Feature
Læsetid: 14 min.

De unge betalte en høj pris for at passe på de gamle under coronakrisen

Da samfundet lukkede ned, gik det hårdt ud over de unge. Mange bekymrer sig om fremtiden, frivillige rådgivninger melder om alvorligere henvendelser, og unge er samtidig en gruppe, der ofte har fået offentlig skældud
27-årige Frederik Bakkerud startede i september på sit første job på IT-universitetet. Efter tre måneder blev alle på arbejdspladsen hjemsendt. Han beskriver de praktiske omstændigheder omkring hjemmearbejde som »trælse«, men fraværet af det sociale er værre.

27-årige Frederik Bakkerud startede i september på sit første job på IT-universitetet. Efter tre måneder blev alle på arbejdspladsen hjemsendt. Han beskriver de praktiske omstændigheder omkring hjemmearbejde som »trælse«, men fraværet af det sociale er værre.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
20. juli 2021

Da 26-årige Stefan Biberovic i december flyttede til København, kendte han stort set ikke andre end sin kæreste, Frida. Det var få måneder inden, han skulle begynde på pædagoguddannelsen, og Danmark var på det tidspunkt midt i den anden omfattende nedlukning.

I parrets lejlighed i Københavns nordvestkvarter hænger lugten af maling stadig svagt i luften. Solen skinner ind ad vinduet og rammer de nyslebne, lyse gulvbrædder. Et par indrammede plakater står lænet op ad væggen ved siden af spisebordet.

Med en rolig bevægelse stryger Stefan Biberovic sit skulderlange, mørke hår om bag øret. Der er gået lidt over tre måneder, siden han startede på studiet. Introperioden var »helt vildt mærkelig« og foregik med små lege over Zoom, hvor de blev sendt ud i såkaldte breakoutrooms og skulle lære hinanden at kende.

Det var begyndelsen på to en halv måned bag en skærm, hvor det sociale var reduceret til ultrakorte samtaler i minutterne op til, at onlineundervisningen skulle begynde, og hvor Stefan Biberovic mest af alt oplevede sine medstuderende som »svævende hoveder«.

Zoom-undervisningen bød blandt andet på et forløb om leg og bevægelse, hvor de kommende pædagoger på skift lavede TikTok-danse for hinanden. Af og til var det sjovt, andre gange fungerede det »overhovedet ikke«.

Da 26-årige Stefan Biberovic flyttede til København i december for at starte på pædagoguddannelsen, kendte han stort set ikke andre i byen end sin kæreste, Frida. Og på grund af nedlukningen, gik der to og en halv måned, før han for første gang mødte sine medstuderende i den virkelige verden.

Da 26-årige Stefan Biberovic flyttede til København i december for at starte på pædagoguddannelsen, kendte han stort set ikke andre i byen end sin kæreste, Frida. Og på grund af nedlukningen, gik der to og en halv måned, før han for første gang mødte sine medstuderende i den virkelige verden.

Emilie Lærke Henriksen
Typisk startede Stefan Biberovic skoledagen med at stå op, umiddelbart inden undervisningen skulle begynde. Pauserne gik med at gå rundt i lejligheden og fordrive tiden, og det samme gjorde resten af dagen typisk.

Det sociale fællesskab, som han havde haft i sin hjemby Aarhus, var pludselig langt væk, og ud over sin kæreste Frida kendte han kun ganske få mennesker i København. En af dem er en ven, som han har rejst med. Men vennen boede på et kollegie med mange andre, og på grund af smitterisikoen tænkte Stefan, at det ikke var smart at besøge ham.

Generation mistrivsel

Unge mellem 18 og 34 år er den gruppe, der er blevet ramt hårdest mentalt af coronakrisen. Ifølge data fra Hope-projektet, som har indsamlet viden om danskernes adfærd og holdninger under pandemien, har de unge følt sig både mere stressede og ensomme end andre aldersgrupper.

Særligt slemt stod det til i vintermånederne og i foråret 2021. Eksempelvis i december, hvor 40 procent af de 18 til 34-årige erklærede sig enten helt eller delvist enige i, at de følte sig ensomme. For de 35 til 55-årige var det 16 procent, og for aldersgruppen over 55 var det 11 procent.

Også i forhold til stress ligger de unge højest. Her erklærede 48 procent sig i december helt eller delvist enige i, at de følte sig stressede, mens tallet for 35 til 55-årige var 36 procent.

Samtidig ser mistrivslen hos de unge ud til at være steget mere i løbet af pandemien, end den har gjort hos de andre aldersgrupper. Fra juni 2020, hvor mistrivslen for alle grupper var lav, til marts 2021, altså kort før genåbningen af samfundet begyndte, steg andelen af ensomme unge med 21 procentpoint. Også i de andre aldersgrupper er der en stigning, men kun på ti procentpoint.

For Stefan Biberovic har den virtuelle studiestart i en ny by ikke ført til generel mistrivsel. Men havde det ikke været for kæresten Frida, som han har tilbragt en stor del af sine vågne timer med, havde oplevelsen nok været en anden. Og han forstår godt, at mistrivslen blandt unge er stigende.

»Jeg tænker, at mange nye studerende har haft det hårdere, end jeg har. Men der er klart noget, man har mistet i forhold til det sociale og det faglige, som man forventer, når man starter på et studie. Og det får man jo ikke lige igen,« siger han.

To og en halv måned skulle der gå, før Stefan Biberovic for første gang mødte sine medstuderende i den virkelige verden, da politikerne i april åbnede for 20 procents fremmøde på videregående uddannelser. Med den seneste genåbningsaftale har de fået lov at komme tilbage på fuldtid.

Det sociale er langsomt ved at blusse op, kan Stefan Biberovic mærke, og folk er begyndt at ses på kryds og tværs, når de har fri. Men i forhold til det faglige frygter han, at hans årgang er dårligt stillet på længere sigt:

»Jeg tror, mange vil kunne mærke det, når de kommer ud i praktik. At man måske mangler det faglige grundlag, som man ikke har fået bygget ordentligt op. Og så handler pædagogstudiet jo også meget om det sociale mellem mennesker.«

Og netop unges muligheder, når det kommer til arbejde og uddannelse, har betydning for trivslen. Det mener Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

Undervejs i pandemien har hun sammen med sine kolleger været i kontakt med unge forskellige steder i deres uddannelsesforløb og vurderer på den baggrund, at de uddannelsesmæssige begrænsninger, der er opstået under coronapandemien, er et lidt overset aspekt.

»Når vi taler om unges trivsel, er det jo fuldstændig vævet sammen med, hvilke muligheder de har. Har de overhovedet prøvet tingene af i praksis og haft et stykke træ mellem hænderne? Har de overhovedet haft et praktikforløb på deres videregående uddannelse, som skal kvalificere dem til bagefter?«

Det er med andre ord langtfra kun fraværet af byture eller festivaler, der ifølge Noemi Katznelson giver anledning til mistrivsel, men i høj grad også en oplevelse af, at ens fremtidsudsigter er forværret som følge af pandemien.

»Vi kan godt få hang til at snakke om mental trivsel, som om det er løsrevet fra, at der er nogle vilkår, der er blevet forringede. Altså nogle betingelser for det at være ung, som virkelig er blevet ramt under coronapandemien,« siger hun.

Ungdomslivets overgange

I en anden lejlighed i nordvest er 27-årige Frederik Bakkerud netop færdig med dagens sidste Teams-møde.

I september begyndte han på sit første job på IT-universitetet efter at have færdiggjort sin kandidat i film- og medievidenskab. Efter tre måneder blev alle på arbejdspladsen hjemsendt, og spisebordet i den 33 kvadratmeter store halvandenværelseslejlighed har siden da været omdrejningspunktet for det meste af det, han foretager sig i sine vågne timer.

Frederik Bakkerud kender godt til frygten for på den lange bane at have dårligere muligheder.

For Frederik Bakkerud har hjemsendelsen betydet mere usikkerhed, flere bekymringer om fremtiden og også ensomhed.

For Frederik Bakkerud har hjemsendelsen betydet mere usikkerhed, flere bekymringer om fremtiden og også ensomhed.

Emilie Lærke Henriksen
Med den seneste genåbningsaftale forventer han at komme tilbage på arbejde i august – en måned inden hans tidsbegrænsede ansættelse udløber, men som han forventer at få forlænget til april.

»En ting er, om mine muligheder er forværrede – og det ved jeg ikke, om de er. Men en anden ting er følelsen af, at man ikke kan give sig selv den bedste chance, og den følelse har jeg helt sikkert. Der er nok også en anden stress for os i tidsbegrænsede ansættelser for at få de få stillinger, der er.«

Han beskriver de praktiske omstændigheder omkring hjemmearbejde som »træls«, men fraværet af det sociale er værre. Kollegerne nåede han knap nok at lære at kende inden hjemsendelsen. Efter nedlukningen blev der indført et ugentligt kaffemøde, og hans afdeling har desuden en chat til uformel snak. Alligevel oplever han, at det er sværere at blive en del af fællesskabet, når det foregår bag en skærm.

»Jeg synes, det er lidt underligt at bruge vores chat, for det er jo langtfra alle, jeg rigtig har nået at snakke med. Og så er der også meget vidensdeling, der foregår ved frokostbordet, når man sidder og drøfter et emne. Der er virkelig forskel på at sende en mail med et spørgsmål og på bare at spørge over frokosten.«

For Frederik Bakkeruds vedkommende har hjemsendelsen betydet mere usikkerhed, flere bekymringer om fremtiden og også ensomhed. Det sociale har været reduceret til et minimum, og det har ikke gjort situationen nemmere, at han bor alene. En udfordring, han langtfra er ene om.

Unge akademikere mellem 24 og 30 år bor nemlig i højere grad for sig selv. Det viser en rundspørge, som fagforeningen DM har foretaget blandt deres medlemmer. Her svarer 24 procent af de unge, at de bor alene, mens det for aldersgruppen 31 til 49 år er 11 procent og for aldersgruppen over 50 år er 17 procent.

Camilla Gregersen er formand for fagforeningen DM, som har en stor del af de unge og nyuddannede akademikere som medlemmer. En gruppe, man fra arbejdsgivernes side bør have større fokus på, mener hun.

»Mange unge har oplevet at blive isoleret og nærmest ensomme i perioden. Mange unge bor alene, og derudover er mange begyndt i nye stillinger inden for de seneste halvandet år, men stort set uden at have lært deres kolleger at kende,« siger Camilla Gregersen.

Gruppen af unge akademikere bor ligeledes på markant mindre plads end deres ældre kolleger, og de fleste har, som i Frederik Bakkeruds tilfælde, arbejdet i stuen, når de har været hjemsendte. For de andre aldersgrupper er kontoret det hyppigst anvendte rum til hjemmearbejde.

Ifølge undersøgelsen er det aldersgruppen 31 til 49 år, der oplever den dårligste work/life-balance, og hvor flest desuden har stresssymptomer. Til gengæld er det den unge gruppe, der oftest savner kontakt med kolleger, lederen eller venner og familie. Ønsket om fremover at arbejde hjemmefra er desuden mindst hos de unge. Her svarer 48 procent, at de kun ønsker én eller ingen hjemmearbejdsdage fremover, mens det samme gælder for 30 og 31 procent af de ældre kolleger.

Netop overgangene til uddannelse eller job er vigtige for at forstå den forøgede mistrivsel blandt unge under pandemien, mener Noemi Katznelson. Ser man på antallet af skift, der sker i betingelserne for ens tilværelse, svarer et år af et ungdomsliv nemlig til omkring ti år af et voksenliv, og det drejer sig om alt fra, at man får en kæreste eller bliver en del af en ny vennegruppe, til at man flytter hjemmefra eller som i Stefans og Frederiks tilfælde begynder i job eller uddannelse.

»Overgangene er intensiveret i ungdomsårene. Og de er noget af det, vi kan se, der bliver ramt her under coronapandemien. Det har været langt mere vanskeligt at starte op med noget nyt, hvor man ikke er særligt godt forankret,« siger Noemi Katznelson.

Samtidig foregår en stor del af unges identitetsdannelse i det sociale møde med andre, og det sociale skifter samtidig fokus, når man er ung. Fra at have haft hovedsæde i familien flytter det sociale i højere grad ud blandt jævnaldrende – og netop muligheden for kontakten til jævnaldrende er blevet begrænset under pandemien.

»Prøv at forestille dig, at du går i gymnasiet inden coronapandemien. Du tænker måske, at du er sådan en, der kan hænge ud med alle. Så bliver du sendt hjem, og det bliver tydeligt, at du ikke rigtig er med i en vennegruppe. Så her kommer coronakrisen til at tydeliggøre en social position, som er skrøbelig,« siger Noemi Katznelson.

»Og på den måde er der kæmpe forskel fra, hvis du er voksen i en familie og bliver sendt hjem. Det er langt mindre stabile sociale konstellationer, de unge er en del af.«

– Kan man tale om et generelt større tab i livskvalitet hos de unge?

»Ja, det synes jeg, tallene taler for. Man kan sige, at det er den samfundsgruppe, der har været i mindst risiko i forhold til selve sygdommen, men som for så vidt har betalt den højeste pris.«

Det er dog ifølge Noemi Katznelson vigtigt at skelne mellem på den ene side de unge, der før coronakrisen havde et stærkt netværk, og på den anden side dem, der i forvejen var svagere stillet socialt, og som har været vant til at blive ’hjulpet på vej’ af at skulle møde ind i skole og automatisk blive placeret i sociale situationer. For sidstnævnte gruppe kan nedlukningerne have givet anledning til et stort tab af mening med tilværelsen.

Alvorligere problemer

Et af de steder, hvor unge har henvendt sig med deres udfordringer under pandemien er hos Ungdommens Røde Kors’ samtaletilbud ’Ung på linjen’, hvor de frivillige har kunnet mærke, at flere har haft brug for nogen at tale med. Sammenligner man perioden fra april 2019 til den 9. marts 2020 med perioden fra den 10. marts 2020 til den 20. februar 2021, oplevede de frivillige en stigning i antallet af opringninger på 44,9 procent.

Et andet sted, der har været i kontakt med de unge undervejs, er Børnetelefonen. Her har det været tydeligt for de frivillige, at pandemien også har smittet af på karakteren af børn og unges udfordringer, og mens mange opkald tidligere handlede om kærlighed og forelskelse, var det i 2020 temaet ’forholdet mellem barn og forældre’, der var mest udbredt i aldersgruppen 13 til 15 år.

»Min mor er bange for fyringerne, efter virussen er ovre, og gør derfor alt for at bevise, at hun er den rette til jobbet. Hun undskylder ofte over, at hun deler sine tanker med mig, men jeg vil bare have, at hun er glad,« fortæller en 15-årig pige eksempelvis i et opkald til Børnetelefonen.

For en dreng på 17 år er det den sociale isolation fra jævnaldrende, der fylder.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Har spurgt de venner, jeg kender, om de vil ses, men de gider ikke rigtig. Jeg har ingen idé om hvorfor, men jeg har mistet lysten til at begynde at spørge nogen,« fortæller han.

Hos rådgivningen Headspace har man ligeledes bemærket en effekt af pandemien. En af dem, der selv har haft direkte kontakt til gruppen af unge i mistrivsel, er Helle Bjerregaard. Hun er ungerådgiver hos Headspace og har under en stor del af pandemien været i kontakt med unge på deres chatrådgivning. Ud over at flere henvender sig end tidligere, bemærker hun også, at selve henvendelserne har ændret karakter.

»Det er sværere tematikker, de unge vil tale om. Selvfølgelig er der stadig samtaler om kæresteproblemer eller en konflikt med en veninde, men det er mit indtryk, at emner i den tungere ende med selvmordstanker og depressive tilstande fylder mere.«

For tiden er eksamensperioden et tema, Helle Bjerregaard taler med mange unge om. Det er på sin vis ikke usædvanligt, men den ujævne skolegang, mange oplever at have haft, tilfører en ekstra dimension af usikkerhed til det pres, mange skoleelever og studerende normalt oplever op til sommerferien.

På samme måde har pandemien intensiveret andre eksisterende problemer hos mange.

»Det forårsager en kædereaktion hos den gruppe af unge. Altså, jeg føler mig trist, jeg er isoleret fra mine venner, jeg kan næsten ikke være i live. Og der er sådan noget, som selvskade og selvmordstanker desværre ofte relateret til.«

Mens det i nogle af henvendelserne til Helle Bjerregaard og hendes kolleger i Headspace er meget eksplicit, at mistrivslen er relateret til coronakrisen, er det andre gange noget, der ligger mere mellem linjerne. Modsat tidligere, hvor de unge typisk henvendte sig i aftentimerne, er der nu tryk på chatten det meste af dagen.

Oftere sker det, at henvendelserne har en karakter, hvor rådgiverne må henvise unge til andre tilbud. Typisk til livslinjen eller akutpsykiatrisk modtagelse. Nogle gange ringer de 112.

»Vi har skullet hjælpe nogle unge videre. Og det har været mere hyppigt det seneste halve år,« fortæller hun.

Ser man på tallene for dem, der ikke når at få hjælp i tide, vidner det også om en bekymrende tendens. I 2020 var der 17 kvinder i aldersgruppen 20 til 24, som tog deres eget liv, hvilket er tre gange flere end årene før. Tallet er samtidig det højeste for den gruppe i 20 år. Om pandemien har haft en indvirkning, vides dog ikke.

Unge som syndebukke

Ifølge Noemi Katznelson er det fornuftigt at have fokus på de bagvedliggende årsager til unges mistrivsel. Omvendt advarer hun imod at tale mistrivslen for meget op:

»Man behøver ikke at være skrøbelig for at reagere på de her ting. Så det er vigtigt, hvilke fortællinger vi giver til de unge, hvor det er enormt vigtigt, at vi ikke får spædet til fortællingen om, at de unge ikke er robuste nok eller mangler den livsduelighed, der skal til.«

Kollektive fortællinger om, hvordan ungdommen er, kan være skadelige, mener Noemi Katznelson, og ungdommen er i mange tilfælde en gruppe, der er så differentieret, at det er svært overhovedet at sige noget generelt. ’Generation corona’ er med andre ord lige så sammensat som andre aldersgrupper.

»Vi tænker, at vi godt kan sige noget meningsfuldt om unge som samlet gruppe, mens man jo ikke ville tænke, at man kunne det om voksne. Men man risikerer, at man skubber til de fortællinger. At de unge simpelthen samler dem op og tager dem på sig,« siger hun.

At unge bliver genstand for generaliseringer skyldes, at ungdommen ofte fungerer som »en enormt god kollektiv projektionsfigur«, forklarer hun. En tendens, der har været særligt udtalt under pandemien, hvor fortællingen om de unge gik fra, at de i starten var samfundssindede og havde respekt for de ældres situation, til at de efter kort tid blev beskrevet som hensynsløse superspredere, der gik til piratfester og slæbte larmende soundbokse med rundt i parker. 

Fortællingen om de psykisk skrøbelige unge er altså blot en blandt flere konkurrerende.

»Som samfund har vi mange forestillinger knyttet til ungdommen. Man ser ungdommen som et problem, hvor det i mange år handlede om, at de hang ud på gaden, var kriminelle og drak for meget. Det risikobillede har ændret sig til, at nu skærer de i sig selv og har mentale problemer,« fortæller Noemi Katznelson.

Også Stefan Biberovic genkender billedet af de kollektive fortællinger. Særligt mediedækningen har været med til at gøre unge til syndebukke, mener han, og folk har generelt været hurtige til at pege fingre, når mindre grupper har opført sig uansvarligt. 

Selv har han været god til at overholde restriktionerne og indordne sig under de begrænsninger, der har været, selv om det blandt andet har betydet, at sidste sommer »ikke var den fedeste«, og at denne heller ikke bliver det. Han mener, at de unge på nogle punkter har været underprioriterede under genåbningen, og frygter, at det vil få flere nye studerende som ham selv til at droppe ud. 

Alligevel synes han ikke, man kan tale om de unge som coronakrisens tabere, og hvad angår diskussionen om unges plads i vaccinekøen, mener han heller ikke, at en tidlig vaccine skal fungere som et plaster på såret.

»Jeg synes ikke, rækkefølgen er så unfair, men nu har jeg også gamle forældre,« siger han.

»Det er svært at gøre det op sort på hvidt, hvem der har tabt mest. Men mit bud ville være, at det både er de unge og de ældre – hvor dem, der er lidt mere etablerede med en familie, de har måske haft det lettere. De har allerede en base. Det har mange unge ikke.«

Serie

Generationskonflikten

Corona var farlig for de gamle, men den gik også hårdt ud over de unge. De måtte i mere end et år leve med hårde restriktioner for at passe på deres ældre medborgere. Og imens førte krisepolitikken til stigende aktie- og boligpriser, der fik den økonomiske ulighed mellem gamle og unge til at vokse yderligere. I denne serie undersøger Information den generationskonflikt, som mange længe har talt om, og som blev skærpet under coronakrisen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Erik Vestergaard

Aj, det er virkelig ærgerlig læsning at Information falder for fristelsen til at polarisere mellem os "gamle" og "De unge".
Man kunne lave alle mulige andre polariseringen: Manuelt arbejdende uden mulighed for hjemmearbejde ifht computerarbejdere, kvinder ifht mænd, IT- folk ifht resten, enlige ifht personer i parforhold osv.
Overalt og i alle dimensioner kan man finde grupper, der har haft det værre end andre. Stakkels gamle, der betaler skat til SU, uddannelsessituationer, børnepasning, motorveje, og som hverken har planer om uddannelse, noget særligt trafikforbrug eller børn, der skal passes.
Al medfølelse for de unge studerendes specielle ulemper, men vi er jo netop et solidarisk samfund, som ikke burde begynde at opsætte graduering af hvem der har haft det værst. De unge står overfor et hav af muligheder i et land med en velfungerende infrastruktur og et sundhedsvæsen og politisk system, der har håndteret en alvorlig krise.
Tak for det DK. Jeg er nu velvaccineret og har været i den sårbare gruppe i 1 1/2 år. Men jeg kunne da aldrig tænke den tanke, at det er uretfærdigt at de unge ikke har haft de samme grunde til at være bekymret som os?
Vi sidder alle med forskellige vilkår. Lad os glæde os over at vi er på vej mod overfladen sammen, og hylde sammenholdet i stedet for at polarisere på kryds og tværs.

Jane Nielsen, Maria K., Jonna Jensen, Steen K Petersen, Per Kortegaard, Torben K L Jensen, Birte Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Asiya Andersen, Torben Bruhn Andersen, Christian Larsen, Jørgen Larsen, Rasmus Kristiansen, tove helbo, Steen Obel, Iver Schelde, Inge Lehmann, nils valla, Hannibal Knudsen, Jann Ringtved, Carsten Munk, Heidi Larsen, P.G. Olsen, Anne Svendsen, Søren Rehhoff, Rolf Andersen, Anker Nielsen, Jørn-Erik Rasmussen, jan sørensen, Holger Nielsen, Sonja Rosdahl, Jan Fritsbøger, Kjeld Pedersen, Hans Houmøller, Morten Kjeldgaard, Peter Høivang, Werner Gass, Svend-Erik Runberg, Viktor Petersrn, Steffen Gliese, Birgitte Junø, Henrik Ovesen, Ervin Lazar, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek, Elsebeth Paikin, Eva Schwanenflügel, jens christian jacobsen, Hans Larsen, Ulrik Bjørn Jeppesen og Vagn Bro anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Ja, dålig sensationsjournalistik. Det værste er næsten, at interviewet med fornuftige Noemi Katznelson afkræfter alle de synd-for teorier, som journalisten forsøger at få stablet op.
I stedet kunne hun skrive noget om det tilsyneladende devaluerende studieindhold på pædagoguddannelsen, ensomhed under geografiske fjerne uddannelsesvalg. Eller måske hvordan Corona-isolationen rent faktisk påvirker forskellige grupper af befolkningen. Det ville så kræve lidt forberedelse og kildeopsøgning, og det er jo ikke lige journalisters spidskompetence.

Jane Nielsen, jørgen djørup, Inge Lehmann, jan sørensen, Holger Nielsen, Sonja Rosdahl, Hans Houmøller, Morten Kjeldgaard, Peter Høivang, Werner Gass, Svend-Erik Runberg, kjeld jensen og Elsebeth Paikin anbefalede denne kommentar
Rigmor Madeleine Lond

Jeg er enig med flere andre kommentatorer her. Som Noemi Katznelson udtaler i artiklen går skellet måske mere mellem personer; unge som ikke-unge; der har et stærkt netværk og dem, der ikke har. Som så ofte skrevet før har coronakrisen vist sig som en fremkaldervæske, der tydeligt fremhæver tilstande i samfundet, som allerede var eksisterende i forvejen, men som der ikke i samme grad var fokus på før, og de konsekvenser disse tilstande har for os.

Birte Pedersen, Steffen Gliese, Rasmus Kristiansen, Herdis Weins, erik pedersen, Hans Houmøller, Inge Lehmann, Hannibal Knudsen, David Zennaro, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Holger Nielsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

nu kan jeg ikke læse artiklen hvilket måske ikke er noget stort tab vurderet ud fra andres kommentarer, men jeg har temmelig svært ved at se at de unge har betalt en høj pris,
som jeg har oplevet det har de faktisk haft langt mere social kontakt end ældre mennesker, under hele corona-perioden har jeg jo næsten dagligt set småflokke af unge som fulgtes ad, uden afstand som vi andre har praktiseret,
så hvis nogen er ekstra hårdt ramt er det vist nærmere enlige voksne, men disse er så vant til at være alene at corona kun har forværret en i forvejen mindre god social situation,
det betyder selvfølgelig ikke at unge er gået fri af forringelser af deres hverdag og er blevet ramt men deres udgangspunkt var generelt langt mere social kontakt,
og de kan da godt selv have oplevet at være særligt ramte, selv om de i virkeligheden stadig lever et mere socialt og privilegeret liv under corona end andre grupper, faktisk føler jeg mig selv nærmest ikke ramt, men vist mest fordi jeg ikke stiller store krav, og evner at tilpasse mig så min trivsel er nogenlunde intakt.

Jane Nielsen, Maria K., Steen K Petersen, Birte Pedersen, Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Bruhn Andersen, Ninna Maria Slott Andersen, erik pedersen, Hans Houmøller, Inge Lehmann, Hannibal Knudsen, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Jeg må indrømme, at min erfaring med 'de unge' og det er ikke nødvendigvis et repræsentativt udvalg, har været at de har været ansvarsfulde, og båret deres del af samfundsbyrden, ift. en sygdom, som ikke har været 'farlig' for dem.

Så tak unge mennesker for jeres samfunds sind. Selv om der er 'sure gamle mænd (m/k), der brokker sig og sviner jer til, så ville de have gjort det lige meget. Det er basalt hvad 'gamle sure mænd (m/k) gør.

Det synes jeg de skal have et velfortjent klap på skulderen for. Bemærk i øvrigt, at vi nu har en situation, hvor de unge under 30 har mulighed for i høj grad at fungere normalt, alt imens vi har beskyttet de udsatte via vacciner. Det er nu en epidemi blandt de uvaccinerede, hvor der er en balance mellem personlig frihed og beskyttelse af de udsatte.

Jeg synes derimod at alle dem der er blevet tilbudt vaccine og som har mulighed for at få en vaccine, og som endnu ikke har fået fingeren ud, skulle tage sig et grundigt kig i spejlet og så ellers få bestilt en tid.
Og lad nu være med at skyde stik #2, få det gjort.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@mig selv

"så ville de have gjort det lige meget. "
skulle selvfølgelig have været "
så ville de have gjort det lige meget hvad. "

/ Jesper

Eva Schwanenflügel

Det er en skrøne at pandemien er gået mest ud over 'de unge.'

Og passet (på) de gamle har de næppe, det har til gengæld uvaccinerede SOSU'er, der selv både fik corona og gav den videre til de ældre, fordi der ikke var værnemidler eller vacciner i begyndelsen.

Det er også en misvisende og underlig opdeling, "gammel/ung".

Det handler vel mere om social udsathed, folk med sygdomme der gør, at de har været nødsaget til at isolere sig fuldstændigt, psykiske lidelser der er forværret, uligheden der er steget, fortsæt selv.

Bundlinjen er som altid at de velbjærgede har klaret sig bedst, mens de fattigste har fået det endnu værre.

Jane Nielsen, Steen K Petersen, Jørn-Erik Rasmussen, Jeppe Bundgaard, Birte Pedersen, Jan Fritsbøger, Benta Victoria Gunnlögsson, Egon Stich, Ninna Maria Slott Andersen, Herdis Weins, jan sørensen, Hans Houmøller, erik pedersen, Inge Lehmann og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Vartovkollegiet Vartovkollegiet

Sikke en masse rare "gamle" mennesker, som er klar til at affeje artiklens pointer baseret på deres oplevelser og uden at forholde sig til tallene. Faktum er, at unge er mere blevet mere ensomme og stressede, hårdere ramt af hjemmearbejde, af arbejdsløshed og selvmord. Det er på trods af, at de "har gået rundt i grupper" og valgt sommerjobbet med den højeste løn.

Måske man skulle finde lidt samfundssind frem overfor en "sygdom", der ikke påvirker en selv?

/Jakob

Nickolinne Liff Damgård, Nicolaj Knudsen, Peter Hertz, Estermarie Mandelquist, Inger Pedersen, Anne Schøtt, Anders Reinholdt, Helle H. Jørgensen, Jesper Frimann Ljungberg og Jakob Sulsbrück Møller anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Nu har vi så fået en fin beskrivelse af unge akademikeres forhold her under pandemien. Men jeg savner i den grad en gennemgang af både faglærte og ufaglærte unges liv. Kommer det i en næste artikel?

Jane Nielsen, Daniel Joelsen, Steen K Petersen, Nette Skov, Jeppe Bundgaard, Birte Pedersen, Steffen Gliese, Ninna Maria Slott Andersen, Egon Stich, Herdis Weins, Hans Houmøller, erik pedersen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@David Zennaro

God pointe.

// Jesper

Jørgen Larsen

Nå, jeg kender da ellers en hel del - unge som gamle - som faktisk stortrives under denne Corona krise. Men jeg er da fuldstændig på den rene med, at sådan har det ikke været for alle.

Steen K Petersen, Nette Skov, Henriette Bøhne, Birte Pedersen, Steffen Gliese, Jan Fritsbøger, Benta Victoria Gunnlögsson, Rasmus Kristiansen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
søren jensen

Det er en rigtig fin artikel, som læst ordentligt giver en følelsesmæssig fornemmelse for de problemer vore unge har stået overfor, og står overfor. Talmaterialet er også oplysende for os der arbejder med unge mennesker;- særligt er selvmordstallene skræmmende og nedslående.
Det jeg godt kunne ønske mig af Information er en undersøgelse af, hvilke finansielle ofre nutiden unge, og de som kommer efter egentlig uden samtykke har givet. MIn hovedregning siger foreløbig: coronakrisens samfundsmæssige reaktioner som først og fremmest skulle beskytte ældre og gamle har foreløbig kostet 3-400mia kr. BNP var 2020 ca 24000 mia. De penge folketinget kunne blive enige om at afsætte ift klima og natur i novembers finanslov var nogle gnallinger på omkring et par mia. Så er der kommet et trafikforlig med mange penge til motorveje og tog; det er godt for vore efterkommeres fremtidshorisont at det meste gik til tog.
Regnestykket er groft med mangler. Kunne Information ikke sætte f.eks Nielsen til at lave en præcisere oversigt, og måske sætte det i relation til det forståelsespapir som ungdommens klimavalg 2019 gav anledning til?

Nickolinne Liff Damgård og Bjarke Christensen anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

@ Nikolaj Frederik S. G. / Jacob ?

-Måske er det fordi, at nutidens unge, bla i kraft af sociale medier oa. i den grad lider af den famøse FOMO - fear of missing out - de bliver konstant mindet om alt 'det spændende' der foregår lige præcis dér, hvor de ikke selv er, og dermed kommer til, at længes efter....for hvad nu, hvis det der skete der, er sjovere end den aftale, jeg har forpligtiget mig på her...
Hvis du tror, du kan opleve alt, så oplever du intet.

Nej, der er ikke mere synd for de unge. Om noget kunne det være 'karakterbyggende' og dermed bidrage de unge en eller anden form for substans i deres opvækst, så det ikke kun er handler om overfladiske ting, , som at blive set og at være 'de rigtig steder'.

Min mormor var 15, da 2. Verdenskrig brød ud.... Jeg har aldrig hørt hende eller andre fra hendes generation pive over, deres "mislykkede ungdom".

Jane Nielsen, Jan Fritsbøger, Steen K Petersen, Jørn-Erik Rasmussen, Nette Skov, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, olivier goulin, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Per Dørup og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Hvor i artiklen står der for øvrigt noget om det, overskriften lægger op til, når der står: “De unge betalte en høj pris for at passe på de gamle under coronakrisen.”

Henriette Bøhne, Birte Pedersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Vartovkollegiet Vartovkollegiet

Tusind tak for begrebsafklaringen, Ninna. Nu er det jo ikke fordi, at der har været meget at gå glip af på det seneste. Hvad tænker du, at man kunne have oplevet, hvis man blot havde kigget på fra sin iPhone?

At kalde det "karakterbyggende" er nok så tonedøvt, som det overhovedet bliver. Hvori består det overfladiske? Oplevelser? Studie? Arbejde? Venner? Familie? Det er godt nok mangel på empati at påstå, at der ikke er blevet tabt noget af substans.

Iskoldt.

/Jakob

Nickolinne Liff Damgård og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Søren Jensen, jeg synes sådan set det er lidt synd for dig at du endnu ikke har fattet at der ikke findes ret meget, der er mere ligegyldigt end penge, uanset hvad noget har kostet, så lever vi stort set alle her i DK i vild overflod,
og hvis det ikke var for de grådighedsleflende vækstgale politikere kunne alle problemer som kan løses med penge for længst være løst,
men i stedet for aktivt at begrænse uligheden har de travlt med at øge den, af hensyn til grådighedssegmentets afkast af deres "investeringer"

Eva Schwanenflügel, Ninna Maria Slott Andersen, Asiya Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Birte Pedersen

Jeg oplevet de såkaldte unge som nogle selvfede opblæste egoister. I de offentlige transporter skal vi endnu have mundbind på ind og ud samt når vi står op, men men, ca. 90 % er fuldstændige ligeglade, når jeg så tillader mig at anmode dem om at tage mundbind på, bliver jeg nedgjort med alskens triste skældsord, så som, hold din kæft din gamle kælling og bland dig udenom. Derfor har jeg investeret i en el scooter med 4 hjul (jeg er 77 og ikke dårligt gående) på den led undgår jeg dem i det daglige.

Jan Fritsbøger, Jonna Jensen, Eva Schwanenflügel, Ninna Maria Slott Andersen, Hans Houmøller, Vartovkollegiet Vartovkollegiet og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørn-Erik Rasmussen

Det virker desværre som en banal grundlæggende afsporet diskussion.
"De unge" kontra "de gamle".
Mærkeligt at se en diskussion køre på den måde i Information.
Det er åbenlyst alt for generaliserende.
"De unge" såvel som "de gamle" er to grupper, for hvilke det gælder i begge tilfælde, at gruppernes medlemmers forudsætninger, perspektiver, gøren og laden repræsenterer mange varianter.
I begge grupper er der repræsentation af tolerance, intolerance, solidaritet, egoisme, "god opdragelse", "dårlig opdragelse" osv.
Derfor findes der selvfølgelig også i begge grupper - lidt forenklet udtrykt - nogle som repræsenterer "samfundssind" og nogle repræsenterer "mig-først-sind".
Selv oplever jeg det, som der i begge grupper er en klar overvægt af mennesker, der udviser samfundssind og at der reelt er et mindretal af "mig-førstére". Til gengæld er den sidste gruppe ikke overraskende de mest støjende.
At der tilsyneladende er en overvægt af samfundssind er vel tillige den væsentligste grund til, at vi trods alt til nu netop som samfund har klaret os rimeligt igennem corona.
En lille pudsighed. Ifølge mine egne oplevelser ser det ud til, at der er et væsentligt sammenfald mellem den minoritet af de unge - der føler sig som ofre for corona-tiltag og synes det er forkert at tage hensyn til "de gamle" - og de unge der boltrer sig med soundbox og vandvidskørsel. I alle tre tilfælde er fællesnævneren: modstand mod hensyn.

Jane Nielsen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Ninna Maria Slott Andersen, Nette Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Asiya Andersen

Kan det tænkes at coronapademien har kradset hul på et allerede eksisterendesår? Jeg mindes at før corona var andet end en noget jeg forbandt med øl, hørte vi allerede om at unge havde det skidt psykisk og mange var ensomme. Pandemien har påvirket de fleste menneskers liv i en eller anden grad. Vi kan så prise os lykkelige for at vi i vores samfund er sluppet så meget bedre igennem (ind til videre) end andre lande udenfor vores egen andedam. Jeg tænker at mange af de lande hvor mange har mistet familiemedlemmer står med langt større traumer.

Jane Nielsen, Birte Pedersen, Hans Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Sikke en masse kommentarer fra ældre, der vist har glemt, hvordan det er at være ung. Og ja, der kan også skrives om de som er enlige, men det er også ofte de unge, som er enlige.
Økonomisk har de unge også tabt på coronaen, for i modsætning til de ældre bor de unge ikke i samme grad som ældre i ejerbolig.
Så tak til de unge for deres udholdenhed under denne pandemi med en sygdom de oftest ikke selv rammes hårdt af.

Nickolinne Liff Damgård og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Det er lige før, at man kunne nå til en konklusion der gik på, at de unge betalte prisen for, at redde nogle få gamle grundet Corona, som en form for efterrationalisering her i efterdønningerne af en aftagende krise, hvor en stor del af befolkningen efterhånden er blevet vaccineret og hvor Corona er noget man tager lettere på. Ikke at det skrives eksplicit i artiklen, men....

Skulle vi have lukket samfundet mere op, og var restriktionerne ikke nødvendige?

Det er jo ligesom lidt lettere, at gennemleve noget når man forstår et formål, hvad alle ikke kunne

Hele samfundet og alle grupper har betalt en pris for Corona-nedlukningen af samfundet og de restriktioner der også fulgte. Nogle blev syge, og nogle betalte den ultimative pris med livet.

Og vi kunne jo se andre steder i verden, at en epidemi kan komme ud af kontrol med hvad deraf fulgte. Vi har måske ikke klaret os eksemplarisk godt, men vi har klaret denne her krise bedre en visse andre steder herunder Sverige, hvor man førte en mere lempelig politik.

Og jo de unge har betalt en høj pris mht. uddannelsesmæssigt forløb, fjernundervisning, og manglende eksamensafholdelse etc.

Og der har også været en social pris. Men der ingen grund til, at trække de unge frem for som en særlig gruppe her, for de var ikke de eneste der blev ramt af hjemmearbejde og manglende socialt liv

Og undervejs har der været grund til, at skose dele af ungdommen, som man kunne læse om piratfester i Sydhavnen m.m. Alene sidste sommer gik de unge mere eller mindre amok med fester, som havde de været spærret inde et helt liv - eller som havde de ikke et helt liv foran sig, at feste i.

Den slags kunne naturligvis ikke møde forståelse i befolkningsgrupper, hvor alvoren handlede om liv og helbred.

Men nu skal vi ikke alt for langt ud i generaliseringer. Hele samfundet os alle sammen har mærket en effekt af restriktionerne. Og det kan virke lidt mærkeligt, at se tilbage på nu hvor der nærmest trækkes på skulderen af Corona. Men vi skal altså ikke længere tilbage end december/januar for, at huske en situation med mange indlæggelser og mange Corona relaterede dødsfald.

Og lad os så ikke glemme, at restriktionerne langt hen ad vejen gav mening i det nu der var dengang. Når man gør noget fordi det er nødvendigt, så må man også acceptere, at det har en pris. Det var altså ikke for sjov det hele

Nu er det noget vi gerne vil lægge bag os. Og det gælder formentlig hovedparten af os.

Kenneth Lund

Dem som har mistet noget eller nogen i denne tid kan kun bebrejde dem som ikke overholdte restriktionerne.
At nogle ikke vil vaccineres er lige meget, så længe de så stadig overholder restriktionerne, men som vi kan se idag, så overholder ikke mange restriktionerne mere, hverken vaccinerede eller uvaccinerede, og det gør at vi ikke kommer af med virusen foreløbig og der vil komme mange nye varianter som vi så skal vaccineres for igen.
Vi kunne have været fri fra virusen hvis alle bare havde holdt 2-3 uger uden at skulle feste, demonstrer, rejse osv. men mange gad ikke overholde restriktionerne og mange af dem var de unge fordi de mente at de var immune, og de var ligeglade med at de kunne smitte nogle som ikke var immune.
Nogle er døde, andre har mistet deres levebrød, kun fordi så mange var uansvarlige egoister.

Jesper Frimann Ljungberg

@Kenneth Lund

"At nogle ikke vil vaccineres er lige meget, så længe de så stadig overholder restriktionerne, men som vi kan se idag, så overholder ikke mange restriktionerne mere, hverken vaccinerede eller uvaccinerede, og det gør at vi ikke kommer af med virusen foreløbig og der vil komme mange nye varianter som vi så skal vaccineres for igen."

Der er vist noget basalt du ikke har forstået mht. vira og epidemier. Den suverænt bedste beskyttelse er vaccination. Og ja der er folk der ikke kan vaccineres, af forskellige grunde (heldigvis bliver gravide nu pillet af listen), er vaccination. Og den bedste beskyttelse for ALLE også udsatte er, at ALLE der kan bliver vaccineret bliver vaccineret.

"Vi kunne have været fri fra virusen hvis alle bare havde holdt 2-3 uger uden at skulle feste, demonstrer, rejse osv. men mange gad ikke overholde restriktionerne og mange af dem var de unge fordi de mente at de var immune, og de var ligeglade med at de kunne smitte nogle som ikke var immune."

Det er simpelt hen noget sludder. Som ingen gang har i virkeligheden. At tro at vi bare kunne lukke ned i 2-3 uger også var virus væk er.. simpelt hen noget sludder.

Den eneste måde at komme af med virus er og bliver flokimmunitet, det har været klart lige fra starten. Den bedste, mest skånsomme og humane at nå dertil er med vaccination.

Så folk skal bare få fingeren ud og gøre deres borgerpligt og få de to stik. De rigtige egoister er dem, på nær den lille gruppe der ikke kan tåle vaccinen, der ikke går hen og bliver vaccineret. Og dem er der alt alt for mange af.

Og de værste i min bog er det Antivac Pro Nedlukkere, det er de rigtige uansvarlige egoister.

// Jesper

Kenneth Lund

Jesper Frimann Ljungberg, det er en gang pladder du kommer med, selvfølgelig kunne vi have været ovre dette hvis alle havde overholdt restriktionerne i 2-3 uger, det viser især Australien som havde gjort det, men desværre fik den igen fordi folk fra andre lande ikke fulgte deres eksempel.
Den måde og afstand virusen smitter på viser også at restriktionerne ville have virket hvis folk havde overholdt dem, så vaccination og flok immunitet ikke havde været nødvendigt, og de vaccinationer som vi får i Europa kunne have gået til fattige lande hvor de ikke havde mulighed for restriktioner som f. Eks Indien.
Jeg er ikke imod vaccination og skal selv have den, men jeg er vred over at det er nødvendigt fordi folk er så uansvarlige og jeg er vred over at folk som dig tror at virusen forsvinder fordi vi bliver vaccineret, det gør den ikke, den mutere så vi konstant skal have nye vacciner, vi slipper kun af med virusen med restriktionerne.
Selv kønssygdomme er steget i corona tiden, det viser hvor mange uansvarlige vi har i samfundet i dag.

Jesper Frimann Ljungberg

@Kenneth Lund
"Jesper Frimann Ljungberg, det er en gang pladder du kommer med,"

Øh. Nej. Jeg siger sådan set kun, hvad eksperterne siger.

"selvfølgelig kunne vi have været ovre dette hvis alle havde overholdt restriktionerne i 2-3 uger, det viser især Australien som havde gjort det, men desværre fik den igen fordi folk fra andre lande ikke fulgte deres eksempel."

Sjovt nok sidder min ynglings streamer i Australien lige nu og laver maraton stream, fordi hans lokalområde er lukket ned pga. tiltagende smitte. Vietnam som flere kommentatorer herinde har fremhævet som et corona paradis, der har de eksponentiel vækst, men der er mindre end 1% af befolkningen også kun færdigvaccinerede.

I USA beskriver man nu epidemien som en epidemi blandt de uvaccinerede simpelt hen fordi det er hvad det er.

Covid 19 gruppen på RUC forudså også at epidemien i Danmark ville blive en epidemi blandt de uvaccinerede, de ramte så bare forbi skiven, mht. til antal indlagte, døde og smittede. Om det så skyldes de unges ansvarlighed eller bare fejl i deres modeller skal være usagt.

" jeg er vred over at folk som dig tror at virusen forsvinder fordi vi bliver vaccineret, det gør den ikke, den mutere så vi konstant skal have nye vacciner, vi slipper kun af med virusen med restriktionerne."

Ja. Der er mange vrede folk derude, der føler en helt masse. Men det gør jo ikke det de føler mere rigtigt.
Hvis du tror du kan lukke hele verden ned i 2-3 uger er du ikke bare naiv.. men... ja..
Det ville koste dødsfald og lidelse, der ville være langt større end covid-19.

Og indtil nu har de vacciner, som vi bruger i Danmark vist sig effektive over for alle de 'varianter' vi har haft. Og det er helt normalt at vira muterer, normalt til mere smitsomme men mildere former.

// Jesper

Kenneth Lund

Jesper Frimann Ljungberg, mange eksperter udtaler sig om ting de endnu ikke ved noget om, de spekulere kun, der er nemlig ingen som ved endnu hvordan virussen virker i kroppen og om den gemmer sig i kroppen og vender tilbage et par år efter som nogle andre viruser gør, det ved vi først om nogle år.
Det er ikke alle virusser som bliver mildere, nogle er stadig ligeså dødbringende uanset hvor mange den smitter.
Masse-immunitet er pisse farligt når vi endnu ikke ved om virussen har længerevarende virkning endnu.
Australien havde fået styr på smitten og havde nul smittede og derfor kunne de åbne internt og leve normalt indtil nogle bragte smitten tilbage fra udlandet, både ved at flypersonale smittede en chauffør og ved at nogle i karantæne sneg sig ud.

I USA er de uvaccinerede som bliver indlagt de samme personer som råber op om deres frihedsrettigheder og nægter at overholde restriktioner, men havde de overholdt restriktionerne var de ikke blevet smittet og en vaccine derfor ikke nødvendigt.

Jeg siger ikke at verden kunne have lukket ned, men i Europa havde det været muligt hvis ikke folk havde været så uansvarligt forkælede, men som jeg skrev tidligere kunne vi have løst det ved 2-3 ugers nedlukning og givet vaccinerne til de fattige lande hvor de ikke havde mulighed for at lukke ned.
De uansvarligt har kostet os alle mere grundet længerevarende restriktioner, hvor næsten ingen ville have tabt noget i 2-3 ugers nedlukning.

Ja jeg er stadig vred og jeg ved jeg har ret, især når jeg læser om folk som slikker på rækværk eller tager til Brasilien kun for at blive smittet og folk rejser ud i verden i sær til hotspots og er ligeglade hvor mange de smitter undervejs.
Hvor dødbringende skal en virus være for at folk begynder at tænke sig om og vise bare en smule ansvarlighed?

Jesper Frimann Ljungberg

"Jesper Frimann Ljungberg, mange eksperter udtaler sig om ting de endnu ikke ved noget om, de spekulere kun, der er nemlig ingen som ved endnu hvordan virussen virker i kroppen og om den gemmer sig i kroppen og vender tilbage et par år efter som nogle andre viruser gør, det ved vi først om nogle år."

Det er jo ikke rigtigt, man ved ret meget. Og ja der er klart corona vira, der gemmer sig i kroppen og kommer frem når man svag. F.eks. den normale forkølelse. Men der er jo en grund til, at du ikke dør af at blive forkølet.

"Masse-immunitet er pisse farligt når vi endnu ikke ved om virussen har længerevarende virkning endnu."

Hvad er dit alternativ ? At vi gemmer os for altid ? At vi kollektivt bare holder op med at gøre noget som helst og forsvinder i ligegyldigheden ?
Der er jo ikke noget nyt i det her, vi har virale epidemier med jævne mellemrum. Den her kommer ikke til at gå ned i historien som en af de værste. Dog heller ikke en af de milde.

"Australien havde fået styr på smitten og havde nul smittede og derfor kunne de åbne internt og leve normalt indtil nogle bragte smitten tilbage fra udlandet, både ved at flypersonale smittede en chauffør og ved at nogle i karantæne sneg sig ud."

Øh, ja. Det modbeviser jo netop det du siger, at det er muligt at stoppe epidemien ved at lukke ned. Det virker ikke. Ja man kan påvirke epidemien midlertidigt og påvirke kontakttallet, men virus'en forsvinder ikke. Det er jo ikke Ebola eller en anden virus 'der brænder sig selv ud', ved hurtigt at konsumere al dens brænde. Corona er et helt andet bæst, der vil ligge og ulme og så springe op igen, så snart der er frisk brænde til bålet.

"I USA er de uvaccinerede som bliver indlagt de samme personer som råber op om deres frihedsrettigheder og nægter at overholde restriktioner, men havde de overholdt restriktionerne var de ikke blevet smittet og en vaccine derfor ikke nødvendigt."

Det er en grov forsimpling. Mange af dem der bliver smittede og er uvaccinerede i USA, er også fattige minoriteter, for hvem det ikke er nemt at få en vaccination. Husk på at man i USA selv skal betale up front for at få stikket, penge man så kan få refunderet... Selve Vaccinen er gratis.

Og der er mange.. RIGTIG mange i USA, der ikke har råd til at overholde restriktioner, for der skal skaffes penge til mad på bordet. Der er mange working poor, der simpelt hen ikke har den luksus vi har i Danmark, at man 'bare kan arbejde hjemme fra', eller få dagpenge. Din holdning er meget... elitær ...

Jeg siger ikke at verden kunne have lukket ned, men i Europa havde det været muligt hvis ikke folk havde været så uansvarligt forkælede, men som jeg skrev tidligere kunne vi have løst det ved 2-3 ugers nedlukning og givet vaccinerne til de fattige lande hvor de ikke havde mulighed for at lukke ned.

Så der er ikke fattige i Europa og Danmark ? Det du advokerer for hedder perimeter sikkerhed, og det virker ikke i en åben og interconnected verden som vi lever i.
Vi kan ikke holde flygtninge ude, vi kan ikke holde narkotiske stoffer ude, det er alle sammen ting der er store som man kan se. Hvordan i alverden skulle vi så kunne holde en virus ude, alle de lande du henviser til, kunne jo netop IKKE holde corona virus ud.

Og tror du virkelig at man kunne have produceret nok vacciner til at vaccinere alle tredjeverdens lande på 2-3 uger ? Det er helt hen i vejret. Man har været igang med at vaccinere siden starten af December sidste år, det er små 8 måneder og der har man brugt 3.8 Millarder doser vaccine, sagt med andre ord der er lang vej igen. Ville du så have holdt Danmark lukket i et lille år eller ?

"De uansvarligt har kostet os alle mere grundet længerevarende restriktioner, hvor næsten ingen ville have tabt noget i 2-3 ugers nedlukning."

Men vi har jo haft nedlukning i flere omgange, og restriktioner i massevis. På mange arbejdspladser ender folk op med at have været hjemsendt i halvandet år. Og det har da virket på smittetallet, MEN det der har virket på indlæggelser og dødstal er og bliver vaccinerne, Klassisk epidemibekæmpelse, beskyt de udsatte.

Nedlukninger har bare ikke stoppet, at virus er poppet op igen og igen og igen.

"Hvor dødbringende skal en virus være for at folk begynder at tænke sig om og vise bare en smule ansvarlighed?"
Igen er COVID-19 farlig for dem den er farlig for. Og den bedste ansvarlighed man kan vise er ved at få lettet r*ven og få taget sine vaccinationer. Det er bare at komme igang.

// Jesper

Kenneth Lund

Jesper Frimann Ljungberg, det er ikke kun forkølelses virus som holder sig i kroppen, det gør andre dødbringende virusser også, og vi ved endnu ikke om denne er en af dem.

Nej man kunne ikke have produceret nok vaccine på 2-3 uger, men nok til at de fattige lande kunne have sikret de svageste og plejepersonale.

Under de seneste restriktioner har folk demonstreret, black lives matter, men in black, og folk har rejst til Sverige for at gå på diskotek og andre har rejst til bl.a. Dubai og Indien, Brasilien, og på YouTube kan du finde folk som rejser rundt i Asien under corona og man kan se de ikke holder meget afstand og på sociale medier har folk brugt nedlukningen til at arrangere fester og sociale aktiviteter.
Og det meste smitte i Europa kan netop spores til arrangementer og ikke folk i mindre bobler.
Grundet at virus har dukket op igen er at man har slækket på restriktionerne, det var problemet i Australien.
Så uanset hvor åbent og interconnected verden er, så burde folk kunne se problemet og klare en kort nedlukning.
2-3 uger kunne stadig have løst problemet i den vestlige verden uden de store problemer og så kunne vi have hjulpet de fattige lande bedre.
I 1,5 år hvor jeg har set hvordan folk har opført sig uansvarligt beviser jeg har ret, jeg oplever at folk i dag ikke holder afstand i butikker og har personligt oplevet at en person har pustet mig i hoved og spurgt om jeg er bange.
Det er muligt du er uenig, men dette har taget længere tid end det var nødvendigt og kostet for meget.

Jesper Frimann Ljungberg

"det gør andre dødbringende virusser også, og vi ved endnu ikke om denne er en af dem."
Ja, som f.eks. skoldkopper og kyssesyge, men man har som regel så netop et immunforsvars reaktion mod disse. Det er derfor at f.eks. skoldkopper kommer igen som helvedesild og ikke en fuldt sygdomsforløb.

"Nej man kunne ikke have produceret nok vaccine på 2-3 uger, men nok til at de fattige lande kunne have sikret de svageste og plejepersonale."

Det er simpelt hen ikke muligt. Det er helt hen i vejret, det du skriver. I Danmark var vi færdig med at vaccinere første bølge af sundhedspersonale og særlig udsatte, Medio April, og fik først det sidste frontpersonale med ultimo Juni.

Det kan ses her:
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Corona/Vaccination/Kalender/S...

Det er næsten 5 måneder, og lad mig lige gøre det klart, at der er klart flere mennesker i U-lande end der er i I-Lande. Disse landes infrastruktur er heller ikke specielt gavnlig for distribution af vacciner der skal være frosset ned ved cirka -90C.
Hvis vi skulle have gjort som du siger, så ville vi være døde af sult for længst....

"Så uanset hvor åbent og interconnected verden er, så burde folk kunne se problemet og klare en kort nedlukning."

Hele præmissen for din teori er forkert, se dog på data mand. Epidemien følger de mønstre vi har for de epidemier vi har for vira i åndedrætssystemet. Samfundet har været totalt lukket ned flere gange i uger.. måneder.. og lige lidt har det udryddet epidemien.

Man kan ikke lukke ned for al menneskelig interaktion i 2-3 uger, der er gamle og børn der skal have mad og pleje. Der skal leveres mad til supermarkeder, der er børn der skal i skole, der skal malkes køer der skal ..... det eneste der opstår af sig selv er lommeuld, og selv det kræver, at nogens lommer bliver brugt.

// Jesper

Se bare på COVID gruppen på RUC's forudsigelser fra 1 Juni, at vi

Kenneth Lund

Selvfølgelig skulle nogle få stadig arbejde i de 2-3 uger, el og vand ect og selvfølgelig plejepersonale, men derfor kunne alt ikke essentielt god lukkes i en periode.
Der er andre virusser som godt ikke smitter på samme måde, men som bliver længe i kroppen, f.eks HPV virussen som giver cancer og hiv som nedbryder immunforsvaret.
Der er intet i din argumentation som overbeviser mig om at det har været bedre at vente på en vaccine, jeg mener stadig det kunne klares hurtigere og bedre ved en nedlukning, ingen mutationer, ingen følge symptomer, og færrest døde og økonomien tager ikke skade i modsætning til det sidste 1,5 år, hvor mange er gået ned psykisk, og selvmord har været højere, virksomheder er gået konkurs og flere er døde og mange har fået følge symptomer.
Hvis hvert land havde lukket ned og alle folk havde opført sig ansvarligt, så havde de forskellige varianter ikke spredt sig til hele verden, det kan kun ske ved at mennesker har taget den med, så du kan ikke overbevise mig om at du har ret.

Jesper Frimann Ljungberg

@Kenneth Lund
"Selvfølgelig skulle nogle få stadig arbejde i de 2-3 uger, el og vand ect og selvfølgelig plejepersonale, men derfor kunne alt ikke essentielt god lukkes i en periode."

Men Kenneth, det er jo det vi har haft gjort i månedsvis. Det er det man har gjort i Vietnam i månedsvis. Det er det man har gjort i XXX indsæt land her i månedsvis.

Ud over måske Island og New Zealand, som begge er velhavende I-Lande og østater, er der ingen, der har kunne holde virus stangen ved isolation. Og selv i New Zealand der er konstant tilfælde, så man har ikke udryddet covid. Og island ser også peaks af tilfælde, der minder om dem vi har i Danmark (hvis man ser på det proportionalt).

Det at tro at man bare kan lukke ned i 2-3 uger og så går virus væk, er en illusion. Det ser godt ud på papiret, og det er set virke med vira som f.eks. Ebola. Men det er et helt andet 'ballgame'.

Og du ignorere helt, hvordan vi skal have nok vacciner og infrastruktur til at vaccinere flere hundrede millioner mennesker i de 'fattige lande' på 2-3 uger. Det giver ikke mening.

"Hvis hvert land havde lukket ned og alle folk havde opført sig ansvarligt, så havde de forskellige varianter ikke spredt sig til hele verden, det kan kun ske ved at mennesker har taget den med, så du kan ikke overbevise mig om at du har ret."

Nej. jeg kan godt se at jeg ikke kan overbevise dig. Og du begynder endda at trække i land ved at flytte fokus til varianter.

// Jesper

Jan Fritsbøger

man skal være selektivt blind for ikke at indse, at en nidkær overholdelse af samtlige smittedæmpende tiltag iblandt alle mennesker som har muligheden, rent faktisk ville kunne have gjort pandemien mindre alvorlig både lokalt og globalt,
og dermed også, at med vilje undlade at følge vedtagne tiltag eller at undlade at indføre disse, derfor har øget alvorligheden og spredningen,
og dermed forlænget perioden hvor tiltagene har været nødvendige,
altså har feks. meninblack skabt ekstra grobund for deres "oprør" (ballade for balladens skyld efter min mening ) ved aktivt at medvirke til et højere smitteniveau, med flere dødsfald og flere syge mennesker til følge, og jeg kan simpelthen ikke finde undskyldning for den slags hyper-egoistisk opførsel,
men at bilde sig ind at man ville have kunnet fjerne pandemien helt er vist lige så selektivt blindt, men det er vel evident at man godt kunne begrænse alle konsekvenser, og at det dermed er en god ide "at gøre sit bedste" for at følge retningslinierne.

Kenneth Lund

Nej jeg trækker ikke i land og den eneste grund til at nedlukningen i Vietnam, som du nævner, ikke fungerer er at der er folk som ikke overholder restriktionerne.
Selv i dag kan jeg læse at folk tager virus med hjem fra ferie og jeg har ikke mødt mange herhjemme som bruger mundbind eller holder afstand selv om delta varianten er mere dødbringende.
Vacciner er kun nødløsning, den bedste løsning er stadig nedlukning, og ikke den slappe slags som vi har haft ind til videre hvor lufthavnen og grænser stadig var åbne og folk kan te sig som tosser uden konsekvenser.

Jesper Frimann Ljungberg

@Kenneth Lund
"Vacciner er kun nødløsning, den bedste løsning er stadig nedlukning, og ikke den slappe slags som vi har haft ind til videre hvor lufthavnen og grænser stadig var åbne og folk kan te sig som tosser uden konsekvenser."

Sagt med andre ord, du advokerer for, at vi skal leve i konstant undtagelsestilstand i stedet for, at få vaccineret en tilstrækkelig mængde af befolkningen så vi opnår flokimmunitet.

Folk vil aldrig 100% overholde alle restriktioner. Meget omfattende restriktioner vil ikke kunne opretholdes over længere tid. Du og mange andre af 'nedlukkerne' er fortalere for en løsning, der vil forlænge krisen, for den vil aldrig virke. Det har været eksperternes dom, og det faktum at "ikke fungerer er at der er folk som ikke overholder restriktionerne.", er jo bare endnu en grund til, at nedlukkernes urealistiske utopier ikke virker.

Nej vacciner virker, og er det som får os tilbage til et nogenlunde normalt samfund igen, så vi kan koncentrere os om nogle af de større problemer som vi står over for. Nemlig f.eks. klimaforandringerne.

// Jesper

Kenneth Lund

Nej, det er dig Jesper som advokerer for, at vi skal leve i konstant undtagelsestilstand, da vaccinen kun gør at folk ikke bliver så syge, den stopper ikke virussen, eller at den mutere, og som vi kan se indtil videre så bliver den kun mere dødbringende jo mere den får til at brede sig, flok immunitet virker ikke med denne virus, så nedlukning er eneste mulighed og der må bruges mere straf til dem som ikke vil følge det så vi kan komme tilbage til normalen.
Det er den samme ulogisk tankegang du har om virussen som har været brugt om klimaet indtil videre, og det virker ikke i længden, det gør kun problemet værrere.
Man fælder stadig træer og hælder cement over grønne områder og klager over at insekterne forsvinder og CO2 stiger, samtidig laver man flere veje og bygninger så regnvand ikke kan komme væk og kloakker som ikke er lavet til store regnmængder.
Og folk har åbenbart mistet langtidshukommelsen som man kunne se da store dele af København var oversvømmet og folk ikke kunne huske at det nogensinde er sket før, men som et simpelt program på DR som husker du 80'erne viste, var det sket før, folk kunne bare ikke huske det.
Vi hiver store mængder grundvand op og bliver flere mennesker som bruger mere vand som bliver hældt ud i havet, så bliver der klaget over at der bliver brugt for meget vand og vi skal høre på kampagner som spar på vandet, men spørg lige Lykketoft hvorfor han var imod og sørgede for at badevand ikke måtte genbruges i toilettet, hvilket kunne have sparet meget vand.
Hvorfor skal Amager Fælled nedlægges og være et bolig område når politikere taler om grøn omstilling, og hvorfor skriver jeg pludselig om miljø når debatten handler om virussen, det gør jeg både fordi du nævnte klimaforandringerne og fordi problemet er det samme, problemet er økonomi, og du er blevet manipuleret til at tro at en vaccine løser det hele, det gør kun at kapitalen stadig kan tjene penge mens folk bliver syge og naturen og miljøet bliver ringere.
Lige nu tjener vaccine fabrikanter mange penge på at vi alle skal vaccineres, på samme måde som den grønne omstilling vil gøre andre rigere på teknologisk udvikling, men som egentlig ikke løser problemet, kun lapper hullerne.
Virussen spreder sig når mennesker har kontakt efter ca 4 dages inkubationstid og en uge frem, det gør problemet meget let at løse, det er kun dumhed som gør det svært.