Studiestart
Læsetid: 3 min.

Corona har lært os, hvor vigtigt det sociale liv på studiet er

Den stigende mistrivsel blandt studerende under nedlukningerne har for alvor vist, hvor vigtig den sociale dimension af studielivet er for at trives og lære nyt. Derfor må landets uddannelser nu sikre, at det sociale liv på studiet bliver løbet i gang igen
Uddannelserne bør i år være opmærksomme på ikke bare de nye studerendes trivsel, men også på de lidt ældre studerendes. For det har været svært at være studerende og ung under corona.

Uddannelserne bør i år være opmærksomme på ikke bare de nye studerendes trivsel, men også på de lidt ældre studerendes. For det har været svært at være studerende og ung under corona.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Indland
28. august 2021

Velkommen til en (næsten) normal hverdag på landets videregående uddannelser. Håndsprit, test og lokale smitteudbrud slipper vi ikke for endnu, men for første gang i halvandet år er der udsigt til en studiestart, hvor alle både gamle og nye studerende kan få adgang til auditorier, biblioteker, kantine og fredagsbar.

Det er godt nyt, for coronaperioden er gået hårdt ud over især de studerende på de videregående uddannelser, som har været sendt hjem foran skærmene i længere tid end de yngre generationer i uddannelsessystemet.

Selv om der nu igen er adgang til studielivet på landets videregående uddannelser, har nedlukningerne sat spot på, hvor vigtigt det sociale liv og det fysiske møde med undervisere og studiekammerater er for at lære nyt og trives som studerende.

Under den seneste nedlukning i marts viste en undersøgelse fra Danmarks Evaluerings Institut EVA, at hver tredje førsteårsstuderende viste reelle tegn på ensomhed. Før corona var det kun hver ottende studerende, der følte sig ensom. Også andelen af studerende med manglende motivation var fordoblet efter måneders nedlukning og onlineundervisning derhjemme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her