mere beskeden og ikke gabe så stort op. Alle kender alle i vores lille land.

At flytte Byplanafdelingen fra *Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen til Kalundborg af alle steder, er helt forkert, selv om Akademirådet mener at det er korrekt. Akademirådet består af 4 bygningsarkitekter og 2 landskabsarkitekter. En byplanlægger skrev i Politiken, at byplanafdelingen altid havde været stedmoderligt behandlet. Sagen er, at hele arkitektstudiet har altid været stedmoderligt behandlet og det har ligget under Kulturministeriet, som i alle årene har været et svagt ministerium.

Jeg har undervist på Kunstakademiet blandt mange andre i mange år, sammen med fuldtidsjob i det private erhvervsliv. At fjerne byplanafdelingen fra Kunstakademiet er som at fjerne fundamentet til ideen om en bosættelse og infrastruktur.
Tåbeligt Kaare Dybvad. Det hele hænger sammen det store greb ned til de små detaljer.

Jeg ville til hver en tid studere i en storby. Det er fuldt ud forståelig. Senere flytter mange væk og det er tendensen.

Lad de steder, der ikke kan leve dø. Hermann Hesse skrev novellen "Byen", om hvordan en by udvikles og dør. Den burde alle læse.

Stella Lystlund

G.Gustafsdottir skriver ikke Stella.
Rettelse.
Akademirådets arkitektdel består af 4 bygningsarkitekter og 2 landskabsarkitekter.

Stella Lystlund

G. Gustafsdottir ikke Stella.
Louise Hansen
28. juli, 2021 - 13:08

Enig med det meste.