Uddannelse
Læsetid: 5 min.

COWI-rapport: Der er over en milliard i at uddanne ganske få med psykiske handicap bedre

Hvis uddannelsesniveauet blev hævet hos godt 1.300 personer med psykiske handicap, ville den samfundsøkonomiske gevinst være knap 1,3 milliarder kroner, vurderer COWI i ny rapport. Eksperter bekræfter, at der er en stor gevinst ved at få flere uddannet og i arbejde. Det store spørgsmål er hvordan
27-årige Katrine Rav er i færd med at tage en videregående uddannelse trods psykiske handicap. Hun har både ADHD og Aspergers syndrom, men er alligevel i gang med at læse til civilingeniør.

27-årige Katrine Rav er i færd med at tage en videregående uddannelse trods psykiske handicap. Hun har både ADHD og Aspergers syndrom, men er alligevel i gang med at læse til civilingeniør.

Magnus Hove Johansson

Indland
30. august 2021

Der er over en milliard at hente i at uddanne flere med psykiske og kognitive handicap. Det vurderer COWI i en rapport lavet for Det Centrale Handicapråd.

Ved at hæve uddannelsesniveauet et enkelt trin blandt én procent i gruppen med psykiske og kognitive handicap som angst, ADHD og autisme, ville den samfundsøkonomiske gevinst ifølge rapporten være knap 1,3 milliarder kroner over et arbejdsliv.

Én procent svarer til godt 1.300 personer. At hæve uddannelsesniveauet ét trin betyder, at en person med 9. klasse som den højeste uddannelse får en erhvervsuddannelse. Hvis man har en erhvervsuddannelse, får man en kortere videregående uddannelse og så fremdeles.

Ifølge en rapport fra VIVE fra 2019 havde knap 42 procent af de 16-64-årige med psykiske handicap grundskolen som højest fuldførte uddannelse. For personer med kognitive handicap som ADHD og autisme havde næsten 60 procent kun taget folkeskolens afgangsprøve.

Så der er et stort potentiale i at hæve uddannelsesniveauet blandt unge med psykiske handicap, mener Birthe Larsen, lektor i økonomi på Copenhagen Business School. For et højere uddannelsesniveau vil som regel også betyde, at det er nemmere at komme i arbejde.

»Så jeg køber præmissen, at selv om man måske bruger flere penge på at uddanne den her gruppe, så kan en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet betyde, at staten modtager flere skattekroner og skal afholde færre udgifter til sociale ydelser,« siger Birthe Larsen. 

Usikkerhed

Der er dog stor usikkerhed forbundet med at regne på gevinsterne ved at hæve uddannelsesniveauet for gruppen med psykiske handicap, da det er en meget heterogen gruppe, påpeger økonomen.

»Selv om rapporten er konservativ i skønnet af, hvor mange der vil komme i beskæftigelse, hvis de får mere uddannelse, så er spørgsmålet, om det er for optimistisk,« siger Birthe Larsen med henvisning til, at rapporten anslår, at 175 flere ud af de 1300, der får mere uddannelse, vil komme i arbejde.

Både barriererne i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet gør det svært at regne ud, hvad effekterne af nye tiltag vil være, forklarer hun.

»Det er lidt ligesom de 20 procent, som aldrig får en uddannelse. Den gruppe er ramt af større ledighedsrisiko, men at hjælpe den gruppe er et problem, vi har svært ved at løse, selv om vi godt ved, det er vigtigt. Udfordringen er ikke at vise, at det er en samfundsøkonomisk gevinst. Det ved vi. Problemet er at finde ud af, hvordan man gør det,« siger Birthe Larsen.

Gruppen med psykiske handicap fylder godt blandt de unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Ifølge Finansministeriets ulighedsredegørelse har 28 procent af dem været i behandling for en psykiatrisk lidelse.

Derfor er uddannelsestiltag rettet mod gruppen med psykiske handicap også et oplagt sted at sætte ind for den kommission, der skal komme med forslag til andengenerationsreformer, mener Birthe Larsen:

»Det hænger godt sammen med, at kommissionen skal komme med forslag til, hvordan man kan mindske antallet, som ikke får en uddannelse, at de går ind og kigger på, hvad der kan lade sig gøre på netop det her område.«

Fordomme om psykiske handicap

Seniorforsker på VIVE Frederik Thuesen, der forsker i arbejdsmarkedets rummelighed, mener ikke, det er så overraskende, at der er en stor gevinst ved at flytte personer fra overførselsindkomst til beskæftigelse. Han påpeger, at det har større betydning for personer med handicap at have en kompetencegivende uddannelse end for folk uden handicap.

»For mange af dem er det lukket land at have ufaglært arbejde,« siger Frederik Thuesen.

Men den måde, skolen og uddannelsessystemet fungerer på, gør, at mange med psykiske handicap har det svært her, viser VIVE’s undersøgelser. Og selv hvis personer med psykiske handicap klarer sig igennem uddannelsessystemet, har de det svært på arbejdsmarkedet, forklarer Frederik Thuesen:

»Der er nogle fordomme og bekymringer for, om personer med handicap kan fungere på en arbejdsplads, og flere undersøgelser viser, at personer med psykiske handicap er hårdest ramt. Derfor kommer de også ud med den laveste beskæftigelsesfrekvens. For det er mere håndterbart, hvis en kollega mangler en arm, end hvis en kollega er maniodepressiv.«

Formand for Det Centrale Handicapråd, Liselotte Hyveled, er enig i, at der er en række barrierer på arbejdsmarkedet for særligt personer med psykiske handicap.

»Arbejdsgiverne er mindst bekymrede, hvis der er tale om et synligt handicap, for det er nemt at imødekomme ved øget fysisk tilgængelighed. Men der er blevet færre med fysiske handicap de seneste år, mens antallet af kognitive og psykiske handicap er fordoblet. Derfor er det vigtigt at sætte ind med et uddannelsesløft, for det er en adgangsbillet til arbejde,« siger Liselotte Hyveled.

Rigide regler

En af barriererne i uddannelsessystemet er ifølge Liselotte Hyveled, at der mangler fleksibilitet eksempelvis i forhold til, at man kan læse eller være i praktik på nedsat tid. Derudover er det ofte uigennemskueligt for de studerende med handicap, hvor og hvordan de kan søge om dispensation til nedsat tid eller hjælpemidler.

»Der er en masse regler og rigiditet, som gør, at mange unge falder fra på uddannelserne, og derfor ville det være en stor hjælp, hvis der blev lavet uddannelsesplan for hele studietiden, hvor SU’en følger med,« siger Liselotte Hyveled.

Før sommerferien blev der netop vedtaget, at man skal starte forsøg med at lave såkaldte helhedsorienterede uddannelsesplaner. Problemet er dog ifølge Danske Studerendes Fællesråd (DSF), at der ikke følger SU med, hvis studietiden bliver forlænget, som den ofte gør for studerende med psykiske handicap.

»Og det er jo en ikkeløsning, hvis man samtidig kun giver SU til seks år, og du mister retten til SU og lån, hvis du er mere end et halvt år forsinket,« siger Mike Gudbergsen, formand for DSF.

Set fra de studerendes synspunkt er fremdriftsreformen en af de vigtigste årsager til, at unge med psykiske handicap har svært ved at få en uddannelse. Selv om dele af den er rullet tilbage, så lever den nemlig stadig videre i studieaktivitetskravet i SU-reglerne, som betyder, at man ikke kan få lån og SU, hvis man er mere end et halvt år forsinket.

»SU-området er stadig meget låst. Du kan godt få ekstra klip ved sygdom, men du kan kun få 12 ekstra SU-klip uanset hvad. Så hvis dit sygdomsforløb forsinker dig mere end 12 måneder, så er der ikke mere SU til at dække ind for det. Og det er jo helt hul i hovedet, for især studerende med handicap har jo behov for ekstra tid, og de kan ikke arbejde så mange timer ved siden af studiet, at de kan få det til at løbe rundt,« siger Mike Gudbergsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Angiveligt rimeligt pålidelige, nylige forlydender om at hvert sjette barn i Danmark under 10 år har betydelige psykiske problemer, mens hvert tolvte gives en diagnose, gør det vel oplagt at tilrettelægge uddannelser derefter - specielt når der intet reelt forebyggende gøres.

Kurt Nielsen, Lars Jensen, David Zennaro, Mads Horn, Inge Lehmann, Holger Nielsen, Birthe Drews, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Man kan spare 13 milliarder om året ved at reducere stres i uddannelses systemet og på arbejdsmarkedet, da stres er direkte årsag til angst og depression.

Her taler vi nok om 3 generations reformer.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Jeg indstiller CEPOS til Nobelprisen i økonomi.
Det er imponerende avancerede og nytænkende beregninger.

Søren Kramer

Nå det var sgi COWI. Altså hvis det er det niveau, kan vi også spare uddannelserne. En milliard ekstra på bunden. Vupti.

Jan Fritsbøger

og ingen har endnu opdaget at at en samfundsøkonomisk effekt ikke i sig selv er et gode, rige lande har slet ikke brug for vækst faktisk snarere det modsatte,
men der i den grad brug for en mere retfærdig fordeling, og den bidrager væksten slet ikke til,
det der giver mening er at forbedre menneskers liv, ikke at øge deres mulighed for forbrug,
og det giver da god mening at forbedre mennesker med psykiske handicaps generelle adgang til samfunds fællesskabet,
og større mulighed for at få et job giver da mening, på grund af det sociale aspekt ved et arbejde,
akkurat som det giver mening at gøre det lettere at fastholde tilknytningen til et uddannelsesforløb af samme grund,
men når en af grundene til et øget antal med psykiske udfordringer er de øgede krav som både uddannelse og job medfører, er løsningen vel at gøre disse krav mindre,
vi skal nedprioritere pengetænkningen og i stedet for vækst satse på mening i menneskers liv,
en kurs i den retning er faktisk mere lighed hvor man ikke vurderes på indtægtspotentialet, men snarere på uegennytte, empati og ydmyghed, hvor mange med psykiske handicaps faktisk ofte scorer højt og derfor burde respekteres langt mere end de bliver.

Kurt Nielsen, Hanne Utoft, Maia Aarskov, Eva Schwanenflügel, nanna Brendstrup, David Zennaro, Inge Lehmann og Mads Horn anbefalede denne kommentar

En nem løsning ville være at afprøve borgerløn/UBI på folk med diagnoser.

Da de fleste med diagnoser ikke har uddannelse og job betales der i forvejen en fast månedlig ydelse til gruppen.

Ved at stoppe med at flytte folk fra kasse til kasse ville man fjerne stress fra en meget let stressbar gruppe og give ro til at passe sit studie- og arbejdsliv i et tempo der passer den enkelte, i modsætning til i dag hvor alle antages at kunne knokle 37 timer om ugen.

Der ville være folk der tog - udefra set - utroligt lang tid om at studere og som ville have en - udefra set - meget lav belastning på jobbet, men det ville i virkeligheden blot lade folk med diagnoser opnå den samme subjektive belastning som andre tager for givet.
Og det vil helt sikkert kunne betale sig i kroner og ører, da der i dag er mange der enten aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet eller som brænder ud og ender med at koste mange penge at reparere.

De penge der spares når gruppens stress symptomer ikke længere skal behandles, kan anvendes til mentorordninger, der kan sikre at folk ikke går i stå undervejs i studiet eller brænder ud på jobbet.

One-size-fits-all har aldrig været en god model, og den er direkte skadelig for de af os der har papir på at vi ikke er typiske.

Kurt Nielsen, Claus Nielsen, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Signe Hansen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

En uddannelse hjælper ikke på Europas mest kræsne arbejdsgivere.

Når den høje gennemførte uddannelse følges af forsinkelse i gennemførselstiden pga sygdom forsvinder endda manglen på højtuddannede indenfor biotekområdet som dug for solen. I særdeleshed for kvinder i den fødedygtige alder.

Så længe politikernes og arbejdsgivernes inklusion af folk med udfordringer kun er til skåltalerne, er uddannelser af disse folk kun en udgift til samfundet i disse arbejdsgiveres øjne.

Hvis ikke danske arbejdsgivere bliver tvunget til at ansætte folk med udfordringer, som f.eks. syd for grænsen, er den eneste plads til langt de fleste syge og handicappede i det danske samfund i jobcentrets Kafkaske system, der får Catch 22 til at virke logisk.

På Version2.dk er der refereret en undersøgelse, der viser at 22 procent af den danske befolkning er blevet hægtet af tvansdigitaliseringen. Det er ikke kun forbeholdt pensionister. Får det politikerne til at stoppe op?

Indtænkning af tilgængelighed for handicappede er stadigt ikke med fra start ved nybyggeri og selv kommunerne overholder ikke lovgivningen på området, som de selv skal kontrollere overholdes.

Så i teorien kan man få hjælp, men vejen derhen er belagt med beware the leopoardskilte i en kælder uden lys og trappe.

Danske politikere indretter samfundet og velfærden til de sunde og raske, hvorfor skulle det være anderledes på uddannelsesområdet.

Der vil heller ikke komme ændringer på området, så længe poltikerne tilbeder konkurrenceesamfundet, hvor de stærkeste hyldes og de svagestes behandlings funktion er, at de raske bliver sultne og desperate nok til arbejdsgivernes tilfredshed og er med til at trykke lønnen.

Der vil heller ikke blive valgt andre politikere så længe hovedparten af vælgerne tror på, at alle der vil arbejde kan arbejde. Så der er jo kun udlændinge og syge simulanter tilbage på kontanthjælp. Ægte syge får jo hjælp i systemet.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Niels Clausen, David Zennaro og Mads Horn anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

”Angiveligt rimeligt pålidelige, nylige forlydender om at hvert sjette barn i Danmark under 10 år har betydelige psykiske problemer, mens hvert tolvte gives en diagnose”( Hanne Utoft). For et par år siden kunne jeg læse at 50% unge ikke var egnede til militær tjeneste, for 30% på grund af defekt hjernefunktion, der går ikke mange dage uden danskere med mentale sundhedsproblem motiverer overskrifter. Jeg spekulerer på om disse mennesker, i et andet samfundssystem en det Danske, ville ha være mentalt defekte? Har vi skabt et samfund, hvor menneskers existens – fra vugge til grav – er så hårdt reguleret af staten, med et så smalt normalitetsbegreb, at det er usundt at vokse op og leve i? Er svaret mere ”gratis” psykolog/psykiater hjælp, uddannelser og erhvervsliv tilpasset menneske med mentale handikap? Velkommen til Danmark – et fint land – om du tåler mosten.

Eva Schwanenflügel

@ kjeld hougaard

"Hvert sjette barn under ti år lider af et psykisk helbredsproblem, viser en ny, opsigtsvækkende rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Det svarer til 16 procent af børn i alderen 0-9 år. Og otte procent diagnosticeres med en psykisk sygdom i hospitalsvæsenet, inden de fylder ti år."

Ydermere:

"Mentale helbredsproblemer rammer børn i alle miljøer, men der ses en stor social ulighed på området. Risikoen for at et barn diagnosticeres med en psykisk sygdom er f.eks. dobbelt så stor i familier, hvor forældrene har kort uddannelse som i familier, hvor forældrene har en lang videregående uddannelse. Og risikoen er særligt høj for børn af forældre, der selv har psykisk sygdom eller sociale problemer."

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/5166-ny-rapport-hvert-sjet...

Det er snarere et problem, at børn går for længe med sociale/mentale/psykiske problemer, før de bliver opdaget.
Dermed kan en tilstand, der kunne have været forebygget, udvikle sig til at blive kronisk, eller i det hele taget forværret.

Kurt Nielsen, Inge Lehmann og Mads Horn anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

kjeld man skal da have en mental defekt for at være egnet (motiveret) til militærtjeneste.

"Har vi skabt et samfund, hvor menneskers existens – fra vugge til grav – er så hårdt reguleret af staten, med et så smalt normalitetsbegreb, at det er usundt at vokse op og leve i?"

Markedet, staten, kulturen, økonomien, naturen og mange andre faktorer regulerer os - men jeg tror du har ret i at staten og markedet i uskøn forening har et betydeligt ansvar for at præstations- og konkurrencekulturen er blevet så manifest at den udsætter hovedparten af den almindelige danske befolkning for stress, bl.a. fordi den opererer med et snævert normalitetsbegreb og fordrer et tempo som overudfordrer vore muligheder for at sanseintegrere, tage dybere del i såvel egen som hin andens eksistens, opdage eget indre liv og knytte bånd mellem indre og ydre verdener m.m.

Kapitalismen, markeds- og/eller statsbaseret, har som grundbestræbelse at udbytte ressourcerne og naturgrundlaget - både udvendigt og indvendigt. Bemærk f.eks. kærlighedens kår; den må skimte sig selv båret omkring i usikre karikaturer som matchning, dating, soulmate-jargon etc., som banaliserer den, varegør den og bringer os i en tilstand, hvor kærligheden bliver et middel til at nå bl.a. målet om 'det gode liv'.

Kurt Nielsen, Jan Fritsbøger, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Det vil være fint at hæve uddannelseniveauet 1 trin for en gruppe borgere, som så giver mange økonomiske fordele for dem selv og for landet, men der er ikke ét ord om hvordan det kan gøres og hvad det vil koste.
Ingen har anvist en løsning for så havde landet ikke så mange unge der aldrig får/tager en uddannelse.,

Else Marie Arevad

Efte studietiden skal de studerende med og uden handicap ud og søge stillinger i konkurrence med hinanden. Hvordan er arbejdsgivernes holdning til fysiske og psykiske handicap? Hvis en arbejdsgiver skal vælge mellem to lige gode ansøgere til en stilling, vælger hun så ansøgeren med handicap eller den anden uden?

Jan Fritsbøger

Henning, og du mener at økonomiske fordele altid giver mening, også når man allerede uden fordelene lever i ekstrem overflod, og her tænker jeg især på fordele for landet,
men der er da mennesker i Danmark hvor i hvert fald lidt flere penge kan give en vis mening, men for et massivt flertal giver det absolut ingen som helst mening, uddannelse burde slet ikke handle om indkomstpotentiale men snarere om mere meningsfulde livsforløb.

Jan Fritsbøger.
Når der i artiklen slåes på hvor mange penge der kan spares (1,3 milliarder) ved at uddanne flere med psykiske og kognitive handicap, så må det være rimeligt at spørge til hvordan og til hvilken pris.
Det er vel ikke den rene beskæftigelsesterapi, det forventes at de kan bruge deres uddannelse til noget efterfølgende.
Ingen ved hvordan og ingen kender prisen, men de påstår at kende hvor meget der kan spares.

Den viden der skal til er tilgængelig under kategorien 'ikkevillevidenaf'. Check det selv.