Nu er arbejdet på alle 23 danskstøttede kvindecentre i Afghanistan lukket ned

Alt arbejde på 23 danskstøttede kvindekrisecentre i Afghanistan er indstillet. Danner, der har været med til at opbygge centrene, regner ikke med, at de kommer igang igen under Taleban-styret:

»Vi ved ikke, hvor det lander og det er dybt, dybt deprimerende at tænke på, både for kvinderne og for det personale, der nu har været ansat på de her krisecentre. Alt det er forsvundet nu, og det er svært at se, at det er noget der kan genoptages med det nye styre,« siger Mette Marie Yde, der er vicedirektør i Danner.

Danner driver kvinde- og krisecentre i Danmark og udlandet og har været involveret i opbygning, kvalitetssikring og drift af de 23 kvindekrisecentre i Afghanistan.

Mette Marie Yde forklarer, at der er rygter om, at Taleban opsøger adresser, hvor der bor kvinder, som har arbejdet for kvinderettigheder:

»Det er ikke overraskende, og det er meget bekymrende. Jeg ser en dyster fremtid på den korte bane i forhold til det her arbejde og den trods alt positive udvikling, der har været de seneste ti år.«

Danners arbejde blev i 2018 overdraget til den afghanske organisation Daweo, der er en forkortelse for Danner Afghanistan Women’s Empowerment Organisation. Daweo er lokalt opbygget, men dansk finansieret og blev stiftet for at overtage Danners arbejde i Afghanistan.

Lige nu er alt arbejde indstillet. Mette Marie Yde forklarer, at hvis det overhovedet bliver muligt for Daweo at komme i gang igen, så vil Danner træde til og hjælpe.

»Men det ser lidt sort ud lige nu, det må vi sige.«

Danner har arbejdet i Afghanistan siden 2012, da der blev etableret et lokalt kontor i Kabul med fokus på at oprette krisecentre for kvinder i de forskellige provinser. 

»Vi har arbejdet med at sikre legitimitet til de her krisecentre, for det havde de slet ikke fra starten af. Det er vi lykkedes ret godt med. Vi har arbejdet på at styrke rehabilitering og beskyttelse af kvinder, der har været udsat for vold og på at sikre en legitim platform for de her centre. Jeg er oprigtigt bekymret for, at der i morgen ikke findes krisecentre i Afghanistan mere,« siger Mette Marie Yde.

Andre organisationer vil blive

Andre organisationer oplyser, at de agter at blive så længe som muligt i det kaotiske Afghanistan.

»Vi bliver. Vi gennemfører projekter. Det bliver ikke 100 procent som planlagt, men et stykke hen ad vejen som planlagt og så har vi skruet op for den akutte, humanitære hjælp til dem, som er fordrevet internt på grund af krigshandlingerne eller frygten for Taleban,« siger Klaus Løkkegaard, der er sekretariatsleder i den danske komité for hjælp til afghanske flygtninge, Dacaar.

»Vi kører på 75 procent i forhold til, hvad vi normalt ville have gennemført og på grund af krigshandlingerne har vi været nødt til at trække nogle af vores folk ud af forskellige områder.«

Organisationen Dacaar har »lynhurtigt« omstillet indsatsen til den akutte krise. Klaus Løkkegaard fortæller, at der er områder, hvor folk er blevet fordrevet internt og bogstaveligt talt har slået sig ned på bare marker. Der er brug for alt – mad, telte, hygiejniske hjælpemidler, drikkevand.

Dacaar har opbygget lagre rundt om i Afghanistan, så det har været klar til at reagere på tørke, oversvømmelser og kamphandlinger, men de lagre vil hurtigt blive tømt under de nuværende omstændigheder.

Er blevet inviteret indenfor

Organisationens største udfordring lige nu er at sikre adgang til de områder, hvor der er brug for hjælp. De arbejder nu intenst på at finde ud af, hvilke lokale ledere de skal forhandle med.

»Vi venter stadig på at finde ud af, hvad det er for et Taleban, der har overtaget magten. Vi er blevet inviteret indenfor der, hvor Taleban er rykket frem, og har fået at vide, at de gerne ser, at vi gennemfører det humanitære arbejde, vi har været vant til at levere,« siger Klaus Løkkegaard.

»Det lyder som business as usual, men det er det på ingen måde. Det er meget mere kaotisk. Vi har sikkerhedssnak hele tiden. Vi er meget mere udfordrede, end vi plejer at være. Den gode del af historien er, at vi faktisk kan levere.«

Dacaar har cirka 1.000 ansatte, der alle sammen er lokale afghanere, og som arbejder i de områder, hvor de selv bor. Klaus Løkkegaard fortæller, at organisationen løbende tager bestik af sikkerhedsforholdene for de ansatte og agerer derefter. Eksempelvis sørger de lige nu for, at deres kvindelige ansatte ikke dukker op på deres kontorer.

Klaus Løkkegaard understreger, at selv om organisationen er vant til at samarbejde med Taleban, så er det ikke alt, de vil acceptere.

»Nu er det 100 procent Taleban, og så er der nogle klare regler. Dem er vi nødt til at tage stilling til. Vi arbejder slet ikke under diktat af, at Taleban skal bestemme, hvem vi må have ansat, og om vi må nå ud til kvinder og hjælpe dem. Hvis vi begynder at modtage diktater i forhold til dét, så må vi se os selv i øjnene og finde ud af, hvad vi kan være med til.«

Retter ind efter ny virkelighed

Dacaar er på linje med flere andre nødhjælpsorganisationer, der nu forsøger at agere i det kaotiske og krigshærgede land.

»Vi bliver, og vi finder adgang,« udtaler generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Charlotte Slente i en pressemeddelelse, som organisationen har sendt ud.

Dansk Flygtningehjælp har fokus på den akutte hjælp med mad, husly og sanitære forhold til internt fordrevne flygtninge, der har slået sig ned i parker, under træer og under åben himmel.

Samme melding kommer fra UNICEF:

»Vi har været der under Taleban tidligere, og vi kommer også til at være der under det nye regime. Vi ved endnu ikke på hvilke vilkår, men vi kommer selvfølgelig til at skulle omdirigere noget af vores programarbejde, men det har vi ikke overblik over endnu,« siger generalsekretær Karen Hækkerup.

UNICEF har lige nu fokus på at bygge flygtningelejre til internt fordrevne og få omdirigeret de eksisterende indsatser, så de kan komme derhen, hvor behovet for hjælp er størst.

»Alle vores programmer skal nu ses efter og tunes ind til den nye virkelighed,« siger Karen Hækkerup.

»Vi har etableret områder i flygtningelejrene, hvor vi sørger for, at der er særlig adgang til beskyttelse, mad, medicin og psykosocial støtte for børn. De områder opskalerer vi lige nu, så vi også sørger for at lave særlige områder til piger og kvinder, der har været udsat for kønsbaseret vold og udnyttelse.«

Karen Hækkerup forklarer, at organisationen håber, at den fortsat kan få lov til at lave uddannelsesprogrammer for piger. Det er dog meget usikkert.

»Taleban siger ét, men om det også holder ved om en uge, det ved vi ikke. Hvis ikke vi får lov til at undervise pigerne i fysiske skoler, håber vi, at vi måske kan få adgang til stadig at nå dem via digitale virkemidler.«

Danmark sender 100 millioner kroner

UNICEF er nu ved at gøre sig klar til flere forskellige scenarier og opruster så hurtigt som muligt, blandt andet ved at samle penge ind.

»Det gør vi, så vi har mulighed for at rykke så hurtigt, som der er behov for det, og så hurtigt, vi kan få lov til,« siger Karen Hækkerup.

Red Barnet meddeler, at det også vil blive i Afghanistan:

»Det har aldrig været mere vigtigt at understrege vores engagement i det afghanske folk og vores engagement i at blive og levere. Red Barnet Afghanistan vil ikke opgive vores arbejde, personale eller de samfund, vi har tjent siden 1976, vores engagement er uændret,« udtaler Christopher Nyamandi, der er landechef for Red Barnet Afghanistan, i en pressemeddelelse.

Den humanitære situation for børnene i Afghanistan var allerede før krigen stærkt belastet af både tørke og coronapandemien. Nu sulter endnu flere børn eller bor under åben himmel uden adgang til mad eller lægehjælp, forklarer Christopher Nyamandi.

Indtil videre har Red Barnet dog suspenderet hovedparten af organisationens projekter på grund af den ustabile situation, men vil genoptage arbejdet så hurtigt som det er muligt.

Den danske regering har besluttet at yde et bidrag på 100 millioner kroner til Internationalt Røde Kors og til FN for at afbøde den humanitære krise i Afghanistan, meddelte udviklingsminister Flemming Møller tirsdag morgen.

Det er vurderingen, at der er fem millioner internt fordrevne flygtninge i Afghanistan. Det er FN’s flygtningeorganisation UNHCR’s vurdering, at den nuværende krise kan sende yderligere 500.000 på flugt. Det er forventningen, at flygtninge fra Afghanistan vil søge ud af landet. Der er over 2,5 millioner registrerede afghanske flygtninge, hvoraf de fleste befinder sig i Iran og Pakistan.