Dansk Sygeplejeråd har ikke en opskrift på, hvad der skal til for at stoppe sygeplejerskestrejken, som nu har stået på i over fire uger.
Men en vished om, at der ikke nu, men på sigt kan komme højere lønstigninger til sygeplejerskerne, vil formentlig være nok til at stille sygeplejerskernes medlemmer tilfredse.
Det mener Grete Christensen, som er formand for Dansk Sygeplejeråd.
»Det er regeringen, der skal komme med nogle ekstra penge, og derfor bliver det nok svært at åbne for mere i løn nu og her, hvor de andre overenskomster er lukket. Så det vigtigste bliver at få trygheden i, at der kommer flere penge på sigt,« siger hun.
På den måde bakker hun op om Enhedslistens opfordring til regeringen om at komme hjem fra sommerferie, så partierne kan sætte sig om forhandlingsbordet og skaffe flere penge til en lønpulje for offentligt ansatte.
»De (regeringen, red.) bliver nødt til at indse, at de er en del af den her konflikt, fordi det er Christiansborg, der giver lønrammerne til de her forhandlinger,« sagde politisk ordfører Mai Villadsen til Ritzau onsdag.
Sygeplejerskerne har strejket siden den 19. juni, og i sidste uge varslede de en udvidelse af konflikten, som betyder, at 702 flere sygeplejersker går i strejke i august. Men regeringen afviser fortsat at blande sig i konflikten med henvisning til, at det er kernen i den danske model at lade lønmodtagerne og arbejdsgiverne løse konflikten selv.
Grete Christensen mener dog ikke, at det er at knægte den danske model at afsætte midler, som kan fungere som et supplement til den lønkomité, der ifølge deres mæglingsforslag skal se på lønstrukturer i den offentlige sektor.
»Det vil være en nødvendig indblanding, hvis man ønsker at gøre op med den forskelsbehandling, der er til grund for beslutninger, politikerne har truffet tidligere. Det er det her, der skal til, for at vi kan se, at vi får et mere lige samfund, hvor alle fag bliver vurderet på uddannelsesniveau, opgaver og ansvar og ikke køn,« siger hun.
Har længe presset på
Det er ikke overraskende, at Enhedslisten presser på for at få regeringen til at sætte sig ved forhandlingsbordet i forbindelse med sygeplejerskernes strejke, påpeger Nana Wesley Hansen, som er arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.
Igennem en længere årrække har Enhedslisten stillet krav om en lønpulje til omsorgsfag i det offentlige og senest i 2020 spillede Enhedslisten ind med et forslag om en ligelønspulje på fem milliarder kroner, som skulle øremærkes at bekæmpe uligeløn i den offentlige sektor. Og også under OK21 er partiet kommet med udmeldinger om, at problemet med uligeløn kun kan løses politisk.
»Det ligger helt i tråd med, hvad de har sagt i lang tid,« siger Nana Wesley Hansen.
Hun vurderer også, at det bliver vanskeligt for både politikerne og regionerne at levere et ekstraordinært lønløft til sygeplejerskerne. For selv om regeringen sidder på pengekassen, er lønrammen forhandlet mellem parterne, og langt de fleste offentlige lønmodtagergrupper har sagt ja til den økonomiske ramme.
»Derfor har jeg svært ved at se for mig, at sygeplejerskerne skulle få væsentigt mere nu,« siger hun.
Nana Wesley Hansen kan derimod godt se for sig, at en forsikring om en lønkomité, som var en del af mæglingsforslaget mellem Dansk Sygeplejeråd og regionerne, efter sygeplejerskerne sagde nej til den offentlige overenskomstaftale. Forslaget går på, at regeringen efter de offentlige overenskomstforhandlinger nedsætter en komité om lønstrukturer i den offentlige sektor.
Og her er det altså, at flere penge skal være et supplement til lønkomiteen, understreger Grete Christensen.
»Der var ikke i det oprindelige forslag om lønkomiteen lagt op til en diskussion om flere penge. Hvis der afsættes penge, kan man handle på konklusionerne. Og det er den usikkerhed, som har gjort, at vores medlemmer har stemt nej. De har brug for sikkerheden i, at komiteen vil føre til flere penge.«
Hvis ikke regionerne og Dansk Sygeplejeråd når frem til en ny løsning, vurderer Nana Wesley Hansen, at den nemmeste måde at få stoppet konflikten vil være, at regeringen gør mæglingsforslaget til lov.
»Det vil betyde, at eventuelle lønstigninger til sygeplejerskerne vil komme som et efterspil med lønkomiteen og i forbindelse med, at der også bliver set på lønnen for andre faggrupper i den offentlige sektor,« siger hun.
21/jul/2021
Altså ... sygeplejerskernes månedsløn
har i mange år været bagefter, så jeg
foreslår, at deres løn forøges med 20%
fra nu af og fremover, og så tager vi
(samfundet) den derfra :-) ...
Med venlig hilsen
Claus
21/jul/2021
Altså ... sygeplejerskernes månedsløn
har i mange år været bagefter, så jeg
foreslår, at deres løn forøges med 20%
fra nu af og fremover, og så tager vi
(samfundet) den derfra :-) ...
Med venlig hilsen
Claus
Jeg opfatter at sygeplejerskernes løn af mange borgere fremstår som mere end "rigelig". Er det mon fordi man ikke ved hvor ussel grundlønnen er, nemlig 28.600 om måneden i dagtimer, inklusive pension? Og - er det også fordi, man ikke anerkender at lønnen selvfølgelig stiger med tillæg for aften, nat og helligdagsarbejde? Som den jo naturligvis også gør for alle andre faggrupper!
Jeg er af den opfattelse at, hvis grundlønnen var højere så ville flere søge faget og også søge tilbage til det, hvilket ville spare penge til vikardækning og tillæg til dobbeltvagter. Arbejdsgiverne bør vel kunne indse dette?
Så til sygeplejerskerne - ud og fortæl hvad jeres grundløn er for et fuldtids job i dagtimer - og spørg så tømreren, mureren, maleren, skolelæreren osv. om de vil arbejde for en sådan løn. Så kommer den folkelige opbakning.
"Jeg opfatter at sygeplejerskernes løn af mange borgere fremstår som mere end "rigelig". Er det mon fordi man ikke ved hvor ussel grundlønnen er, nemlig 28.600 om måneden i dagtimer, inklusive pension?"
Altså 28.600 er dén grundløn m. pension, som udgør startlønnen. Er boligprisernes himmelflugt og reduktionen af almennyttige boliger problematisk? Er momsen på fødevarer problematisk? Er øget brugerbetaling på en række offenlige ydelser et problem? Boligstøttens stramninger? Disse, og mange andre ulighedsforcerende udviklinger, bør jo adresseres samtidig med løndiskussionen i det offentlige. Desuden mangler der grundlæggende et udsyn til at lønudviklingen (for ikke at nævne formueudviklingen, som er langt kraftigere) i visse dele af den private sektor er ligeud vanvittig - og at den politiske elites ledelse af den offentlige sektor (og dermed også de ressource- og arbejdsmiljøvilkår som udgør langt den største problematik iht. rekruttering og fastholdelse af kvalificerede ansatte) ikke forandres via lønkampe.
Ligelønpulje? En indforstået reference til et partiprogram. Vi er sikkert flere, der ikke lige kan kender Enhedslistens partiprogram. Hvordan fungerer den pulje ? At hver gang en mand indenfor sektoren får en løn der er højere end kvinden i tilsvarende stilling - så udlignes denne lønforskel?
Forhåbentlig ikke på den måde...
@jens christian jacobsen
Enig, det må være lige løn for lige arbejde, lige meget hvilket køn man har. Hvis/når der er diskrimination, så må dette elimineres ikke understøttes via en pulje af penge, som alt andet end lige vil fremme ulige løn.
Vi kan jo ikke belønne offentlige arbejdsgivere for, at lave forskelsbehandling. Vi skulle meget gerne nå til et sted, hvor man netop får lige løn for lige arbejde.
// Jesper
@Hanne Utoft
Jeg synes faktisk du tager fat på et overset og vigtigt perspektiv, nemlig at en ting er lønnen noget andet er 'hvad koster det at leve".
Mængden af unødig flytten rundt med borgernes penge, pga. NPM (altså at det offentlige skal være en forretning), og dette har spredt sig helt ind i folketinget og basalt blevet til 'hvad politik defacto er'. At man flytter rundt på penge, så man kan sige at man har gjort noget. 'Vi har givet en milliard til XXX'. Også så selvom det at give den milliard til XXX så har kostet en 500 millioner i administration.
Et godt eksempel her er offentlig transport, som med mindre man skal fra den ene ende af landet til den anden og ved det i god tid, jo koster en formue. Og hvor vi har et offentligt transportfirma(er), der kører reklamer på TV, har et milliard dyrt billet system, massevis af bestyrelser og direktører og andet... ja..
Det med fra den ene ende til den anden, er fordi jeg skulle med ungerne fra VestJylland til enden af den rådne finger i fem finger planen, og det kostede den nette sum af 99 kr i en Orange billet. Eller cirka det samme som en normal billet fra min lokale station i hovedstadsområdet til KBH H.
Det er på tide at vi får ryddet op i hele det misk mask, for det vil frigøre en masse arbejdskraft, og få elimineret nogle af alle de konstruktioner, hvor penge stille og roligt siver ud af statskassen.
// jespre
Jeg ved ikke, om deres lønkrav er rimelig eller ej. Men mon ikke nærmere det er en kamp om bedre arbejdsforhold, og mere respekt for deres store arbejde, men jeg har ikke set noget indlæg om, hvor det problem kommer fra. Som jeg ser det, starter deres dårlige arbejdsforhold helt tilbage til den sundhedsreform som LLR indførte i 2007, der blev nedlagt, jeg ved ikke, hvor mange sygehuse, der skulle samles i Supersygehuse, resultat blev at de skulle løbe stærkere, flere besparelser osv. Det hele gav et dårligere arbejdsmiljø, men S kan ikke sige: Det er ikke vores skyld, fordi de sagde selv ja til reformen. Det samme med politireformen, der blev fyret, jeg ved ikke hvor mange betjente, resultatet viser sig nu, hvor der mangler betjente. Det samme med SOSU området, de løber også hurtigt, og ingen af dem har tid til, at spise deres madpakke, og gå på WC. Giv dem bedre arbejdsmiljø, og jeg tror det halve af problemet er løst. Jeg tænker på, om der er nogen der har set nogen steder, hvor EL vil finde de 5 milliarder, de fabler om, det evige hvem skal betale deres forslag. Skatte eller afgift forhøjelser eller hvor er deres pengetræ?
"Men mon ikke nærmere det er en kamp om bedre arbejdsforhold, og mere respekt for deres store arbejde, men jeg har ikke set noget indlæg om, hvor det problem kommer fra."
Så må du til at læse lidt mere intensivt i kommentarerne; flere peger på politikudviklingen (herunder neoliberalismens NPM-regimente) som en afgørende årsag - og jeg vil gætte (!) på at en del sygeplejersker har stemt på bl.a. Socialdemokraterne og de Radikale, som sammen med deres elitære kollegaer i de traditionelt magtbærende partier har været stærke drivkræfter bag denne udvikling.
"Som jeg ser det, starter deres dårlige arbejdsforhold helt tilbage til den sundhedsreform som LLR indførte i 2007, der blev nedlagt, jeg ved ikke, hvor mange sygehuse, der skulle samles i Supersygehuse, resultat blev at de skulle løbe stærkere, flere besparelser osv."
Strukturreformen, som bl.a. blev realiseret mhp. at imødekomme gældende krav til markedsgørelse/udlicitering af offentlige sektorer og opgaveløsninger fra EU-systemet (som i takt med neoliberalismen har funderet sig som en nødvendig konstruktion i almindelighedens uhellige øje), var blot endnu en driver i omkostningseffektiviseringsregimentet, hvis analytiske klangbund er en husholdningsøkonomisk forståelse af samfundsøkonomien.
Jeg gætter (!) på at en stor del af sygeplejerskerne, foruden størsteparten af Informations kommentariat) slet ikke kan se sig ud af EU-udviklingen; de støtter den og hælder vand ud over eget hår med forhåbninger om humanistisk/demokratisk indeksering, mens strukturerne for opretholdelsen af social stabilitet og værdifællesskaber, som rækker ud over monetære forbrugernetværk og de stærkestes materielt-kulturelle selvrealisering, eroderer under dem.
Holger, altså EL mener vist grundlæggende at besidderklassen ( dem som lever fedt af alt det de ejer og af "andre menneskers" arbejde ) godt kunne bidrage lige så meget som vi andre pr tjent krone,
så deres pengetræ er der hvor stort set alle pengene faktisk er,
hvilke værktøjer de vil benytte er vist lige meget hvis det medfører et mere retfærdigt samfund,
for et stykke tid siden havde "tanten" en stort opsat artikel på forsiden, hvor budskabet var at de rigeste 10% betalte 40% af alle skatter i DK,
meningen var at skabe grobund for fjernelse af topskatten, er vel derfor de "glemte" at nævne at de samme 10% får 80% af alle indtægter, dermed betaler vi andre ( de øvrige 90% ) 60% af alle skatter ud af vores 20% af indtægterne.
Krister, hold da op, er en løn på 28,000 en ussel startløn ? jeg får det halve !
og jeg føler mig faktisk ret privilegeret og mangler bestemt ikke noget,
jeg ser snarere problemet som overbetaling i visse mandefag, og jeg har faktisk fuld forståelse for sygeplejeskernes frustration over diskriminationen,
jeg mener så bare at øget indkomst er lidt problematisk i et land hvor alle er overprivilegerede og lever med en ekstrem overflod som det normale,
nok fordi mit perspektiv er globalt snarere end nationalt.
der bør slet ikke være vækst i lande som DK, af mange grunde,
er især vigtigt at vi får stoppet grådighedssegmentets vilde vækst, nu må det være NOK.
@ Jesper
Er der ikke lige løn indenfor de enkelte fag i det offentlige?
Jeg tjener ihvertfald ikke mere end mine kvindelige kolleger.
Jan Fritsbøger.
Det halve af 28.000 er vel 14.000. Er det din løn for et 37-timers job? Vil du forklare?
Krister, jeg er såmænd bare folkepensionist, men helt uden private pensionsordninger, ud over de 170 kr jeg får fra atp. men da jeg var på arbejdsmarkedet var jeg heller ikke specielt vellønnet men altså ikke utilfreds med lønnen, jeg er nemlig IKKE det mindste grådig.