Analyse
Læsetid: 6 min.

Under coronakrisen har vi fået en smagsprøve på, hvordan det er at leve i et mere totalitært system

​​​​​​​Statsmagten kan være særdeles effektiv, når det virkelig gælder. Det fik vi demonstreret under coronakrisen. Men vi så også, at magtfuldhed hurtigt kan slå over i magtfuldkommenhed og demokratisk underskud, skriver juraprofessor Jens Elo Rytter i Informations serie om læren fra krisen
Statsminister Mette Frederiksen (S) holder pressemøde om COVID-19 i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag den 17. marts 2020 inden den første nedlukning.

Statsminister Mette Frederiksen (S) holder pressemøde om COVID-19 i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag den 17. marts 2020 inden den første nedlukning.

Anthon Unger / Ritzau Scanpix

Indland
25. august 2021

Kriser fungerer som et forstørrelsesglas. De styrker og svagheder, der er i vores system, træder tydeligere frem. Coronakrisen er vel den største samfundsmæssige krise i Danmark siden Besættelsen. Vi kan lære – og har allerede lært – meget af den. Ikke mindst om statens magt, demokratiet og retsstaten.

Danmark er indtil videre kommet bemærkelsesværdigt godt igennem coronakrisen, målt på dødsfald, indlæggelser og belastning af sundhedssystemet. Dette til trods for, at de danske restriktioner har været moderate i sammenligning med mange andre europæiske lande, som blandt andet har indført egentlige udgangsforbud og langt mere vidtgående frihedsrestriktioner end os. Hvordan kan det mon være?

Regeringens politiske beslutning i marts 2020 om at »lukke samfundet ned«, selv om sundhedsmyndighederne anbefalede noget mindre omfattende indgreb, har utvivlsomt bidraget til den danske succes. Hertil kommer, at vores epidemiberedskab og sundhedssystem har vist sig at være yderst velfungerende under krisen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

'...Nu hvor det står lysende klart, hvor langt en regering kan gå under en akut samfundskrise – og hvad den kan få befolkningen til at acceptere i nødvendighedens navn – er der en risiko for, at en fremtidig regering med smag for centraliseret magt vil forsøge at udnytte denne erfaring.'

Jeg vil tage ja-hatten på og glæde mig over et fleksibelt demokrati og retssystemets beskyttelse af borgerne, men samtidig hævde, at der nu er en CHANCE for at kommende regeringer kan gøre, hvad der er nødvendigt for at redde landet fra at bryde sammen under de kommende klimaødelæggelser. Det troede jeg ikke ville være muligt.

Danny Hedegaard

Personligt har det været min oplevelse, at tryghed for mig i situationen, har været vigtigere end min personlige frihed.

Som jeg ser det, så er den personlige frihed og ytringsfrihed afgørende vigtige rettigheder, i tider med fred og ingen fare.

Men lige så uacceptabelt jeg finder det, hvis et kompetent autokratisk styre regerer uden demokratisk mandat.
Ligeså acceptabelt er det for mig, med vidtgående indgreb i den personlige frihed, og udvidede magtbeføjelser til en centralmagt med demokratisk mandat, i krise og krigstid.

Særligt når vi som folk og nation, trods begåede undtagelsesvise eklatante fejl !
Vi undervejs, helt overordnet har oplevet en knusende effektiv statsmagt med et voldsmonopol, der har et demokratisk mandat.

I tider som disse, må hensynet til individet vige for hensynet til det fælles bedste!
Og det må have konsekvenser for den enkelte, ikke det at acceptere, som vi ikke finder acceptable i normale tider.

Personligt følte jeg, da vi som samfund på krisens højeste stod med ryggen mod muren, at det nærmest kun var tortur og dødsstraf, jeg under ingen omstændigheder ville kunne acceptere som kriseværktøjer.

I krise og krigstid er det nødvendigt at centralisere magt og beføjelser, også på bekostning af folkestyret, ved vores demokratisk valgte repræsentanter på tinge.
Men det er vigtigt at det sker med accept af sidstnævnte, og på et lov medholdigt grundlag!
Og at centralmagten som udøvende magt, i sidste ende står til ansvar for den lovgivende og den dømmende magt.

Det er grundlæggende forskellen på autokrati på et legitimt grundlag, og autokrati på et illegitimt grundlag.

Folkets tillid centralmagten, har i Danmark manifisteret sig som det helt store succes kriterium, for at vi i Danmark er kommet så relativt uberørt gennem denne sundhedskrise.

Denne tillid må ikke svigtes, og det er helt afgørende for den folkelige opbakning i krise og krigstid, at den folkelige tillid til centralmagten forbliver max intakt.

Vi har været vidne til på tragisk vis, hvor galt det kan gå i udviklede demokratier, når systemisk ulighed, fake news og populisme lammer statsmagten i krisetid.
Værst set i USA, men tankevækkende også i verdens største demokrati Indien, der i sammenligning med verdens største diktatur Kina, er dumpet på uduelighed og inkompetence under Corona krisen.

Selv er jeg faktisk mest påvirket af hvilke konsekvenser, krisen har fået for lønmodtagere og selvstændige.

For byrderne og tabene under krisen er ulige fordelt, og mange er ramt personligt af ultimative tragedier, menneskelige og økonomiske.

Fra sidelinjen har jeg i sammenligning med krisens ofre, kunnet konstatere at jeg ikke selv er ramt, hverken på job eller økonomi.
Jeg har nærmest profiteret på krisen, som ejer af egen bolig, og som investor af egne frie midler, dog uden at være personligt velhavende!

Jeg mener derfor at tiden er inde til, at vi går skridtet videre fra at vi udviser samfundssind!
Til at den 1/3 - 1/2 halvdelen af befolkningen, der er bedst stillet, den skal i en kortere årrække udvise økonomisk patriotisme!
Ved at os der tilhører den privilegerede del af befolkningen, vi i en kortere årrække til sammen, vi bør beskattes moderat højere end den dårligst stillede halvdel af
befolkningen.

Men ikke planløst og uden fokus på, hvad vores ekstra bidrag til samfundet skal bruges til!

Personligt så jeg gerne at vi prioriterede en aflastning af den byrde, mange små og mellemstore selvstændige står overfor, når udskudte skatter og afgifter skal
betales, for mange vil ende med at de ikke kan betale:-(

Vi kunne løfte i flok, for sammen at afdrage en del af denne byrde, som de mange til fordel for de færre, der i modsætning til os har lidt så meget som, som vi ikke selv har lidt.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

henrik poulsen

Godt indlæg. At man kan påvirke befolkningen så kraftigt har også bekymret mig. Her var det i en god sags tjeneste, men hvad nu hvis det var i en knap så god sags tjeneste? Kan man så også få folk til at tage ja-hatten på? Vi må lære at tænke selv!

Og så vil jeg lige supplere artiklen med en uklarhed, som aldrig blev præciseret. Forsamlinger. Hvad er en forsamling helt nøjagtigt? Hvornår risikerede man en bøde, og hvornår ikke? Det fik de aldrig forklaret os. Det var hver gang en "vurdering" taget af politiet.Ikke godt for retssikkerheden.
Et elementært spørgsmål, der aldrig blev stillet ved pressemøderne, i hvert fald ikke dem, jeg så.

Poul Simonsen

Forfatteren Hans Scherfig foreslog, at ligesom der i megen lovgivning tilføjes “gælder ikke for Grønland og Færøerne”, så skulle Grundloven have tilføjet en paragraf med teksten: “gælder ikke når der er brug for den”.