Baggrund
Læsetid: 8 min.

Christianitterne vil igen tage kampen op med hashhandlen. Hvad bliver fremtiden for Pusher Street?

Christiania har i årevis været hjemsøgt af stridigheder og skuddramaer med udgangspunkt i Pusher Street, og nu vil christianitterne endnu en gang forsøge at stoppe hashhandlen. Information fortæller her historien om den mangeårige konflikt om hashsalget på fristaden
I 2016 blev to politibetjente og en civil person ramt af skud i forbindelse med en rutineopgave på Christiania. Episoden blev et vendepunkt for christianitternes holdning til Pusherstreet. Nu ville de stoppe hashhandlen for at komme af med volden. De rev gadens boder ned og meldte ud, at de ikke længere ville modsætte sig politiets videoovervågning.

I 2016 blev to politibetjente og en civil person ramt af skud i forbindelse med en rutineopgave på Christiania. Episoden blev et vendepunkt for christianitternes holdning til Pusherstreet. Nu ville de stoppe hashhandlen for at komme af med volden. De rev gadens boder ned og meldte ud, at de ikke længere ville modsætte sig politiets videoovervågning.

Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

Indland
14. august 2021

Christianias hashmarked er gået for vidt. Det mener 150 christianitter, der har skrevet under på erklæringen ’Nok er nok’ og indkaldt fristadens beboere til fællesmøde på søndag for at drøfte en fælles undsigelse af hashmarkedet.

»Vi vil ikke længere være Storkøbenhavns hashmarked, som er løbet løbsk,« står der i erklæringen.

Baggrunden for indkaldelsen skal findes i mange års voldelige og drabelige hændelser på Christiania. Senest blev en 22-årig mand natten til den 3. juli i år skudt og dræbt ved indgangen til Pusher Street, hvor også en 31-årig mand blev såret af skud.

Efter episoden stod det hurtigt klart for christianitterne, at kravet om et hashfrit Christiania er nødvendigt. Det fortæller Klaus Naver, der er en af initiativtagerne bag erklæringen.

»For os, der står bag forslaget, er hashhandlen uløseligt forbundet med tung personfarlig kriminalitet. Vi bliver nødt til at sige stop, for når vi siger ja til det ene, så siger vi automatisk ja til det andet. Det vil vi ikke længere,« siger han.

Men det er ikke første gang, der lyder den slags toner fra Christiania. Både christianitter og politi har gentagne gange i årenes løb forsøgt at rydde boderne og lukke hashhandlen i gaden. Og hver gang er salget genåbnet.

Overvågning af pusherne

2004 blev et skelsættende år for Pusher Street. En stor rydning af gaden resulterede i, at cirka 70 pushere og hjælpere blev arresteret. Men optakten til aktionen begyndte allerede ti år tidligere.

I 90’erne steg hashforbruget gevaldigt i Danmark og hele den vestlige verden, samtidig med at hashhandlen på Christiania blev mere velorganiseret og veletableret.

I Justitsministeriet tog man stilling til problemet ved i 2001 at indføre love mod de såkaldte hashklubber, en række lokaler rundt omkring i København, hvor særligt mange unge købte og røg hash. To år efter installerede man tre videokameraer, der skulle filme hashsælgerne på fristaden.

I maj 2003 var den daværende konservative justitsminister, Lene Espersen, ude med et klart budskab om politiets øgede indsats, der skulle lægge pres på hashhandlen:

»Jeg er overbevist om, at Københavns Politi med den nye strategi er klar til at give både den åbenlyse hashhandel, pusherne og køberne noget at tænke over, så der bliver den usikkerhed, som skal til, for at vi får nedbragt den åbenlyse hashhandel,« sagde hun til TV 2 Nyhederne.

Pusher Street blev ryddet

I 2004 skete det så. Københavns Politi rykkede ind med bulldozere på Christiania og ryddede Pusher Street for alt, der havde med den berygtede hashhandel at gøre. Og i månederne efter satte politiet Christiania under konstant overvågning. Utallige anholdelser skete på ugentlig basis, og hashhandlen fik svære vilkår i fristaden. Det fortæller Kim Møller, der er kriminolog ved Malmø Universitet og har forsket i den organiserede hashhandel på Christiania.

»Den måde, politiet var massivt til stede i et halvt år efter aktionen, var afgørende. Det har man aldrig gjort før,« siger han.

Men selv om det blev vanskeligere at finde hash på Pusher Street, skulle man ikke længere væk end rundt om hjørnet for at finde sælgerne.

I takt med, at hashhandlen rykkede ud, rykkede politiet med, og politiets indsats på Christiania gik over til generelt forhøjet kontrol med hashmarkedet. Kontrollen foregik primært på Christiania, men også i resten af København.

»I årene efter rydningen i 2004 kan man se, at der i København blev uddelt 50 procent flere bøder efter lov om euforiserende stoffer. Politiet begyndte at håndhæve narkotikalovgivningen mere intenst,« fortæller Kim Møller.

En konsekvens af, at hashhandlen i højere grad flyttede ud i resten af København, var, at der blev større stridigheder mellem de organiserede kriminelle, som kæmpede om pladsen på hashmarkedet. Det udviklede sig til skudepisoder både på Christiania og rundt omkring i København i en årrække efter rydningen i 2004.

I 2012 rettede politiet så igen et skarpt blik mod Christiania, da de etablerede ’Task Force Pusherstreet’, hvis formål var at lægge et mere kontinuerligt pres på hashhandlen.

I to år arbejdede politiagenter undercover på Christiania for at samle beviser til det, der skulle blive den hidtil største sag mod organiseret hashhandel i Danmark. I marts 2014 indledte politiet aktionen under navnet ’Operation Nordlys’, hvor 150 adresser blev ransaget, og 80 personer blev anholdt.

Operationen endte i en retssag, som nu mest er kendt for at blive ført af en anklager, der havde haft lidt for tæt kontakt til de civile agenter, inden de blev vidneafhørt i retten.

Skud mod betjente

Også christianitterne selv har forsøgt at tage kampen op mod Pusher Street. Efter voldelige hændelser har de flere gange indgået aftaler med hashsælgerne om at overholde Christianias regler om »ingen vold, ingen våben, ingen hårde stoffer«. Men ofte er der ikke gået længe, før aftalerne er blevet brudt.

I 2016 blev to politibetjente og en civil person ramt af skud i forbindelse med en rutineopgave på Christiania. Episoden blev et vendepunkt for christianitternes holdning til Pusher Street. Nu ville de stoppe hashhandlen for at stoppe volden og følte sig nødsaget til at tage sagen i egen hånd. Gadens boder blev revet ned, og christianitterne meldte ud, at de ikke ville modsætte sig politiets videoovervågning.

»Efter episoden lavede vi en række aftaler med pusherne, som skulle gøre en stor forskel i gaden. Handlen skulle nedtones, hashsælgerne skulle ikke have boder og faste pladser, så de skulle rokere rundt. Det holdt lige akkurat 14 dage, og så var det back to normal,« siger Klaus Naver.

Også i 2018 reagerede christianitterne ved at spærre Pusher Street af, efter politiet under en aktion i gaden var blevet mødt med stenkast. Beboerne ville sende endnu et signal om, at situationen var uholdbar.

Heller ikke denne gang gik der mange dage, før boderne igen var åbne. At Pusher Street gang på gang er blevet genåbnet efter en nedlukning, er der ifølge Klaus Naver en klar årsag til:

»Hashhandlen på Christiania er en milliardforretning, og så længe der er en efterspørgsel, så vil der også være et udbud.«

Forråelse af sælgerne

Det er politiets pres og intensiverede tilstedeværelse på Christiania, der siden 2004 har været med til at ændre gadens aktører og skærpe den interne spænding om Pusher Street, vurderer Kim Møller.

»Op til 2004 var det overvejende christianitterne, der selv stod i boden. Organiserede kriminelle har løbende taget over. Siden 2004 har politiet jævnligt været derude og arrestere sælgere og hjælpere, og efterhånden som flere og flere er blevet arresteret, er det mere kriminelt belastede typer, der er kommet til at stå i boden, da de er mere villige til at tage den her risikofyldte tjans,« siger kriminologen.

»Det er mit indtryk, at når flere folk bliver arresteret, sker der en forråelse i persongalleriet, og man bliver nødt til at få nogle andre til at stå i boderne. Når det hele bliver forrået, bliver spændingen mellem de aktivistiske christianitter og pusherne tilspidset.«

Hvis man spørger Klaus Naver om christianitternes forhold til politiet, så er svaret, at det er lettere anspændt.

»Det er vores erfaring, at jo mere miljøet bliver stresset af politiet, jo hårdere bliver miljøet,« fortæller han.

»Vi har et godt samarbejde med politiet, når det handler om personfarlig kriminalitet, for her gør de jo bare deres job. Men vi ser nogle meget voldsomme anholdelser i forbindelse med indsatsen mod hashhandlen, hvor der ligger fem betjente oven på en mand, som i forvejen ligger i håndjern. Hvad skal det til for?«

Politikerne skal reagere

Christianitternes forsøg på en dialog med hashsælgerne om regler for boderne har ikke båret frugt, forklarer Klaus Naver. Derfor bliver de nu nødt til at tage andre midler i brug, hvis det skal lykkes at holde hashhandlen ude af Christiania.

Han erkender, at de næppe selv kan komme med en varig løsning. Heller ikke hvis erklæringen om, at beboerne ønsker hashhandlen ud af fristaden, bliver vedtaget på fællesmødet.

»Vi har ikke magt nok til at lukke hashhandlen på Christiania permanent,« siger han.

Initiativtagerne ser derfor ingen anden mulighed end at bede om »hjælp fra politikerne på borgen«, som de skriver i erklæringen.

»Den eneste langsigtede løsning på problemet er en lovændring. Hvis løsningen fra myndighederne og lovgivernes side er den samme som hidtil, så vil vi ikke være i stand til at lukke det her ned. Det vil være fuldstændig umuligt,« siger Klaus Naver.

Han mener, at løsningen er en afkriminalisering eller legalisering af cannabis. Og det er et synspunkt, som han deler med Socialdemokratiets overborgmesterkandidat i København Sophie Hæstorp Andersen. Står det til hende og Socialdemokratiets kommunalpolitikere i København, skal hash legaliseres via en model som Systembolaget i Sverige og Norge, således at statsejede og statsdrevne salgssteder lovligt skal kunne sælge cannabis til personer over 18 år. Det skrev hun i et opslag på Facebook onsdag.

Men det bliver ikke let at komme igennem med en legalisering. Tidligere overborgmester Frank Jensen har flere gange forsøgt lignende tiltag, senest i 2018 med forslag om en landsdækkende Systembolaget-model, men hver gang er forslagene ikke kommet videre end til Christiansborg.

Og i Folketinget er der ikke flertal for at gøre hash lovligt. I Altingets kandidattest i 2019 udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) således, at »det ikke er deres opfattelse, at en legalisering vil løse de mange problemer, der er forbundet med hash«.

Problemerne rykker ud

Det er svært at se, at der kan ske en radikal ændring af hashhandlen i København, hvis Pusher Street bliver lukket, mener Kim Møller. De gange, det er sket tidligere, er markedet og problemerne blot blevet rykket uden for fristaden.

»Mit indtryk er, at det var med til at starte de første bandekrige på Nørrebro, da hashmarkedet rykkede uden for Christiania efter politiaktionen i 2004. Det var den første runde af krig mellem rockerne og indvandrerbanderne. Min teori er, at det kickstartede Loyal to Familia, da Pusher Street blev lukket, og det begyndte at flyde med penge i Københavns gader,« siger Kim Møller.

Klaus Naver er godt klar over, at der er en risiko for, at markedet rykker sig.

»Vi håber, at erklæringen bliver vedtaget på fællesmødet. Det er det, vi satser på. Man bliver nødt til at skelne mellem, at vi nu meget tydeligt tager afstand fra hashhandlen og kriminaliteten på Christiania, og at vi også har en forventning om, at markedet bliver endeligt lukket. De to ting skal ikke nødvendigvis rodes sammen. Vi er også realister,« udtaler han.

Hvordan Klaus Naver og christianitterne imod hashhandlen vil lægge pres på politikerne, vides endnu ikke. Han håber, at de efter fællesmødet søndag vil komme et skridt tættere på, hvordan en konkret plan for at holde hashhandlen ude af fristaden skal se ud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Søfting

Det er så sørgeligt at vores, såkaldte ansvarlige politikere, overlader så vigtig en kamp til private kræfter. Ved at nægte en legalisering og i stedet fastholde deres strategi med anholdelser, bøder og patruljering, prisgiver de christianitterne til rockerne og mafiaerne. Det er så åbenlyst dumt at lade disse organisationer tjene milliarder, når de i stedet kunne ryge i statskassen. Men der er selvfølgelig mange, der tjener på den nuværende model - advokater, bagmænd i nordsjælland, stilladsfirmaer, vekselerer, korrupte betjente (dem er der en overraskende stor del af) for bare at nævne nogle få. Og inden nogle siger... argh korrupte betjente? Så overvej lige hvorfor det aldrig er de store kanoner i pusher street, der bliver nuppet - selvom de er tilstede dagligt - de bliver selvfølgelig advaret inden aktioner så de kan nå væk. Efter junkblokaden i 80’erne var aftalen med Hells angels, at de kunne blive på staden mod at sikre gaden mod stoffer, vold og våben. Efter rockerkrigen i 90’erne og de store politi aktioner i 00’erne blev HA presset udefra, til at dele gaden med Bandidos, blågårds banden og de forskellige, arabiske og østeuropæiske mafiaer. I dag er det et sammenrand af kriminelle aktører, der ansætter enhver desperado med hang til hurtige penge og derfor er våbene desværre tilbage på CA. Jeg tør slet ikke tænke på hvor mange milliarder politiet har spildt de sidste 15 år, bare for at skiftende justitsministre har kunne fremstå som stærke handlingsmænd/kvinder. Var pengene ikke bedre brugt på rent faktisk at mindske kriminaliteten i samfundet fremfor at fremprovokere den?

Carsten Wienholtz, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Veje, Bjørn Markmann, Erik Winberg, Jakob Silberbrandt, t. helleskov, Rasmus Kristiansen, Ken Sass, Erik Pedersen, Alvin Jensen, Jan Fritsbøger, Ervin Lazar, Holger Nielsen, jens christian jacobsen, Kristian Hald Jensen, Eva Schwanenflügel, Annette Chronstedt, jens rasmussen, Hans Larsen, David Zennaro og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja lovliggøre hashandlen.
Herved vil stoffet, der bliver solgt, være rent , statskassen kan få afgiften i stedet for de kriminelle samt politiet, retsvæsnet og de overfyldte fængsler vil få beder tid og rum. I mine øjne kun en vind-vind situation for samfundet.

Carsten Wienholtz, Benta Victoria Gunnlögsson, Arne Albatros Olsen, Søren Veje, Joy Nitav, Erik Winberg, Aske Povl Hansen, Janus Agerbo, Rasmus Kristiansen, Erik Pedersen, Alvin Jensen, Jan Fritsbøger, Jette Jacobsen, Ervin Lazar, Holger Nielsen, jens christian jacobsen, Kristian Hald Jensen, Eva Schwanenflügel, Annette Chronstedt, jens rasmussen, Hans Larsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Mette Frederiksen: 'når du har lyst til hash, tag en makrelmad.'

Rasmus Kristiansen, Alvin Jensen, jens christian jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

I kældre, i baggårde, på marker og langs veje dyrkes der hamp. Overalt i Danmark. I realiteten er hash allerede frigivet.
Og frisættelsen fortsætter nu, hvor christianitter går sammen med politiet om at sprede salget. Jo mere jagt på sælgerne, jo mere spredes stoffet.
Lovliggør det dog!

Carsten Wienholtz, Benta Victoria Gunnlögsson, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg, jens rasmussen, Alvin Jensen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Erik Pedersen

Mette Abildgaard fra det Konservative vil ikke frigøre handlen med Hash, mig bekendt er den frigjort i Pusher Street, men hvor skulle de konservative vide det fra, der kommer de næppe. Under 2. Verdenskrig blev stikkere afsløret ved telefonaflytninger og likvideret, det var måske en idé at finde nogle frihedskæmpere fra dengang der kunne hjælpe Københavns Politidirektør, da han ikke kan afsløre nogle af de hårdkogte banditter, der tjener styrtende med penge på salget af hash. Forresten er både droner og andet overvågnings udstyr opfundet der afslører butikstyverier i den lokale brugs. Men hvor skulle Politidirektørenn vide det fra, der kommer han næppe.

I 1970 havde vi allerede haft stor rekreativ fornøjelse af rød libanon, grøn tyrker og brun afghan i et års tid, da den lokale sherif kaldte os ind til en kammeratlig samtale, fordi han var bekymret for at vi skulle lokke svage eksistenser ud i et destruktivt misbrug ved at skabe en lukrativ geshæft i situationen.

Vi indgik en gentleman agreement med den tidligere kz-fange om at vi afstod fra al pusher virksomhed og aldrig blev visiteret med store besiddelser og havde faktisk et rigtig tillidsfuldt forhold til ordensmagten efterfølgende.

Vi boede i et meget aktivt kollektiv med egen virksomhed og havde stor social kontakt til 'miljøet' og følte oprigtigt et stort ansvar for det omgivende lokalsamfund. Vi blev i praksis afkriminaliseret i vores ungdom med fed musik, literatur og bevidsthedsudvidelse som alternativ til alkohol.

Vi pulsede i en periode fra morgen til aften men realiserede hurtigt at efter kort tid begrænsede virkningen sig hen imod sløvhed, apati og reduktion i produktivitet og indkomst, og vi pålagde os derfor den restriktion kun at flippe ud fredag og lørdag efter aftensmaden. På den måde kunne vi nyde den første forelskelse hver weekend og samtidig udvikle os helt normalt med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og socialt engagement, indtil vi på et tidspunkt splittede op i tosomhed og familier og karrierer. Hvis nogen dengang havde fortalt mig at cannabis stadig ville være kriminaliseret i 2021, ville jeg have hævdet at vedkommende vist ikke skulle have tændt den sidste.

Jeg overholder stadig den gamle restriktion og nyforelsker mig stadig i livet med vennerne en gang om ugen, med mindre jeg har gang i noget ekstraordinært interessant og krævende, dog med den undtagelse at fredag og lørdag godt kan være mandag og tirsdag som en fleksibel pensionist, men uden pauser virker den hjemmedyrkede skunk i luksus vaporizeren slet ikke ret længe.

I dag 50 år senere har jeg opgivet at forvente en afkriminalisering og dyrker bare min mark hvert tredie eller fjerde år, vacuumpakker og fryser høsten og holder således rigtig meget af hverdagen, men hvor er det dog dumt.

Rasmus Kristiansen, Carsten Wienholtz, Benta Victoria Gunnlögsson og stephan durhaupt anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Idioti er jo at forsøge at løse et problem med den samme fremgangsmåde, og blive med at gøre det, selv om det slet ikke hjælper noget.

Og det har stået på siden 1969 mere eller mindre.

Få nu cannabissen legaliseret.

Fordelen er jo bla. at fratage bandernes indtjening og fortsat rekruttering.
Selv at tjene en del af pengene her til samfundets bedste.
Og tilbyde kunderne klar forbruger information , og rene varer.

Hvad venter vi på.

Rasmus Kristiansen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Vartovkollegiet Vartovkollegiet

"I Altingets kandidattest i 2019 udtalte statsminister Mette Frederiksen (S) således, at »det ikke er deres opfattelse, at en legalisering vil løse de mange problemer, der er forbundet med hash«."

Er der nogen der ved, hvad Mettes begrundelse er? Eller hvad hendes løsning så er? Jeg kan ikke finde nogle af delene.

//Jakob